10. mar. 2022 kl. 22:40
Fyn
Fotograf: Alexander Aagaard Redigering: Kristina Lund Jørgensen

Krigens regler overtrædes: Angreb på civile i Ukraine bliver dokumenteret i stor stil

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom der findes ældgamle regler for, hvordan soldater skal opføre sig i krig, er virkeligheden, at de langt fra bliver overholdt. Heller ikke i krigen i Ukraine, siger professor i folkeret.

Vi hører om det dagligt. Børn, unge og ældre, der er ganske almindelige borgere i Ukraine, som mister livet i forbindelse med de russiske angreb.  

I tirsdags blev angiveligt 47 civile dræbt, efter at bomber ramte en lille plads i byen Chernihiv i Ukraine. Samme dag blev 17 meldt såret, da et børnehospital for fødende kvinder i byen Mauripol blev ramt.

Angreb på civile strider ellers mod de såkaldte krigsretlige regler, som siger, at civile ikke må udsættes for direkte angreb. Angreb må kun udføres mod militære mål.

Det er dog en kendt hemmelighed, at krigens regler ikke overholdes. Det fortæller Frederik Harhoff, professor ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag.

- Det har vi set masser af eksempler på gennem årene, men det betyder ikke, at reglerne kan undværes, siger Frederik Harhoff.

Læs også: Fynboerne får svar om krigen:
  • Vinder Putin, må vi forvente en blodig borgerkrig
Gå tilbage Del
10. mar. 2022 kl. 0:12
Opdateret: 19. mar. 2022 kl. 17:33
Fyn

Fynboerne får svar om krigen:
  • Vinder Putin, må vi forvente en blodig borgerkrig

Professor Frederik Harhoff har som forhenværende dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol beskæftiget sig med folkerettens betydning og ikke mindst brud på folkeretten. Her giver han fynboerne svar på spørgsmål om krigens regler.

Se løbende svar på de seneste spørgsmål

Vi opdaterer løbende siden her med svar på jeres spørgsmål. Nederst kan du selv stille spørgsmål om krigen i Ukraine

Frederik Harhoff har været dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag. Han er professor emeritus på Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og om folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og menneskerettigheder.  

Der kan også blive brug for domstolen i Haag i forbindelse med den krig Rusland har erklæret mod Ukraine, mener Frederik Harhoff:

- De militære styrker er gode til at overtræde krigens regler, det er en velkendt virkelighed, men det betyder ikke, at reglerne ikke er gode og motiverende for soldaterne, der dermed ved, at de kan blive retsforfulgt og straffet.

- Bliver de krigsretlige regler overtrådt kan gerningsmændene nemlig blive retsforfulgt i deres eget land eller ved de nationale domstolene. Vi har nemlig blandt andet den internationale straffedomstol, ICC, der også kan forfølge individer. Der er 124 lande, der har ratificeret (formelt har tilsluttet sig den internationale aftale, red.) den her statut for en international krigsforbryderdomstol, uddyber professoren. 

Rusland har dog ikke tiltrådt aftalen, men det har Ukraine netop gjort. Derfor kan krigsforbrydelser på ukrainsk territorium nu retsforfølges ved den internationale domstol i Haag.

Herunder svarer Frederik Harhoff på dine spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.

Nels fra Jyllinge spørger:
Hvordan kan Rusland få soldater fra fremmede lande til at hjælpe i krigen mod Ukraine, når pro-ukrainske lande ikke må sende styrker ?

Svar: De lande, der sender styrker til Rusland for at deltage i kampen mod Ukraine – hvis det kommer til at ske (hvad jeg dog tvivler på!) – risikerer selv at blive deltagere og parter i den væbnede konflikt med den virkning, at Ukrainske styrker så kan rette angreb mod de pågældende lande – på deres territorium. Det svarer til, at Rusland lovligt kunne angribe os, hvis vi sendte danske soldater til Ukraine.

Men det har Ukraine ikke kapacitet til, så hvis andre lande indsætter deres styrker mod Ukraine, bliver de formentlig omfattet af de selvsamme sanktioner, der i øjeblikket er indført mod Rusland.

Bjarne fra Odense N spørger: Hvad sker der, hvis Putin "vinder" krigen? Siger vi så bare pyt i Europa, og lader livet gå videre som om intet er hændt?

Svar: Nej – krigen er nu blevet så voldsom og ødelæggende, at vi ikke længere bare kan sige pyt! For det første vil jeg tro, at den ukrainske befolkning ikke uden videre lader sig kue og accepterer en russisk ”sejr” i krigen; dertil er befolkningen alt for nationalt sindet – de vil kæmpe til sidste bloddråbe, og vi må derfor forestille os, at der efter en russisk militær og politisk overtagelse af Ukraine vil følge en lang og hæslig borgerkrig/partisankrig.
For det andet vil de økonomiske og politiske sanktioner, der allerede nu er indført mod Rusland, enten blive udvidet eller i hvert fald fortsætte, hvilket vil gøre det svært for Rusland at fastholde sit jerngreb om Ukraine.
Endelig vil der for det tredje komme et retsopgør, hvor de øverste ansvarlige for krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden (især de forsætlige angreb mod civile og civile bygninger, samt afskæring af humanitær nødhjælp) vil blive tiltalt og retsforfulgt hvis de pågældende (inkl. Putin selv!) viser sig uden for russisk territorium - enten ved ICC eller et til lejligheden oprettet særligt tribunal, der også kan pådømme aggressionsforbrydelsen. Jeg er overbevist om, at der før eller siden kommer et retsopgør, men det kommer nok til at tage tid. Ofrene glemmer aldrig deres lidelser.

Bjørn fra Munkebo spørger:
Hvis Ukraine må købe våben - hvorfor så ikke give dem en blankocheck, så de kan købe det udstyr de mangler?

Svar: Det gør vi allerede; USA har doneret store beløb til Ukraines forsvar samt S300-luftforsvarsraketter. Danmark har sendt våben (Panserværnsraketter og Stinger-missiler) til Ukraine. En række andre lande har også doneret både våben og penge til Ukraine. Alt andet lige er det hurtigere og meget mere effektivt at donere våben direkte til Ukraine frem for at skulle vente på, at pengene bliver overført og Ukraine først skal ud og købe våben – det tager tid!

Jørgen fra Kastup spørger: 
Hvorfor skyder Ukraine ikke ind i Rusland? De må da have masser af våben fra det gamle Rusland.

Svar: Situationen er beklageligvis, at Ukraines våbenlager er begrænset, og de ukrainske styrker vil derfor ikke bruge de våben, de har tilbage, til at skyde ind i Rusland – fremfor at koncentrere sig om at skyde på de russiske styrker, der lige nu befinder sig i Ukraine.

David fra Ferritslev spørger:
Hvorfor bliver Ruslands angrebskrig opfattet mere forfærdelig og urimelig end Vestens ulovlige og angrebskrig i Irak? Har det at gøre med hudfarve, religion?

Svar: Vestens krige mod Irak, Libyen, Afghanistan og Kosovo blev bestemt også både anset som og kritiseret for at være forfærdelige og urimelige, men disse krige havde dog i det mindste en lille flig af retfærdiggørelse i den forstand, at der var en vis rimelig begrundelse for interventionerne – typisk for at standse et voldsomt overgreb mod civilbefolkningen (Libyen og Kosovo) eller som svar på ulovlige angreb (Irak og Afghanistan). Man kan med rette kritisere disse krige, men der var dog i det mindste én eller anden rimelig grad af folkeretlig begrundelse for interventionerne.

Det er imidlertid ikke tilfældet i Ruslands angreb mod Ukraine. Angrebet mod Ukraine var i total, lodret og ubestridelig modsætning til grundreglen i FNPagten (art. 2, stk. 4) om forbud mod anvendelse af væbnet magt mod en anden stat. At Ukraine skulle have udøvet ”folkedrab” mod russerne i Donbas-regionen er grundløst, og selvom russerne dér måske blev chikaneret af ukrainerne, kan dette på ingen måde retfærdiggøre en total krig mod hele Ukraine – med omfattende ødelæggelser af civile mål og infrastruktur og forsætlige angreb mod civile overalt i landet.

Bitten fra Nyborg spørger: 

Hvordan ved vi, om de informationer vi får fra henholdsvis Rusland og Ukraine, er rigtige? De kan vel også blivet givet for at "forvirre modstanderen"?

Svar: Vi ved med sikkerhed, at mange, måske de fleste, af de oplysninger, vi får fra både Ukraine og Rusland, er misvisende. Enten fordi de er bevidste forfalskninger og fordrejninger, eller fordi de er indsamlet og videregivet i en usikker informationskæde af folk, der typisk ikke har haft fuld indsigt i begivenhederne, og som måske kun har videregivet oplysninger, der stammer fra andre. Derfor må man altid tage de oplysninger, vi får fra krigszoner, med et gran salt

Ulla fra København spørger: 
Har Ukraines præsident lovet befolkningen at blive medlem af EU og Nato? Han taler hele tiden om, hvorfor vi ikke hjælper?

Svar: Volodymur Zelensky, Ukraines præsident, kan ikke ”love” befolkningen, at melde Ukraine ind i EU eller Nato, for det kan først ske efter forudgående forhandlinger med henholdsvis EU og Nato, hvorunder betingelserne for Ukraines medlemskab bliver fastlagt. Han har sikkert givet befolkningen et politisk løfte om at ville søge at indlede forhandlinger med EU og Nato, men det har jeg ingen viden om.

Mette fra Hobro spørger:
Kan Rusland invadere ethvert land, som ikke er en del af Nato uden indblanding fra Vesten? De små nationer er jo dødsdømte alene.

Svar: Nej, intet land har lov til at invadere andre lande uanset om, det er i Vesten eller Østen, og uanset landets tilhørsforhold til for eksempel Nato. Og selvfølgelig har andre lande - tredjelande - ret til at kritisere det angribende land, uanset om de er medlemmer af Nato eller EU. De små nationer er nødt til at forlade sig på, at de er beskyttet efter folkeretten i den internationale verdensorden.

Povl fra Faaborg spørger: 
Efter et stykke tid sløjfer Vesten vel restriktionerne, og har man så ikke accepteret russernes invasion?

Svar: Nej. Vesten har ikke accepteret Ruslands invasion af Ukraine, lige så lidt som Vesten har accepteret Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Sanktionerne fra dengang er i øvrigt aldrig ophævet og derfor fortsat gældende.

Pia fra Ribe spørger:
Det er som om, at Putin uhindret kan fortsætte med at udslette Ukraine. Er der ikke flere skud i bøssen med hensyn til sanktioner mod Rusland?

Svar: Der er stadig mange både multilaterale og bilaterale sanktioner, der endnu kan vedtages mod Rusland. Man skal imidlertid gøre sig klart, at det tager tid – ofte lang tid – før sanktionerne bliver fuldt mærkbare i Rusland. Det ser imidlertid ud til, at Putin endnu ikke er særlig berørt af de sanktioner, der faktisk er begyndt at virke, hvilket kan skyldes, at hans formål med at tage kontrol over Ukraine er vigtigere for ham end ulemperne fra sanktionerne.

Jens fra Kalundborg spørger: 
Er våben fra Europa kommet frem til de kæmpende ukrainere?

Svar: Jeg har ingen viden om, hvorvidt de danske våben er kommet frem til de kæmpende ukrainere. Jeg ved til gengæld, at panserværnsraketterne er nået frem til Ukraine, men om de er kommet ind i landet og fordelt til de ukrainske styrker, kan jeg hverken be- eller afkræfte. Stinger-missilerne er ,så vidt jeg er orienteret, endnu undervejs.

Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:

_

Fyn hjælper Ukraine

Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.

- Det betyder, at soldaterne kender reglerne og ved, at de risikerer at blive retsforfulgt, hvis de overtræder reglerne. Det kan få dem til at passe på og holde sig tilbage. Men at undgå overtrædelser har vist sig ikke at være muligt, mener Frederik Harhoff, der blandt andet var dommer ved den internationale straffedomstol for det tidligere Jugoslavien tilbage i 1993. 

Internationale regler for krig

Folkeretten: Et retssystem, der regulerer forhold mellem stater og som vedrører deres ansvar, pligter, rettigheder og territorium, og bl.a. sætter reglerne i væbnede konflikter (krig). Dermed handler det også om internationale menneskerettigheder.

FN har den internationale domstol, der kan dømme stater for at overtræde folkeretten og begå folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser - ikke personer.

International strafforfølgning af gerningsmændene til de alvorligste krigsforbrydere er ét af de væsentligste nyere skridt i udviklingen af den internationale retsorden. Den kom med etableringen af Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) i 1998/2002. Et arbejde Frederik Harhoff var med til. Det er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 

Før ICC havde FN’s Sikkerhedsråd etableret to midlertidige krigsforbrydertribunaler for henholdsvis Ex-Jugoslavien (ICTY, 1993) og Rwanda (ICTR, 1994). De har begge afsluttet deres arbejde og er nedlagt. Derudover blev der – ved international aftale uden om FN – oprettet midlertidige straffetribunaler for hhv. Cambodia, Sierra Leone og Libanon, der stadig er i funktion. Der har været forslag om at oprette et ligeledes midlertidigt tribunal for Syrien, men dette er endnu ikke lykkedes.

Domstolen er oprettet på grundlag af Rom-statutten, der blev vedtaget under en FN-diplomatkonference i Rom d. 17. juli 1998 og som trådte i kraft  i 2002,124 lande har tiltrådt Rom-statutten - 42 europæiske lande, 34 afrikanske lande, 28 amerikanske lande, 12 asiatiske lande og 8 lande fra Oceanien. USA, Kina, Rusland og Indien har ikke tiltrådt, men samarbejder med den internationale domstol.


Kilde: Udenrigsministeriet

Indsamler beviser for krigsforbrydelser 

Arbejdet med at indsamle beviser for mulige krigsforbrydelser begået af Rusland i Ukraine, er vigtigt allerede nu, vurderer Fredrik Harhoff.

- Det er afgørende, at der sker en koordineret indsats for at sikre, at alle typer bevis for forbrydelser bliver indsamlet til brug for en klagemyndighed, siger Frederik Harhoff.   

Det er materiale som video og billeder af ulovlige bombninger, der vidner om bevidste angreb på civilbefolkningen. Det kan også være en mail eller en sms, hvor en general beordrer et angreb på et civilt mål. Materiale, der selvfølgelig skal verificeres.

- Tror det eller lad være: den slags findes, fortæller den erfarne dommer.

Både FN's Menneskerettighedsråd og Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, har netop åbnet deres undersøgelser af mulige brud for folkeretten. 

- FN og ICC vil benytte sig af alle de kilder, der er til rådighed. De sender både egne repræsentanter ud for at tale med vidner og måle bombekratere og indhenter også information fra landenes efterretningstjenester, hvis det er muligt, forklarer Frederik Harhoff. 

Også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch bidrager med dokumentation for brud på folkeretten.

Læs også: Fynboer vil hjælpe Ukraine: 29-årige Ida vil i Hjemmeværnet
Gå tilbage Del
7. mar. 2022 kl. 20:41

Fynboer vil hjælpe Ukraine: 29-årige Ida vil i Hjemmeværnet

Fotograf: Redigering:

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til Hjemmeværnets fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen i Ukraine brød ud.

Ida Lehm Madsen har altid haft lyst til at blive en del af Forsvaret.

Da hun oplevede Ruslands invasion af Ukraine, var den 29-årige fynbo ikke længere i tvivl. 

Hun vil være hjemmeværnskvinde. 

- Nu har jeg haft lyst til det så længe, så nu kan jeg ikke vente længere, siger Ida Lehm Madsen fra Fraugde.

Den 29-årige fynbo er netop nyuddannet marinebiolog. Men da krigen udbrød i februar, sendte hun med det samme en ansøgning til Hjemmeværnet afsted.

- Jeg er ret inspireret af ukrainerne og deres civile forsvar. Det er prisværdigt at se, og jeg synes, at Danmark skal have samme engagement i tilfælde af. at vi skulle blive udsat for en invasion, siger Ida Lehm Madsen. 

Ida Lehm Madsen tog også på egen hånd til Polen for at levere nødhjælp til ukrainske flygtninge. Her så hun krigen i det østeuropæiske naboland på helt tæt hold. 

- Jeg har mange bekendte i Ukraine, og jeg kunne mærke, at jeg personligt er meget involveret i den krise, der foregår lige nu, uddyber hun. 

Camouflage-grøn hitter

Krigen i Ukraine har øget interessen for at være en del af Hjemmeværnet. 

Siden der kom krig i Europa har Hjemmeværnet oplevet stigende antal ansøgere. 

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til det fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen brød ud. 

“For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar”

— Ida Lehm Madsen, marinebiolog og ansøger til Hjemmeværnet

Behovet for at hjælpe eller gøre en forskel er en af forklaringerne, mener den fynske hjemmeværnschef: 

- Nogen vælger at samle tøj ind, nogen vælger at tage busser ned til grænsen og andre tager flygtninge ind i sit hjem, fortæller Ulrik Arensbach, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Fyn.

- Her er der nogen der vælger at sige, at jeg stiller op for Danmark. Man føler måske, at der er meget uro med situationen i Ukraine lige nu, siger han.

Naturligt at hjælpe

Siden barnsben har det været naturligt for Ida Lehm Madsen at hjælpe andre mennesker. 

Hun er vokset op med sin far, som er politibetjent, og hendes mor som sygeplejerske.

- Det er ikke et valg, jeg tager. Jeg føler mig faktisk til en vis grad forpligtet til det, siger hun og fortsætter:

Hvad er Hjemmeværnet?

Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret. 

Det betsår af 13.000 aktive frivillige samt knap 31.000 i reservestyrken. 

Der findes tre former for hjemmeværnet: Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

Hjemmeværnet kan bidrage med hjælp til eftersøgning af forsvundne personer, hjælp til oversvømmelser eller til støtte af Forsvaret på eksempelvis internationale missioner. 

Hvis man gerne vil være frivillig i Hjemmeværnet, så skal man først erklæres egnet. Det sker gennem en ansøgningsproces. 

Kilde: Hjemmeværnet - vistillerop.dk

- For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar. Det falder mig som en naturlig ting at skulle være ved frontlinjen, hvis der skulle ske noget med Danmark.

Søndag var hun til samtale hos den lokale underafdeling for at blive vurderet, om hun er egnet til at blive en del af Hjemmeværnet.

Hun håber på at kunne blive en del af hærhjemmeværnet og dermed en del af den aktive kampstyrke, fortæller hun.

- Jeg tror, at det er vigtigt, man føler sig klar til det. Man kan ikke vælge det til, hvis det først sker (krig, red.), så man skal ligesom have valgt det til inden. Og det er det, som jeg gør nu. 

Artiklen om krigens regler og  indsamling af viden om eventuelle brud på reglerne er blevet til på baggrund af  et spørgsmål fra en fynbo: 

Bitten Blomsterstrand Sørensen, Nyborg

Hvordan ved vi, om de informationer, vi får fra henholdsvis Rusland og Ukraine, er rigtige? Det kan vel også være for at "forvirre modstanderen"?

Frederik Harhoffs svar er klart:

- Det kan vi ikke vide. Vi må altid tage de informationer, der kommer fra parterne selv med et stort gran salt. Vi ved,  at vi får en fantastisk masse misinformation fra de to sider, siger Frederik Harhoff.

De forskellige landes efterretningsmyndigheder analyserer da også grundigt de informationer, som krigens partern sender ud og holder dem op mod de fakta, der ellers findes. 

Det er dog langt fra sikkert, at offentligheden med det samme får kendskab til.  efterretningstjenesternes analyser af informationerne.

- Der kan være en bevidst pointe ikke at fortælle offentligheden og dermed Rusland,  hvor meget man ved, siger professor Frederik  Harhoff.

Søger du også svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:

_

Fyn hjælper Ukraine

Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Tophistorie
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

23. dec. 2024 kl. 8:30
Tophistorie

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.

Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.

Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.

TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.

OB's dosmerseddel

Forstærkning af truppen

Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.

Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.

En strategi for fremtiden

OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.

Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.

Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.

En tydelig spillestil

De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.

Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.

En plan for stadion

OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.

Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.

Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.

Stærkere akademi og kvindeafdeling

Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.

OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.

Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.

I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 5:00

Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.

Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.

Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.

I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her