Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Priserne på strøm og varme er høje som aldrig før, men i én fynsk kommune kan fjernvarmekunder se frem til en prisnedsættelse på hele 12 procent i 2022.
Det er dyrt at holde varmen, og i år bliver det formentlig endnu dyrere.
De seneste mange måneder er prisen på strøm og varme kun gået opad, og alt tyder på, at stigningen fortsætter i 2022.
17 gode råd til at undgå rekordhøje elregninger
Hvis du kan sætte opvaskemaskinen i gang efter klokken 21 og vaskemaskinen i gang tidligt om morgenen, er du godt på vej til at undgå en ekstra regning på flere tusinde kroner.
Jo, jo, du kan selvfølgelig altid slukke lyset derhjemme eller spise hos vennerne, men hvis du vil spare på elforbruget, kan du sagtens leve uden at gå på kompromis med hverdagsluksus.
2021 har budt på rekordhøje elpriser, og det fortsætter i 2022. Elregningen ventes at stige med flere tusinde kroner - afhængig af hvordan du bor, og hvordan du varmer hjemmet op.
Ifølge Energi Fyn er priserne på elektricitet rekordhøje på grund af manglende blæst og nedbør i Norge og Sverige, som sender elektricitet via kabler til Danmark.
Elpriserne er næsten ti gange højere end for et år siden.
TV 2 Fyn har derfor samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
Artiklen blev oprindeligt udgivet 5. januar.
17 gode råde til at spare på elregningen
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Men for indbyggerne i en af de ti fynske kommuner er der godt nyt. Hos Assens Fjernvarme har 2021 nemlig budt på et rekordstort overskud, og det betyder, at kunderne med ro i maven kan tænde for radiatorerne, når januarvejret byder på kolde temperaturer.
Dyr strøm giver billig varme
Ifølge formand for Assens Fjernvarme, Søren Edlefsen, er forklaringen på prisnedsættelse ganske simpel.
- Det er ret enkelt. Det er fordi, at elpriserne er steget meget i 2021, og vi forventer ikke, at de falder i 2022 og 2023.
- Når strømprisen stiger meget, så får vi mere for vores strøm, forklarer Søren Edlefsen.
Udover at sørge for varme til indbyggerne i Assens Kommune, så producerer Assens Fjernvarme nemlig også strøm.
I sommeren 2021 stod et nyt anlæg med 50.000 kvadratmeter solceller klar, og sammen med deres kraftvarmeanlæg, der laver grøn strøm til 8-9.000 private husstande og en vindmølle, så er det lykkes at sikre et overskud på mere end 10 millioner kroner udelukkende fra strømpriserne.
Endnu ingen købere til Valdemars Slot:
- Der er masser af fremvisninger
Valdermars Slot på Tåsinge er stadig til salg for svimlende 165 millioner kroner. Ejendomsmægler Asger Olsen fortæller dog, at der er stor interesse i de mange kvadratmeter slot og jord.
Hvis du altid har drømt om at eje et slot, og hvis du samtidig har 165 millioner, som du ikke ved, hvad du skal bruge på, har du stadig mulighed for at købe Valdemars Slot på Tåsinge.
Slottet kom til salg i november, efter at søstrene Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus, der hver ejer 50 procent af slottet, ikke kunne nå til enighed om at godkende regnskabet.
Selvom det endnu ikke er lykkes at sikre Valdemars Slot en ny ejer, så er interessen for slottet dog stor, lyder det fra ejendomsmægler Asger Olsen, der står for salget.
- Der er masser af fremvisninger og masser af interesserede.
- Der kommer hele tiden folk dernede, der skal se på ejendomme, fortæller Asger Olsen.
Det er da heller ikke småting man får for de mange millioner, som slottet er udbudt til.
Boligarealet er på 6.000 kvadratmeter fordelt på den historiske hovedbygning og flere udlejningsboliger, og derudover hører der også 418 hektar landbrugsjord og skov til, som er velegnet til jagt.
Ejendomsmægler Asger Olsen vurderer, at jorden alene har en værdi på 100 millioner kroner.
Det er dog ikke de mange millioner, man skal lægge for at blive slotsejer, der spænder ben for salget.
- Der er mange, der har pengene, men udfordringen er arbejdet og kreativiteten.
- Det er ikke nok at have pengene, man skal også have lysten, siger Asger Olsen.
Ejendomsmægleren fortæller, at der er stor variation i, hvem der er interessede i at købe slottet. Nogle er historisk interessede personer, der vil bevare den kulturarv, som Valdemars Slot repræsenterer.
Andre er virksomhedsejere, der kan se muligheder i at bruge slottet i forretningsøjemed til for eksempel ferieboliger, stutteri eller medarbejderarrangementer vist interesse.
Solgt inden sommer
Derudover omfatter de potentielle købere en helt anden gruppe mennesker, der endnu ikke har haft mulighed for at se Valdemars Slot.
- Der er mange udenlandsdanskere, der ikke lider under janteloven, og som ikke mangler penge, men de har svært ved at komme hjem og se ejendommen i øjeblikket, fortæller Asger Olsen.
I dag drives Valdemars Slot som en sammensat virksomhed med driftsområder inden for landbrug, skovbrug, udlejning, turisme, hotel og restauration.
Hovedbygningen er åbent for publikum i sommersæsonen og er en af Fyns største turistattraktioner. Det er dog helt op til den kommende ejer, om slottet og driften af det, forbliver som hidtil.
Ejendomsmægler Asger Olsen forventer at Valdemars Slot er solgt inden sommeren.
Det er det overskud, som Assens Fjernvarme nu bruger til sænke prisen på fjernvarme.
- Det er selvfølgelig trist, for de private husstande, der betaler mere for strøm, men set med fjernvarmens øjne, er det jo en fordel. Derfor kan vi sætte prisen ned, fortæller formanden.
Tilbage i oktober meldte Assens Fjernvarme ud til deres kunder, at fjernvarmeprisen ville falde med 10 procent i 2022. Det rekordstore overskud har dog vist sig at være endnu bedre end forventet, og derfor nedsætter de nu prisen på fjernvarme med hele 12 procent.
Og ifølge Søren Edlefsen er det ikke noget, der har givet anledning til klager fra kunderne.
Forudser at det fortsætter
De høje priser på elektricitet skyldes flere faktorer. Danmark modtager meget strøm gennem kabler fra Sverige og Norge, som producerer elektricitet via vandkraftværker, men en tør og vindstille sommer, har gjort produktionen mindre og fået priserne til at stige.
Hos Assens Fjernvarme regner de da heller ikke med, at strømpriserne falder drastisk lige foreløbigt.
- I vores prognoser, så vil elpriserne ikke falde til det niveau, det var i foråret 21. Det kan godt være, at de bliver noget lavere, men det betyder ikke, at vores varmepriser vil stige, siger formand Søren Edlefsen
Om det betyder en yderligere prisnedsættelse i 2022 vil han ikke sige, men han tilføjer dog:
- Det er svært at bevare pessimismen som fjernvarmemand i Assens i øjeblikket.
Flere ønsker lempede restriktioner - men de fejlfortolker Omikron, advarer professor
Mange mistolker effekten af Omikron, og det er ikke forsvarligt at lempe på restriktioner, før vi har set den toppe, lyder det.
Der er noget, de ikke er opmærksomme på, når flere udtrykker, der skal ske lempelse i restriktionerne.
Sådan lyder det fra professor på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield.
- Man fejlfortolker, at Omikron er mildere end Delta. Det er den nok, men den er også meget mere smitsom, så vi ser ti gange flere smittede, og derfor også mange flere indlagte, siger han til TV 2.
Og han oplever, der sker en mistolkning.
Blandt andet i forhold til udsagnet om, at julen og nytåret var rolige perioder - det var det kun, fordi man havde frygtet noget meget værre, mener Benfield.
Og det er ikke det eneste, der misforstås. For lige nu ligner det, at kurvene er stagnerende. Men der er sket en masse - blandt andet genåbning af skolerne - som vi ikke har set konsekvensen af endnu, siger professoren.
- Vi har ikke set det toppe, og ind til vi har set en top og et vedvarende fald, er det for tidligt at lempe på de restriktioner, der er på plads lige nu, siger Thomas Benfield.
De skal gennemgås restriktion for restriktion
Flere udtrykker deres uenighed, efter regeringen har besluttet ikke at lempe på restriktionerne. Det gælder blandt andet Dansk Erhverv og Venstre.
Hvis det står til Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, kan vi ikke blive ved med at åbne og lukke samfundet ned.
- Det er drønhamrende ærgerligt, man ikke beslutter at åbne kulturlivet op, siger Brian Mikkelsen.
Han efterlyser en åbning af biografer, museer og teatre. Kulturinstitutioner, hvor man passer på hinanden, som giver kvalitet og værdi i en svær tid.
Martin Geertsen, som er sundhedsordfører fra Venstre, deler hans holdning.
- Det, jeg ærgrer mig over, er, at man ikke er gået mere fleksibelt og pragmatisk til værks i forhold til at vurdere de enkelte restriktioner hver for sig, siger Martin Geertsen.
Han mener, restriktionerne skal gennemgås en for en, og det kræver forklaringer, hvorfor restriktioner, der berører eksempelvis biografer og højskoler, ikke kan lempes.
Men på nuværende tidspunkt mener Thomas Benfield ikke, det giver mening at lempe på restriktionerne, da vi ikke har set epidemien toppe endnu. Restriktionerne har kun været på plads nogle uger, der har været ferie og vi har ikke set effekten af de for nyligt åbnede skoler endnu, påpeger han.
- Så jeg synes, det er for farefuldt at tænke på at åbne mere op, end vi har gjort, lyder det.
Det vil ramme ventelister
Han mener, at der fortsat er plads til flere indlagte på landets sygehuse, hvis det skulle blive nødvendigt.
Men han forklarer, at med det skrabede mandskab, vil det kræve, at man lukker for andre funktioner. Det kan for eksempel være ikke akutte operationer eller at se ambulante patienter, hvis det kan vente.
Det vil alt sammen blive udskudt for at frigøre ressourcer til at hjælpe på covid-afdelingerne.
- Det er selvfølgelig en udfordring. Vi har sengene, og vi har personalet. De laver bare noget andet lige i øjeblikket, siger Thomas Benfield.
Han tilføjer, at det vil forsinke ventelisterne. Blandt andet for dem der venter på hofte-, knæ- eller øjenoperationer, der i forvejen er blevet udsat de seneste år.
