Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere fynboer med ekstra plads i hjerte og hjem efterlyser overblik over, hvordan de kan komme i kontakt med ukrainske familier på flugt.
Krigen i Ukraine har sendt mere end en million mennesker på flugt.
De første ukrainere er allerede ankommet til Fyn, mens flere er på vej. Og rigtig mange fynboer står lige nu klar til at åbne deres hjem for de ukrainske borgere.
Hvad skal man være opmærksom på, inden man åbner sit hjem for flygtninge?
Louise Schwartz, der er afdelingschef for Traume- og Torturoverlevere i Odense, giver gode råd til dem, der vil tilbyde husly til flygtninge der kommer til Fyn.
Lige nu er mange fynske familier ved at forberede sig til at huse flygtninge fra Ukraine.
Der er mange flygtninge på vej til Danmark, og på Fyn er de første busser allerede ankommet til Korinth og Oure.
Der kan dog være nogle ting, man som familie bør overveje, inden man stiller sit hjem til rådighed.
Det fortæller Louise Schwartz, der er afdelingschef for Traume- og Torturoverlevere i Odense.
Hun giver her nogle gode råd til dem, der vil åbne deres hjem for flygtninge fra Ukraine.
- Generelt skal man som familie huske, at man ikke er professionelle eller behandlere, siger Louise Schwartz.
Hav overskud
Ifølge Louise Schwartz skal man først og fremmest overveje, om man har overskuddet til at have en familie boende i sit hjem på ubestemt tid.
- Man bør sætte sig ned ved spisebordet og tage en snak i familien og få hørt alle perspektiver, siger Louise Schwartz.
- Når man inviterer andre mennesker ind til at bo i sit hjem over en længere periode, skal man gøre op med sig selv, om man som familie har overskuddet. Der vil komme nogle mennesker ind i ens hjem, som man er nødt til at tage hensyn til.
- Det kræver engagement, tid og overskud at lære en ny familie at kende.
Vær forberedt på at bryde faste rammer
Som familie kan man have mange faste rammer og rytmer, som man skal være forberedt på at skulle bryde.
- Hvis man som familie spiser på et fast tidspunkt hver dag eller ser tv på et fast tidspunkt, så kan det være, at den anden familie har helt andre måder at gøre tingene på, siger Louise Schwartz.
- Hvis man er en meget åben familie, der har rendt rundt uden tøj på, så kan man ikke pludselig gøre det mere. Der er nogle nye hensyn man skal tage.
- I virkeligheden skal man tænke det, som når man inviterer gæster ind i sit hus, som er der i længere tid.
Hertil opstiller hun følgende spørgsmål man bør overveje:
- Er I indstillet på at agere chauffør for dem?
- Er I indstillet på at lave mad til flere?
- Er I indstillet på at dele badeværelse med flere?
- Har børnene lyst til at dele deres legesager?
Ingen bagkant
Man kender ikke bagkanten for, hvor længe man skal huse en familie. Man skal være klar på, at familien potentielt skal bo i ens hjem i lang tid.
- Det ville være uordentligt at sige ja til en familie for at finde ud af 14 dage efter, at man ikke kan holde til det, og dermed sende dem ud igen, siger afdelingschefen for Traume- og Torturoverlevere i Odense.
Der er en masse fordele ved det, men der er også ulemper. Forhåbentligt er der mest på plussiden, men man skal heller ikke være urealistisk, lyder det fra Louise Schwartz.
Flere daglige gøremål
Ifølge Louise Schwartz er det vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvad den kommende situation kan betyde for en selv og ens familie. Man skal være ærlig og se realistisk på minussiden.
_
To af dem er Elisabeth og Mike fra Odense, der har skrevet til TV 2 Fyn for netop at få svar på, hvor og hvordan de kan henvende sig for at komme i kontakt med ukrainere på flugt.
- Det er den måde, vi følte vi kunne hjælpe. Det er ikke nemt for dem, der er skredet fra alt, hvad de kender i forvejen, fortæller de.
Fynboer får svar
Vi er en familie på fire, som gerne vil huse et ukrainsk barn/søskendepar/en forældre og et barn, hvis der er behov. Hvor skal vi henvende os? - Mike & Elisabeth, Odense N
Ifølge Mike er husly i private hjem – fremfor eksempelvis storrum på skoler – vigtig for at kunne leve et så normalt hverdagsliv som overhovedet muligt.
- Vi tilbyder den hjælp, så dem der kommer, har en mulighed for at etablere sig og føle, at de har et nogenlunde normalt liv, siger han.
Flere organisationer vil hjælpe – men der mangler koordinering
Det skorter ikke ligefrem på organisationer og myndigheder, der ønsker at hjælpe med at forbinde gæstfrie fynboer og ukrainske familier, der kommer til Fyn.
Hjælpeorganisationerne Dansk Røde Kors, Bevar Ukraine og Middelfart Kommune står alle klar til at hjælpe. Røde Kors registrerer eksempelvis alle, der tilbyder at hjælpe.
- Vi har ikke kontakt til nogen ukrainske familier pt, men vi samler henvendelserne sammen, og så kontakter vi jer, siger formand for Røde kors Odense Gerda Madsen.
Du kan enten ringe til din lokale Røde Kors-afdeling eller tage kontakt til dem her.
Endelig på Fyn: Flygtninge ånder lettet op
Efter flere dages rejse og ikke mindst forvirring ankom en bus med ukrainske flygtninge til Odense fredag morgen.
Der var træthed, smil, kram og måske endda et lille glimt af håb hos de ukrainere, der tidligt fredag morgen stod af bussen i Odense.
Den var kørt fra Krakow torsdag efter at have samlet flygtninge op, der var flygtet fra det krigshærgede Ukraine.
En af de glade mennesker ombord var Mugel Ahmjad, der sammen med sin familie har taget turen til Danmark gennem Polen efter at være flygtet fra deres hjem.
- Jeg er meget glad og har det godt. Danskerne har hjulpet mig, min familie og andre ukrainere meget, siger Mugel Ahmjad efter sin ankomst.
Forsinket flere gange
Rejsen fra Krakow i Polen nåede dog at blive forsinket flere gange, da reglerne for registrerede flygtninge i landet betød, at de ikke bare kunne rejse med videre til et andet land.
Derfor måtte de to buschauffører Gitte Jul og Peter Karlsson begynde at finde flygtninge, der endnu ikke havde registreret sig som flygtninge i Polen.
Da bussen så endelig nåede den danske grænse ved Padborg havde to af de ukrainske statsborgere ombord ikke et biometrisk pas, og derfor skulle de med det samme søge asyl i Danmark.
Resten af passagerne med et biometrisk pas kunne frit rejse ind på et 90-dages turistvisum.
Mens Mugel Ahmjad og hans familie nu skal logere hos hans kusine, så bliver andre flygtninge indlogeret hos fynboer, der stiller deres hjem til rådighed indtil en anden løsning bliver mulig.
TV2 Fyn har de seneste dage fulgt tre busser, der er ankommet til Odense, Oure og Korinth.
Ifølge Roman Boichuk, der er formand i hjælpeorganisationen Bevar Ukraine, kan man også kontakte deres arbejdsgruppe.
- Men jeg synes helt klart, vi skal koordinere det noget bedre. Så vi skal nok koordinere med Røde Kors, så vi bliver sammen om det, siger Roman Boichuk.
Tag kontakt til din kommune
De fynske kommuner er i løbende dialog med Kommunernes Landsforening (KL) og de statslige myndigheder om kommunernes muligheder for at hjælpe.
For der kommer mange henvendelser som Mike og Elisabeths, og derfor har Middelfart Kommune eksempelvis oprettet et sekretariat, der kan tage sig af borgere, der vil hjælpe.
På Facebook findes også flere grupper, du kan tilmelde dig. Nataliya Kreitor fra Hjælp Ukraine har oprettet gruppen Flygtningehjælp i Middelfart Kommune.
Ukrainer overvældet af støtte:
- Jeg vil gerne sige tak
Anzhelika Mashchenko, der bor i Middelfart, er overvældet over den støtte, danskerne har vist Ukraine, siden krigen begyndte. TV 2 Fyn sender fredag live fra en støttedemonstration for Ukraine.
Det er væltet ind med støtte til de ukrainerne, der lige nu flygter fra krig, efter Rusland indledte en invasion af landet 24. februar.
Nogle samler tøj og medicin ind, og andre har valgt at køre til Polen for at hente flygtninge med hjem til Danmark, og nogle afholder demonstrationer.
Og selvom en demonstration i Danmark ikke ændrer meget på det geopolitiske verdensbillede, så har det stor betydning for herboende ukrainere at mærke støtten. Det fortæller Anzhelika Mashchenko, som er fra Ukraine, men bor i Middelfart.
- Jeg har de seneste syv dage snakket med mange danskere, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle sammen. De tilbyder alt, medicin, tøj, alt muligt. Jeg har aldrig oplevet den hjælp, som vi får nu. Jeg siger til de ukrainere, jeg snakker med, at danskerne hjælper rigtig meget lige nu.
- Den værste uge i mit liv
Anzhelika Mashchenkos familie bor i Ukraine tæt ved den russiske grænse. Hun er blandt andet gået i gang med at hjælpe flygtningene, fordi hun lige nu ikke kan hjælpe sin egen familie.
- Jeg tror, det har været den værste uge i mit liv, for mine forældre er i skudlinjen.
Torsdag snakkede hun i telefon med sin mor om situationen i det krigsramte land.
- Hun sagde, hun ikke vidste, hvornår hun kunne ringe igen, fordi bomberne begyndte at falde. Hun fortalte også, at min mormors hus er jævnet med jorden, siger Anzhelika Mashchenko, der dog fortæller, at hendes mormor er i god behold.
Et ønske om at kunne gøre noget har gjort, at hun har været med til at organisere hjælp til de krigsramte ukrainere, og til dem, der kommer til Danmark. Hun har været imponeret over villigheden til at hjælpe. Ifølge flere nødhjælpsforeninger er der blevet doneret så meget tøj til de ukrainske flygtninge, at der lige nu ikke er behov for mere.
Medicin er dog noget af det, der stadig bliver efterspurgt, og her er hjælpen også hurtig at finde, fortæller Anzhelika Mashchenko.
- Vi kan skrive inde i nogle af Facebook-grupperne, hvor hjælpen organiseres, at nu mangler vi den og den medicin akut, og så er der nogen, der tilbyder det inden for 20 minutter, siger hun.
Har man selv noget, man ønsker at donere, kan man her se, hvor og hvad der bliver samlet ind til Ukraine.
Demonstration i Odense
Regeringen regner med, at 20.000 flygtninge vil komme til Danmark fra Ukraine.
I skrivende stund kan ukrainere, der kommer til Danmark, opholde sig i landet op til 90 dage. Herefter skal man enten søge om at forlænge opholdet eller søge asyl. De, der søger asyl, vil som udgangspunkt skulle bo på et asylcenter, men de, der er her uden i første omgang at søge asyl, vil skulle bo for eksempel hos private.
- Det er en god idé, men bare for en kort periode. De er meget trætte, og de vil gerne også have noget privatliv, siger Anzhelika Mashchenko.
- Det er jo okay, hvis det er en måned, men hvis man ikke ved, hvor lang tid det er, så er det noget andet.
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser fra personer, der ønsker at huse nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark. Hvis man selv overvejer at åbne sit hjem for flygtninge, kan man her læse, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden.
En af måderne, mange har valgt at vise sin støtte, er gennem demonstrationer.
Fredag klokken 16 sender tv2fyn.dk live fra demonstrationen "Odense står sammen med Ukraine!", som bliver afholdt på Flakhaven i Odense.
_
- Der vil vi arbejde med koordination, planlægning og tolkehjælp og fordele opgaverne ud til forskellige danskere og ukrainere, der vil hjælpe, siger Nataliya Kreitor.
Bor du ikke i Middelfart Kommune, kan du tage kontakt til grupper som Giv husly til ukrainske flygtninge i DK eller Accomodation, Help & Shelter for Ukraine.
Se flere gode råd fra TV 2 Fyn Events debat ”Sådan hjælper Fyn Ukraine” herunder.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her