Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske arbejdsgivere kigger forgæves efter ansøgere. Et nyt projekt i Odense vil uddanne flere til jobbet. Har du oplevet noget særligt i ældreplejen, eller er der noget, vi bør undersøge? Så skriv til os i formularen her i artiklen.
45-årige Tililia Andersen er i fuld gang med dagens rute. 90-årige Birthe skal have varmet sin frokost, der står på boller i karry.
Med en fortid inden for design og undervisning havde Tililia Andersen ikke forestillet sig, at hun ville stå som SOSU-assistentelev i dag. Hun er i øjeblikket i praktik i hjemmeplejen under Odense Kommune som en del af projektet "Fra ledig til velfærdsmedarbejder". Her har man siden 2020 kørt projektet for at sikre, at der i de kommende år bliver uddannet flere velfærdsmedarbejdere.
- Jeg havde slet ikke forestillet mig, jeg ville gå denne her vej. Jeg lavede jo noget helt andet førhen, så det troede jeg egentlig bare, at jeg skulle blive ved med, lyder det fra Tililia Andersen, der senest kommer fra en stilling som projektleder.
Statsministeren vil sætte alle kommuner fri: Forsøgskommune har efter et år ingen erfaring at dele ud af
Langeland Kommune har taget del i frikommune-forsøg, som statsministeren nu vil give samtlige kommuner muligheden for. Men forsøgskommunen er ikke nået langt nok til at videregive erfaring.
I sin tale ved Folketingets åbning i 2020 foreslog statsministeren et forsøg, hvor syv kommuner skulle sættes fri for statslige reguleringer og flere regler på forskellige velfærdsområder.
I blandt de syv forsøgskommuner er Middelfart og Langeland.
“Vi er ikke så langt i processen, at vi kan komme med en masse gode råd og idéer til de andre kommuner”
På Langeland fik kommunen lov til at bestemme mere på ældreområdet. Friheden betyder, at det kun er helt nødvendige ting, som medicinregistrering og andre grundlæggende regler, kommunen er bundet af.
Mangler råd at give videre
Men selvom de i Langeland Kommune har haft omkring et år til at kreere den ældrepleje, de ønsker, er de særligt på grund af corona og de medfølgende restriktioner ikke noget særlig langt.
Alligevel meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) i årets nytårstale, at alle kommuner nu skal have samme mulighed.
Det ærgrer Winni Kielstrup Hansen fra SF, der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Langeland Kommune, at forsøgskommunerne ikke får mere tid til at prøve ting af.
- Vi er ikke så langt i processen, at vi kan komme med en masse gode råd og idéer til de andre kommuner, forklarer hun.
Klar til at sende forslag ud i virkeligheden
Formanden fortæller, at kommunen har indhentet forslag fra medarbejderne, og at det nu er nogle af de forslag, der skal ud i kommunen og prøves af.
- Det, vi arbejder på nu, er at få det (forslagene, red.) implementeret i små områder af kommunen, så vi ikke prøver noget af i hele Langeland Kommune på én gang. Nu prøver vi noget af i en hjemmeplejegruppe nordpå eller på et plejecenter sydpå, siger Winni Kielstrup Hansen.
Centerleder på Lindelse Plejecenter, Tina Vohnsen beretter også om et langsomt fremadgående forsøg, men hun er både glad for, at hendes egen kommune er blevet frisat, og at andre kommuner nu også får muligheden.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er et tungt område både på dokumentationsdelen, organiseringen og så videre, siger hun.
“Vi drømmer om mere tid, til det vi er gode til”
Drømmer om en gåtur
Og netop det med mindre dokumentation er et af forslagende fra de ansatte. Derudover er der kommet ønsker om mere selvbestemmelse i de forskellige teams, og at det er de samme hold, der kommer ude hos borgerne.
En af de ansatte, der håber, at ovenstående forslag bliver virkelighed, er Stine Dam, der er SOSU-assistent på Lindelse Plejecenter. Hun drømmer om at kunne have tid til at gå en tur med beboerne.
- Den massive dokumentation skal vi jo ikke af med. Den er nødvendig i vores arbejde for at sikre os og vores beboere, men der er ikke behov for, at vi dokumenterer givet medicin to eller tre steder. Så vi drømmer om mere tid, til det vi er gode til, siger hun.
Alligevel et enkelt råd med på vejen
Selvom de konkrete forslag ikke har været ude i virkeligheden længe nok til at råd om, hvad der virker og ikke gør, kan gives videre til de andre kommuner, så har centerleder Tina Vohnsen alligevel et tip:
- Start med at få lavet nogle tydelige rammer om, hvad er det for en frisættelse, vi snakker om, siger hun.
- Inddrag medarbejderen, når I har sat rammen, men ikke før. Og lad være med at lade rammerne blive for vidde.
Op mod hver anden SOSU-stilling bliver ikke besat
Der er stor rift om social-og sundhedsmedarbejdere, og ofte lykkes det ikke de fynske arbejdsgivere at få besat ledige SOSU-stillinger.
Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har kigget på perioden marts til august sidste år.
Inden for stillinger som social- og sundhedsassistent er knap hvert tredje (27 procent) af de fynske arbejdsgiveres rekrutteringsforsøg forgæves, og ser man på stillinger som social- og sundhedshjælper, er det hvert andet (56 procent) rekrutteringsforsøg, som mislykkes.
_
Et arbejdsmarked under særligt stort pres lige nu
Der mangler SOSU-ansatte i hele landet, og problematikken er langt fra ny. Men spørger man forsknings- og analysechef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er problemet særligt stort nu.
- Der er to dele i den her ligning. Den ene er, at der er kommet flere ældre. Dét har vi vidst i mange år. Den anden del er, at vi har kunnet se ind i mindre ungdomsårgange, og vi har også set, hvor mange, der trådte fra arbejdsmarkedet. Nu har corona desuden forværret situationen og presset på arbejdsmarkedet, lyder det fra Mickael Bech.
Hvad er forskellen på en SOSU-hjælper og SOSU-assistent?
- Som social- og sundhedsassistent (SSA) har man opnået flere faglige kompetencer end en social- og sundhedshjælper (SSH) og har dermed også mere ansvar.
- En SOSU-assistent har f.eks. ansvar for medicinering i et vist omfang samt koordinering af opgaver og informationer mellem teams, ofte på tværs af sundhedspersonale.
- En SOSU-hjælper tager sig primært af omsorg, pleje og praktisk hjælp. Det kan samtidig være denne person, borgeren deler sine glæder og sorger med.
Kilde: www.sosu.nu
På trods af, at problematikken er kendt viden, er det dog ifølge ham svært at pege fingre af nogen.
- Konkurrencen om de unge på uddannelsesinstitutionerne har været hård og bliver endnu hårdere de kommende år, og antallet af ældre er vi ikke overraskede over, men vi har alligevel måske ikke set helt præcist, hvor stort problemet egentlig var, uddyber han.
SOSU-hjælper fra Assens til sin borgmester:
- Ind imellem tænker jeg: Søren, du skal udvikle dig!
Holdningen var krystalklar hos SOSU-hjælper Jane Dideriksen under torsdagens borgmestermøde på Egeskov Slot. Hun ønsker bedre forhold i sit arbejde og havde et konkret forslag til, hvordan de fynske kommuner kan arbejde sammen.
Der er ild i pejsen på Café Rigmor, og lige så meget ild i stemmen hos Jane Dideriksen, SOSU-hjælper i Assens Kommune, der er kommet til TV 2 Fyns borgmestermøde på Egeskov Slot. Hun har et forslag med til borgmestrene. En idé, som hun tror, kan løse et stort problem.
“Det (rekruttering til ældresektoren, red.) er en afgørende nød at knække”
En nyvalgt og seks genvalgte borgmestre fra Fyn er samlet for at tale om samarbejde på tværs af kommunegrænserne. En af de helt store udfordringer for alle kommuner er at rekruttere ansatte til plejesektoren.
- I står deroppe og siger, at I vil samarbejde. Hvorfor samarbejder I så ikke om at lave et vikarbureau på tværs af kommunerne?, spørger Jane Dideriksen.
Borgmestrene er ikke afvisende over for idéen, men Hans Staunsager (S), genvalgt borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, påpeger, at det egentlige problem er, at for få begynder på uddannelserne.
Klik her, hvis du vil se hele svaret fra borgmestrene til Jane Dideriksens spørgsmål.
Johannes Lundsfryd, socialdemokratisk borgmester i Middelfart Kommune, følger op og siger, at rekruttering til ældresektoren nok er den største udfordring for de nyvalgte byråd på Fyn:
- Det er en afgørende nød at knække. Vi kan have alle de ambitioner, som vi vil på velfærdens vegne, men hvis der ikke er hænder til at udføre det, bliver det meget vanskeligt. Så vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden med at knække nødden i det små, siger Johannes Lundsfryd.
Middelfart har styr på deres hjælpemidler
Netop Middelfart har knækket en af de små nødder i deres hjælpemiddeldepot i form af en "straks-service":
- Folk kan dukke op mellem klokken 8 og 15, og hvis det bare er et enkelt hjælpemiddel, de har brug for, kan de få det med hjem med det samme. Så sparer vi en masse timer til visitation, og det er timer, der kan bruges på kernevelfærd, siger Johannes Lundsfryd.
Jane Dideriksen spidsede ørene, da Johannes Lundsfryd fortalte om Middelfart Kommunes ordning med hjælpemidler.
- At man kan komme klokken 8 og få hjælpemidler med hjem uden at skrive alt muligt, det er kanon. Det savner og mangler vi. Vi skal ikke vente hverken 8 eller 14 dage på at få et hjælpemiddel. Det var en rigtig god idé, som vil hjælpe mit og mine kollegaers arbejde, og det synes jeg, at de andre kommuner skal tage med sig, siger Jane Dideriksen.
“At man kan komme klokken 8 og få hjælpemidler med hjem uden at skrive alt muligt, det er kanon.”
Langt til Ærø
Tilbage til det fælleskommunale vikarbureau, som Jane Dideriksen foreslår. Idéen bliver ikke skudt helt i sænk, men Tonni Hansen (SF), der er borgmester på Langeland, siger, at der kan være et juridisk problem: At man ikke på tværs af kommunerne må udkonkurrerer private firmaer. Så det skal undersøges.
Fra Ærøs nyvalgte borgmester Peter Hansted (S) lyder udfordringen også, at det på grund af færgerne vil give en voldsomt lang transporttid.
Men hele vejen rundt om bordet er der opbakning til et samarbejde om rekruttering til ældresektoren - på tværs af kommunerne - om faglig udvikling, rekruttering og arbejdsmiljø.
Johannes Lundsfryd, Middelfart Kommune, runder af med at sige til Jane Dideriksen:
- Sjælen i det, der nævnes, skal vi tage meget alvorligt. Hvordan kan vi få nogen af de dygtige medarbejdere på området til at tage et halvt år mere eller en ekstra vagt? Det handler om faglighed og arbejdsglæde, og det skal vi have på banen, siger den vestfynske borgmester.
Hjem til Assens
Efter borgmestermødet opsummerer Jane Didriksen aftenens møde:
- Jeg er glad for at høre det med fokus på fagligheden. Der har de virkelig fanget os. Mit indtryk er, at de vil samarbejde om uddannelse, og det er super. Også selvom der måske er noget juridisk om det med vikarbureauet. Assens Kommune er jo ikke alene om de her udfordringer i ældrepleje, så jeg håber, at de vil samarbejde mere og lære af hinanden, siger Jane Dideriksen, som slutter af med en opfordring til sin borgmester:
- Jeg savner, at Søren Steen Andersen kommer ud til os plejere og hører, hvad vi har brug for. Skrivebordsarbejde er nemt, at få det ud i livet er svært. Vi skal have gang i noget udvikling, Ind imellem tænker jeg: Søren, du skal udvikle dig, siger Jane Dideriksen.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder"
I flere kommuner landet over forsøger man nu at komme den udvikling i møde ved at fokusere på at løse problemet med den akutte mangel på borgere med en SOSU-uddannelse. Således også på Fyn.
I Odense har de lavet en særlig ordning med navnet: ”Fra Ledig til Velfærdsmedarbejder”. Et samarbejde mellem kommuner, jobcenter og uddannelser, hvor de forsøger at rekruttere ledige til at tage enten en social- og sundhedsassistentsuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelse eller uddanne sig til pædagogisk assistent.
En af dem, der har været særligt begejstrede for ordningen, er 42-årige Betina Rasmussen, som netop har afsluttet grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hun er butiksuddannet, men han længe drømt om at læse til SOSU-assistent.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder" indeholder
- Rekruttering gennem jobcenter
- For-forløb inden ansættelse
- Voksenelevløn under hele forløbet efter gældende overenskomst
- Ansættelse i samlet uddannelsesforløb
- Praktikpladsgaranti
- Mentorordning med mulighed for sparring og støtte gennem uddannelsen
En professor vurderer: Vi kan tage meget med os fra 676 dage med corona
Efter snart to år med coronavirus i Danmark er der mange ting, vi kan tage med os. Både af de gode og dårlige oplevelser med pandemien.
Håndspritten ligger i tasken, mundbindet er klar i lommen og coronapasset er hentet ned.
Tre ting tjekket af på listen, før de fleste danskere har begivet sig ud i virkeligheden - med afstand naturligvis.
Og sådan har det været med varierende restriktioner siden 11. marts 2020 - i alt 676 dage med corona hængende over hovedet som en tung sky.
Nu peger flere eksperter på, at corona måske kan være forbi som epidemi om få måneder. Spørgsmålet er så, hvad vi har lært af det hele om blot fem eller ti år, når PCR-test og forsamlingsforbud hører fortiden til?
Det har professor emeritus Johs Nørregaard Frandsen gjort sig nogle tanker om.
- Det er klart, at hele nedlukningen har været rædselsfuld for arbejdspladser, for socialt samvær, for folkeoplysning og for kulturlivet. Og så er der selvfølgelig hele smitten. Der er jo nogen, Der er død af det her det, siger han og tilføjer:
- Hvis vi lige et øjeblik, og det kan være svært, ser bort fra smitten, så mener jeg faktisk også, at der er nogen fordele.
Hvad har været godt?
- Jeg tror danskerne har fået øje på deres eget land på en ny måde, og det giver sig helt konkret udtryk i vandreruter. Det er en rigtig fin ting. For det første får man motion og man opdager faktisk Danmark, og hvad Danmark kan. Man ser, man mærker og man sanser en dansk natur som er rig.
Hvordan har pandemien påvirket særligt de ynge generationer?
- Det har været synd for skoleleverne, både i folkeskolen, ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler. Alle dér er blevet frataget deres "once-in-a-lifetime-oplevelse". Det er synd, og det er lidt tragisk.
- Jeg vil så sige, at når de får lidt det lidt på afstand, så er det jo erfaring, de har fælles. De ved, hvad det vil sige at miste et fællesskab og bliver måske mere opmærksom på, hvad et fællesskab kan give.
Nu er der jo eksperter, der mener, at vi kan begynde at se lys for enden af tunnelen, og at det måske kun er et spørgsmål om måneder før vi er på den anden side af det her. Hvad vil vi tage med os, hvis vi skal se tilbage på på begyndelsen af det her årti med corona?
- Hvis man ser tilbage på det, der er skidt, så er det selvfølgelig nedlukninger. Det er farligheden af det her. Og vi har fået erfaring med, at det faktisk er alvor. Men jeg tror også, vi har lært, at der er noget, der er større end os.
Nogen synes, at mundbind er træls lige nu, men det kan man nok komme til at glemme om fem eller ti år. Hvad skal vi huske på i fremtiden?
- Jeg tror da faktisk, mange fik et lille wake up call med hygiejnen. Altså at skulle vaske sine hænder og huske at spritte af hele tiden, fordi berøring også har været en latent risiko for smitte. Og vi så jo også at influenzaepidemien faktisk stort set udeblev i vinteren 2020.
Hvad har corona fået af betydning for os?
- Følelsen af, at der var faktisk noget, vi skulle stå sammen om. Der var noget, vi skulle gøre alle sammen. Det kan godt være, vi protesterede og synes, det var noget værre noget, men vi gjorde det, og vi kom igennem.
- Det har holdt mig lidt tilbage, at grundforløbet normalt er på SU. Men fordi jeg blev ansat ved Odense Kommune og er FLTV'er (Fra ledig til velfærdsmedarbejder red.), har jeg fået løn fra begyndelsen. Det har gjort, at jeg har kunne få økonomien til at hænge sammen, forklarer Betina Rasmussen.
Indtil videre er 156 i gang med forløbet ved Odense Kommune, som markedsfører sig ved at have en fire ugers prøvepraktik, hvor man kan snuse til faget, inden man starter som elev, en voksenelevløn på lige godt 21.000 kroner om måneden gennem hele uddannelsen, en mentorordning, hvor eleverne kan få støtte og vejledning og endelig en jobgaranti på minimum seks måneders ansættelse efter endt uddannelse.
Mentorordning øger fastholdelsen
Iben Møller er en af tre mentorer tilknyttet projektet, og hendes rolle er at støtte eleverne i hverdagen i at gennemføre deres uddannelse.
- Vi har fokus på det private og den personlige del, som selvfølgelig også spiller ind i forhold til deres uddannelse. Det gør vi ved at lytte, hjælpe, støtte, guide og give en masse redskaber, de kan bruge til de udfordringer, de står i.
Hun oplever, at mentorordningen påvirker fastholdelsesprocenten, der på nuværende tidspunkt er højere for ordningen, end den er for almindelige SOSU-elever.
- For os giver det bare god mening, at vi er her. Vi kan også se på de besvarelser, vi får i evalueringerne, at det betyder noget for trivslen, at vi er her og vi gør en forskel.
- Der er også en håndfuld, der siger at vi i meget høj grad har betydning for gennemførslen af deres grundforløb lige nu, lyder det fra hende.
50 millioner afsat til ordningen
Odense Kommune har afsat 50 millioner kroner til ordningen, der skal skaffe 500 ekstra velfærdsmedarbejdere inden slutningen af 2023. Og det er nødvendigt, lyder det fra borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S):
- Vi kommer til at stå i en alvorlig mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi sætter det her i gang. Det kan vi stadigvæk risikere at gøre, men den her indsats er i den grad med til at afbøde noget af det, men vi er ikke i mål endnu.
Omskoling af ledige: Kan være en mulig løsning for mangel på arbejdskraft
Fagforeningen 3F er gået sammen med blandt andet busfirmaet Keolis og de fynske jobcentre om at omskole ledige til tomme stillinger i busbranchen.
Seks uger på skolebænken, erhvervelse af stort kørekort og en kvalifikationsprøve er noget af det, der skal til, for at man kan blive uddannet som buschauffør. Et forløb afghanske Zeinab Azizi var igennem, da hun blev fyret fra sit tidligere job som ernæringsassistent.
- Jeg gik og kedede mig derhjemme og tænkte, at jeg skulle prøve noget nyt. Så jeg undersøgte mine muligheder og fandt det her kursus. Og det var fantastisk. Nu kører jeg bus og er glad hver dag, siger Zeinab Azizi, som nu kører som buschauffør ved Keolis i Odense.
“Vi løser ikke problemet ved at stjæle arbejdskraft fra hinanden, så derfor er vi nødt til at gå nye veje.”
Og omskoling kan meget vel være en del af løsningen på den store mangel på arbejdskraft, transportbranchen på Fyn og generelt i Danmark oplever i øjeblikket.
- Det er den eneste måde, vi kan gøre det på lige nu, for der er jo ikke lærlinge nok inden for vores eget område, så jeg synes, det er en rigtig fin måde at gøre det på. Især hvis vi kan tilbyde folk job, inden de starter på uddannelse, siger Jørgen Sørensen, der er faglig sekretær ved 3F Transport i Odense.
Fagforeningen 3F er gået sammen med busfirmaet Keolis, AMU Fyn, de fynske jobcentre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at omskole blandt andet ledige til tomme stillinger i busbranchen.
- Der er mangel på arbejdskraft, og der mangler chauffører. Og vi løser ikke problemet ved at stjæle arbejdskraft fra hinanden, så derfor er vi nødt til at gå nye veje. En af de muligheder er at gå efter de ledige, siger driftschef ved Keolis, Uffe Tokehøj.
Jobgaranti efter uddannelse
På uddannelsesinstitutionen AMU i Odense er flere kursister i gang med at blive omskolet til buschauffør. En af dem er den tidligere taxachauffør Filip Bauer Spang fra Sanderum. Han har valgt at lade sig uddanne som buschauffør med faste arbejdstider og nogen til at holde øje med, hvor mange timer han arbejder. Og så var lovningen på et fast job efter endt uddannelse en stor tiltrækningskraft.
- Det var noget af det, der bevirkede, at jeg havde lyst til det. Hvis jeg bare var blevet uddannet til arbejdsløshed, ville det ikke være så attraktivt, siger Filip Bauer Spang.
Gennem samarbejdet havde Keolis efterspurgt femten til tyve nye chauffører, men lige nu har de kun en håndfuld på kursus. Derfor mener Keolis ikke, at omskoling af medarbejdere er den eneste løsning på problemet.
- Det er et skridt i den rigtige retning, men det skal absolut ikke stå alene. Måske skal man kigge på uddannelseslængden. De er lige nu standardlængder, men man kan kigge på, om alle behøver samme længde uddannelse, siger Uffe Tokehøj fra Keolis.
Keolis ledte efter femten til tyve nye chauffører, men har kun fået en håndfuld. Er det så en succes?
- Jeg synes, det er en succes. Vi skal være glade for dem, der overhovedet kommer ind. Vi har rekrutteringsproblemer, også i andre brancher. Så jeg tænker, at vi skal værne om dem, der rent faktisk kommer ind i vores branche, siger Jørgen Sørensen fra 3F Transport.
Anbefaling til andre
Det er med et stort smil bag mundbindet, at Zeinab Azizi triller ud på de odenseanske veje i sin bus. Hun er glad for, at hun fik muligheden for at skifte branche og få sig et fast job.
Derfor vil hun også gerne anbefale jobbet til andre ledige, som måske ikke ved, at det er en mulighed at blive omskolet til buschauffør.
- De, som ikke har noget lige nu, skal bare komme ud af deres hus og søge muligheden som buschauffør. Det er lige meget, om man er kvinde med tørklæde eller hvordan man ser ud. Vi er alle mennesker, og hvis man overkommer alle fordommene, kan man få stor succes, siger Zeinab Azizi.
En af flere årsager til manglen på SOSU-medarbejdere er også, at for mange dropper ud af uddannelserne. Men blandt eleverne i projektet i Odense ser frafaldet indtil videre ikke ud til at være lige så stort.
- Nu skal vi lade projektet køre færdigt, for det er først, når de er ude på arbejdspladsen, at vi kan se, om det har den ønskede effekt. Det er kommet rigtig godt i gang, og det ser lovende ud, men det skal lige i mål, før vi kan lave en evaluering, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
En del af løsningen
Trods positive tilbagemeldinger på projektet i Odense, er det heller ikke løsningen for alle, mener Mickael Bech, forsknings- og analysechef ved VIVE.
- De forskellige kommuner er forskellige og har forskellige rammebetingelser. Derfor er det også vigtigt, at de gør nogle forskellige ting.
At give løn undervejs i et uddannelsesforløb kan også risikere at have en negativ effekt. Der kan ske det, at kommunerne kommer til at konkurrere indbyrdes om de samme mennesker.
Spørger man Mickael Bech er det derfor afgørende at forholde sig til, at der skal gøres nogle andre ting, end man før har gjort. Flere skal have lyst til at vælge faget, og det får de, hvis der bliver arbejdet med et bedre image, bedre arbejdsforhold og bedre uddannelse. Samtidig skal der ifølge ham også drøftes prioritering og omlægning af ydelser, hvor digitale velfærdsteknologiske løsninger kunne være en mulighed, så ydelserne kan leveres af færre hænder.
Overblik: Indsatser på Fyn
Regeringen afsatte i 2021 midler til at højne fagligheden og ansætte flere i ældreplejen, som blev tildelt kommunerne efter reglerne om bloktilskud.
Det samlede beløb var i 2021 425 mio. kr. I 2022-2023 er beløbet 450 mio. kr. årligt. Fra 2024 og frem er det 500 mio. kr. årligt.
Borgmesterforum Fyn har desuden nedsat et netværk, der skal arbejde specifikt sammen med SOSU Fyn om den her problematik. Derudover har kommuner meldt tilbage til TV 2 Fyn, at de arbejder med en hel række tiltag. Her er et uddrag.
Nyborg
- Der er afsat 10 mio. kroner årligt til initiativer til rekruttering og fastholdelse. Initiativer med overskrifter som speeddating og mestringsforløb.
- Derudover er der bl.a. iværksat tiltag som jobgaranti for SOSU-elever, voksenelevløn til flere, bonus til dem, der går op i tid, mulighed for udbetaling af overarbejde, og der er afsat penge til flere elevpladser. Unge 14-17-årige ansættes i fritidsjob på plejecentre, som aflaster personale og måske bliver motiveret til en SOSU-uddannelse.
Langeland
- Kommunen arbejder med spireansættelse af unge, samarbejde med jobcentre om styrket rekruttering, oplæring og netværksarbejde.
- Derudover satser man på elevområdet på flere fronter, men der er ikke afsat penge til konkrete indsatser. Der er i stedet brugt eksisterende personaleressourcer på det. Dog er der sat penge af til den fællesfynske indsats.
Odense
- Projektet fra ”Ledig til velfærdsmedarbejder”, som er beskrevet i artiklen her, har et budget på 50 mio. kroner over tre år.
- Der er også en rekrutteringsindsats målrettet ældreområdet i gang med et budget på 2. mio kroner årligt.
- Der er sat 30 mio. kroner af til flere elever i velfærdsfag. Derudover arbejdes der for at få flere til at vælge at arbejde på fuld tid og med at højne trivslen og arbejdsmiljøet for medarbejdere på ældreområdet.
Kerteminde
- Der er afsat 1,6 mio. kroner til ansættelse af flere voksenelever og samme beløb til projektet ”Gør en forskel – bliv SOSU”.
- Derudover er der sat 250.000 kroner af kommende sundhedsspirer. Her er der også fokus på at rekruttere tosprogede i samarbejde med SOSU Fyn og på og at rekruttere ufaglærte til faget.
Svendborg
- Her er der en række initiativer med overskrifter som: ”Fra ledig til SOSU”, ”Mentorordning”, ”Prisuddeling”, ”Jobrotation”, ”Brobygning”, ”Adopter en 7. klasse”, ”On boarding” og ”Tænketank”.
- Derudover arbejde man målrettet med at rekruttere flygtninge, der i deres integrationsforløb bliver ansat på plejecentre for at lære at begå sig på en arbejdsplads og for at få interesse for faget.
Ærø
- Der blev afsat 800.000 kroner af til konkrete indsatser for at fastholde personale og 1 mio. kroner til nyansættelser på området i 2021. Samme beløb er afsat i 2022.
- Der er fuld løn under grunduddannelserne, der er mulighed for snusepraktik, hjælp til at finde bolig lokalt og et tæt samarbejde med beskæftigelsesområdet.
Faaborg-Midtfyn
- Der er afsat to mio. kroner i til at styrke rekruttering og fastholdelse.
- Der er indsatser som bedre ledelse og trivsel, bedre rammer for praktikantvejledning, der er ansat tre mentorer, der støtter elever under skoleophold, og der er ansat unge under 18 år i spirerjob på plejehjem.
Nordfyn
- Der er afsat 1,7 mio. kroner til bedre ledelse, mentorordning og introduktion af nye elever på uddannelsen.
- Der er fokus på at være til stede på messe, på sociale medier og ved de fællesfynske initiativer og på at få medarbejdere til at gå senere på pension.
- Her vil man også i gang med at kigge på mulighederne for udenlandsk arbejdskraft.
Middelfart
- Her arbejder man for at fokusere på rekruttering og fastholdelse med blandt andet mere fleksible arbejdsforhold, inddragelse af medarbejdere ifm. at finde løsninger og branding af området.
Assens
- Her er der fokus på mere og bedre markedsføring af uddannelserne, der er fokus på rekruttering via jobcentrene og en professionalisering af praktikforløbet skal mindske frafald.
- Her er der også mulighed for, at skoleelever kan komme i spirerjob fra 2022.
- Der er afsat 1,5 millioner kroner til rekruttering i årene 2022-2024.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.
I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.
- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.
Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.
Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.
Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.
Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.
Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.
- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.
Mange problemer
En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.
Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.
- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.
Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.
- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.
Mange private er forsigtige
En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.
- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.
Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.
Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her