Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til Hjemmeværnets fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen i Ukraine brød ud.
Ida Lehm Madsen har altid haft lyst til at blive en del af Forsvaret.
Da hun oplevede Ruslands invasion af Ukraine, var den 29-årige fynbo ikke længere i tvivl.
Hun vil være hjemmeværnskvinde.
Fynbo, er du bange?
Russernes invasion af Ukraine fylder det meste af mediebilledet. Men er fynboerne bange for en eventuel eskalering?
For over en uge siden invaderede russiske tropper nabolandet Ukraine. Siden har krigen bredt sig til store dele af det ukrainske land - særligt hovedstaden Kyiv prøver russerne af erobre. Uden held indtil videre.
Krigen har også sat sine spor på Fyn, hvor der de seneste dage er ankommet flere busser med flygtninge fra Ukraine.
- Man er da altid lidt bange
Vi gik på gaden for at spørge fynboerne, om de er bange eller frygter, at krigen kommer tættere på.
- Gør man ikke altid det, lød det fra Morten Sørup.
- Jeg håber da, vores regering eller andre regeringer finder en løsning på det her.
Et andet sted på Fyn møder vi William Søgaard, der er ude og spille bold med sin far. Han frygter, krigen kommer til Danmark og drager samtidig paralleller til en anden verdensomspændende krise.
- Man er altid lidt bange for, at krigen kommer til Danmark. Man sagde jo også, at corona aldrig ville komme hertil, men det skete jo.
Williams far Christian Søgaard er som sin søn ikke helt tryg ved situationen.
- Det er jo skræmmende, fordi det kommer tæt på, selvom det er langt væk.
Det vækker også en del følelser for Camilla Martinussen fra Kerteminde.
- Det man hører om Putin, så virker han som en utilregnelig mand, så ja det bekymrer mig da.
Karin Johansen fra Odense tror ikke, krigen kommer til Danmark, fordi det vil betyde verdenskrig.
- Går de ind i et Nato-land, så er der 3. verdenskrig, og det håber jeg ikke.
Men det skræmmer hende stadig, at krigen er i Europa.
- Det er faktisk lidt skræmmende, fordi man ved ikke, hvad han (Vladimir Putin, red.) kan finde på derovre.
- Nu har jeg haft lyst til det så længe, så nu kan jeg ikke vente længere, siger Ida Lehm Madsen fra Fraugde.
Den 29-årige fynbo er netop nyuddannet marinebiolog. Men da krigen udbrød i februar, sendte hun med det samme en ansøgning til Hjemmeværnet afsted.
- Jeg er ret inspireret af ukrainerne og deres civile forsvar. Det er prisværdigt at se, og jeg synes, at Danmark skal have samme engagement i tilfælde af. at vi skulle blive udsat for en invasion, siger Ida Lehm Madsen.
Ida Lehm Madsen tog også på egen hånd til Polen for at levere nødhjælp til ukrainske flygtninge. Her så hun krigen i det østeuropæiske naboland på helt tæt hold.
- Jeg har mange bekendte i Ukraine, og jeg kunne mærke, at jeg personligt er meget involveret i den krise, der foregår lige nu, uddyber hun.
Folkeafstemning, udfasning af russisk gas og milliarder til Forsvaret - her er "historisk aftale"
Ifølge TV 2s politiske redaktør er aftalen et nybrud i dansk forsvarspolitik.
Fem partiledere – heriblandt statsministeren – stillede sig søndag aften frem foran pressen og brugte ordet ”historisk” om den aftale, de netop havde indgået.
Mette Frederiksen lagde blandt andet ud med at sige:
- Historiske tider kalder også på historiske beslutninger. Når vi står her i dag, er det fordi, vi har truffet netop det. Store beslutninger.
Hun har de seneste dage forhandlet intensivt med Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K) om den nye store forsvarsaftale, der har fået navnet ’Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”.
TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, kalder også aftalen for historisk.
- Det er på mange måder et nybrud i dansk forsvarspolitik, som har rykket sig mere de sidste to uger, end dansk forsvarspolitik har rykket sig de sidste 20 år, siger Hans Redder.
Slut med russisk gas
De fem partiledere er blandt andet blevet enige om, at Danmark vil gøre sig uafhængig af russisk gas.
- Det er sagt før, at energipolitik ikke bare er energipolitik. Det er i høj grad også blevet sikkerhedspolitik, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.
Hvornår det skal ske, er uvist. Ifølge Mette Frederiksen skal det ske ”så hurtigt som overhovedet muligt”, mens Pia Olsen Dyhr på pressemødet ikke havde de store forventninger til, at det kan gå så hurtigt, før russisk gas er udfaset.
- Hvis vi skal udbygge vores biogasanlæg, som er en grøn gasform, så kan vi ikke gøre det på en uge eller to, det kræver nogle investeringer, sagde Pia Olsen Dyhr.
Ind i stemmeboksen
Som en del af aftalen er også, at der skal afholdes en folkeafstemning i Danmark 1. juni.
Her skal danskerne beslutte sig for, om EU-forsvarsforbeholdet skal afskaffes.
Noget, de fem partiledere alle kraftigt ønsker.
- I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af vestens sikkerhedspolitiske samarbejder, som Mette Frederiksen sagde.
Danmark har haft fire EU-forbehold siden 1992, da et flertal af danskerne stemte nej om Maastricht-traktaten.
Det betyder blandt andet, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi, og Danmark deltager heller ikke i EU’s militære operationer.
Milliarderne
Aftalen indeholder også milliarder af kroner.
Som følge af Ruslands krig i Ukraine vil der over de næste to år blive afsat syv milliarder kroner til at håndtere den nuværende sikkerhedssituation.
I aftaleteksten står der, at pengene skal bruges på ”økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats”.
Her er aftalen. Tre sider #dkpol pic.twitter.com/OzWPvZ3Nah
— Hans Redder (@hansersej) March 6, 2022
Men udover det beløb er partierne også enige om, at Danmark hvert år fra 2024 skal bruge flere penge på forsvarsudgifterne, indtil de i 2033 når op på to procent af bruttonationalproduktet (BNP). Et mål, der vil give en ekstraudgift på 18 milliarder kroner om året.
- Det vil koste penge, når vi skal gøres os uafhængig af russisk gas. Vi ændrer derfor grænsen i budgetloven, så vi sigter efter et moderat underskud, sagde Mette Frederiksen.
Søren Pape Poulsen sagde på pressemødet, at nu går Danmark fra at være et land, som beder andre om beskyttelse, til at være et land, der fuldt indgår i et fællesskab, hvor vi beskytter hinanden.
- Jeg er bevæget over, at vi nu endelig kommer til at holde, hvad vi har lovet vores allierede. At vi endelig kommer til at betale vores forsikringspræmie for at kunne leve i tryghed, sagde han.
Camouflage-grøn hitter
Krigen i Ukraine har øget interessen for at være en del af Hjemmeværnet.
Siden der kom krig i Europa har Hjemmeværnet oplevet stigende antal ansøgere.
Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til det fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen brød ud.
“For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar”
Behovet for at hjælpe eller gøre en forskel er en af forklaringerne, mener den fynske hjemmeværnschef:
- Nogen vælger at samle tøj ind, nogen vælger at tage busser ned til grænsen og andre tager flygtninge ind i sit hjem, fortæller Ulrik Arensbach, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Fyn.
- Her er der nogen der vælger at sige, at jeg stiller op for Danmark. Man føler måske, at der er meget uro med situationen i Ukraine lige nu, siger han.
Naturligt at hjælpe
Siden barnsben har det været naturligt for Ida Lehm Madsen at hjælpe andre mennesker.
Hun er vokset op med sin far, som er politibetjent, og hendes mor som sygeplejerske.
- Det er ikke et valg, jeg tager. Jeg føler mig faktisk til en vis grad forpligtet til det, siger hun og fortsætter:
Hvad er Hjemmeværnet?
Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret.
Det betsår af 13.000 aktive frivillige samt knap 31.000 i reservestyrken.
Der findes tre former for hjemmeværnet: Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.
Hjemmeværnet kan bidrage med hjælp til eftersøgning af forsvundne personer, hjælp til oversvømmelser eller til støtte af Forsvaret på eksempelvis internationale missioner.
Hvis man gerne vil være frivillig i Hjemmeværnet, så skal man først erklæres egnet. Det sker gennem en ansøgningsproces.
Kilde: Hjemmeværnet - vistillerop.dk
- For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar. Det falder mig som en naturlig ting at skulle være ved frontlinjen, hvis der skulle ske noget med Danmark.
Søndag var hun til samtale hos den lokale underafdeling for at blive vurderet, om hun er egnet til at blive en del af Hjemmeværnet.
Kæledyr ramt af krigen: Agata fragter hundefoder og nødhjælp til Ukraine
Agata Hochnowska sender 34 paller med dyrefoder og nødhjælp med en lastbil til Ukraine og polske dyreinternater. Alt sammen doneret af private og virksomheder over hele landet.
I Dyrup på Lisas Allé pakker Agata Hochnowska syv tons af dyrefoder i en lastbil.
Krigen i Ukraine har skabt et stort behov for hjælp til hunde og andre kæledyr, der er blevet forladt, fordi deres ejere er flygtet ud af landet.
- Der er rigtig mange ukrainere som har måtte tage afsked med deres kæledyr for at flygte fra denne forfærdelige situation, siger Agata Hochnowska, der er stifter bag foreningen Santa Dog Foundation.
Agata Hochnowska skrev derfor et opslag på Facebook efter hjælp til donationer til de efterladte kæledyr i Ukraine og polske dyreinternater.
- Vi søgte derfor hjælp fra hele Danmark og ikke mindst frivillige til at hjælpe med pakke nødhjælpen til dyrene i lastbilen.
- Jeg er beæret og meget rørt over alt det, der er blevet doneret.
34 paller med foder og nødhjælp
På kun tre dage er det blevet til 34 paller med foder, transportbure, tæpper, medicin og andre fornødenheder til dyrene. Flere donationer er fortsat på vej til Agata.
Det er både fysiske og økonomiske donationer fra private og virksomheder over hele landet.
- Ukrainerne står jo i en situation, hvor de har måtte forlade deres dyr, og det er jo ikke kun husdyr. Det er også stutterier og zoologiske haver, forklarer hun.
Familie og frivillige hjælper derfor søndag med at gøre klar til at få alle donationerne lastet i en lastbil fra Sverige, der kommer for at køre nødhjælpen til Ukraine og Polen.
“Uanset om det er en hund eller tyve hunde, så er du stadig med til at gøre en forskel for dyrene i sidste ende”
- Lige nu er der hårdt brug for foder og medicin dernede. Det er svært at få fat i for dem, og det gælder både i Ukraine og Polen. Det er derfor vigtigt, at vi får nødmidler derned hurtigst muligt, så hundene ved grænsen kan få den rette hjælp.
Overfyldte internater i Polen
Ifølge Agata Hochnowska er især internaterne i Polen overfyldt med ukrainske kæledyr, der er kommet med fra flugten ud af Ukraine.
Men selvom både private og organisationer gerne vil hjælpe og tage ukrainske kæledyr med til Danmark, er det ikke en mulighed, forklarer hun.
- De (hundene red.) kan ikke komme til Danmark nu. De skal i gennem en karantæne, og de skal have en vaccine mod rabies samt have lavet et pas, siger hun og fortsætter:
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
- For at aflaste internaterne i Polen, så bør vi tage de polske hunde på internaterne, som allerede er klar til at komme videre.
Santa Dog Foundation arbejder også på at få sat mobile veterinærklinikker op ved den polske grænse for at aflaste de overfyldte internater.
Her samarbejder de blandt andet med Fair Dog samt kolleger i Norge og Sverige.
- Uanset om det er en hund eller tyve hunde, så er du stadig med til at gøre en forskel for dyrene i sidste ende.
Hun håber på at kunne blive en del af hærhjemmeværnet og dermed en del af den aktive kampstyrke, fortæller hun.
- Jeg tror, at det er vigtigt, man føler sig klar til det. Man kan ikke vælge det til, hvis det først sker (krig, red.), så man skal ligesom have valgt det til inden. Og det er det, som jeg gør nu.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne ører konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her