Hvad vil du vide om krigen i Ukraine? Eksperter er klar med svar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
TV 2 Fyn henter hjælp hos eksperter for at finde svar på dine spørgsmål om krigen i Ukraine og om, hvordan du bedst kan hjælpe ukrainerne.
På TV 2 Fyn har vi sat os for at finde svarene på jeres spørgsmål om krigen i Ukraine, og I har allerede sendt os masser af spændende spørgsmål.
Nu har vi fundet et panel af eksperter, der kan være med til at svare på jeres spørgsmål både, når det gælder hurtige og korte svar, men også når det gælder emner, vi vælger at dykke endnu længere ned i og kigger os endnu mere omkring for at finde svarene på.
Det kan være, der følger et hurtigt svar på et spørgsmål, som Kim Rene Nielsen for nylig stillede os:
Hvordan kan Rusland som krigsførende nation være medlem af FN?
Katarzyna Stoklosa, lektor Center for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet, har til det givet det korte svar:
- Det skal ses i et historisk perspektiv. FN blev stiftet efter den anden verdenskrig, og formålet var at forhindre krige i fremtiden med brug af diplomatiske midler. Sovietunion var en af allierede lande imod nazi Tyskland efter den anden verdenskrig og var derfor et naturligt medlem af FN, forklarer hun.
Det kan også være, vi kaster os ind i, sammen med eksperter og med fynboers hjælp, at finde flere svar og uddybe mere end det. Det gjorde vi blandt andet, da vi efter de første par dage kunne se, at fynboernes behov for at hjælpe fyldte det mest af indholdet i vores postkasse.
Fynboer får svar:
- Hvad har ukrainerne brug for, når de kommer til Fyn?
TV 2 Fyns udsendte reporter er med ombord på en bus med 20 flygtninge, der lige nu har retning mod Fyn. Flere fynboer står klar med tilbud om husly, men hvordan hjælper de bedst?
Endelig er en fynsk bus sikkert på vej fra Krakow i det sydlige Polen mod Fyn med 20 flygtninge fra Ukraine ombord, der nu søger ly i det fynske.
Mange fynboer har skrevet til TV 2 Fyn, siden vores reporter og fotograf hoppede med på bussen til Krakow for at følge fynboernes forsøg på at hjælpe ukrainere på flugt. De fleste af de spørgsmål, vores reporter har fået, handler om netop spørgsmålet om husly. Fynboerne er nemlig ivrige efter at slå dørene op for de tusindvis af flygtninge fra Ukraine, der forventes at søge mod Danmark.
Men hvem skal de henvende sig til?
Svaret til blandt andet Rikke Fulton Wiilsbøl, Jonas Madsen, Mike og Elisabeth Trøjborg, der har spurgt os om netop det, er, at de kan henvende sig til den kommune, de bor i. Sådan lyder opfordringen i hvert fald fra Kommunernes Landsforening.
De kan også tilmelde sig grupper som: Giv husly til ukrainske flytninge i DK' og Accommodation, Help & Shelter for Ukraine på Facebook og følge med her og tilbyde deres hjælp.
Her kan du se flere svar på nogle af de spørgsmål, I har sendt til os:
Kommunernes Landsforening (KL) har iøvrigt i dag meldt ud, at der allerede nu står 15.000 sengepladser klar til flygtninge i landets kommuner. Det er pladser på tommer institutioner, i idrætshaller eller på lukkede skoler og altså også sommerhuse og andre private boliger, hvor fynboer har fundet plads til flygtninge.
Danmark forventer at at skulle finde husly til cirka 20.000 flygtninge. Et tal der dog er stor usikkerhed omkring.
- Skal de søge asyl
Dennis Dahlstrøm Nielsen fra Odense har spurgt os om, de ukrainske flygtninge ikke skal indover asylsystemet, eller om de får særstatus, så de frit kan komme til Danmark.
Som det ser ud nu, er reglerne sådan, at ukrainerne kan være her i Danmark i 90 dage, og så er det deres eget ansvar at finde et sted at bo, få mad på bordet og iøvrigt have en forsikring, så de kan modtage lægehjælp.
Vælger de at søge asyl, skal de bo på et asylcenter, hvor de får kost og logi og adgang til lægehjælp.
Udlændinge og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde iøvrigt i går, at regeringen lige nu arbejder på at få vedtaget en særregel, der skal gøre det nemmere for ukrainerne at komme hurtigt i arbejde, få deres børn i skole og i det hele taget hurtigt blive en del af det danske samfund i stedet for at sidde på et asylcenter i lang tid.
Vil du hjælpe Ukraine? TV 2 Fyns redaktion Bemærk guider dig i explaineren her til, hvordan du hjælper bedst.
Der står nødhjælpsfolk klar til at tage imod bussen og de 27 flygtninge, når de kommer til Fyn. Du kan stille flere spørgsmål til vores udsendte, Frederik Zeuner og Rasmus Rask, der forventes at være i Strib fredag formiddag.
Skriv dit spørgsmål her, så forsøger vi at finde svaret til dig.
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Derfor satte vi os for dels at finde svar til dem, der ville give ukrainerne husly, og dels at skabe et overblik over, hvor fynboer kan hjælpe ukrainere. Et overblik vi desuden skaber i et tæt samarbejde med Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende.
Se kortet: Her kan du hjælpe Ukraine
Der har været en overflod af støtte til nødhjælp, siden Rusland invaderede Ukraine, og derfor er der lige nu mere brug for penge, end for varmt tøj og mad.
Hundredetusindvis er på flugt fra Ukraine, efter Rusland torsdag indledte et angreb på landet.
Ifølge FN er mere end 400.000 personer flygtet ud af landet, og der forventes at komme endnu flere. I hele Danmark er der iværksat indsamlinger i form af penge til nødhjælp og indsamlinger af tøj, medicin, mad og meget mere.
TV 2 Fyn har samlet et overblik over, hvem man kan gå til på Fyn, hvis man gerne vil donere til eller støtte de ukrainske flygtninge.
Mest behov for penge
Ruslands beslutning om at gå ind i Ukraine har mødt international fordømmelse, og nødhjælpen er strømmet til Polen, som grænser op til Ukraine.
Derfor er der i høj grad fyldt op af ting som tøj, sko og langtidsholdbar mad ved grænsen til det krigsramte land. I den polske grænseby Przemysl, hvor man har en stor nødhjælpslejr, er der faktisk kommet så meget, at man på nuværende tidspunkt ikke kan tage imod mere. Det oplyser byens borgmester på Facebook.
Samme besked lyder fra Jakob Knudsen, der er formand i den frivillige forening Hjælp Ukraine, der de seneste dage har samlet ind til flygtningene.
- Det er gået helt amok. Vi har fået 1.000 kubikmeter med tøj og soveposer og alt muligt andet. Så det giver ikke mening med mere lige nu, siger han.
- Hvis man skal støtte, så er det bedste at give penge til nødhjælpsorganisationerne, som ved, hvordan de bliver brugt bedst.
Samme besked lyder fra Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.
- Vores kolleger i Ukraine appellerer til velmenende donorer – vi har brug for penge og specialiseret, forberedt nødhjælp. Usoliciterede varer (ting, der ikke er anmodet om, red.) risikerer at blokere veje, toldbehandling og frivillige kræfter, der lige nu skal bruges til livsreddende nødhjælp, skriver han i et twitter-opslag.
Blandt de danskere, der er gået i aktion, er fynske Gitte Jul. Sammen med en anden buschauffør satte hun mandag kursen modl Polen med en række nødhjælpsartikler.
En reporter og en fotograf fra TV 2 Fyn er taget med på turen, hvilket du kan læse mere om her.
Kom med til debat: Hvordan hjælper vi på Fyn Ukraine?
Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.
Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Mange samler penge ind
Selvom der mange steder er kommet en overflod af tøj, betyder det ikke, at der ikke er måder man kan hjælpe længere.
En lang række velgørende organisationer har iværksat indsamlinger til fordel de flygtninge, der er ramt af krigen.
Hos Salling Group har man iværksat en indsamling mandag. Det betyder, at man ved kassen i Bilka, føtex, BR, Netto og Salling Stormagasiner samt i Starbucks og burgerkæden Carl’s Jr. kan yde et bidrag til krigens ofre.
Hos Folkekirkens Nødhjælp vil pengene fra den årlige sogneindsamling 13. marts gå blandt andet til flygtninge fra Ukraine.
Nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Red Barnet tager også imod donationer, der går til flygtningene.
Dem der hjælper dig
De tre eksperter er Frederik Harhoff, Professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, Katarzyna Stoklosa, er professor ved Center for grænseforskning på SDU og Gerda Madsen, formand for Røde Kors i Odense.
Her får du en kort præsentation af de tre.
Katarzyna Stoklosa har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland & Ukraine, Polen & Ukraine og Danmark & Tyskland. Hun har også selv boet i de forskellige grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt.
- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.
- I forbindelse med krigen, der nu er brudt ud, er der så sket det paradoksale, at det faktisk har samlet et Ukraine, der ellers var skilt i en prorussisk Ukraine i øst og et provestligt Ukraine i vest, der nu står sammen mod Rusland, uddyber hun.
Gerda Madsen har arbejdet for Røde Kors i 11 år og var blandt andet med til at koordinere hjælpen, da flygtninge fra Syrien i 2015 vandrede ind i Danmark og blandt andet brugte motorvejen som flugtrute. Nu er hun og hendes kolleger i frivillige organisationer i gang med at forberede sig på de flygtninge fra Ukrainer, der er på vej til eller allerede er ankommet til Danmark.
- Vi er i fuld gang med at organisere hjælpen i Ukraine, hvor der allerede er frivillige fra Røde Kors, der arbejder med at pakke nødhjælpen til de hundredetusindvis af ukrainere, der allerede er drevet på flygt, fortæller Gerda Madsen.
- Når flygtningene kommer her, er vi klar med et beredskab af blandt andet støttepersoner, der kan hjælpe dem ind i det danske system. Vi har lektiecafeer og legestuer til børnene og masser af andre tilbud, der skal hjælpe dem med at falde til, siger Gerda Madsen
Frederik Harhoff har siden 2006 været professor ved Syddansk Universitet og har været med til at skrive bogen "Folkeret" fra 2017. Han ved i kraft af både arbejdet med bogen og sit tidligere arbejde ved domstolene i Haag en masse om, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium og folkerettens regler vedrørende krig, konflikt og dermed også om de internationale menneskerettigheder.
Frederik Harhoff, der selv bor på Sydfyn, mener også, det er en vigtig opgave at hjælpe fynboerne med at finde ud af ret og vrang i forbindelse med krigen i Ukraine. Derfor glæder han sig til at svare på alle de spørgsmål, der kommer inden for hans område.
_
Vi svarer på spørgsmål, så hurtigt som muligt, men ikke alle får et svar med det samme.
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her