Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Professor Frederik Harhoff har som forhenværende dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol beskæftiget sig med folkerettens betydning og ikke mindst brud på folkeretten. Her giver han fynboerne svar på spørgsmål om krigens regler.
Se løbende svar på de seneste spørgsmål
Vi opdaterer løbende siden her med svar på jeres spørgsmål. Nederst kan du selv stille spørgsmål om krigen i Ukraine
Frederik Harhoff har været dommer ved Den internationale Straffedomstol i Haag. Han er professor emeritus på Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og om folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og menneskerettigheder.
Der kan også blive brug for domstolen i Haag i forbindelse med den krig Rusland har erklæret mod Ukraine, mener Frederik Harhoff:
- De militære styrker er gode til at overtræde krigens regler, det er en velkendt virkelighed, men det betyder ikke, at reglerne ikke er gode og motiverende for soldaterne, der dermed ved, at de kan blive retsforfulgt og straffet.
- Bliver de krigsretlige regler overtrådt kan gerningsmændene nemlig blive retsforfulgt i deres eget land eller ved de nationale domstolene. Vi har nemlig blandt andet den internationale straffedomstol, ICC, der også kan forfølge individer. Der er 124 lande, der har ratificeret (formelt har tilsluttet sig den internationale aftale, red.) den her statut for en international krigsforbryderdomstol, uddyber professoren.
Rusland har dog ikke tiltrådt aftalen, men det har Ukraine netop gjort. Derfor kan krigsforbrydelser på ukrainsk territorium nu retsforfølges ved den internationale domstol i Haag.
Herunder svarer Frederik Harhoff på dine spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.
Hvad vil du vide om krigen i Ukraine? Eksperter er klar med svar
TV 2 Fyn henter hjælp hos eksperter for at finde svar på dine spørgsmål om krigen i Ukraine og om, hvordan du bedst kan hjælpe ukrainerne.
På TV 2 Fyn har vi sat os for at finde svarene på jeres spørgsmål om krigen i Ukraine, og I har allerede sendt os masser af spændende spørgsmål.
Nu har vi fundet et panel af eksperter, der kan være med til at svare på jeres spørgsmål både, når det gælder hurtige og korte svar, men også når det gælder emner, vi vælger at dykke endnu længere ned i og kigger os endnu mere omkring for at finde svarene på.
Det kan være, der følger et hurtigt svar på et spørgsmål, som Kim Rene Nielsen for nylig stillede os:
Hvordan kan Rusland som krigsførende nation være medlem af FN?
Katarzyna Stoklosa, lektor Center for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, har til det givet det korte svar:
- Det skal ses i et historisk perspektiv. FN blev stiftet efter den anden verdenskrig, og formålet var at forhindre krige i fremtiden med brug af diplomatiske midler. Sovietunion var en af allierede lande imod nazi Tyskland efter den anden verdenskrig og var derfor et naturligt medlem af FN, forklarer hun.
Det kan også være, vi kaster os ind i, sammen med eksperter og med fynboers hjælp, at finde flere svar og uddybe mere end det. Det gjorde vi blandt andet, da vi efter de første par dage kunne se, at fynboernes behov for at hjælpe fyldte det mest af indholdet i vores postkasse.
Derfor satte vi os for dels at finde svar til dem, der ville give ukrainerne husly, og dels at skabe et overblik over, hvor fynboer kan hjælpe ukrainere. Et overblik vi desuden skaber i et tæt samarbejde med Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.
Dem der hjælper dig
De tre eksperter er Frederik Harhoff, Professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, Katarzyna Stoklosa, er professor ved Center for grænseforskning på SDU og Gerda Madsen, formand for Røde Kors i Odense.
Her får du en kort præsentation af de tre.
Katarzyna Stoklosa har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland & Ukraine, Polen & Ukraine og Danmark & Tyskland. Hun har også selv boet i de forskellige grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt.
- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.
- I forbindelse med krigen, der nu er brudt ud, er der så sket det paradoksale, at det faktisk har samlet et Ukraine, der ellers var skilt i en prorussisk Ukraine i øst og et provestligt Ukraine i vest, der nu står sammen mod Rusland, uddyber hun.
Gerda Madsen har arbejdet for Røde Kors i 11 år og var blandt andet med til at koordinere hjælpen, da flygtninge fra Syrien i 2015 vandrede ind i Danmark og blandt andet brugte motorvejen som flugtrute. Nu er hun og hendes kolleger i frivillige organisationer i gang med at forberede sig på de flygtninge fra Ukrainer, der er på vej til eller allerede er ankommet til Danmark.
- Vi er i fuld gang med at organisere hjælpen i Ukraine, hvor der allerede er frivillige fra Røde Kors, der arbejder med at pakke nødhjælpen til de hundredetusindvis af ukrainere, der allerede er drevet på flygt, fortæller Gerda Madsen.
- Når flygtningene kommer her, er vi klar med et beredskab af blandt andet støttepersoner, der kan hjælpe dem ind i det danske system. Vi har lektiecafeer og legestuer til børnene og masser af andre tilbud, der skal hjælpe dem med at falde til, siger Gerda Madsen
Frederik Harhoff har siden 2006 været professor ved Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene i Haag en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og dermed også om de internationale menneskerettigheder.
Frederik Harhoff, der selv bor på Sydfyn, mener også, det er en vigtig opgave at hjælpe fynboerne med at finde ud af ret og vrang i forbindelse med krigen i Ukraine. Derfor glæder han sig til at svare på alle de spørgsmål, der kommer inden for hans område.
_
Vi svarer på spørgsmål, så hurtigt som muligt, men ikke alle får et svar med det samme.
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Nels fra Jyllinge spørger:
Hvordan kan Rusland få soldater fra fremmede lande til at hjælpe i krigen mod Ukraine, når pro-ukrainske lande ikke må sende styrker ?
Svar: De lande, der sender styrker til Rusland for at deltage i kampen mod Ukraine – hvis det kommer til at ske (hvad jeg dog tvivler på!) – risikerer selv at blive deltagere og parter i den væbnede konflikt med den virkning, at Ukrainske styrker så kan rette angreb mod de pågældende lande – på deres territorium. Det svarer til, at Rusland lovligt kunne angribe os, hvis vi sendte danske soldater til Ukraine.
Men det har Ukraine ikke kapacitet til, så hvis andre lande indsætter deres styrker mod Ukraine, bliver de formentlig omfattet af de selvsamme sanktioner, der i øjeblikket er indført mod Rusland.
Bjarne fra Odense N spørger: Hvad sker der, hvis Putin "vinder" krigen? Siger vi så bare pyt i Europa, og lader livet gå videre som om intet er hændt?
Svar: Nej – krigen er nu blevet så voldsom og ødelæggende, at vi ikke længere bare kan sige pyt! For det første vil jeg tro, at den ukrainske befolkning ikke uden videre lader sig kue og accepterer en russisk ”sejr” i krigen; dertil er befolkningen alt for nationalt sindet – de vil kæmpe til sidste bloddråbe, og vi må derfor forestille os, at der efter en russisk militær og politisk overtagelse af Ukraine vil følge en lang og hæslig borgerkrig/partisankrig.
For det andet vil de økonomiske og politiske sanktioner, der allerede nu er indført mod Rusland, enten blive udvidet eller i hvert fald fortsætte, hvilket vil gøre det svært for Rusland at fastholde sit jerngreb om Ukraine.
Endelig vil der for det tredje komme et retsopgør, hvor de øverste ansvarlige for krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden (især de forsætlige angreb mod civile og civile bygninger, samt afskæring af humanitær nødhjælp) vil blive tiltalt og retsforfulgt hvis de pågældende (inkl. Putin selv!) viser sig uden for russisk territorium - enten ved ICC eller et til lejligheden oprettet særligt tribunal, der også kan pådømme aggressionsforbrydelsen. Jeg er overbevist om, at der før eller siden kommer et retsopgør, men det kommer nok til at tage tid. Ofrene glemmer aldrig deres lidelser.
Spørgsmål Den russiske befolkning styres med propaganda
Katarzyna Stoklosa, professor og forsker i grænseforskning på Syddansk Universitet, svarer på dit spørgsmål om krigen og konflikten i Ukraine.
Se svar på nye spørgsmål
Vi opdaterer løbende siden her med svar på jeres spørgsmål. Svarene får vi fra TV2 Fyns ekspertpanel, som tæller professor Katarzyna Stoklosa.
Nederst i artiklen har du selv mulighed for at stille spørgmål.
Katarzyna Stoklosa, professor på Center for Grænseforskning på Syddansk Universitet har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland og Ukraine, Polen og Ukraine, Polen og Tyskland samt Danmark og Tyskland. Hun har også selv boet i flere grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt.
- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.
Dorte fra Aabenraa spørger
De områder som Rusland har besat i Ukraine, vil de fremover være russiske og ikke tilhøre Ukraine mere?
Svar: Det vil fremtidige forhandlinger mellem Ukraine og Rusland vise. Realistisk er, at det vil være en lignende udvikling som på Krim og i de østlige regioner af Ukraine (Donetsk og Lugansk). Også Odessa og Mariupol er strategisk vigtige for Rusland.
Ole fra Haderslev spørger:
Kan man forestille sig at Putin vil bruge de syriske soldater til at begå terror i Europa, som modsvar på sanktioner (skjult russisk gengældelse)?
SVAR: Putin bruger allerede syriske soldater i sin krig imod Ukraine, men det har vist sig, at der ikke er ikke så mange syriske soldater vil kæmpe for Putin. Det var ikke været dagsorden Putin for at begå terror i Europa.
Suzan fra København N:
Er der lavet en fx opinionsundersøgelse af hvordan EU-borgere forholder sig til at vi fx lukker luftrummet over Ukraine?
SVAR: De fleste EU-borgere er skeptiske og i mod fordi det ville betyde en direkte konfrontation med Rusland. Men der findes også idealistiske EU-borgere (blandt andet mange forfattere og kunstnere) som gerne vil have den løsning.
Claus fra Aalborg spørger:
Udover A-våben hvorfor skal vi så frygte Russernes militær? Det virker som et militærhistorisk museum?
SVAR: Det er rigtigt. Eksperter siger, at den russiske arme bruger meget gamle strategier men Rusland bruger også meget brutale metoder fra det 20 århundrede og anvender dem imod civile borgere. Formålet er at demoralisere folk. Russiske militæreksperter forventer at disse metoder vil få det ukrainske folk til at overgive sig.
Mogens fra Odense spørger:
Flere medier beretter at nazismen er udbredt i Ukraine. Er det sandsynligt?
Svar: Nej, det er ikke sandsynligt. Det er ikke rigtigt. Den nazistiske bevægelse har ikke nogen reel betydning i den ukrainske hær og befolkning. Den er meget lille, og selvom den er farlig, har den ingen reel indflydelse på begivenhederne i landet eller opbakning i den ukrainske befolkning.
Camilla, fra Kokkedal spørger:
Hvilke nyheder er tilgængelige for russerne? Har de mulighed for at høre Vestens nyheder? Hvad er den almindelige russers forståelse af krigen?
Svar: Næsten alle vestlige, kritiske medier i Rusland er blevet lukket ned. Den sidste kritiske medium Novaja Gazeta (redaktør Dmitri Muratow) er ikke blevet lukket ned, men må ikke mere berette om krigen. Mange russere tror på Putins propaganda, om at det ikke handler om krige, men er en kamp for at befri landet fra nazister. Selv russere, som ikke tror på Putins fortolkninger siger: ”Det er vores land og vores folk. Så vi skal være solidarisk”.
Povl fra Faaborg spørger:
Hvad vil der evt. ske hvis Finland vil med i NATO ?
Svar: Det er Finlands helt egen af beslutning, om landet gerne vil blive en del af NATO. Rusland har ingen ret til al blande sig. Det er en suveræn beslutning af landet.
Amy fra Odense:
Hvorfor er Putin så bange for Ukraine, siden han stadigvæk tror, vi lever i en tid hvor verdens lande endnu ikke er fordelt?
Svar: Putin er ikke bange for Ukraine. Det handler sig om Putins historiske propaganda. Putin siger, at Ukraine aldrig har været en uafhængig stat, men kun en del af en russisk og sovjetisk stat.
Frederik fra Bogense spørger:
Skal vi frygte, at Putin vil gå så langt, at han vil bruge atomvåben, eller angribe et NATO-land?
Svar: For at forhindre Nato i at støtte Ukraine har Putin truet med at bruge nukleare våben, og det har allerede virket. De vestlige lande er blevet mere forsigtige med deres reaktioner. Problemet med Putin er, at der ingen analytikere er, der rigtigt kan forudsige, hvordan Putin vil reagere, og om han vil bruge atomvåben. For nogle uger siden havde de fleste vestlige politikere, analytikere og forskere sagt, at krigen i Ukraine ikke var realistisk, fordi Putin ville imødese for store økonomiske tab, men nu oplever vi en rigtig brutal krig på trods af alle analyser.
Kristen fra Nyborg spørger:
Ukrainerne (kosakker) - er de ganske uskyldige? Hvordan har ukrainerne behandlet det russiske mindretal, der er cirka 17 procent af befolkningen?
Svar: Den krig, vi oplever nu er en krig startet af Putins Rusland imod Ukraine og imod os som europæere. Hvis vi sammenligner med og tænker i gamle konflikter, kunne vi begynde mange kriger i Europa. Vi har også i andre europæiske lande oplevet undertrykkelsen af etniske og religiøse mindretal, men det har aldrig været en grund til at begynde en krig. Vores mål i Europa har været aldrig krig igen. Den slags bekæmpes med andre midler.
Hanne fra Odense spørger:
Hvis det værste sker, og Rusland vinder krigen, hvad sker der så med befolkningen. Kan og vil de, der er flygtet, komme hjem og til hvilket liv?
Svar: De fleste ukrainere, der er flygtet, vil gerne hjem igen. De elsker Ukraine, og de har haft et godt liv i Ukraine. De ville ikke flygte for at bo permanent i et andet land. De er drevet på flugt. Det er ikke sikkert, at det vil være muligt for dem at komme hjem, hvis Ukraine forsvinder fra landkortet.
Britta fra København spørger:
Kan man forestille sig, at russiske kirkesamfund inddrages i den forfærdelige situation, det ukrainske folk er i?
Svar: Den russisk ortodokse kirke vil altid understøtte Putin, selv om alle tre kirker i Ukraine (også den ortodokse) er imod krigen. Metropolit Onufrij, leder af den ortodokse kirke i Ukraine, har offentligt sagt, at krigen mellem Ukraine og Rusland skal afsluttes straks.
Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Bjørn fra Munkebo spørger:
Hvis Ukraine må købe våben - hvorfor så ikke give dem en blankocheck, så de kan købe det udstyr de mangler?
Svar: Det gør vi allerede; USA har doneret store beløb til Ukraines forsvar samt S300-luftforsvarsraketter. Danmark har sendt våben (Panserværnsraketter og Stinger-missiler) til Ukraine. En række andre lande har også doneret både våben og penge til Ukraine. Alt andet lige er det hurtigere og meget mere effektivt at donere våben direkte til Ukraine frem for at skulle vente på, at pengene bliver overført og Ukraine først skal ud og købe våben – det tager tid!
Jørgen fra Kastup spørger:
Hvorfor skyder Ukraine ikke ind i Rusland? De må da have masser af våben fra det gamle Rusland.
Svar: Situationen er beklageligvis, at Ukraines våbenlager er begrænset, og de ukrainske styrker vil derfor ikke bruge de våben, de har tilbage, til at skyde ind i Rusland – fremfor at koncentrere sig om at skyde på de russiske styrker, der lige nu befinder sig i Ukraine.
David fra Ferritslev spørger:
Hvorfor bliver Ruslands angrebskrig opfattet mere forfærdelig og urimelig end Vestens ulovlige og angrebskrig i Irak? Har det at gøre med hudfarve, religion?
Svar: Vestens krige mod Irak, Libyen, Afghanistan og Kosovo blev bestemt også både anset som og kritiseret for at være forfærdelige og urimelige, men disse krige havde dog i det mindste en lille flig af retfærdiggørelse i den forstand, at der var en vis rimelig begrundelse for interventionerne – typisk for at standse et voldsomt overgreb mod civilbefolkningen (Libyen og Kosovo) eller som svar på ulovlige angreb (Irak og Afghanistan). Man kan med rette kritisere disse krige, men der var dog i det mindste én eller anden rimelig grad af folkeretlig begrundelse for interventionerne.
Det er imidlertid ikke tilfældet i Ruslands angreb mod Ukraine. Angrebet mod Ukraine var i total, lodret og ubestridelig modsætning til grundreglen i FNPagten (art. 2, stk. 4) om forbud mod anvendelse af væbnet magt mod en anden stat. At Ukraine skulle have udøvet ”folkedrab” mod russerne i Donbas-regionen er grundløst, og selvom russerne dér måske blev chikaneret af ukrainerne, kan dette på ingen måde retfærdiggøre en total krig mod hele Ukraine – med omfattende ødelæggelser af civile mål og infrastruktur og forsætlige angreb mod civile overalt i landet.
Bitten fra Nyborg spørger:
Hvordan ved vi, om de informationer vi får fra henholdsvis Rusland og Ukraine, er rigtige? De kan vel også blivet givet for at "forvirre modstanderen"?Svar: Vi ved med sikkerhed, at mange, måske de fleste, af de oplysninger, vi får fra både Ukraine og Rusland, er misvisende. Enten fordi de er bevidste forfalskninger og fordrejninger, eller fordi de er indsamlet og videregivet i en usikker informationskæde af folk, der typisk ikke har haft fuld indsigt i begivenhederne, og som måske kun har videregivet oplysninger, der stammer fra andre. Derfor må man altid tage de oplysninger, vi får fra krigszoner, med et gran salt
Ulla fra København spørger:
Har Ukraines præsident lovet befolkningen at blive medlem af EU og Nato? Han taler hele tiden om, hvorfor vi ikke hjælper?
Svar: Volodymur Zelensky, Ukraines præsident, kan ikke ”love” befolkningen, at melde Ukraine ind i EU eller Nato, for det kan først ske efter forudgående forhandlinger med henholdsvis EU og Nato, hvorunder betingelserne for Ukraines medlemskab bliver fastlagt. Han har sikkert givet befolkningen et politisk løfte om at ville søge at indlede forhandlinger med EU og Nato, men det har jeg ingen viden om.
Mette fra Hobro spørger:
Kan Rusland invadere ethvert land, som ikke er en del af Nato uden indblanding fra Vesten? De små nationer er jo dødsdømte alene.
Fynboer får svar:
- Hvor skal vi henvende os, hvis vi kan have en familie boende?
Flere fynboer med ekstra plads i hjerte og hjem efterlyser overblik over, hvordan de kan komme i kontakt med ukrainske familier på flugt.
Krigen i Ukraine har sendt mere end en million mennesker på flugt.
De første ukrainere er allerede ankommet til Fyn, mens flere er på vej. Og rigtig mange fynboer står lige nu klar til at åbne deres hjem for de ukrainske borgere.
To af dem er Elisabeth og Mike fra Odense, der har skrevet til TV 2 Fyn for netop at få svar på, hvor og hvordan de kan henvende sig for at komme i kontakt med ukrainere på flugt.
- Det er den måde, vi følte vi kunne hjælpe. Det er ikke nemt for dem, der er skredet fra alt, hvad de kender i forvejen, fortæller de.
Fynboer får svar
Vi er en familie på fire, som gerne vil huse et ukrainsk barn/søskendepar/en forældre og et barn, hvis der er behov. Hvor skal vi henvende os? - Mike & Elisabeth, Odense N
Ifølge Mike er husly i private hjem – fremfor eksempelvis storrum på skoler – vigtig for at kunne leve et så normalt hverdagsliv som overhovedet muligt.
- Vi tilbyder den hjælp, så dem der kommer, har en mulighed for at etablere sig og føle, at de har et nogenlunde normalt liv, siger han.
Flere organisationer vil hjælpe – men der mangler koordinering
Det skorter ikke ligefrem på organisationer og myndigheder, der ønsker at hjælpe med at forbinde gæstfrie fynboer og ukrainske familier, der kommer til Fyn.
Hjælpeorganisationerne Dansk Røde Kors, Bevar Ukraine og Middelfart Kommune står alle klar til at hjælpe. Røde Kors registrerer eksempelvis alle, der tilbyder at hjælpe.
- Vi har ikke kontakt til nogen ukrainske familier pt, men vi samler henvendelserne sammen, og så kontakter vi jer, siger formand for Røde kors Odense Gerda Madsen.
Du kan enten ringe til din lokale Røde Kors-afdeling eller tage kontakt til dem her.
Ifølge Roman Boichuk, der er formand i hjælpeorganisationen Bevar Ukraine, kan man også kontakte deres arbejdsgruppe.
- Men jeg synes helt klart, vi skal koordinere det noget bedre. Så vi skal nok koordinere med Røde Kors, så vi bliver sammen om det, siger Roman Boichuk.
Tag kontakt til din kommune
De fynske kommuner er i løbende dialog med Kommunernes Landsforening (KL) og de statslige myndigheder om kommunernes muligheder for at hjælpe.
For der kommer mange henvendelser som Mike og Elisabeths, og derfor har Middelfart Kommune eksempelvis oprettet et sekretariat, der kan tage sig af borgere, der vil hjælpe.
På Facebook findes også flere grupper, du kan tilmelde dig. Nataliya Kreitor fra Hjælp Ukraine har oprettet gruppen Flygtningehjælp i Middelfart Kommune.
- Der vil vi arbejde med koordination, planlægning og tolkehjælp og fordele opgaverne ud til forskellige danskere og ukrainere, der vil hjælpe, siger Nataliya Kreitor.
Bor du ikke i Middelfart Kommune, kan du tage kontakt til grupper som Giv husly til ukrainske flygtninge i DK eller Accomodation, Help & Shelter for Ukraine.
Se flere gode råd fra TV 2 Fyn Events debat ”Sådan hjælper Fyn Ukraine” herunder.
Svar: Nej, intet land har lov til at invadere andre lande uanset om, det er i Vesten eller Østen, og uanset landets tilhørsforhold til for eksempel Nato. Og selvfølgelig har andre lande - tredjelande - ret til at kritisere det angribende land, uanset om de er medlemmer af Nato eller EU. De små nationer er nødt til at forlade sig på, at de er beskyttet efter folkeretten i den internationale verdensorden.
Povl fra Faaborg spørger:
Efter et stykke tid sløjfer Vesten vel restriktionerne, og har man så ikke accepteret russernes invasion?
Svar: Nej. Vesten har ikke accepteret Ruslands invasion af Ukraine, lige så lidt som Vesten har accepteret Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014. Sanktionerne fra dengang er i øvrigt aldrig ophævet og derfor fortsat gældende.
Pia fra Ribe spørger:
Det er som om, at Putin uhindret kan fortsætte med at udslette Ukraine. Er der ikke flere skud i bøssen med hensyn til sanktioner mod Rusland?
Svar: Der er stadig mange både multilaterale og bilaterale sanktioner, der endnu kan vedtages mod Rusland. Man skal imidlertid gøre sig klart, at det tager tid – ofte lang tid – før sanktionerne bliver fuldt mærkbare i Rusland. Det ser imidlertid ud til, at Putin endnu ikke er særlig berørt af de sanktioner, der faktisk er begyndt at virke, hvilket kan skyldes, at hans formål med at tage kontrol over Ukraine er vigtigere for ham end ulemperne fra sanktionerne.
Jens fra Kalundborg spørger:
Er våben fra Europa kommet frem til de kæmpende ukrainere?
Svar: Jeg har ingen viden om, hvorvidt de danske våben er kommet frem til de kæmpende ukrainere. Jeg ved til gengæld, at panserværnsraketterne er nået frem til Ukraine, men om de er kommet ind i landet og fordelt til de ukrainske styrker, kan jeg hverken be- eller afkræfte. Stinger-missilerne er ,så vidt jeg er orienteret, endnu undervejs.
Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder:
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne har en størrelse, der gør, at byrådet ikke ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste mostander er nuværende fjerdeplads Nykøbing Falster onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her