Fynboer får svar:
- Hvad har ukrainerne brug for, når de kommer til Fyn?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
TV 2 Fyns udsendte reporter er med ombord på en bus med 20 flygtninge, der lige nu har retning mod Fyn. Flere fynboer står klar med tilbud om husly, men hvordan hjælper de bedst?
Endelig er en fynsk bus sikkert på vej fra Krakow i det sydlige Polen mod Fyn med 20 flygtninge fra Ukraine ombord, der nu søger ly i det fynske.
Mange fynboer har skrevet til TV 2 Fyn, siden vores reporter og fotograf hoppede med på bussen til Krakow for at følge fynboernes forsøg på at hjælpe ukrainere på flugt. De fleste af de spørgsmål, vores reporter har fået, handler om netop spørgsmålet om husly. Fynboerne er nemlig ivrige efter at slå dørene op for de tusindvis af flygtninge fra Ukraine, der forventes at søge mod Danmark.
Kæmpe frafald: Næsten hver anden erhvervsskole-elev dropper ud
På Svendborg Erhvervsskole tvivler 18-årige Andreas Thomsen på, om han har valgt rigtigt. Uddannelseschef efterspørger øget fokus allerede i folkeskolen.
Tirsdag var der sidste frist for at søge ind på landets erhvervsuddannelser. Men faktum er, at næsten halvdelen af ansøgerne kommer til at droppe ud.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 42 procent af landets erhvervsskole-elever falder fra, inden de får deres svendebrev.
“Det begyndte for en måneds tid siden. Jeg har gået og tænkt over, om det her fag virkelig er mig”
Dermed er erhvervsskolerne den uddannelsesretning med den højeste frafaldsprocent. Gymnasierne frafaldsprocent er for eksempel lige knap 15 procent.
På Svendborg Erhvervsskole afspejler frafaldet landstendensen. Her kan de unge tale med om at se klassekammerater droppe ud omkring dem.
- På grundforløbet var der mange, der hoppede fra, lyder det fra 16-årige Mikkel Højmark, som er i gang med sit andet grundforløb på tømreruddannelsen.
Klassekammerat Sebastian Mørup sætter et par ord på årsagen:
- Jeg tror, det blev for meget for dem. Det blev for kedeligt. De havde ikke rigtig nogen interesse i uddannelsen, siger han.
- Ikke godt nok
Ikke nok med, at frafaldet på erhvervsskolerne er højt. Det er også steget steget med syv procentpoint de seneste fem år.
- Det er på ingen måde godt nok, lyder reaktionen fra skolens erhvervsuddannelseschef, Rikke Søgren Raisa.
Hun peger på de unges manglende viden om, hvad det egentligt er for en uddannelse, de unge er gået ind til.
“Når vi kigger på vores frafald, så er der rigtig mange af de unge mennesker, der falder fra, fordi det ikke var præcis det, de troede, det var”
- Når vi kigger på vores frafald, så er der rigtig mange af de unge mennesker, der falder fra, fordi det ikke var præcis det, de troede, det var, siger Rikke Søgren Raisa.
Tømrer-elev Andreas Thomsen genkender den nagende følelse af tvivl.
- Det begyndte for en måneds tid siden. Jeg har gået og tænkt over, om det her fag virkelig er mig.
Er det kommet bag på dig, hvad det vil sige at være tømrer?
- Ja, det er det faktisk. For eksempel det, vi laver lige nu (træarbejde i værkstedet, red), det troede jeg ikke, vi skulle lave. Jeg troede bare, at vi skulle direkte i gang med at bygge stort. Men det skulle vi jo ikke, siger Andreas Thomsen.
Mere fokus i folkeskolen
Rikke Søgren Raisa kunne godt tænke sig mere fokus på erhvervsuddannelserne allerede i folkeskolen.
- Så de havde en større oplevelse af, hvad en erhvervsuddannelse kan, og hvad den kan føre til, siger Rikke Søgren Raisa.
I Viborg er fraværet reduceret til under syv procent
Erhvervsuddannelserne i Viborg har hyret bedsteforældre ind som mentorer.
Læs hele artiklen her.
For at reducere fraværet fornyer Svendborg Erhvervsskole også fokus på trivsel. Blandt andet med
- Vi skal faktisk i gang med at tale endnu mere med vores elever om, hvordan vi kan styrkefællesskabet på uddannelserne. Vi er gået i gang med at etablere et større aktivitetsudvalg. Vi skal også have nogle flere elevstemmer ind i ledelsen her på Sydfyn, så vi laver et elevforum, hvor vi i ledelsen og eleverne kan diskutere, hvordan vi kan sætte handlinger i gang, der kan reducere frafaldet, siger Rikke Søgren Raisa.
Men hvem skal de henvende sig til?
Svaret til blandt andet Rikke Fulton Wiilsbøl, Jonas Madsen, Mike og Elisabeth Trøjborg, der har spurgt os om netop det, er, at de kan henvende sig til den kommune, de bor i. Sådan lyder opfordringen i hvert fald fra Kommunernes Landsforening.
De kan også tilmelde sig grupper som: Giv husly til ukrainske flytninge i DK' og Accommodation, Help & Shelter for Ukraine på Facebook og følge med her og tilbyde deres hjælp.
Her kan du se flere svar på nogle af de spørgsmål, I har sendt til os:
Kommunernes Landsforening (KL) har iøvrigt i dag meldt ud, at der allerede nu står 15.000 sengepladser klar til flygtninge i landets kommuner. Det er pladser på tommer institutioner, i idrætshaller eller på lukkede skoler og altså også sommerhuse og andre private boliger, hvor fynboer har fundet plads til flygtninge.
Danmark forventer at at skulle finde husly til cirka 20.000 flygtninge. Et tal der dog er stor usikkerhed omkring.
- Skal de søge asyl
Dennis Dahlstrøm Nielsen fra Odense har spurgt os om, de ukrainske flygtninge ikke skal indover asylsystemet, eller om de får særstatus, så de frit kan komme til Danmark.
Som det ser ud nu, er reglerne sådan, at ukrainerne kan være her i Danmark i 90 dage, og så er det deres eget ansvar at finde et sted at bo, få mad på bordet og iøvrigt have en forsikring, så de kan modtage lægehjælp.
Vælger de at søge asyl, skal de bo på et asylcenter, hvor de får kost og logi og adgang til lægehjælp.
Se kortet: Her kan du hjælpe Ukraine
Der har været en overflod af støtte til nødhjælp, siden Rusland invaderede Ukraine, og derfor er der lige nu mere brug for penge, end for varmt tøj og mad.
Hundredetusindvis er på flugt fra Ukraine, efter Rusland torsdag indledte et angreb på landet.
Ifølge FN er mere end 400.000 personer flygtet ud af landet, og der forventes at komme endnu flere. I hele Danmark er der iværksat indsamlinger i form af penge til nødhjælp og indsamlinger af tøj, medicin, mad og meget mere.
TV 2 Fyn har samlet et overblik over, hvem man kan gå til på Fyn, hvis man gerne vil donere til eller støtte de ukrainske flygtninge.
Mest behov for penge
Ruslands beslutning om at gå ind i Ukraine har mødt international fordømmelse, og nødhjælpen er strømmet til Polen, som grænser op til Ukraine.
Derfor er der i høj grad fyldt op af ting som tøj, sko og langtidsholdbar mad ved grænsen til det krigsramte land. I den polske grænseby Przemysl, hvor man har en stor nødhjælpslejr, er der faktisk kommet så meget, at man på nuværende tidspunkt ikke kan tage imod mere. Det oplyser byens borgmester på Facebook.
Samme besked lyder fra Jakob Knudsen, der er formand i den frivillige forening Hjælp Ukraine, der de seneste dage har samlet ind til flygtningene.
- Det er gået helt amok. Vi har fået 1.000 kubikmeter med tøj og soveposer og alt muligt andet. Så det giver ikke mening med mere lige nu, siger han.
- Hvis man skal støtte, så er det bedste at give penge til nødhjælpsorganisationerne, som ved, hvordan de bliver brugt bedst.
Samme besked lyder fra Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.
- Vores kolleger i Ukraine appellerer til velmenende donorer – vi har brug for penge og specialiseret, forberedt nødhjælp. Usoliciterede varer (ting, der ikke er anmodet om, red.) risikerer at blokere veje, toldbehandling og frivillige kræfter, der lige nu skal bruges til livsreddende nødhjælp, skriver han i et twitter-opslag.
Blandt de danskere, der er gået i aktion, er fynske Gitte Jul. Sammen med en anden buschauffør satte hun mandag kursen modl Polen med en række nødhjælpsartikler.
En reporter og en fotograf fra TV 2 Fyn er taget med på turen, hvilket du kan læse mere om her.
Kom med til debat: Hvordan hjælper vi på Fyn Ukraine?
Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.
Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Mange samler penge ind
Selvom der mange steder er kommet en overflod af tøj, betyder det ikke, at der ikke er måder man kan hjælpe længere.
En lang række velgørende organisationer har iværksat indsamlinger til fordel de flygtninge, der er ramt af krigen.
Hos Salling Group har man iværksat en indsamling mandag. Det betyder, at man ved kassen i Bilka, føtex, BR, Netto og Salling Stormagasiner samt i Starbucks og burgerkæden Carl’s Jr. kan yde et bidrag til krigens ofre.
Hos Folkekirkens Nødhjælp vil pengene fra den årlige sogneindsamling 13. marts gå blandt andet til flygtninge fra Ukraine.
Nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Red Barnet tager også imod donationer, der går til flygtningene.
Udlændinge og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde iøvrigt i går, at regeringen lige nu arbejder på at få vedtaget en særregel, der skal gøre det nemmere for ukrainerne at komme hurtigt i arbejde, få deres børn i skole og i det hele taget hurtigt blive en del af det danske samfund i stedet for at sidde på et asylcenter i lang tid.
Vil du hjælpe Ukraine? TV 2 Fyns redaktion Bemærk guider dig i explaineren her til, hvordan du hjælper bedst.
Der står nødhjælpsfolk klar til at tage imod bussen og de 27 flygtninge, når de kommer til Fyn. Du kan stille flere spørgsmål til vores udsendte, Frederik Zeuner og Rasmus Rask, der forventes at være i Strib fredag formiddag.
Skriv dit spørgsmål her, så forsøger vi at finde svaret til dig.
_
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Se kortet: Her kan du hjælpe Ukraine
Der har været en overflod af støtte til nødhjælp, siden Rusland invaderede Ukraine, og derfor er der lige nu mere brug for penge, end for varmt tøj og mad.
Hundredetusindvis er på flugt fra Ukraine, efter Rusland torsdag indledte et angreb på landet.
Ifølge FN er mere end 400.000 personer flygtet ud af landet, og der forventes at komme endnu flere. I hele Danmark er der iværksat indsamlinger i form af penge til nødhjælp og indsamlinger af tøj, medicin, mad og meget mere.
TV 2 Fyn har samlet et overblik over, hvem man kan gå til på Fyn, hvis man gerne vil donere til eller støtte de ukrainske flygtninge.
Mest behov for penge
Ruslands beslutning om at gå ind i Ukraine har mødt international fordømmelse, og nødhjælpen er strømmet til Polen, som grænser op til Ukraine.
Derfor er der i høj grad fyldt op af ting som tøj, sko og langtidsholdbar mad ved grænsen til det krigsramte land. I den polske grænseby Przemysl, hvor man har en stor nødhjælpslejr, er der faktisk kommet så meget, at man på nuværende tidspunkt ikke kan tage imod mere. Det oplyser byens borgmester på Facebook.
Samme besked lyder fra Jakob Knudsen, der er formand i den frivillige forening Hjælp Ukraine, der de seneste dage har samlet ind til flygtningene.
- Det er gået helt amok. Vi har fået 1.000 kubikmeter med tøj og soveposer og alt muligt andet. Så det giver ikke mening med mere lige nu, siger han.
- Hvis man skal støtte, så er det bedste at give penge til nødhjælpsorganisationerne, som ved, hvordan de bliver brugt bedst.
Samme besked lyder fra Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Dansk Røde Kors.
- Vores kolleger i Ukraine appellerer til velmenende donorer – vi har brug for penge og specialiseret, forberedt nødhjælp. Usoliciterede varer (ting, der ikke er anmodet om, red.) risikerer at blokere veje, toldbehandling og frivillige kræfter, der lige nu skal bruges til livsreddende nødhjælp, skriver han i et twitter-opslag.
Blandt de danskere, der er gået i aktion, er fynske Gitte Jul. Sammen med en anden buschauffør satte hun mandag kursen modl Polen med en række nødhjælpsartikler.
En reporter og en fotograf fra TV 2 Fyn er taget med på turen, hvilket du kan læse mere om her.
Kom med til debat: Hvordan hjælper vi på Fyn Ukraine?
Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.
Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Mange samler penge ind
Selvom der mange steder er kommet en overflod af tøj, betyder det ikke, at der ikke er måder man kan hjælpe længere.
En lang række velgørende organisationer har iværksat indsamlinger til fordel de flygtninge, der er ramt af krigen.
Hos Salling Group har man iværksat en indsamling mandag. Det betyder, at man ved kassen i Bilka, føtex, BR, Netto og Salling Stormagasiner samt i Starbucks og burgerkæden Carl’s Jr. kan yde et bidrag til krigens ofre.
Hos Folkekirkens Nødhjælp vil pengene fra den årlige sogneindsamling 13. marts gå blandt andet til flygtninge fra Ukraine.
Nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Red Barnet tager også imod donationer, der går til flygtningene.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her