I sin tale ved Folketingets åbning i 2020 foreslog statsministeren et forsøg, hvor syv kommuner skulle sættes fri for statslige reguleringer og flere regler på forskellige velfærdsområder.

I blandt de syv forsøgskommuner er Middelfart og Langeland. 

På Langeland fik kommunen lov til at bestemme mere på ældreområdet. Friheden betyder, at det kun er helt nødvendige ting, som medicinregistrering og andre grundlæggende regler, kommunen er bundet af.

Mangler råd at give videre

Men selvom de i Langeland Kommune har haft omkring et år til at kreere den ældrepleje, de ønsker, er de særligt på grund af corona og de medfølgende restriktioner ikke noget særlig langt.

Alligevel meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) i årets nytårstale, at alle kommuner nu skal have samme mulighed.

Det ærgrer Winni Kielstrup Hansen fra SF, der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Langeland Kommune, at forsøgskommunerne ikke får mere tid til at prøve ting af. 

- Vi er ikke så langt i processen, at vi kan komme med en masse gode råd og idéer til de andre kommuner, forklarer hun.

Klar til at sende forslag ud i virkeligheden

Formanden fortæller, at kommunen har indhentet forslag fra medarbejderne, og at det nu er nogle af de forslag, der skal ud i kommunen og prøves af.

- Det, vi arbejder på nu, er at få det (forslagene, red.) implementeret i små områder af kommunen, så vi ikke prøver noget af i hele Langeland Kommune på én gang. Nu prøver vi noget af i en hjemmeplejegruppe nordpå eller på et plejecenter sydpå, siger Winni Kielstrup Hansen.

Centerleder på Lindelse Plejecenter, Tina Vohnsen beretter også om et langsomt fremadgående forsøg, men hun er både glad for, at hendes egen kommune er blevet frisat, og at andre kommuner nu også får muligheden.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er et tungt område både på dokumentationsdelen, organiseringen og så videre, siger hun.

Drømmer om en gåtur

Og netop det med mindre dokumentation er et af forslagende fra de ansatte. Derudover er der kommet ønsker om mere selvbestemmelse i de forskellige teams, og at det er de samme hold, der kommer ude hos borgerne.

En af de ansatte, der håber, at ovenstående forslag bliver virkelighed, er Stine Dam, der er SOSU-assistent på Lindelse Plejecenter. Hun drømmer om at kunne have tid til at gå en tur med beboerne.

- Den massive dokumentation skal vi jo ikke af med. Den er nødvendig i vores arbejde for at sikre os og vores beboere, men der er ikke behov for, at vi dokumenterer givet medicin to eller tre steder. Så vi drømmer om mere tid, til det vi er gode til, siger hun.

Alligevel et enkelt råd med på vejen

Selvom de konkrete forslag ikke har været ude i virkeligheden længe nok til at råd om, hvad der virker og ikke gør, kan gives videre til de andre kommuner, så har centerleder Tina Vohnsen alligevel et tip:

- Start med at få lavet nogle tydelige rammer om, hvad er det for en frisættelse, vi snakker om, siger hun.

- Inddrag medarbejderen, når I har sat rammen, men ikke før. Og lad være med at lade rammerne blive for vidde.

Der er ild i pejsen på Café Rigmor, og lige så meget ild i stemmen hos Jane Dideriksen, SOSU-hjælper i Assens Kommune, der er kommet til TV 2 Fyns borgmestermøde på Egeskov Slot. Hun har et forslag med til borgmestrene. En idé, som hun tror, kan løse et stort problem.

En nyvalgt og seks genvalgte borgmestre fra Fyn er samlet for at tale om samarbejde på tværs af kommunegrænserne. En af de helt store udfordringer for alle kommuner er at rekruttere ansatte til plejesektoren.

- I står deroppe og siger, at I vil samarbejde. Hvorfor samarbejder I så ikke om at lave et vikarbureau på tværs af kommunerne?, spørger Jane Dideriksen.

Borgmestrene er ikke afvisende over for idéen, men Hans Staunsager (S), genvalgt borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, påpeger, at det egentlige problem er, at for få begynder på uddannelserne.

Klik her, hvis du vil se hele svaret fra borgmestrene til Jane Dideriksens spørgsmål.

Johannes Lundsfryd, socialdemokratisk borgmester i Middelfart Kommune, følger op og siger, at rekruttering til ældresektoren nok er den største udfordring for de nyvalgte byråd på Fyn:

- Det er en afgørende nød at knække. Vi kan have alle de ambitioner, som vi vil på velfærdens vegne, men hvis der ikke er hænder til at udføre det, bliver det meget vanskeligt. Så vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden med at knække nødden i det små, siger Johannes Lundsfryd.

Middelfart har styr på deres hjælpemidler

Netop Middelfart har knækket en af de små nødder i deres hjælpemiddeldepot i form af en "straks-service":

- Folk kan dukke op mellem klokken 8 og 15, og hvis det bare er et enkelt hjælpemiddel, de har brug for, kan de få det med hjem med det samme. Så sparer vi en masse timer til visitation, og det er timer, der kan bruges på kernevelfærd, siger Johannes Lundsfryd.

Jane Dideriksen spidsede ørene, da Johannes Lundsfryd fortalte om Middelfart Kommunes ordning med hjælpemidler.

- At man kan komme klokken 8 og få hjælpemidler med hjem uden at skrive alt muligt, det er kanon. Det savner og mangler vi. Vi skal ikke vente hverken 8 eller 14 dage på at få et hjælpemiddel. Det var en rigtig god idé, som vil hjælpe mit og mine kollegaers arbejde, og det synes jeg, at de andre kommuner skal tage med sig, siger Jane Dideriksen.

Langt til Ærø

Tilbage til det fælleskommunale vikarbureau, som Jane Dideriksen foreslår. Idéen bliver ikke skudt helt i sænk, men Tonni Hansen (SF), der er borgmester på Langeland, siger, at der kan være et juridisk problem: At man ikke på tværs af kommunerne må udkonkurrerer private firmaer. Så det skal undersøges. 

Fra Ærøs nyvalgte borgmester Peter Hansted (S) lyder udfordringen også, at det på grund af færgerne vil give en voldsomt lang transporttid. 

Men hele vejen rundt om bordet er der opbakning til et samarbejde om rekruttering til ældresektoren - på tværs af kommunerne  - om faglig udvikling, rekruttering og arbejdsmiljø.

Johannes Lundsfryd, Middelfart Kommune, runder af med at sige til Jane Dideriksen:

- Sjælen i det, der nævnes, skal vi tage meget alvorligt. Hvordan kan vi få nogen af de dygtige medarbejdere på området til at tage et halvt år mere eller en ekstra vagt? Det handler om faglighed og arbejdsglæde, og det skal vi have på banen, siger den vestfynske borgmester.

Hjem til Assens

Efter borgmestermødet opsummerer Jane Didriksen  aftenens møde:

- Jeg er glad for at høre det med fokus på fagligheden. Der har de virkelig fanget os. Mit indtryk er, at de vil samarbejde om uddannelse, og det er super. Også selvom der måske er noget juridisk om det med vikarbureauet. Assens Kommune er jo ikke alene om de her udfordringer i ældrepleje, så jeg håber, at de vil samarbejde mere og lære af hinanden, siger Jane Dideriksen, som slutter af med en opfordring til sin borgmester:

- Jeg savner, at Søren Steen Andersen kommer ud til os plejere og hører,  hvad vi har brug for. Skrivebordsarbejde er nemt, at få det ud i livet er svært. Vi skal have gang i noget udvikling,  Ind imellem tænker jeg: Søren, du skal udvikle dig, siger Jane Dideriksen. 

Håndspritten ligger i tasken, mundbindet er klar i lommen og coronapasset er hentet ned. 

Tre ting tjekket af på listen, før de fleste danskere har begivet sig ud i virkeligheden - med afstand naturligvis. 

Og sådan har det været med varierende restriktioner siden 11. marts 2020 - i alt 676 dage med corona hængende over hovedet som en tung sky.

Nu peger flere eksperter på, at corona måske kan være forbi som epidemi om få måneder. Spørgsmålet er så, hvad vi har lært af det hele om blot fem eller ti år, når PCR-test og forsamlingsforbud hører fortiden til?

Det har professor emeritus Johs Nørregaard Frandsen gjort sig nogle tanker om.

- Det er klart, at hele nedlukningen har været rædselsfuld for arbejdspladser, for socialt samvær, for folkeoplysning og for kulturlivet. Og så er der selvfølgelig hele smitten. Der er jo nogen, Der er død af det her det, siger han og tilføjer:

- Hvis vi lige et øjeblik, og det kan være svært, ser bort fra smitten, så mener jeg faktisk også, at der er nogen fordele. 

Hvad har været godt?

- Jeg tror danskerne har fået øje på deres eget land på en ny måde, og det giver sig helt konkret udtryk i vandreruter. Det er en rigtig fin ting. For det første får man motion og man opdager faktisk Danmark, og hvad Danmark kan. Man ser, man mærker og man sanser en dansk natur som er rig.

Hvordan har pandemien påvirket særligt de ynge generationer?

- Det har været synd for skoleleverne, både i folkeskolen, ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler. Alle dér er blevet frataget deres "once-in-a-lifetime-oplevelse". Det er synd, og det er lidt tragisk. 

- Jeg vil så sige, at når de får lidt det lidt på afstand, så er det jo erfaring, de har fælles. De ved, hvad det vil sige at miste et fællesskab og bliver måske mere opmærksom på, hvad et fællesskab kan give.

Nu er der jo eksperter, der mener, at vi kan begynde at se lys for enden af tunnelen, og at det måske kun er et spørgsmål om måneder før vi er på den anden side af det her. Hvad vil vi tage med os, hvis vi skal se tilbage på på begyndelsen af det her årti med corona?

- Hvis man ser tilbage på det, der er skidt, så er det selvfølgelig nedlukninger. Det er farligheden af det her. Og vi har fået erfaring med, at det faktisk er alvor. Men jeg tror også, vi har lært, at der er noget, der er større end os.

Nogen synes, at mundbind er træls lige nu, men det kan man nok komme til at glemme om fem eller ti år. Hvad skal vi huske på i fremtiden?

- Jeg tror da faktisk, mange fik et lille wake up call med hygiejnen. Altså at skulle vaske sine hænder og huske at spritte af hele tiden, fordi berøring også har været en latent risiko for smitte. Og vi så jo også at influenzaepidemien faktisk stort set udeblev i vinteren 2020.

Hvad har corona fået af betydning for os?

- Følelsen af, at der var faktisk noget, vi skulle stå sammen om. Der var noget, vi skulle gøre alle sammen. Det kan godt være, vi protesterede og synes, det var noget værre noget, men vi gjorde det, og vi kom igennem.

Seks uger på skolebænken, erhvervelse af stort kørekort og en kvalifikationsprøve er noget af det, der skal til, for at man kan blive uddannet som buschauffør. Et forløb afghanske Zeinab Azizi var igennem, da hun blev fyret fra sit tidligere job som ernæringsassistent. 

- Jeg gik og kedede mig derhjemme og tænkte, at jeg skulle prøve noget nyt. Så jeg undersøgte mine muligheder og fandt det her kursus. Og det var fantastisk. Nu kører jeg bus og er glad hver dag, siger Zeinab Azizi, som nu kører som buschauffør ved Keolis i Odense. 

Og omskoling kan meget vel være en del af løsningen på den store mangel på arbejdskraft, transportbranchen på Fyn og generelt i Danmark oplever i øjeblikket.

- Det er den eneste måde, vi kan gøre det på lige nu, for der er jo ikke lærlinge nok inden for vores eget område, så jeg synes, det er en rigtig fin måde at gøre det på. Især hvis vi kan tilbyde folk job, inden de starter på uddannelse, siger Jørgen Sørensen, der er faglig sekretær ved 3F Transport i Odense.

Fagforeningen 3F er gået sammen med busfirmaet Keolis, AMU Fyn, de fynske jobcentre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at omskole blandt andet ledige til tomme stillinger i busbranchen.

- Der er mangel på arbejdskraft, og der mangler chauffører. Og vi løser ikke problemet ved at stjæle arbejdskraft fra hinanden, så derfor er vi nødt til at gå nye veje. En af de muligheder er at gå efter de ledige, siger driftschef ved Keolis, Uffe Tokehøj. 

Jobgaranti efter uddannelse

På uddannelsesinstitutionen AMU i Odense er flere kursister i gang med at blive omskolet til buschauffør. En af dem er den tidligere taxachauffør Filip Bauer Spang fra Sanderum. Han har valgt at lade sig uddanne som buschauffør med faste arbejdstider og nogen til at holde øje med, hvor mange timer han arbejder. Og så var lovningen på et fast job efter endt uddannelse en stor tiltrækningskraft.  

- Det var noget af det, der bevirkede, at jeg havde lyst til det. Hvis jeg bare var blevet uddannet til arbejdsløshed, ville det ikke være så attraktivt, siger Filip Bauer Spang. 

Gennem samarbejdet havde Keolis efterspurgt femten til tyve nye chauffører, men lige nu har de kun en håndfuld på kursus. Derfor mener Keolis ikke, at omskoling af medarbejdere er den eneste løsning på problemet.

- Det er et skridt i den rigtige retning, men det skal absolut ikke stå alene. Måske skal man kigge på uddannelseslængden. De er lige nu standardlængder, men man kan kigge på, om alle behøver samme længde uddannelse, siger Uffe Tokehøj fra Keolis. 

Keolis ledte efter femten til tyve nye chauffører, men har kun fået en håndfuld. Er det så en succes?

- Jeg synes, det er en succes. Vi skal være glade for dem, der overhovedet kommer ind. Vi har rekrutteringsproblemer, også i andre brancher. Så jeg tænker, at vi skal værne om dem, der rent faktisk kommer ind i vores branche, siger Jørgen Sørensen fra 3F Transport. 

Anbefaling til andre

Det er med et stort smil bag mundbindet, at Zeinab Azizi triller ud på de odenseanske veje i sin bus. Hun er glad for, at hun fik muligheden for at skifte branche og få sig et fast job. 

Derfor vil hun også gerne anbefale jobbet til andre ledige, som måske ikke ved, at det er en mulighed at blive omskolet til buschauffør. 

- De, som ikke har noget lige nu, skal bare komme ud af deres hus og søge muligheden som buschauffør. Det er lige meget, om man er kvinde med tørklæde eller hvordan man ser ud. Vi er alle mennesker, og hvis man overkommer alle fordommene, kan man få stor succes, siger Zeinab Azizi.