Fynbo, er du bange?

Russernes invasion af Ukraine fylder det meste af mediebilledet. Men er fynboerne bange for en eventuel eskalering?

For over en uge siden invaderede russiske tropper nabolandet Ukraine. Siden har krigen bredt sig til store dele af det ukrainske land - særligt hovedstaden Kyiv prøver russerne af erobre. Uden held indtil videre. 

Krigen har også sat sine spor på Fyn, hvor der de seneste dage er ankommet flere busser med flygtninge fra Ukraine. 

- Man er da altid lidt bange

Vi gik på gaden for at spørge fynboerne, om de er bange eller frygter, at krigen kommer tættere på.

- Gør man ikke altid det, lød det fra Morten Sørup. 

- Jeg håber da, vores regering eller andre regeringer finder en løsning på det her. 

Morten Sørup frygter krigen i Ukraine
Morten Sørup frygter krigen i Ukraine

Et andet sted på Fyn møder vi William Søgaard, der er ude og spille bold med sin far. Han frygter, krigen kommer til Danmark og drager samtidig paralleller til en anden verdensomspændende krise. 

- Man er altid lidt bange for, at krigen kommer til Danmark. Man sagde jo også, at corona aldrig ville komme hertil, men det skete jo. 

Williams far Christian Søgaard er som sin søn ikke helt tryg ved situationen.

- Det er jo skræmmende, fordi det kommer tæt på, selvom det er langt væk. 

William og Christian Søgaard
William og Christian Søgaard

Det vækker også en del følelser for Camilla Martinussen fra Kerteminde.

- Det man hører om Putin, så virker han som en utilregnelig mand, så ja det bekymrer mig da. 

Camilla Martinussen
Camilla Martinussen

Karin Johansen fra Odense tror ikke, krigen kommer til Danmark, fordi det vil betyde verdenskrig. 

- Går de ind i et Nato-land, så er der 3. verdenskrig, og det håber jeg ikke. 

Men det skræmmer hende stadig, at krigen er i Europa.

- Det er faktisk lidt skræmmende, fordi man ved ikke, hvad han (Vladimir Putin, red.) kan finde på derovre.

Karin Johansen
Karin Johansen

Oversigt

    Oversigt