Skal man gå benhårdt efter studenterbeviset? Eller skal man snarere stile efter et svendebrev som industritekniker, frisør eller SOSU?

På tirsdag er der frist for at søge ind på en ungdomsuddannelse, og fortsætter tendensen fra tidligere år, vil de fleste af folkeskolens ældste elever vælge gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse.  

- Det er et valg, der vækker meget bekymring, siger Anne Sophie Madsen, der er områdechef for ungdomsuddannelserne ved Danmarks Evalueringsinstitut, EVA .

Hun forklarer, at mange unge i den situation ser de gymnasiale uddannelser som "det sikre valg". 

- Allerede som helt ung i 8., 9. klasse og 10. klasse tænker unge utroligt meget over, hvordan de får et godt liv. Og derfor tænker de meget rationelt, når de skal vælge uddannelse, siger hun.

Er man i tvivl, kan det dog være en fordel at lægge den rationelle tilgang lidt på hylden, mener Anne Sophie Madsen

Her er hendes tre bedste råd til unge, der endnu ikke har besluttet sig. 

1. Vær ikke bange for at vælge forkert

I Anne Sophie Madsens øjne er det vigtigt, at de unge ikke lader sig begrænse af frygten for at træffe forkerte valg. 

- Der er følelse af, at hvis jeg vælger forkert, så er det hele tabt, og så møder jeg en blindgyde. Men der findes ikke ét eneste "rigtigt" valg for dig. Livet er en proces, hvor man hele tiden bliver klogere på sig selv i takt med, at man oplever noget nyt. 

- Man skal turde tro på, at noget godt kan være det rigtige for én lige nu. Det kan være, at jeg finder ud af noget andet senere, og så er det også okay, siger hun.

Her skal de unge har tillid til, at det ikke er en hindring, hvis et valg senere i livet skulle vise sig ikke at være det helt rigtige. Man kan godt vælge om eller gå i en ny retning, understreger hun. 

- Der er altid muligheder, og der er en fleksibilitet i vores uddannelsessystem. Den er måske bare ikke altid så synlig, når det handler om erhvervsuddannelserne.  

2. Drop den store, forkromede plan 

- De unge, der skal vælge uddannelse lige nu, er vokset op med regler om dobbeltuddannelse, karakterbonusser, fremdriftsreformer og uddannelsesparathedsvurderinger. 

Anne Sophie Madsen fremhæver den uddannelsesplan, som eleverne begynder at udfylde i 8. klasse. Her skal de blandt andet tage stilling til deres styrker, hvad deres ønskejob er, og om de vil læse videre efter ungdomsuddannelse.  

- Det påvirker måden vi taler om uddannelse på: Det er bedst at have en plan, og du skal helst allerede lave den i 8. klasse. De skal planlægge, og de skal arbejde sig hen mod mål.

Er man i tvivl om valget af ungdomsuddannelse, opfordrer Anne Sophie Madsen dog til at droppe de langsigtede planer, hvor man forsøger at regne sit uddannelses- og karriereforløb ud på forhånd. 

Den slags står alligevel sjældent mål med virkeligheden. 

- Der er en forestilling om, at man bare kan lave en plan, og så kører man ellers derud af i en lineær linje fra a til b til c, og så bliver det hele godt til sidst. Dén forestilling skal vi have rusket lidt op i.

3. Gå efter dét, der gør dig glad

I stedet for at fokusere på langsigtede planer foreslår Anne Sophie Madsen, at man vælger ud fra lyst og interesser. 

- Tænk over hvad, du er god til. Hvad du godt kan lide at lave. Vælg efter en interesse.

- Det handler om at turde at gå med dét, der gør dig glad, og dét som du egentlig er god til. 

Hvad er fordelen ved at vælge efter det, der gør én glad?

- Forhåbentlig at man kan trives med det man laver, at man kan udleve sit potentiale, og at man kan bevare sin nysgerrighed.  

Du siger, at det er en god idé at lægge den rationelle tilgang på hylden, hvis man er i tvivl. Men hvad er der egentlig galt med at gå rationelt til sådan et valg? 

- Hvis man ikke rigtig ved, hvad man interesser sig for, og man samtidig er bange for at træffe forkerte valg, så kan man have tendens til at gå efter det sikre, uanset om det faktisk ikke er det rigtige for dig. Og derfor er der nogen, der for eksempel ikke tør vælge en erhvervsuddannelse, siger hun. 

45-årige Tililia Andersen er i fuld gang med dagens rute. 90-årige Birthe skal have varmet sin frokost, der står på boller i karry.

Med en fortid inden for design og undervisning havde Tililia Andersen ikke forestillet sig, at hun ville stå som SOSU-assistentelev i dag. Hun er i øjeblikket i praktik i hjemmeplejen under Odense Kommune som en del af projektet "Fra ledig til velfærdsmedarbejder". Her har man siden 2020 kørt projektet for at sikre, at der i de kommende år bliver uddannet flere velfærdsmedarbejdere.

- Jeg havde slet ikke forestillet mig, jeg ville gå denne her vej. Jeg lavede jo noget helt andet førhen, så det troede jeg egentlig bare, at jeg skulle blive ved med, lyder det fra Tililia Andersen, der senest kommer fra en stilling som projektleder.

Op mod hver anden SOSU-stilling bliver ikke besat

Der er stor rift om social-og sundhedsmedarbejdere, og ofte lykkes det ikke de fynske arbejdsgivere at få besat ledige SOSU-stillinger. 

Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har kigget på perioden marts til august sidste år.

Inden for stillinger som social- og sundhedsassistent er knap hvert tredje (27 procent) af de fynske arbejdsgiveres rekrutteringsforsøg forgæves, og ser man på stillinger som social- og sundhedshjælper, er det hvert andet (56 procent) rekrutteringsforsøg, som mislykkes.

Et arbejdsmarked under særligt stort pres lige nu

Der mangler SOSU-ansatte i hele landet, og problematikken er langt fra ny. Men spørger man forsknings- og analysechef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er problemet særligt stort nu.

- Der er to dele i den her ligning. Den ene er, at der er kommet flere ældre. Dét har vi vidst i mange år. Den anden del er, at vi har kunnet se ind i mindre ungdomsårgange, og vi har også set, hvor mange, der trådte fra arbejdsmarkedet. Nu har corona desuden forværret situationen og presset på arbejdsmarkedet, lyder det fra Mickael Bech.

På trods af, at problematikken er kendt viden, er det dog ifølge ham svært at pege fingre af nogen.

- Konkurrencen om de unge på uddannelsesinstitutionerne har været hård og bliver endnu hårdere de kommende år, og antallet af ældre er vi ikke overraskede over, men vi har alligevel måske ikke set helt præcist, hvor stort problemet egentlig var, uddyber han.

"Fra ledig til velfærdsmedarbejder"

I flere kommuner landet over forsøger man nu at komme den udvikling i møde ved at fokusere på at løse problemet med den akutte mangel på borgere med en SOSU-uddannelse. Således også på Fyn.

I Odense har de lavet en særlig ordning med navnet: ”Fra Ledig til Velfærdsmedarbejder”. Et samarbejde mellem kommuner, jobcenter og uddannelser, hvor de forsøger at rekruttere ledige til at tage enten en social- og sundhedsassistentsuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelse eller uddanne sig til pædagogisk assistent.

En af dem, der har været særligt begejstrede for ordningen, er 42-årige Betina Rasmussen, som netop har afsluttet grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hun er butiksuddannet, men han længe drømt om at læse til SOSU-assistent.

- Det har holdt mig lidt tilbage, at grundforløbet normalt er på SU. Men fordi jeg blev ansat ved Odense Kommune og er FLTV'er (Fra ledig til velfærdsmedarbejder red.), har jeg fået løn fra begyndelsen. Det har gjort, at jeg har kunne få økonomien til at hænge sammen, forklarer Betina Rasmussen. 

Indtil videre er 156 i gang med forløbet ved Odense Kommune, som markedsfører sig ved at have en fire ugers prøvepraktik, hvor man kan snuse til faget, inden man starter som elev, en voksenelevløn på lige godt 21.000 kroner om måneden gennem hele uddannelsen, en mentorordning, hvor eleverne kan få støtte og vejledning og endelig en jobgaranti på minimum seks måneders ansættelse efter endt uddannelse.

Mentorordning øger fastholdelsen

Iben Møller er en af tre mentorer tilknyttet projektet, og hendes rolle er at støtte eleverne i hverdagen i at gennemføre deres uddannelse.

- Vi har fokus på det private og den personlige del, som selvfølgelig også spiller ind i forhold til deres uddannelse. Det gør vi ved at lytte, hjælpe, støtte, guide og give en masse redskaber, de kan bruge til de udfordringer, de står i. 

Hun oplever, at mentorordningen påvirker fastholdelsesprocenten, der på nuværende tidspunkt er højere for ordningen, end den er for almindelige SOSU-elever.

- For os giver det bare god mening, at vi er her. Vi kan også se på de besvarelser, vi får i evalueringerne, at det betyder noget for trivslen, at vi er her og vi gør en forskel.

- Der er også en håndfuld, der siger at vi i meget høj grad har betydning for gennemførslen af deres grundforløb lige nu, lyder det fra hende.

50 millioner afsat til ordningen

Odense Kommune har afsat 50 millioner kroner til ordningen, der skal skaffe 500 ekstra velfærdsmedarbejdere inden slutningen af 2023. Og det er nødvendigt, lyder det fra borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S):

- Vi kommer til at stå i en alvorlig mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi sætter det her i gang. Det kan vi stadigvæk risikere at gøre, men den her indsats er i den grad med til at afbøde noget af det, men vi er ikke i mål endnu.

En af flere årsager til manglen på SOSU-medarbejdere er også, at for mange dropper ud af uddannelserne. Men blandt eleverne i projektet i Odense ser frafaldet indtil videre ikke ud til at være lige så stort.

- Nu skal vi lade projektet køre færdigt, for det er først, når de er ude på arbejdspladsen, at vi kan se, om det har den ønskede effekt. Det er kommet rigtig godt i gang, og det ser lovende ud, men det skal lige i mål, før vi kan lave en evaluering, lyder det fra Peter Rahbæk Juel. 

En del af løsningen

Trods positive tilbagemeldinger på projektet i Odense, er det heller ikke løsningen for alle, mener Mickael Bech, forsknings- og analysechef ved VIVE. 

- De forskellige kommuner er forskellige og har forskellige rammebetingelser. Derfor er det også vigtigt, at de gør nogle forskellige ting. 

At give løn undervejs i et uddannelsesforløb kan også risikere at have en negativ effekt. Der kan ske det, at kommunerne kommer til at konkurrere indbyrdes om de samme mennesker. 

Spørger man Mickael Bech er det derfor afgørende at forholde sig til, at der skal gøres nogle andre ting, end man før har gjort. Flere skal have lyst til at vælge faget, og det får de, hvis der bliver arbejdet med et bedre image, bedre arbejdsforhold og bedre uddannelse. Samtidig skal der ifølge ham også drøftes prioritering og omlægning af ydelser, hvor digitale velfærdsteknologiske løsninger kunne være en mulighed, så ydelserne kan leveres af færre hænder. 

Hver morgen står Matias Kronborg Lohmann op, drikker en kop kaffe og cykler glad på arbejde.

Cyklen bliver parkeret ved virksomheden Lars Broe Rustfri stål A/S. Her arbejder Matias Kronborg Lohmann som lærling for at blive udlært rustfri klejnsmed.

Skoler kan ikke møde efterspørgslen

Men det er langt fra alle virksomheder, der er har unge som Mathias Kronborg Lohmann gående. 

70 procent af landets erhvervsskoler oplever ikke at kunne give virksomheder indenfor teknologi, byggeri og transport det antal lærlinge, virksomheden efterspørger. Det viser en ny rundspørge foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Samtidig svarer 84,2 procent af erhvervsskolerne, at udfordringen med at rekruttere lærlinge til ovenstående brancher er blevet større gennem det seneste år.

I disse tal gemmer sig blandt andet elektriker-, murer- og smedevirksomheder. 

Det unge pust er en mangelvare

Selvom virksomheden Lars Broe Rustfri stål A/S har fornøjelsen af at have Matias Kronborg Lohmann og syv andre lærlinge gående, mærker direktøren stadig udfordringen med rekruttering af lærlinge. Lars Broe oplever, at gymnasierne "stjæler" de unge mennesker.

- Jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere unge mennesker, der vil ind i det, vi laver, siger han.

Med for få lærlinge uddanner virksomheden for få svende, og i sidste ende betyder det, at virksomheder må takke nej til udbudte opgaver.

Men det er ikke det eneste, der nager ved manglen på lærlinge.

- Det giver et godt ungt pust at have unge mennesker herinde, siger Lars Broe.

- Og har de flair for det, så lærer de hurtigt at bruge hænderne. (...) Jeg elsker at arbejde med nogen, hvor man kan flytte noget.

Også studenter kan blive lærlinge

Udfordringen med gymnasierne genkender formand for Dansk Metal Odense, Lars Hansen.

- Der er små ungdomsårgange, og erhvervsuddannelserne er i voldsom konkurrence med gymnasierne, siger han.

Derfor ser han det også som en mulighed, at man gør studenter opmærksomme på, at de også kan tage en erhvervsuddannelse efter gymnasieårene. 

Derudover nævner han virksomhedernes mulighed for at give løn under grundforløb.

Dansk Metal Odense forventer, at der det næste halve år bliver en større mangel på smede, end situationen er i dag.