Syv ukrainere kom til Assens: René flytter ud for at give plads til en familie
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En bus ankom torsdag til Assens med flygtninge fra Ukraine. En af familierne skal bo i René Tusse Grandts lejlighed, mens han flytter ind hos en ven.
I Assens har René Tusse Grandt gjort sin lejlighed klar til at huse ukrainske flygtninge den kommende tid. Flygtninge, der torsdag eftermiddag ankom i Assens med en bus, der var kørt afsted på René Tusse Grandts initiativ.
- Der har været lidt bump på vejen, men det er fantastisk, at det nu sker, smiler initiativtageren.
Krigens regler overtrædes: Angreb på civile i Ukraine bliver dokumenteret i stor stil
Selvom der findes ældgamle regler for, hvordan soldater skal opføre sig i krig, er virkeligheden, at de langt fra bliver overholdt. Heller ikke i krigen i Ukraine, siger professor i folkeret.
Vi hører om det dagligt. Børn, unge og ældre, der er ganske almindelige borgere i Ukraine, som mister livet i forbindelse med de russiske angreb.
I tirsdags blev angiveligt 47 civile dræbt, efter at bomber ramte en lille plads i byen Chernihiv i Ukraine. Samme dag blev 17 meldt såret, da et børnehospital for fødende kvinder i byen Mauripol blev ramt.
Angreb på civile strider ellers mod de såkaldte krigsretlige regler, som siger, at civile ikke må udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres mod militære mål.
Det er dog en kendt hemmelighed, at krigens regler ikke overholdes. Det fortæller Frederik Harhoff, professor ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag.
- Det har vi set masser af eksempler på gennem årene, men det betyder ikke, at reglerne kan undværes, siger Frederik Harhoff.
- Det betyder, at soldaterne kender reglerne og ved, at de risikerer at blive retsforfulgt, hvis de overtræder reglerne. Det kan få dem til at passe på og holde sig tilbage. Men at undgå overtrædelser har vist sig ikke at være muligt, mener Frederik Harhoff, der blandt andet var dommer ved den internationale straffedomstol for det tidligere Jugoslavien tilbage i 1993.
Internationale regler for krig
Folkeretten: Et retssystem, der regulerer forhold mellem stater og som vedrører deres ansvar, pligter, rettigheder og territorium, og bl.a. sætter reglerne i væbnede konflikter (krig). Dermed handler det også om internationale menneskerettigheder.
FN har den internationale domstol, der kan dømme stater for at overtræde folkeretten og begå folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser - ikke personer.
International strafforfølgning af gerningsmændene til de alvorligste krigsforbrydere er ét af de væsentligste nyere skridt i udviklingen af den internationale retsorden. Den kom med etableringen af Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) i 1998/2002. Et arbejde Frederik Harhoff var med til. Det er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Før ICC havde FN’s Sikkerhedsråd etableret to midlertidige krigsforbrydertribunaler for henholdsvis Ex-Jugoslavien (ICTY, 1993) og Rwanda (ICTR, 1994). De har begge afsluttet deres arbejde og er nedlagt. Derudover blev der – ved international aftale uden om FN – oprettet midlertidige straffetribunaler for hhv. Cambodia, Sierra Leone og Libanon, der stadig er i funktion. Der har været forslag om at oprette et ligeledes midlertidigt tribunal for Syrien, men dette er endnu ikke lykkedes.
Domstolen er oprettet på grundlag af Rom-statutten, der blev vedtaget under en FN-diplomatkonference i Rom d. 17. juli 1998 og som trådte i kraft i 2002,124 lande har tiltrådt Rom-statutten - 42 europæiske lande, 34 afrikanske lande, 28 amerikanske lande, 12 asiatiske lande og 8 lande fra Oceanien. USA, Kina, Rusland og Indien har ikke tiltrådt, men samarbejder med den internationale domstol.
Kilde: Udenrigsministeriet
Indsamler beviser for krigsforbrydelser
Arbejdet med at indsamle beviser for mulige krigsforbrydelser begået af Rusland i Ukraine, er vigtigt allerede nu, vurderer Fredrik Harhoff.
- Det er afgørende, at der sker en koordineret indsats for at sikre, at alle typer bevis for forbrydelser bliver indsamlet til brug for en klagemyndighed, siger Frederik Harhoff.
Det er materiale som video og billeder af ulovlige bombninger, der vidner om bevidste angreb på civilbefolkningen. Det kan også være en mail eller en sms, hvor en general beordrer et angreb på et civilt mål. Materiale, der selvfølgelig skal verificeres.
- Tror det eller lad være: den slags findes, fortæller den erfarne dommer.
Både FN's Menneskerettighedsråd og Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, har netop åbnet deres undersøgelser af mulige brud for folkeretten.
- FN og ICC vil benytte sig af alle de kilder, der er til rådighed. De sender både egne repræsentanter ud for at tale med vidner og måle bombekratere og indhenter også information fra landenes efterretningstjenester, hvis det er muligt, forklarer Frederik Harhoff.
Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch bidrager med dokumentation for brud på folkeretten.
Artiklen om krigens regler og indsamling af viden om eventuelle brud på reglerne er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo:
Bitten Blomsterstrand Sørensen, Nyborg
Hvordan ved vi, om de informationer, vi får fra henholdsvis Rusland og Ukraine, er rigtige? Det kan vel også være for at "forvirre modstanderen"?
Frederik Harhoffs svar er klart:
- Det kan vi ikke vide. Vi må altid tage de informationer, der kommer fra parterne selv med et stort gran salt. Vi ved, at vi får en fantastisk masse misinformation fra de to sider, siger Frederik Harhoff.
De forskellige landes efterretningsmyndigheder analyserer da også grundigt de informationer, som krigens partern sender ud og holder dem op mod de fakta, der ellers findes.
Det er dog langt fra sikkert, at offentligheden med det samme får kendskab til. efterretningstjenesternes analyser af informationerne.
- Der kan være en bevidst pointe ikke at fortælle offentligheden og dermed Rusland, hvor meget man ved, siger professor Frederik Harhoff.
Søger du også svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Selv rykker han ind hos nogle venner, så en familie bestående af en bedstemor, hendes to døtre og en lille dreng på fire år kan få et sted at bo langt væk fra krig og ødelæggelse.
Med om bord på bussen var Svitlana Pelypenko fra Karkiv, der var glad for at sætte fødderne på fynsk grund.
- Vi er meget glade, siger hun på ukrainsk.
Syv flygtninge
Bussen havde 49 flygtninge med til Danmark, hvoraf mange blev sat af ved den dansk-tyske grænse og nogen i Fredericia. Men syv flygtninge tog turen hele vejen til den vestfynske kommune.
- Det er en fantastisk by med dejlig natur. Lige nu kan vi ikke rigtig tænke og snakke om alt det, der var i Ukraine, men vi er glade for at være her, siger Svitlana Pelypenko, da hun træder ud af bussen.
“Når der kommer nogen uden et sted at være og man har muligheden for at give dem et hjem, så giver det mening”
Med i bussen til den ukrainsk-polske grænse og tilbage til Assens var Christian Eilstrup, der som frivillig hjalp med at organisere turen.
- De var meget nervøse for ikke at komme med bussen, men det lettede en del hos dem, da de fik at vide, at de kunne komme væk, siger han om oplevelsen i at hente de godt 50 flygtninge til Danmark.
Flere busser
Over 2,3 millioner ukrainere er flygtet fra deres hjemland siden krigen brød ud den 24. februar og rigtig mange er ankommet til forskellige lande i busser.
Danske stjerner optræder til støttekoncert for Ukraine
Lørdag kan man opleve en række danske kunstnere optræde til en støttekoncert for Ukraine på Rådhuspladsen. Koncerten bliver tv-transmitteret i Odense.
Sanne Salomonsen, Marie Key og Peter Sommer er blandt de musikere, der skal optræde ved den støttekoncert, som TV 2 og DR afholder til fordel for ofrene i krigen i Ukraine.
Det skriver TV 2.
Ved koncerten, der finder sted lørdag den 12. marts på Rådhuspladsen i København, vil der være mulighed for at støtte ofrene for krigen igennem et samarbejde med flere store danske nødhjælpsorganisationer, der er til stede i og omkring Ukraine.
I alt har 16 danske solister og bands sagt ja til at spille til støttekoncerten.
Sammen for Ukraine
Lørdag den 12. marts klokken 19.30 bliver DR og TV 2s fælles støttekoncert for Ukraine vist på storskærm på Flakhaven i Odense.
Op til koncerten sender TV 2 Fyn Event live fra Flakhaven klokken 19-19.25. Her kan du møde nogle af de mennesker, som har rørt vores hjerter de sidste to uger, hvor fynboerne har udvist stor lyst til at hjælpe ukrainerne.
Se livesendingen på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Ud over de tre ovennævnte kan man opleve Anne Linnet, Jonah Blacksmith, Hjalmer & Pauline, Carl Emil Petersen, Mads Langer, Coco O, Dizzy Mizz Lizzy, Ida Laurberg, Saveus, Hugorm, Troels Gustavsen, TV-2 og Christopher ved støttekoncerten.
Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
Storskærm i Odense
Kanalchef på TV 2 Dorthe Thirstrup mener, at det i alvorlige situationer er vigtigt at stå sammen.
- Sammen med DR vil vi gerne give danskerne muligheden for at gøre en forskel. Eksempelvis ved at samles om ønsket om fred eller ved helt konkret at bakke økonomisk op om nødhjælpsorganisationernes akutte arbejde, siger hun til TV 2.
DR's Johannes Langkilde og TV 2's Natasja Crone er værter på støttekoncerten, hvor man fra korrespondenter fra begge kanaler vil kunne høre om situationen i Ukraine.
Støttekoncerten finder sted fra klokken 19.30 til 21 lørdag.
Der vil også blive sat storskærme op i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor man kan følge koncerten.
Det vil desuden være muligt at se koncerten på DR 1, TV 2 og TV 2 PLAY.
Amnesty International, Røde Kors og Unicef Danmark er blandt de nødhjælpsorganisationer, der får del i de penge, der bliver samlet ind ved støttekoncerten.
Det er muligt at donere via sms og MobilePay, mens man også kan donere større bidrag via hjemmesiden sammenforukraine.dk.
Og selvom det har stor betydning for flygtningene at komme med bussen, følte René Tusse Grandt, at han kunne gøre mere. Og derfor faldt beslutningen på at stille hjemmet til rådighed.
- Det skal fungere som et hjem. Når der kommer nogen uden et sted at være, og man har muligheden for at give dem et hjem, så giver det mening, siger han.
Allerede nu er han, Christian Eilstrup og de andre frivillige ved at se på, om de skal sende flere busser afsted.
- Spørgsmålet er selvfølgelig, om det giver mening at hente dem. Det kan godt være, at der i morgen kommer en melding om, at der ikke er brug for flere busser. Men vi holder os opdateret og sørger for ikke at gøre noget, der er til gene, siger René Tusse Grandt.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her