1. mar. 2022 kl. 19:05
Fyn
Ida Alstrup Klausen

Matias blev pacet mod gymnasiet
  • men tog sit 'livs bedste valg'

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En faldende andel unge kommer ud med et svendebrev i hånden - og Matias var lige ved at misse sit. Ekspert påpeger, at folkeskolen er rettet mod gymnasiet.

Det var tæt på, at 22-årige Matias Dan Olsen fra Særslev valgte at gå på gymnasiet.

For selvom han i slutningen af folkeskolen var godt skoletræt og havde planer om at blive anlægsgartner, oplevede han, at lærere og vejleder sendte ham mod 'det eneste rigtige'; gymnasiet.

“Der er det stigma om, at det er de dumme. Det er alle dem, der ikke egner sig til at tage en gymnasial uddannelse.”

— Matias Dan Olsen, anlægsgartner, Særslev

- På grund af mine karakterer mente de, at det var spild at tage en erhvervsuddannelse, fortæller Matias Dan Olsen.

Og så begyndte han pludselig at blive i tvivl om det, han ellers følte sig så sikker på.

- Man hører en masse gode ting om gymnasiet, alt det sammenhold, de får, en masse, man kan gå videre med efter en gymnasieuddannelse. Det gjorde at man blev mega meget i tvivl.

FAKTA: Færre faglærte

  • Ud af de unge, som dimitterede fra en ungdomsuddannelse på Fyn i 2016, fik 43,5 procent et svendebrev.


  • I 2021 var det tal faldet til 38,5 procent på trods af massivt fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.


Kilde: Tal fra Danmarks Statistik

Folkeskolen peger én vej

Det er ikke kun Matias' vejledning, der pegede mod gymnasiet. Hele folkeskolen er grundlæggende rettet mere mod det boglige - og dermed de gymnasielle uddannelser - end mod erhvervsuddannelserne.

Det fortæller Anne Sofie Madsen, der er områdechef indenfor ungdomsuddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut.

- Vi har en udskoling i dag, der er præget af uddannelsesparathedsvurdering, karakterer, præstation og fokus på prøver og eksamener, påpeger hun.

Sløjd, madkundskab og andre praktiske fag fylder så lidt i folkeskolen, at der ikke for alvor er mulighed for at udfolde sig praktisk - og dermed opdage håndværket, fortæller Anne Sofie Madsen.

Ida Alstrup Klausen

Politiker: Vi skal sætte ind

Mai Mercado, der er undervisningsordfører i Konservative, vil nu have politikerne på banen. 

- Vi bliver jo nødt til at sikre, at det bliver attraktivt at være på en erhvervsskole, for vi har brug for de unge, siger Mai Mercado.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står Danmark nemlig til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Derfor mener hun, at der skal sættes ind, så folkeskolen ikke kun er så bogligt rettet, som den er nu.

“Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.”

— Matias Dan Olsen, anlægsgartner, Særslev

- Helt ærligt, så har vi jo rigtig mange unge, som har hovedet skruet godt på. Men de bliver skoletrætte, fordi vi har en enormt boglig folkeskole, og dem taber vi i dag, fortæller hun og fortsætter:

- Det ender med at vi har for mange, som ikke har en uddannelse. Dem kunne vi i højere grad godt få ind. For vi har brug for dem, siger Mai Mercado.

Ida Alstrup Klausen
- Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.

Vi har også brug for kloge hoveder

Matias Dan Olsen endte med at sige nej tak til gymnasiet og i stedet blive anlægsgartner.  Men han er ærgerlig over, at der ikke er flere, der får øjnene op for erhvervsuddannelserne.

- Der er det stigma om, at det er de dumme. Det er alle dem, der ikke egner sig til at tage en gymnasial uddannelse. Det er så ærgerligt, for vi har også brug for kloge hoveder herinde, siger han.

Læs også: Trods massivt fokus: Andelen af unge med erhvervsuddannelse falder
Gå tilbage Del
27. feb. 2022 kl. 9:11
Fyn

Trods massivt fokus: Andelen af unge med erhvervsuddannelse falder

Jeanette Torndahl Fournier

I flere år har politikere og organisationer ellers forsøgt at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse for at undgå mangel på faglærte.

Den 1. marts er der frist for ansøgningen til ungdomsuddannelser, og derfor skal elever i 9. og 10. klasse beslutte sig for, om de skal søge ind på en gymnasial uddannelse, HF eller en erhvervsuddannelse.   

Men selvom der de seneste mange år har været stort politisk fokus på at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik, at andelen af fynske unge, der færdiggør en erhvervsuddannelse, falder.

Grafik: David Moritz
Af fynske unge, som færdiggjorde en ungdomsuddannelse i 2021, fik 38,5 procent af dem et svendebrev.

Og det kan få store konsekvenser for fremtiden, at der bliver uddannet færre faglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Et problem for både virksomheder og det danske samfund, mener Dansk Industri på Fyn.

- Hvis vi laver en fremskrivning til eksempelvis om ti år, så er der rigtig mange, der er gået på pension, og de bliver ikke erstattet af nye faglærte. Vi skal huske, at pengene til at drive vores velfærdssamfund kommer fra private virksomheder. Og hvis omsætningen og væksten ikke er der, så er der ikke plads til at drive velfærdssamfundet, siger direktør i Dansk Industri på Fyn, Poul Strandmark. 

Sværere at finde lærlinge

På Rynkeby Maskinfabrik sydvest for Kerteminde mærker virksomheden allerede, at det er blevet sværere at finde de rigtige lærlinge. Feltet af unge, der læser til industriteknikere, som virksomheden mangler, er blevet mindre, og det gør, at der er større rift om de unge og deres kommende svendebrev. 

- Der bliver færre at vælge imellem. Vi skal bruge lærlinge med et vist matematikniveau, så vi bruger en del kræfter på at finde nye medarbejdere. Det er ikke bare et tagselvbord, som det var engang, siger Magnus Juul Nordstrøm, som er fællestillidsrepræsentant og med til at ansætte nye lærlinge. 

En af de lærlinge, der er på maskinfabrikken, er Anna Kathrine Schrøder. Hun er 37 år og tidligere maler. Efter en skulderskade valgte hun at skifte branche, og nu er hun en af de yngste i lære som industritekniker på Rynkeby Maskinfabrik. Der er nemlig ikke ret mange fynske unge, som drømmer om en titel som industritekniker.

- Jeg kan godt mærke på produktionen, at jeg er eftertragtet, og da jeg hørte, at der var mangel på industriteknikere, talte det også for at vælge uddannelsen, siger Anna Kathrine Schrøder. 

Stort politisk fokus

Den faldende andel af unge med et svendebrev sker på trods af flere års politisk fokus på netop erhvervsuddannelser. I 2014 lavede regeringen med Socialdemokratiet i spidsen en ny erhvervsskolereform, som skulle få flere til at søge ind på en erhvervsfaglig uddannelse. 

- Vi vil skabe et mere attraktivt miljø, og det skal være mere overskueligt for de unge at søge ind, sagde Helle Thorning Schmidt, som var statsminister i 2014, på et pressemøde fra Aalborg. 

Og i 2018 fortalte den borgerlige statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ville afsætte to milliarder kroner til erhvervsuddannelser over fire år for at styrke vejen fra folkeskole til erhvervsskole.

- Det er en solid økonomisk indsprøjtning. Næsten halvanden milliard kroner skal gå til at øge kvaliteten på erhvervsskolerne til bedre kvalitet i undervisningen, sagde Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde fra Morsø Landbrugsskole.

Ved Danmarks Evalueringsinstitut EVA har de i flere år fulgt udviklingen på erhvervsskolerne. Men på trods af det store fokus er det ikke en udvikling, man bare lige vender, siger områdechefen for ungdomsuddannelser på EVA. 

Hvorfor er udviklingen ikke vendt? 

Det er et langt sejt træk. Man skal holde sig for øje, at vi gerne vil vende udviklingen for de helt unge i 9. og 10. klasse, som vi gerne vil have til at vælge en erhvervsuddannelse. Men man kan jo ikke vælge noget, man ikke kender til. Derfor tror jeg, at man måske også skal satse på de lidt ældre unge op til 25 år, som er mere modne, siger Anne Sophie Madsen, områdechef ved EVA. 

Usikker fremtid

På Rynkeby Maskinfabrik har de i længere tid oplevet, at det har været svært at finde lærlinge nok. Og de frygter, at problemet bare bliver endnu større i fremtiden. 

- Det bliver en hård vej, det er klart. Der skal laves en masse arbejde, og det skal nok gå. Men det er ikke en dans på roser, siger Magnus Juul Nordstrøm fra Rynkeby Maskinfabrik. 

Om tre år er Anna Kathrine Schrøder færdig i lære. Men selvom hun er helt sikker i sit uddannelsesvalg, kan hun også frygte, at der er udsigt til et hårdt arbejdsliv, når antallet af kommende kollegaer falder. 

- Der kommer et stort pres på, og vi skal nok løbe hurtigere. Det kan man godt frygte lidt for. Så derfor kunne det være dejligt, hvis der kom flere hænder til sådan et fantastisk arbejde, som det er, siger Anna Kathrine Schrøder. 

Han forventer ikke, at det nødvendigvis er det rigtige valg for alle, men han håber, at flere vil få øjnene op for det som en reel mulighed. For tvivlen om gymnasiet er for længst væk.

- Det er det bedste valg, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for det.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.

Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.

Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".

Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.

Fik løn i kontanter

Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.

Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.

I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.

Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.

I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.

Læs også: Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Gå tilbage Del
10. jul. 2023 kl. 8:43

Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder

Ole Holbech

Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.

Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.

I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.

TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.

Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.

Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.

Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.

I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.

I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.

Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.

I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.

Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.

BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.

I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.

Kritisk og yderst kritisk

I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.

Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.

I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.

I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.

BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.

En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.

Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.

Albanerne

De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.

DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.

BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.

Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.

Læs også: Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Gå tilbage Del
19. dec. 2024 kl. 11:08

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

Arkiv TV 2 Fyn

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Læs også: Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
Gå tilbage Del
24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

Ole Holbech

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her