45-årige Tililia Andersen er i fuld gang med dagens rute. 90-årige Birthe skal have varmet sin frokost, der står på boller i karry.
Med en fortid inden for design og undervisning havde Tililia Andersen ikke forestillet sig, at hun ville stå som SOSU-assistentelev i dag. Hun er i øjeblikket i praktik i hjemmeplejen under Odense Kommune som en del af projektet "Fra ledig til velfærdsmedarbejder". Her har man siden 2020 kørt projektet for at sikre, at der i de kommende år bliver uddannet flere velfærdsmedarbejdere.
- Jeg havde slet ikke forestillet mig, jeg ville gå denne her vej. Jeg lavede jo noget helt andet førhen, så det troede jeg egentlig bare, at jeg skulle blive ved med, lyder det fra Tililia Andersen, der senest kommer fra en stilling som projektleder.
Op mod hver anden SOSU-stilling bliver ikke besat
Der er stor rift om social-og sundhedsmedarbejdere, og ofte lykkes det ikke de fynske arbejdsgivere at få besat ledige SOSU-stillinger.
Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har kigget på perioden marts til august sidste år.
Inden for stillinger som social- og sundhedsassistent er knap hvert tredje (27 procent) af de fynske arbejdsgiveres rekrutteringsforsøg forgæves, og ser man på stillinger som social- og sundhedshjælper, er det hvert andet (56 procent) rekrutteringsforsøg, som mislykkes.
Et arbejdsmarked under særligt stort pres lige nu
Der mangler SOSU-ansatte i hele landet, og problematikken er langt fra ny. Men spørger man forsknings- og analysechef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er problemet særligt stort nu.
- Der er to dele i den her ligning. Den ene er, at der er kommet flere ældre. Dét har vi vidst i mange år. Den anden del er, at vi har kunnet se ind i mindre ungdomsårgange, og vi har også set, hvor mange, der trådte fra arbejdsmarkedet. Nu har corona desuden forværret situationen og presset på arbejdsmarkedet, lyder det fra Mickael Bech.
Hvad er forskellen på en SOSU-hjælper og SOSU-assistent?
På trods af, at problematikken er kendt viden, er det dog ifølge ham svært at pege fingre af nogen.
- Konkurrencen om de unge på uddannelsesinstitutionerne har været hård og bliver endnu hårdere de kommende år, og antallet af ældre er vi ikke overraskede over, men vi har alligevel måske ikke set helt præcist, hvor stort problemet egentlig var, uddyber han.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder"
I flere kommuner landet over forsøger man nu at komme den udvikling i møde ved at fokusere på at løse problemet med den akutte mangel på borgere med en SOSU-uddannelse. Således også på Fyn.
I Odense har de lavet en særlig ordning med navnet: ”Fra Ledig til Velfærdsmedarbejder”. Et samarbejde mellem kommuner, jobcenter og uddannelser, hvor de forsøger at rekruttere ledige til at tage enten en social- og sundhedsassistentsuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelse eller uddanne sig til pædagogisk assistent.
En af dem, der har været særligt begejstrede for ordningen, er 42-årige Betina Rasmussen, som netop har afsluttet grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hun er butiksuddannet, men han længe drømt om at læse til SOSU-assistent.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder" indeholder
- Det har holdt mig lidt tilbage, at grundforløbet normalt er på SU. Men fordi jeg blev ansat ved Odense Kommune og er FLTV'er (Fra ledig til velfærdsmedarbejder red.), har jeg fået løn fra begyndelsen. Det har gjort, at jeg har kunne få økonomien til at hænge sammen, forklarer Betina Rasmussen.
Indtil videre er 156 i gang med forløbet ved Odense Kommune, som markedsfører sig ved at have en fire ugers prøvepraktik, hvor man kan snuse til faget, inden man starter som elev, en voksenelevløn på lige godt 21.000 kroner om måneden gennem hele uddannelsen, en mentorordning, hvor eleverne kan få støtte og vejledning og endelig en jobgaranti på minimum seks måneders ansættelse efter endt uddannelse.
Mentorordning øger fastholdelsen
Iben Møller er en af tre mentorer tilknyttet projektet, og hendes rolle er at støtte eleverne i hverdagen i at gennemføre deres uddannelse.
- Vi har fokus på det private og den personlige del, som selvfølgelig også spiller ind i forhold til deres uddannelse. Det gør vi ved at lytte, hjælpe, støtte, guide og give en masse redskaber, de kan bruge til de udfordringer, de står i.
Hun oplever, at mentorordningen påvirker fastholdelsesprocenten, der på nuværende tidspunkt er højere for ordningen, end den er for almindelige SOSU-elever.
- For os giver det bare god mening, at vi er her. Vi kan også se på de besvarelser, vi får i evalueringerne, at det betyder noget for trivslen, at vi er her og vi gør en forskel.
- Der er også en håndfuld, der siger at vi i meget høj grad har betydning for gennemførslen af deres grundforløb lige nu, lyder det fra hende.
50 millioner afsat til ordningen
Odense Kommune har afsat 50 millioner kroner til ordningen, der skal skaffe 500 ekstra velfærdsmedarbejdere inden slutningen af 2023. Og det er nødvendigt, lyder det fra borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S):
- Vi kommer til at stå i en alvorlig mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi sætter det her i gang. Det kan vi stadigvæk risikere at gøre, men den her indsats er i den grad med til at afbøde noget af det, men vi er ikke i mål endnu.
En af flere årsager til manglen på SOSU-medarbejdere er også, at for mange dropper ud af uddannelserne. Men blandt eleverne i projektet i Odense ser frafaldet indtil videre ikke ud til at være lige så stort.
- Nu skal vi lade projektet køre færdigt, for det er først, når de er ude på arbejdspladsen, at vi kan se, om det har den ønskede effekt. Det er kommet rigtig godt i gang, og det ser lovende ud, men det skal lige i mål, før vi kan lave en evaluering, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
En del af løsningen
Trods positive tilbagemeldinger på projektet i Odense, er det heller ikke løsningen for alle, mener Mickael Bech, forsknings- og analysechef ved VIVE.
- De forskellige kommuner er forskellige og har forskellige rammebetingelser. Derfor er det også vigtigt, at de gør nogle forskellige ting.
At give løn undervejs i et uddannelsesforløb kan også risikere at have en negativ effekt. Der kan ske det, at kommunerne kommer til at konkurrere indbyrdes om de samme mennesker.
Spørger man Mickael Bech er det derfor afgørende at forholde sig til, at der skal gøres nogle andre ting, end man før har gjort. Flere skal have lyst til at vælge faget, og det får de, hvis der bliver arbejdet med et bedre image, bedre arbejdsforhold og bedre uddannelse. Samtidig skal der ifølge ham også drøftes prioritering og omlægning af ydelser, hvor digitale velfærdsteknologiske løsninger kunne være en mulighed, så ydelserne kan leveres af færre hænder.