Kæmpe frafald: Næsten hver anden erhvervsskole-elev dropper ud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Svendborg Erhvervsskole tvivler 18-årige Andreas Thomsen på, om han har valgt rigtigt. Uddannelseschef efterspørger øget fokus allerede i folkeskolen.
Tirsdag var der sidste frist for at søge ind på landets erhvervsuddannelser. Men faktum er, at næsten halvdelen af ansøgerne kommer til at droppe ud.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 42 procent af landets erhvervsskole-elever falder fra, inden de får deres svendebrev.
“Det begyndte for en måneds tid siden. Jeg har gået og tænkt over, om det her fag virkelig er mig”
Dermed er erhvervsskolerne den uddannelsesretning med den højeste frafaldsprocent. Gymnasierne frafaldsprocent er for eksempel lige knap 15 procent.
På Svendborg Erhvervsskole afspejler frafaldet landstendensen. Her kan de unge tale med om at se klassekammerater droppe ud omkring dem.
- På grundforløbet var der mange, der hoppede fra, lyder det fra 16-årige Mikkel Højmark, som er i gang med sit andet grundforløb på tømreruddannelsen.
Klassekammerat Sebastian Mørup sætter et par ord på årsagen:
- Jeg tror, det blev for meget for dem. Det blev for kedeligt. De havde ikke rigtig nogen interesse i uddannelsen, siger han.
Matias blev pacet mod gymnasiet
- men tog sit 'livs bedste valg'
En faldende andel unge kommer ud med et svendebrev i hånden - og Matias var lige ved at misse sit. Ekspert påpeger, at folkeskolen er rettet mod gymnasiet.
Det var tæt på, at 22-årige Matias Dan Olsen fra Særslev valgte at gå på gymnasiet.
For selvom han i slutningen af folkeskolen var godt skoletræt og havde planer om at blive anlægsgartner, oplevede han, at lærere og vejleder sendte ham mod 'det eneste rigtige'; gymnasiet.
“Der er det stigma om, at det er de dumme. Det er alle dem, der ikke egner sig til at tage en gymnasial uddannelse.”
- På grund af mine karakterer mente de, at det var spild at tage en erhvervsuddannelse, fortæller Matias Dan Olsen.
Og så begyndte han pludselig at blive i tvivl om det, han ellers følte sig så sikker på.
- Man hører en masse gode ting om gymnasiet, alt det sammenhold, de får, en masse, man kan gå videre med efter en gymnasieuddannelse. Det gjorde at man blev mega meget i tvivl.
FAKTA: Færre faglærte
- Ud af de unge, som dimitterede fra en ungdomsuddannelse på Fyn i 2016, fik 43,5 procent et svendebrev.
- I 2021 var det tal faldet til 38,5 procent på trods af massivt fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.
Kilde: Tal fra Danmarks Statistik
Folkeskolen peger én vej
Det er ikke kun Matias' vejledning, der pegede mod gymnasiet. Hele folkeskolen er grundlæggende rettet mere mod det boglige - og dermed de gymnasielle uddannelser - end mod erhvervsuddannelserne.
Det fortæller Anne Sofie Madsen, der er områdechef indenfor ungdomsuddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut.
- Vi har en udskoling i dag, der er præget af uddannelsesparathedsvurdering, karakterer, præstation og fokus på prøver og eksamener, påpeger hun.
Sløjd, madkundskab og andre praktiske fag fylder så lidt i folkeskolen, at der ikke for alvor er mulighed for at udfolde sig praktisk - og dermed opdage håndværket, fortæller Anne Sofie Madsen.
Politiker: Vi skal sætte ind
Mai Mercado, der er undervisningsordfører i Konservative, vil nu have politikerne på banen.
- Vi bliver jo nødt til at sikre, at det bliver attraktivt at være på en erhvervsskole, for vi har brug for de unge, siger Mai Mercado.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står Danmark nemlig til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Derfor mener hun, at der skal sættes ind, så folkeskolen ikke kun er så bogligt rettet, som den er nu.
“Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.”
- Helt ærligt, så har vi jo rigtig mange unge, som har hovedet skruet godt på. Men de bliver skoletrætte, fordi vi har en enormt boglig folkeskole, og dem taber vi i dag, fortæller hun og fortsætter:
- Det ender med at vi har for mange, som ikke har en uddannelse. Dem kunne vi i højere grad godt få ind. For vi har brug for dem, siger Mai Mercado.
Vi har også brug for kloge hoveder
Matias Dan Olsen endte med at sige nej tak til gymnasiet og i stedet blive anlægsgartner. Men han er ærgerlig over, at der ikke er flere, der får øjnene op for erhvervsuddannelserne.
- Der er det stigma om, at det er de dumme. Det er alle dem, der ikke egner sig til at tage en gymnasial uddannelse. Det er så ærgerligt, for vi har også brug for kloge hoveder herinde, siger han.
Han forventer ikke, at det nødvendigvis er det rigtige valg for alle, men han håber, at flere vil få øjnene op for det som en reel mulighed. For tvivlen om gymnasiet er for længst væk.
- Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.
- Ikke godt nok
Ikke nok med, at frafaldet på erhvervsskolerne er højt. Det er også steget steget med syv procentpoint de seneste fem år.
- Det er på ingen måde godt nok, lyder reaktionen fra skolens erhvervsuddannelseschef, Rikke Søgren Raisa.
Hun peger på de unges manglende viden om, hvad det egentligt er for en uddannelse, de unge er gået ind til.
“Når vi kigger på vores frafald, så er der rigtig mange af de unge mennesker, der falder fra, fordi det ikke var præcis det, de troede, det var”
- Når vi kigger på vores frafald, så er der rigtig mange af de unge mennesker, der falder fra, fordi det ikke var præcis det, de troede, det var, siger Rikke Søgren Raisa.
Tømrer-elev Andreas Thomsen genkender den nagende følelse af tvivl.
- Det begyndte for en måneds tid siden. Jeg har gået og tænkt over, om det her fag virkelig er mig.
Er det kommet bag på dig, hvad det vil sige at være tømrer?
- Ja, det er det faktisk. For eksempel det, vi laver lige nu (træarbejde i værkstedet, red), det troede jeg ikke, vi skulle lave. Jeg troede bare, at vi skulle direkte i gang med at bygge stort. Men det skulle vi jo ikke, siger Andreas Thomsen.
Mere fokus i folkeskolen
Rikke Søgren Raisa kunne godt tænke sig mere fokus på erhvervsuddannelserne allerede i folkeskolen.
- Så de havde en større oplevelse af, hvad en erhvervsuddannelse kan, og hvad den kan føre til, siger Rikke Søgren Raisa.
I Viborg er fraværet reduceret til under syv procent
Erhvervsuddannelserne i Viborg har hyret bedsteforældre ind som mentorer.
Læs hele artiklen her.
For at reducere fraværet fornyer Svendborg Erhvervsskole også fokus på trivsel. Blandt andet med
- Vi skal faktisk i gang med at tale endnu mere med vores elever om, hvordan vi kan styrkefællesskabet på uddannelserne. Vi er gået i gang med at etablere et større aktivitetsudvalg. Vi skal også have nogle flere elevstemmer ind i ledelsen her på Sydfyn, så vi laver et elevforum, hvor vi i ledelsen og eleverne kan diskutere, hvordan vi kan sætte handlinger i gang, der kan reducere frafaldet, siger Rikke Søgren Raisa.
Trods massivt fokus: Andelen af unge med erhvervsuddannelse falder
I flere år har politikere og organisationer ellers forsøgt at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse for at undgå mangel på faglærte.
Den 1. marts er der frist for ansøgningen til ungdomsuddannelser, og derfor skal elever i 9. og 10. klasse beslutte sig for, om de skal søge ind på en gymnasial uddannelse, HF eller en erhvervsuddannelse.
Men selvom der de seneste mange år har været stort politisk fokus på at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik, at andelen af fynske unge, der færdiggør en erhvervsuddannelse, falder.
Og det kan få store konsekvenser for fremtiden, at der bliver uddannet færre faglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Et problem for både virksomheder og det danske samfund, mener Dansk Industri på Fyn.
- Hvis vi laver en fremskrivning til eksempelvis om ti år, så er der rigtig mange, der er gået på pension, og de bliver ikke erstattet af nye faglærte. Vi skal huske, at pengene til at drive vores velfærdssamfund kommer fra private virksomheder. Og hvis omsætningen og væksten ikke er der, så er der ikke plads til at drive velfærdssamfundet, siger direktør i Dansk Industri på Fyn, Poul Strandmark.
Sværere at finde lærlinge
På Rynkeby Maskinfabrik sydvest for Kerteminde mærker virksomheden allerede, at det er blevet sværere at finde de rigtige lærlinge. Feltet af unge, der læser til industriteknikere, som virksomheden mangler, er blevet mindre, og det gør, at der er større rift om de unge og deres kommende svendebrev.
- Der bliver færre at vælge imellem. Vi skal bruge lærlinge med et vist matematikniveau, så vi bruger en del kræfter på at finde nye medarbejdere. Det er ikke bare et tagselvbord, som det var engang, siger Magnus Juul Nordstrøm, som er fællestillidsrepræsentant og med til at ansætte nye lærlinge.
En af de lærlinge, der er på maskinfabrikken, er Anna Kathrine Schrøder. Hun er 37 år og tidligere maler. Efter en skulderskade valgte hun at skifte branche, og nu er hun en af de yngste i lære som industritekniker på Rynkeby Maskinfabrik. Der er nemlig ikke ret mange fynske unge, som drømmer om en titel som industritekniker.
- Jeg kan godt mærke på produktionen, at jeg er eftertragtet, og da jeg hørte, at der var mangel på industriteknikere, talte det også for at vælge uddannelsen, siger Anna Kathrine Schrøder.
Stort politisk fokus
Den faldende andel af unge med et svendebrev sker på trods af flere års politisk fokus på netop erhvervsuddannelser. I 2014 lavede regeringen med Socialdemokratiet i spidsen en ny erhvervsskolereform, som skulle få flere til at søge ind på en erhvervsfaglig uddannelse.
- Vi vil skabe et mere attraktivt miljø, og det skal være mere overskueligt for de unge at søge ind, sagde Helle Thorning Schmidt, som var statsminister i 2014, på et pressemøde fra Aalborg.
Og i 2018 fortalte den borgerlige statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville afsætte to milliarder kroner til erhvervsuddannelser over fire år for at styrke vejen fra folkeskole til erhvervsskole.
- Det er en solid økonomisk indsprøjtning. Næsten halvanden milliard kroner skal gå til at øge kvaliteten på erhvervsskolerne til bedre kvalitet i undervisningen, sagde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde fra Morsø Landbrugsskole.
Ved Danmarks Evalueringsinstitut EVA har de i flere år fulgt udviklingen på erhvervsskolerne. Men på trods af det store fokus er det ikke en udvikling, man bare lige vender, siger områdechefen for ungdomsuddannelser på EVA.
Hvorfor er udviklingen ikke vendt?
- Det er et langt sejt træk. Man skal holde sig for øje, at vi gerne vil vende udviklingen for de helt unge i 9. og 10. klasse, som vi gerne vil have til at vælge en erhvervsuddannelse. Men man kan jo ikke vælge noget, man ikke kender til. Derfor tror jeg, at man måske også skal satse på de lidt ældre unge op til 25 år, som er mere modne, siger Anne Sophie Madsen, områdechef ved EVA.
Usikker fremtid
På Rynkeby Maskinfabrik har de i længere tid oplevet, at det har været svært at finde lærlinge nok. Og de frygter, at problemet bare bliver endnu større i fremtiden.
- Det bliver en hård vej, det er klart. Der skal laves en masse arbejde, og det skal nok gå. Men det er ikke en dans på roser, siger Magnus Juul Nordstrøm fra Rynkeby Maskinfabrik.
Om tre år er Anna Kathrine Schrøder færdig i lære. Men selvom hun er helt sikker i sit uddannelsesvalg, kan hun også frygte, at der er udsigt til et hårdt arbejdsliv, når antallet af kommende kollegaer falder.
- Der kommer et stort pres på, og vi skal nok løbe hurtigere. Det kan man godt frygte lidt for. Så derfor kunne det være dejligt, hvis der kom flere hænder til sådan et fantastisk arbejde, som det er, siger Anna Kathrine Schrøder.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Stjernekok afslører sine fif: Det må du absolut ikke gøre, når du steger din and
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
OBS! Denne artikel blev oprindeligt udgivet mortensaften, men da den også er relevant juleaften, bliver den genudgivet her.
Mortensaften: En aften på året, hvor ande- og gåsehungrende sjæle sætter tænderne i det saftige stykke fjerkræ.
Med ild i kaminen og rødvin i glasset holder tusindvis af fynboer velsagtens en form for generalprøve til juleaften om blot halvanden måned.
Vi mindes Sankt Morten, der i 300-tallet i et forfejlet forsøg gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop.
Som hævn beordrede han alle husstande til mindst en gang om året at spise en gås. Det blev dog lige bekosteligt nok, hvorfor anden senere måtte agere ufrivillig stedfortræder.
Der findes et hav af måder at tilberede en god and på, påpeger stjernekokken Thomas Pasfall.
- Hver husmor, hver sin opskrift og hver sin måde at gøre tingene på, siger han til TV 2 Fyn og slår fast, at fremgangsmåden, han vil fortælle om, er den, der virker for ham.
De største bryster
Måske du allerede har anskaffet dig en and til i aften, men hvis ikke, er der ifølge Thomas Pasfall et par ting, du kan være opmærksom på.
- Jeg kan bedst lide racen berberiand, fordi den udvikler de største bryster og de største lår, siger han og tilføjer, at en friskslagtet landand fra en gård er at foretrække, men at en frossen fra køledisken også går an.
“Anden må meget gerne veje 3400 gram eller mere.”
Efter de yderste vinger, halsen og lidt af lårbenene er blevet skåret fra, og anden er skyllet og renset godt indvendig, fremhæver Thomas Pasfall, at den bør fyldes med æblestykker, kvarte skiver appelsin, svesker og måske en stang rosmarin og timian.
- Når den så bliver stegt, giver dampene og smagene, der sidder inde i skroget, smag til kødet, siger han og tilføjer, at de desuden bidrager til smagen i saften i bradepanden under anden, som skal bruges til fond senere.
- Krydr den godt med salt og peber, og giv den nogle lette ridser på brystet uden at skære gennem skindet.
Hemmeligheden bag de lækre brunede kartofler
- Mange kan jo ikke undvære de brunede kartofler, så dem kan du også lave på den gode måde, siger Thomas Pasfall.
- Kombinér rigeligt med perlesukker, flormelis og klaret smør på en pande. Det er hemmeligheden. Varm ingredienserne op, og så får du en meget fin karamelliseret masse.
- Vend aspargeskartofler i den karamelliserede masse. De smager simpelthen bedst. Sådan får du rigtig gode brunede kartofler.
Et absolut no-go
Nu er anden klar til stegning. Forvarm ovnen til 160 grader, placer den på en rist, og steg den i en time.
- Når tiden er gået, tager du den ud af ovnen og lader den hvile i en halv time, eller hvordan det lige passer.
Herefter skrues ovnen op på 210 graders forvarme.
- Og så giver du anden 40 minutter mere, siger han og påpeger, at hvis du har en ovn, der bliver meget varm, bør du nøjes med 200 grader i stedet.
“Så bliver anden dejligt sprød på alle kanterne.”
Netop rækkefølgen er ifølge Thomas Pasfall afgørende, hvis intentionen er, at andekødet skal blive mørt og saftigt. Nogle begår nemlig den fejl at give den høj varme fra start, og det er her, at grundstenen til et spoleret måltid bliver lagt.
- Hvis du lægger for hårdt ud, bliver kødet tørt, og så har du et problem.
For at du kan være sikker på, at anden er færdigstegt, fremhæver Thomas Pasfall et særligt trick:
- Løft i låret. Kommer der klar saft frem, er den færdig. Kommer der blod frem, er den ikke færdig endnu.
Undgå bitter rødkål med simpelt fif
- Til et sådant måltid hører selvfølgelig en god rødkål. Snit rødkålen fint, og damp den op i lidt rødvinseddike, siger Thomas Pasfall.
- Tilføj ribssaft, lidt andefedt og halve appelsiner, du har bagt i ovnen først, så bitterheden er brændt væk.
- Kog den fuldstændig mør, og smag til med lidt honning, salt og peber.
Når de 40 minutter er gået, skal anden hvile igen, inden den skæres ud. Herefter kan skroget knuses og koges sammen med saften fra bradepanden til en sovs.
Velbekomme.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Kold start på grå juleaftensdag
kopieret!
Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.
Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.
Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.
Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her