Svært beruset mand angreb ekskærestes bil med kniv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 45-årig mand fra Assens blev natten til tirsdag anholdt for at begå hærværk på sin ekskæreste bil.
Det kostede en overnatning og afrusning i detentionen for en 45-årig mand fra Assens, efter han natten mellem mandag og tirsdag blev anholdt for hærværk.
Manden havde ifølge Fyns Politi beruset sig i alkohol, inden han kort før klokken fire natten til tirsdag opsøgte sin ekskæreste – eller i hvert fald hendes bil i Ladegårdsgade centralt i Assens.
- Han var meget vred og rettede det mod sin ekskæreste – eller heldigvis kun mod hendes bil, siger Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.
Stor eftersøgning i nat: Helikopter fandt nedkølet 74-årig dement kvinde i majsmark
Hundepatruljer fra Fyns Politi søgte sammen med to helikoptere fra Forsvaret efter en forsvundet dement kvinde på Vestfyn mandag aften.
En 74-årig dement kvinde forlod mandag aften sin bopæl på et plejehjem i Flemløse. Et par timer senere blev hendes forsvinden meldt til politiet, der iværksatte en stor eftersøgning af kvinden.
- Hun var ikke at finde nogen steder, så vi gik straks i gang med eftersøgningen. Vi indsatte blandt andet hundepatruljer, ligesom vi havde helikoptere ude at lede efter hende, siger Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.
Kvinden var gået fra plejehjemmet omkring klokken 18, og efter et par timers eftersøgning på landjorden blev Forsvaret også indsat.
- Vi fik meldingen omkring klokken 23.50 om, at en ældre kvinde var gået hjemmefra uden overtøj, og at hun befandt sig i åbent landskab. Så vi sendte en redningshelikopter af sted fra Skrydstrup for at lede efter hende, siger Lars Skjoldan, der er pressevagt ved Forsvarskommandoen.
Endnu en helikopter
Samtidig aktiverede Forsvaret også en helikopter fra Redningsberedskab Danmark, eskadrille 724 fra Karup, der også sendte en helikopter af sted.
Den nåede dog aldrig så langt, for klokken 01.05 - syv timer efter hun forlod sin bopæl - blev kvinden fundet igen ikke langt fra plejehjemmet, og Fennec-helikopteren fra Karup kunne derfor vende om.
- Redningshelikopteren har både night vision og varmesøgende kameraer, og med dem er det meget tydeligt, hvis der er personer på jorden. Så de har formentlig set hende med det kamera, siger Lars Skjoldan.
Redningshelikopteren landede i nærheden og var hos den 74-årige kvinde, indtil ambulancen ankom omkring klokken 01.20.
Nedkølet
Den demente kvinde var blevet kold efter at have været udenfor i det ustabile danske sensommervejr.
- De fandt hende i en majsmark. Hun var nedkølet og lidt forkommen, så hun blev bragt på sygehuset, fortæller vagtchef Milan Holck Nielsen fra Fyns Politi.
Den 74-årige kvinde har det ifølge vagtchefen efter omstændighederne godt.
- Så det er en god sag, kan man sige, fortæller vagtchefen.
Den 45-årige mand angreb bilen med en kniv, som han brugte til at sprætte alle fire dæk op. Manden blev efterfølgende anholdt og taget med på stationen, hvor han fik lov at sove, til han var ædru.
Manden er ifølge vagtchefen blevet sigtet for hærværk og for at have forstyrret den offentlige orden.