Fynboer får svar:
- Hvor skal vi henvende os, hvis vi kan have en familie boende?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere fynboer med ekstra plads i hjerte og hjem efterlyser overblik over, hvordan de kan komme i kontakt med ukrainske familier på flugt.
Krigen i Ukraine har sendt mere end en million mennesker på flugt.
De første ukrainere er allerede ankommet til Fyn, mens flere er på vej. Og rigtig mange fynboer står lige nu klar til at åbne deres hjem for de ukrainske borgere.
Hvad skal man være opmærksom på, inden man åbner sit hjem for flygtninge?
Louise Schwartz, der er afdelingschef for Traume- og Torturoverlevere i Odense, giver gode råd til dem, der vil tilbyde husly til flygtninge der kommer til Fyn.
Lige nu er mange fynske familier ved at forberede sig til at huse flygtninge fra Ukraine.
Der er mange flygtninge på vej til Danmark, og på Fyn er de første busser allerede ankommet til Korinth og Oure.
Der kan dog være nogle ting, man som familie bør overveje, inden man stiller sit hjem til rådighed.
Det fortæller Louise Schwartz, der er afdelingschef for Traume- og Torturoverlevere i Odense.
Hun giver her nogle gode råd til dem, der vil åbne deres hjem for flygtninge fra Ukraine.
- Generelt skal man som familie huske, at man ikke er professionelle eller behandlere, siger Louise Schwartz.
Hav overskud
Ifølge Louise Schwartz skal man først og fremmest overveje, om man har overskuddet til at have en familie boende i sit hjem på ubestemt tid.
- Man bør sætte sig ned ved spisebordet og tage en snak i familien og få hørt alle perspektiver, siger Louise Schwartz.
- Når man inviterer andre mennesker ind til at bo i sit hjem over en længere periode, skal man gøre op med sig selv, om man som familie har overskuddet. Der vil komme nogle mennesker ind i ens hjem, som man er nødt til at tage hensyn til.
- Det kræver engagement, tid og overskud at lære en ny familie at kende.
Vær forberedt på at bryde faste rammer
Som familie kan man have mange faste rammer og rytmer, som man skal være forberedt på at skulle bryde.
- Hvis man som familie spiser på et fast tidspunkt hver dag eller ser tv på et fast tidspunkt, så kan det være, at den anden familie har helt andre måder at gøre tingene på, siger Louise Schwartz.
- Hvis man er en meget åben familie, der har rendt rundt uden tøj på, så kan man ikke pludselig gøre det mere. Der er nogle nye hensyn man skal tage.
- I virkeligheden skal man tænke det, som når man inviterer gæster ind i sit hus, som er der i længere tid.
Hertil opstiller hun følgende spørgsmål man bør overveje:
- Er I indstillet på at agere chauffør for dem?
- Er I indstillet på at lave mad til flere?
- Er I indstillet på at dele badeværelse med flere?
- Har børnene lyst til at dele deres legesager?
Ingen bagkant
Man kender ikke bagkanten for, hvor længe man skal huse en familie. Man skal være klar på, at familien potentielt skal bo i ens hjem i lang tid.
- Det ville være uordentligt at sige ja til en familie for at finde ud af 14 dage efter, at man ikke kan holde til det, og dermed sende dem ud igen, siger afdelingschefen for Traume- og Torturoverlevere i Odense.
Der er en masse fordele ved det, men der er også ulemper. Forhåbentligt er der mest på plussiden, men man skal heller ikke være urealistisk, lyder det fra Louise Schwartz.
Flere daglige gøremål
Ifølge Louise Schwartz er det vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvad den kommende situation kan betyde for en selv og ens familie. Man skal være ærlig og se realistisk på minussiden.
_
To af dem er Elisabeth og Mike fra Odense, der har skrevet til TV 2 Fyn for netop at få svar på, hvor og hvordan de kan henvende sig for at komme i kontakt med ukrainere på flugt.
- Det er den måde, vi følte vi kunne hjælpe. Det er ikke nemt for dem, der er skredet fra alt, hvad de kender i forvejen, fortæller de.
Fynboer får svar
Vi er en familie på fire, som gerne vil huse et ukrainsk barn/søskendepar/en forældre og et barn, hvis der er behov. Hvor skal vi henvende os? - Mike & Elisabeth, Odense N
Ifølge Mike er husly i private hjem – fremfor eksempelvis storrum på skoler – vigtig for at kunne leve et så normalt hverdagsliv som overhovedet muligt.
- Vi tilbyder den hjælp, så dem der kommer, har en mulighed for at etablere sig og føle, at de har et nogenlunde normalt liv, siger han.
Flere organisationer vil hjælpe – men der mangler koordinering
Det skorter ikke ligefrem på organisationer og myndigheder, der ønsker at hjælpe med at forbinde gæstfrie fynboer og ukrainske familier, der kommer til Fyn.
Hjælpeorganisationerne Dansk Røde Kors, Bevar Ukraine og Middelfart Kommune står alle klar til at hjælpe. Røde Kors registrerer eksempelvis alle, der tilbyder at hjælpe.
- Vi har ikke kontakt til nogen ukrainske familier pt, men vi samler henvendelserne sammen, og så kontakter vi jer, siger formand for Røde kors Odense Gerda Madsen.
Du kan enten ringe til din lokale Røde Kors-afdeling eller tage kontakt til dem her.
Endelig på Fyn: Flygtninge ånder lettet op
Efter flere dages rejse og ikke mindst forvirring ankom en bus med ukrainske flygtninge til Odense fredag morgen.
Der var træthed, smil, kram og måske endda et lille glimt af håb hos de ukrainere, der tidligt fredag morgen stod af bussen i Odense.
Den var kørt fra Krakow torsdag efter at have samlet flygtninge op, der var flygtet fra det krigshærgede Ukraine.
En af de glade mennesker ombord var Mugel Ahmjad, der sammen med sin familie har taget turen til Danmark gennem Polen efter at være flygtet fra deres hjem.
- Jeg er meget glad og har det godt. Danskerne har hjulpet mig, min familie og andre ukrainere meget, siger Mugel Ahmjad efter sin ankomst.
Forsinket flere gange
Rejsen fra Krakow i Polen nåede dog at blive forsinket flere gange, da reglerne for registrerede flygtninge i landet betød, at de ikke bare kunne rejse med videre til et andet land.
Derfor måtte de to buschauffører Gitte Jul og Peter Karlsson begynde at finde flygtninge, der endnu ikke havde registreret sig som flygtninge i Polen.
Da bussen så endelig nåede den danske grænse ved Padborg havde to af de ukrainske statsborgere ombord ikke et biometrisk pas, og derfor skulle de med det samme søge asyl i Danmark.
Resten af passagerne med et biometrisk pas kunne frit rejse ind på et 90-dages turistvisum.
Mens Mugel Ahmjad og hans familie nu skal logere hos hans kusine, så bliver andre flygtninge indlogeret hos fynboer, der stiller deres hjem til rådighed indtil en anden løsning bliver mulig.
TV2 Fyn har de seneste dage fulgt tre busser, der er ankommet til Odense, Oure og Korinth.
Ifølge Roman Boichuk, der er formand i hjælpeorganisationen Bevar Ukraine, kan man også kontakte deres arbejdsgruppe.
- Men jeg synes helt klart, vi skal koordinere det noget bedre. Så vi skal nok koordinere med Røde Kors, så vi bliver sammen om det, siger Roman Boichuk.
Tag kontakt til din kommune
De fynske kommuner er i løbende dialog med Kommunernes Landsforening (KL) og de statslige myndigheder om kommunernes muligheder for at hjælpe.
For der kommer mange henvendelser som Mike og Elisabeths, og derfor har Middelfart Kommune eksempelvis oprettet et sekretariat, der kan tage sig af borgere, der vil hjælpe.
På Facebook findes også flere grupper, du kan tilmelde dig. Nataliya Kreitor fra Hjælp Ukraine har oprettet gruppen Flygtningehjælp i Middelfart Kommune.
Ukrainer overvældet af støtte:
- Jeg vil gerne sige tak
Anzhelika Mashchenko, der bor i Middelfart, er overvældet over den støtte, danskerne har vist Ukraine, siden krigen begyndte. TV 2 Fyn sender fredag live fra en støttedemonstration for Ukraine.
Det er væltet ind med støtte til de ukrainerne, der lige nu flygter fra krig, efter Rusland indledte en invasion af landet 24. februar.
Nogle samler tøj og medicin ind, og andre har valgt at køre til Polen for at hente flygtninge med hjem til Danmark, og nogle afholder demonstrationer.
Og selvom en demonstration i Danmark ikke ændrer meget på det geopolitiske verdensbillede, så har det stor betydning for herboende ukrainere at mærke støtten. Det fortæller Anzhelika Mashchenko, som er fra Ukraine, men bor i Middelfart.
- Jeg har de seneste syv dage snakket med mange danskere, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle sammen. De tilbyder alt, medicin, tøj, alt muligt. Jeg har aldrig oplevet den hjælp, som vi får nu. Jeg siger til de ukrainere, jeg snakker med, at danskerne hjælper rigtig meget lige nu.
- Den værste uge i mit liv
Anzhelika Mashchenkos familie bor i Ukraine tæt ved den russiske grænse. Hun er blandt andet gået i gang med at hjælpe flygtningene, fordi hun lige nu ikke kan hjælpe sin egen familie.
- Jeg tror, det har været den værste uge i mit liv, for mine forældre er i skudlinjen.
Torsdag snakkede hun i telefon med sin mor om situationen i det krigsramte land.
- Hun sagde, hun ikke vidste, hvornår hun kunne ringe igen, fordi bomberne begyndte at falde. Hun fortalte også, at min mormors hus er jævnet med jorden, siger Anzhelika Mashchenko, der dog fortæller, at hendes mormor er i god behold.
Et ønske om at kunne gøre noget har gjort, at hun har været med til at organisere hjælp til de krigsramte ukrainere, og til dem, der kommer til Danmark. Hun har været imponeret over villigheden til at hjælpe. Ifølge flere nødhjælpsforeninger er der blevet doneret så meget tøj til de ukrainske flygtninge, at der lige nu ikke er behov for mere.
Medicin er dog noget af det, der stadig bliver efterspurgt, og her er hjælpen også hurtig at finde, fortæller Anzhelika Mashchenko.
- Vi kan skrive inde i nogle af Facebook-grupperne, hvor hjælpen organiseres, at nu mangler vi den og den medicin akut, og så er der nogen, der tilbyder det inden for 20 minutter, siger hun.
Har man selv noget, man ønsker at donere, kan man her se, hvor og hvad der bliver samlet ind til Ukraine.
Demonstration i Odense
Regeringen regner med, at 20.000 flygtninge vil komme til Danmark fra Ukraine.
I skrivende stund kan ukrainere, der kommer til Danmark, opholde sig i landet op til 90 dage. Herefter skal man enten søge om at forlænge opholdet eller søge asyl. De, der søger asyl, vil som udgangspunkt skulle bo på et asylcenter, men de, der er her uden i første omgang at søge asyl, vil skulle bo for eksempel hos private.
- Det er en god idé, men bare for en kort periode. De er meget trætte, og de vil gerne også have noget privatliv, siger Anzhelika Mashchenko.
- Det er jo okay, hvis det er en måned, men hvis man ikke ved, hvor lang tid det er, så er det noget andet.
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser fra personer, der ønsker at huse nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark. Hvis man selv overvejer at åbne sit hjem for flygtninge, kan man her læse, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden.
En af måderne, mange har valgt at vise sin støtte, er gennem demonstrationer.
Fredag klokken 16 sender tv2fyn.dk live fra demonstrationen "Odense står sammen med Ukraine!", som bliver afholdt på Flakhaven i Odense.
_
- Der vil vi arbejde med koordination, planlægning og tolkehjælp og fordele opgaverne ud til forskellige danskere og ukrainere, der vil hjælpe, siger Nataliya Kreitor.
Bor du ikke i Middelfart Kommune, kan du tage kontakt til grupper som Giv husly til ukrainske flygtninge i DK eller Accomodation, Help & Shelter for Ukraine.
Se flere gode råd fra TV 2 Fyn Events debat ”Sådan hjælper Fyn Ukraine” herunder.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.