Skud mod biltyve Efter voldsomt tyveri af Audi er 33-årig fængslet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Betjente affyrede tre skud under forsøget på at stoppe biltyve på Midtfyn.
Efter et voldsomt biltyveri på Midtfyn er en 33-årig mand tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
En dommer i Svendborg har truffet beslutningen i et grundlovsforhør, oplyser Fyns Politi.
Retsmødet er en opfølgning på episoden mandag nær Brylle, hvor to mænd forsøgte at stjæle blandt andet en Audi A3. I den forbindelse blev ejeren af en bygning udsat for vold.
Under flugten fra politiet kørte bilen direkte mod to betjente, som måtte springe til side for at bringe sig i sikkerhed, har politiet oplyst.
Politiaktion: Politi affyrer tre skud mod biltyve
En stor politiaktion er lige nu i gang på Assensvej 255 i Bellinge.
Mandag eftermiddag er der en stor politiaktion i gang på Assensvej 255 i Bellinge.
Ifølge øjenvidner er der seks patruljevogne og hunde. Desuden er der en drone i luften over adressen.
Vidnet fortæller også, at der er varmesøgende kamera. Betjentene går langs vejene og søger med hunde. Op til to af dem er bevæbnet med maskinpistoler. Betjentene har i følge vidnet mest fokus på huset.
Vores reporter er på vej til stedet.
Tre skud affyret
Politiet bekræfter nu i en pressemeddelelse, at det er biltyvene, der tidligere stak af med en koksgrå Audi A3 fra Holmhavegyden i Brylle, som de har jagtet på Assensvej 255.
I forbindelse med jagten på bilen, har politiet afgivet tre skud mod biltyvene. Det første var et varsel skud, og de to næste var mod bilen i et forsøg på at få bilen til at stoppe.
Føreren af bilen fortsatte ufortrødent, og Audien blev efterfølgende fundet på en mark i området. Klokken 13.20 anholdt Fyns Politi den ene af biltyvene.
Han oplyste til politiet, at hverken han eller hans kompagnon var blevet ramt af skuddene.
Den sidste af biltyvene er stadig på fri fod. Politiet efterforsker fortsat i området.
Betjente affyrede i alt tre skud under forsøget på at få mændene i den stjålne bil til at stoppe.
Den 33-årige mand sigtes blandt andet for et røverilignende brugstyveri af bilen, oplyser Per Sterobo fra Fyns Politi. Desuden sigtes han for at have bragt de to betjente i livsfare.
Hvad der er kommet frem under grundlovsforhøret, vides ikke, idet dørene blev lukket af hensyn til efterforskningen. Under den første afhøring hos politiet nægtede den 33-årige sig skyldig.
Tirsdag eftermiddag leder politifolk fortsat efter den anden formodede gerningsmand.