Flere ældre, færre hænder: Er ledige som Tililia en del af løsningen?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske arbejdsgivere kigger forgæves efter ansøgere. Et nyt projekt i Odense vil uddanne flere til jobbet. Har du oplevet noget særligt i ældreplejen, eller er der noget, vi bør undersøge? Så skriv til os i formularen her i artiklen.
45-årige Tililia Andersen er i fuld gang med dagens rute. 90-årige Birthe skal have varmet sin frokost, der står på boller i karry.
Med en fortid inden for design og undervisning havde Tililia Andersen ikke forestillet sig, at hun ville stå som SOSU-assistentelev i dag. Hun er i øjeblikket i praktik i hjemmeplejen under Odense Kommune som en del af projektet "Fra ledig til velfærdsmedarbejder". Her har man siden 2020 kørt projektet for at sikre, at der i de kommende år bliver uddannet flere velfærdsmedarbejdere.
- Jeg havde slet ikke forestillet mig, jeg ville gå denne her vej. Jeg lavede jo noget helt andet førhen, så det troede jeg egentlig bare, at jeg skulle blive ved med, lyder det fra Tililia Andersen, der senest kommer fra en stilling som projektleder.
Statsministeren vil sætte alle kommuner fri: Forsøgskommune har efter et år ingen erfaring at dele ud af
Langeland Kommune har taget del i frikommune-forsøg, som statsministeren nu vil give samtlige kommuner muligheden for. Men forsøgskommunen er ikke nået langt nok til at videregive erfaring.
I sin tale ved Folketingets åbning i 2020 foreslog statsministeren et forsøg, hvor syv kommuner skulle sættes fri for statslige reguleringer og flere regler på forskellige velfærdsområder.
I blandt de syv forsøgskommuner er Middelfart og Langeland.
“Vi er ikke så langt i processen, at vi kan komme med en masse gode råd og idéer til de andre kommuner”
På Langeland fik kommunen lov til at bestemme mere på ældreområdet. Friheden betyder, at det kun er helt nødvendige ting, som medicinregistrering og andre grundlæggende regler, kommunen er bundet af.
Mangler råd at give videre
Men selvom de i Langeland Kommune har haft omkring et år til at kreere den ældrepleje, de ønsker, er de særligt på grund af corona og de medfølgende restriktioner ikke noget særlig langt.
Alligevel meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) i årets nytårstale, at alle kommuner nu skal have samme mulighed.
Det ærgrer Winni Kielstrup Hansen fra SF, der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Langeland Kommune, at forsøgskommunerne ikke får mere tid til at prøve ting af.
- Vi er ikke så langt i processen, at vi kan komme med en masse gode råd og idéer til de andre kommuner, forklarer hun.
Klar til at sende forslag ud i virkeligheden
Formanden fortæller, at kommunen har indhentet forslag fra medarbejderne, og at det nu er nogle af de forslag, der skal ud i kommunen og prøves af.
- Det, vi arbejder på nu, er at få det (forslagene, red.) implementeret i små områder af kommunen, så vi ikke prøver noget af i hele Langeland Kommune på én gang. Nu prøver vi noget af i en hjemmeplejegruppe nordpå eller på et plejecenter sydpå, siger Winni Kielstrup Hansen.
Centerleder på Lindelse Plejecenter, Tina Vohnsen beretter også om et langsomt fremadgående forsøg, men hun er både glad for, at hendes egen kommune er blevet frisat, og at andre kommuner nu også får muligheden.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at det er et tungt område både på dokumentationsdelen, organiseringen og så videre, siger hun.
“Vi drømmer om mere tid, til det vi er gode til”
Drømmer om en gåtur
Og netop det med mindre dokumentation er et af forslagende fra de ansatte. Derudover er der kommet ønsker om mere selvbestemmelse i de forskellige teams, og at det er de samme hold, der kommer ude hos borgerne.
En af de ansatte, der håber, at ovenstående forslag bliver virkelighed, er Stine Dam, der er SOSU-assistent på Lindelse Plejecenter. Hun drømmer om at kunne have tid til at gå en tur med beboerne.
- Den massive dokumentation skal vi jo ikke af med. Den er nødvendig i vores arbejde for at sikre os og vores beboere, men der er ikke behov for, at vi dokumenterer givet medicin to eller tre steder. Så vi drømmer om mere tid, til det vi er gode til, siger hun.
Alligevel et enkelt råd med på vejen
Selvom de konkrete forslag ikke har været ude i virkeligheden længe nok til at råd om, hvad der virker og ikke gør, kan gives videre til de andre kommuner, så har centerleder Tina Vohnsen alligevel et tip:
- Start med at få lavet nogle tydelige rammer om, hvad er det for en frisættelse, vi snakker om, siger hun.
- Inddrag medarbejderen, når I har sat rammen, men ikke før. Og lad være med at lade rammerne blive for vidde.
Op mod hver anden SOSU-stilling bliver ikke besat
Der er stor rift om social-og sundhedsmedarbejdere, og ofte lykkes det ikke de fynske arbejdsgivere at få besat ledige SOSU-stillinger.
Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har kigget på perioden marts til august sidste år.
Inden for stillinger som social- og sundhedsassistent er knap hvert tredje (27 procent) af de fynske arbejdsgiveres rekrutteringsforsøg forgæves, og ser man på stillinger som social- og sundhedshjælper, er det hvert andet (56 procent) rekrutteringsforsøg, som mislykkes.
_
Et arbejdsmarked under særligt stort pres lige nu
Der mangler SOSU-ansatte i hele landet, og problematikken er langt fra ny. Men spørger man forsknings- og analysechef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er problemet særligt stort nu.
- Der er to dele i den her ligning. Den ene er, at der er kommet flere ældre. Dét har vi vidst i mange år. Den anden del er, at vi har kunnet se ind i mindre ungdomsårgange, og vi har også set, hvor mange, der trådte fra arbejdsmarkedet. Nu har corona desuden forværret situationen og presset på arbejdsmarkedet, lyder det fra Mickael Bech.
Hvad er forskellen på en SOSU-hjælper og SOSU-assistent?
- Som social- og sundhedsassistent (SSA) har man opnået flere faglige kompetencer end en social- og sundhedshjælper (SSH) og har dermed også mere ansvar.
- En SOSU-assistent har f.eks. ansvar for medicinering i et vist omfang samt koordinering af opgaver og informationer mellem teams, ofte på tværs af sundhedspersonale.
- En SOSU-hjælper tager sig primært af omsorg, pleje og praktisk hjælp. Det kan samtidig være denne person, borgeren deler sine glæder og sorger med.
Kilde: www.sosu.nu
På trods af, at problematikken er kendt viden, er det dog ifølge ham svært at pege fingre af nogen.
- Konkurrencen om de unge på uddannelsesinstitutionerne har været hård og bliver endnu hårdere de kommende år, og antallet af ældre er vi ikke overraskede over, men vi har alligevel måske ikke set helt præcist, hvor stort problemet egentlig var, uddyber han.
SOSU-hjælper fra Assens til sin borgmester:
- Ind imellem tænker jeg: Søren, du skal udvikle dig!
Holdningen var krystalklar hos SOSU-hjælper Jane Dideriksen under torsdagens borgmestermøde på Egeskov Slot. Hun ønsker bedre forhold i sit arbejde og havde et konkret forslag til, hvordan de fynske kommuner kan arbejde sammen.
Der er ild i pejsen på Café Rigmor, og lige så meget ild i stemmen hos Jane Dideriksen, SOSU-hjælper i Assens Kommune, der er kommet til TV 2 Fyns borgmestermøde på Egeskov Slot. Hun har et forslag med til borgmestrene. En idé, som hun tror, kan løse et stort problem.
“Det (rekruttering til ældresektoren, red.) er en afgørende nød at knække”
En nyvalgt og seks genvalgte borgmestre fra Fyn er samlet for at tale om samarbejde på tværs af kommunegrænserne. En af de helt store udfordringer for alle kommuner er at rekruttere ansatte til plejesektoren.
- I står deroppe og siger, at I vil samarbejde. Hvorfor samarbejder I så ikke om at lave et vikarbureau på tværs af kommunerne?, spørger Jane Dideriksen.
Borgmestrene er ikke afvisende over for idéen, men Hans Staunsager (S), genvalgt borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, påpeger, at det egentlige problem er, at for få begynder på uddannelserne.
Klik her, hvis du vil se hele svaret fra borgmestrene til Jane Dideriksens spørgsmål.
Johannes Lundsfryd, socialdemokratisk borgmester i Middelfart Kommune, følger op og siger, at rekruttering til ældresektoren nok er den største udfordring for de nyvalgte byråd på Fyn:
- Det er en afgørende nød at knække. Vi kan have alle de ambitioner, som vi vil på velfærdens vegne, men hvis der ikke er hænder til at udføre det, bliver det meget vanskeligt. Så vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden med at knække nødden i det små, siger Johannes Lundsfryd.
Middelfart har styr på deres hjælpemidler
Netop Middelfart har knækket en af de små nødder i deres hjælpemiddeldepot i form af en "straks-service":
- Folk kan dukke op mellem klokken 8 og 15, og hvis det bare er et enkelt hjælpemiddel, de har brug for, kan de få det med hjem med det samme. Så sparer vi en masse timer til visitation, og det er timer, der kan bruges på kernevelfærd, siger Johannes Lundsfryd.
Jane Dideriksen spidsede ørene, da Johannes Lundsfryd fortalte om Middelfart Kommunes ordning med hjælpemidler.
- At man kan komme klokken 8 og få hjælpemidler med hjem uden at skrive alt muligt, det er kanon. Det savner og mangler vi. Vi skal ikke vente hverken 8 eller 14 dage på at få et hjælpemiddel. Det var en rigtig god idé, som vil hjælpe mit og mine kollegaers arbejde, og det synes jeg, at de andre kommuner skal tage med sig, siger Jane Dideriksen.
“At man kan komme klokken 8 og få hjælpemidler med hjem uden at skrive alt muligt, det er kanon.”
Langt til Ærø
Tilbage til det fælleskommunale vikarbureau, som Jane Dideriksen foreslår. Idéen bliver ikke skudt helt i sænk, men Tonni Hansen (SF), der er borgmester på Langeland, siger, at der kan være et juridisk problem: At man ikke på tværs af kommunerne må udkonkurrerer private firmaer. Så det skal undersøges.
Fra Ærøs nyvalgte borgmester Peter Hansted (S) lyder udfordringen også, at det på grund af færgerne vil give en voldsomt lang transporttid.
Men hele vejen rundt om bordet er der opbakning til et samarbejde om rekruttering til ældresektoren - på tværs af kommunerne - om faglig udvikling, rekruttering og arbejdsmiljø.
Johannes Lundsfryd, Middelfart Kommune, runder af med at sige til Jane Dideriksen:
- Sjælen i det, der nævnes, skal vi tage meget alvorligt. Hvordan kan vi få nogen af de dygtige medarbejdere på området til at tage et halvt år mere eller en ekstra vagt? Det handler om faglighed og arbejdsglæde, og det skal vi have på banen, siger den vestfynske borgmester.
Hjem til Assens
Efter borgmestermødet opsummerer Jane Didriksen aftenens møde:
- Jeg er glad for at høre det med fokus på fagligheden. Der har de virkelig fanget os. Mit indtryk er, at de vil samarbejde om uddannelse, og det er super. Også selvom der måske er noget juridisk om det med vikarbureauet. Assens Kommune er jo ikke alene om de her udfordringer i ældrepleje, så jeg håber, at de vil samarbejde mere og lære af hinanden, siger Jane Dideriksen, som slutter af med en opfordring til sin borgmester:
- Jeg savner, at Søren Steen Andersen kommer ud til os plejere og hører, hvad vi har brug for. Skrivebordsarbejde er nemt, at få det ud i livet er svært. Vi skal have gang i noget udvikling, Ind imellem tænker jeg: Søren, du skal udvikle dig, siger Jane Dideriksen.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder"
I flere kommuner landet over forsøger man nu at komme den udvikling i møde ved at fokusere på at løse problemet med den akutte mangel på borgere med en SOSU-uddannelse. Således også på Fyn.
I Odense har de lavet en særlig ordning med navnet: ”Fra Ledig til Velfærdsmedarbejder”. Et samarbejde mellem kommuner, jobcenter og uddannelser, hvor de forsøger at rekruttere ledige til at tage enten en social- og sundhedsassistentsuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelse eller uddanne sig til pædagogisk assistent.
En af dem, der har været særligt begejstrede for ordningen, er 42-årige Betina Rasmussen, som netop har afsluttet grundforløbet på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Hun er butiksuddannet, men han længe drømt om at læse til SOSU-assistent.
"Fra ledig til velfærdsmedarbejder" indeholder
- Rekruttering gennem jobcenter
- For-forløb inden ansættelse
- Voksenelevløn under hele forløbet efter gældende overenskomst
- Ansættelse i samlet uddannelsesforløb
- Praktikpladsgaranti
- Mentorordning med mulighed for sparring og støtte gennem uddannelsen
En professor vurderer: Vi kan tage meget med os fra 676 dage med corona
Efter snart to år med coronavirus i Danmark er der mange ting, vi kan tage med os. Både af de gode og dårlige oplevelser med pandemien.
Håndspritten ligger i tasken, mundbindet er klar i lommen og coronapasset er hentet ned.
Tre ting tjekket af på listen, før de fleste danskere har begivet sig ud i virkeligheden - med afstand naturligvis.
Og sådan har det været med varierende restriktioner siden 11. marts 2020 - i alt 676 dage med corona hængende over hovedet som en tung sky.
Nu peger flere eksperter på, at corona måske kan være forbi som epidemi om få måneder. Spørgsmålet er så, hvad vi har lært af det hele om blot fem eller ti år, når PCR-test og forsamlingsforbud hører fortiden til?
Det har professor emeritus Johs Nørregaard Frandsen gjort sig nogle tanker om.
- Det er klart, at hele nedlukningen har været rædselsfuld for arbejdspladser, for socialt samvær, for folkeoplysning og for kulturlivet. Og så er der selvfølgelig hele smitten. Der er jo nogen, Der er død af det her det, siger han og tilføjer:
- Hvis vi lige et øjeblik, og det kan være svært, ser bort fra smitten, så mener jeg faktisk også, at der er nogen fordele.
Hvad har været godt?
- Jeg tror danskerne har fået øje på deres eget land på en ny måde, og det giver sig helt konkret udtryk i vandreruter. Det er en rigtig fin ting. For det første får man motion og man opdager faktisk Danmark, og hvad Danmark kan. Man ser, man mærker og man sanser en dansk natur som er rig.
Hvordan har pandemien påvirket særligt de ynge generationer?
- Det har været synd for skoleleverne, både i folkeskolen, ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler. Alle dér er blevet frataget deres "once-in-a-lifetime-oplevelse". Det er synd, og det er lidt tragisk.
- Jeg vil så sige, at når de får lidt det lidt på afstand, så er det jo erfaring, de har fælles. De ved, hvad det vil sige at miste et fællesskab og bliver måske mere opmærksom på, hvad et fællesskab kan give.
Nu er der jo eksperter, der mener, at vi kan begynde at se lys for enden af tunnelen, og at det måske kun er et spørgsmål om måneder før vi er på den anden side af det her. Hvad vil vi tage med os, hvis vi skal se tilbage på på begyndelsen af det her årti med corona?
- Hvis man ser tilbage på det, der er skidt, så er det selvfølgelig nedlukninger. Det er farligheden af det her. Og vi har fået erfaring med, at det faktisk er alvor. Men jeg tror også, vi har lært, at der er noget, der er større end os.
Nogen synes, at mundbind er træls lige nu, men det kan man nok komme til at glemme om fem eller ti år. Hvad skal vi huske på i fremtiden?
- Jeg tror da faktisk, mange fik et lille wake up call med hygiejnen. Altså at skulle vaske sine hænder og huske at spritte af hele tiden, fordi berøring også har været en latent risiko for smitte. Og vi så jo også at influenzaepidemien faktisk stort set udeblev i vinteren 2020.
Hvad har corona fået af betydning for os?
- Følelsen af, at der var faktisk noget, vi skulle stå sammen om. Der var noget, vi skulle gøre alle sammen. Det kan godt være, vi protesterede og synes, det var noget værre noget, men vi gjorde det, og vi kom igennem.
- Det har holdt mig lidt tilbage, at grundforløbet normalt er på SU. Men fordi jeg blev ansat ved Odense Kommune og er FLTV'er (Fra ledig til velfærdsmedarbejder red.), har jeg fået løn fra begyndelsen. Det har gjort, at jeg har kunne få økonomien til at hænge sammen, forklarer Betina Rasmussen.
Indtil videre er 156 i gang med forløbet ved Odense Kommune, som markedsfører sig ved at have en fire ugers prøvepraktik, hvor man kan snuse til faget, inden man starter som elev, en voksenelevløn på lige godt 21.000 kroner om måneden gennem hele uddannelsen, en mentorordning, hvor eleverne kan få støtte og vejledning og endelig en jobgaranti på minimum seks måneders ansættelse efter endt uddannelse.
Mentorordning øger fastholdelsen
Iben Møller er en af tre mentorer tilknyttet projektet, og hendes rolle er at støtte eleverne i hverdagen i at gennemføre deres uddannelse.
- Vi har fokus på det private og den personlige del, som selvfølgelig også spiller ind i forhold til deres uddannelse. Det gør vi ved at lytte, hjælpe, støtte, guide og give en masse redskaber, de kan bruge til de udfordringer, de står i.
Hun oplever, at mentorordningen påvirker fastholdelsesprocenten, der på nuværende tidspunkt er højere for ordningen, end den er for almindelige SOSU-elever.
- For os giver det bare god mening, at vi er her. Vi kan også se på de besvarelser, vi får i evalueringerne, at det betyder noget for trivslen, at vi er her og vi gør en forskel.
- Der er også en håndfuld, der siger at vi i meget høj grad har betydning for gennemførslen af deres grundforløb lige nu, lyder det fra hende.
50 millioner afsat til ordningen
Odense Kommune har afsat 50 millioner kroner til ordningen, der skal skaffe 500 ekstra velfærdsmedarbejdere inden slutningen af 2023. Og det er nødvendigt, lyder det fra borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S):
- Vi kommer til at stå i en alvorlig mangel på arbejdskraft, hvis ikke vi sætter det her i gang. Det kan vi stadigvæk risikere at gøre, men den her indsats er i den grad med til at afbøde noget af det, men vi er ikke i mål endnu.
Omskoling af ledige: Kan være en mulig løsning for mangel på arbejdskraft
Fagforeningen 3F er gået sammen med blandt andet busfirmaet Keolis og de fynske jobcentre om at omskole ledige til tomme stillinger i busbranchen.
Seks uger på skolebænken, erhvervelse af stort kørekort og en kvalifikationsprøve er noget af det, der skal til, for at man kan blive uddannet som buschauffør. Et forløb afghanske Zeinab Azizi var igennem, da hun blev fyret fra sit tidligere job som ernæringsassistent.
- Jeg gik og kedede mig derhjemme og tænkte, at jeg skulle prøve noget nyt. Så jeg undersøgte mine muligheder og fandt det her kursus. Og det var fantastisk. Nu kører jeg bus og er glad hver dag, siger Zeinab Azizi, som nu kører som buschauffør ved Keolis i Odense.
“Vi løser ikke problemet ved at stjæle arbejdskraft fra hinanden, så derfor er vi nødt til at gå nye veje.”
Og omskoling kan meget vel være en del af løsningen på den store mangel på arbejdskraft, transportbranchen på Fyn og generelt i Danmark oplever i øjeblikket.
- Det er den eneste måde, vi kan gøre det på lige nu, for der er jo ikke lærlinge nok inden for vores eget område, så jeg synes, det er en rigtig fin måde at gøre det på. Især hvis vi kan tilbyde folk job, inden de starter på uddannelse, siger Jørgen Sørensen, der er faglig sekretær ved 3F Transport i Odense.
Fagforeningen 3F er gået sammen med busfirmaet Keolis, AMU Fyn, de fynske jobcentre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at omskole blandt andet ledige til tomme stillinger i busbranchen.
- Der er mangel på arbejdskraft, og der mangler chauffører. Og vi løser ikke problemet ved at stjæle arbejdskraft fra hinanden, så derfor er vi nødt til at gå nye veje. En af de muligheder er at gå efter de ledige, siger driftschef ved Keolis, Uffe Tokehøj.
Jobgaranti efter uddannelse
På uddannelsesinstitutionen AMU i Odense er flere kursister i gang med at blive omskolet til buschauffør. En af dem er den tidligere taxachauffør Filip Bauer Spang fra Sanderum. Han har valgt at lade sig uddanne som buschauffør med faste arbejdstider og nogen til at holde øje med, hvor mange timer han arbejder. Og så var lovningen på et fast job efter endt uddannelse en stor tiltrækningskraft.
- Det var noget af det, der bevirkede, at jeg havde lyst til det. Hvis jeg bare var blevet uddannet til arbejdsløshed, ville det ikke være så attraktivt, siger Filip Bauer Spang.
Gennem samarbejdet havde Keolis efterspurgt femten til tyve nye chauffører, men lige nu har de kun en håndfuld på kursus. Derfor mener Keolis ikke, at omskoling af medarbejdere er den eneste løsning på problemet.
- Det er et skridt i den rigtige retning, men det skal absolut ikke stå alene. Måske skal man kigge på uddannelseslængden. De er lige nu standardlængder, men man kan kigge på, om alle behøver samme længde uddannelse, siger Uffe Tokehøj fra Keolis.
Keolis ledte efter femten til tyve nye chauffører, men har kun fået en håndfuld. Er det så en succes?
- Jeg synes, det er en succes. Vi skal være glade for dem, der overhovedet kommer ind. Vi har rekrutteringsproblemer, også i andre brancher. Så jeg tænker, at vi skal værne om dem, der rent faktisk kommer ind i vores branche, siger Jørgen Sørensen fra 3F Transport.
Anbefaling til andre
Det er med et stort smil bag mundbindet, at Zeinab Azizi triller ud på de odenseanske veje i sin bus. Hun er glad for, at hun fik muligheden for at skifte branche og få sig et fast job.
Derfor vil hun også gerne anbefale jobbet til andre ledige, som måske ikke ved, at det er en mulighed at blive omskolet til buschauffør.
- De, som ikke har noget lige nu, skal bare komme ud af deres hus og søge muligheden som buschauffør. Det er lige meget, om man er kvinde med tørklæde eller hvordan man ser ud. Vi er alle mennesker, og hvis man overkommer alle fordommene, kan man få stor succes, siger Zeinab Azizi.
En af flere årsager til manglen på SOSU-medarbejdere er også, at for mange dropper ud af uddannelserne. Men blandt eleverne i projektet i Odense ser frafaldet indtil videre ikke ud til at være lige så stort.
- Nu skal vi lade projektet køre færdigt, for det er først, når de er ude på arbejdspladsen, at vi kan se, om det har den ønskede effekt. Det er kommet rigtig godt i gang, og det ser lovende ud, men det skal lige i mål, før vi kan lave en evaluering, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.
En del af løsningen
Trods positive tilbagemeldinger på projektet i Odense, er det heller ikke løsningen for alle, mener Mickael Bech, forsknings- og analysechef ved VIVE.
- De forskellige kommuner er forskellige og har forskellige rammebetingelser. Derfor er det også vigtigt, at de gør nogle forskellige ting.
At give løn undervejs i et uddannelsesforløb kan også risikere at have en negativ effekt. Der kan ske det, at kommunerne kommer til at konkurrere indbyrdes om de samme mennesker.
Spørger man Mickael Bech er det derfor afgørende at forholde sig til, at der skal gøres nogle andre ting, end man før har gjort. Flere skal have lyst til at vælge faget, og det får de, hvis der bliver arbejdet med et bedre image, bedre arbejdsforhold og bedre uddannelse. Samtidig skal der ifølge ham også drøftes prioritering og omlægning af ydelser, hvor digitale velfærdsteknologiske løsninger kunne være en mulighed, så ydelserne kan leveres af færre hænder.
Overblik: Indsatser på Fyn
Regeringen afsatte i 2021 midler til at højne fagligheden og ansætte flere i ældreplejen, som blev tildelt kommunerne efter reglerne om bloktilskud.
Det samlede beløb var i 2021 425 mio. kr. I 2022-2023 er beløbet 450 mio. kr. årligt. Fra 2024 og frem er det 500 mio. kr. årligt.
Borgmesterforum Fyn har desuden nedsat et netværk, der skal arbejde specifikt sammen med SOSU Fyn om den her problematik. Derudover har kommuner meldt tilbage til TV 2 Fyn, at de arbejder med en hel række tiltag. Her er et uddrag.
Nyborg
- Der er afsat 10 mio. kroner årligt til initiativer til rekruttering og fastholdelse. Initiativer med overskrifter som speeddating og mestringsforløb.
- Derudover er der bl.a. iværksat tiltag som jobgaranti for SOSU-elever, voksenelevløn til flere, bonus til dem, der går op i tid, mulighed for udbetaling af overarbejde, og der er afsat penge til flere elevpladser. Unge 14-17-årige ansættes i fritidsjob på plejecentre, som aflaster personale og måske bliver motiveret til en SOSU-uddannelse.
Langeland
- Kommunen arbejder med spireansættelse af unge, samarbejde med jobcentre om styrket rekruttering, oplæring og netværksarbejde.
- Derudover satser man på elevområdet på flere fronter, men der er ikke afsat penge til konkrete indsatser. Der er i stedet brugt eksisterende personaleressourcer på det. Dog er der sat penge af til den fællesfynske indsats.
Odense
- Projektet fra ”Ledig til velfærdsmedarbejder”, som er beskrevet i artiklen her, har et budget på 50 mio. kroner over tre år.
- Der er også en rekrutteringsindsats målrettet ældreområdet i gang med et budget på 2. mio kroner årligt.
- Der er sat 30 mio. kroner af til flere elever i velfærdsfag. Derudover arbejdes der for at få flere til at vælge at arbejde på fuld tid og med at højne trivslen og arbejdsmiljøet for medarbejdere på ældreområdet.
Kerteminde
- Der er afsat 1,6 mio. kroner til ansættelse af flere voksenelever og samme beløb til projektet ”Gør en forskel – bliv SOSU”.
- Derudover er der sat 250.000 kroner af kommende sundhedsspirer. Her er der også fokus på at rekruttere tosprogede i samarbejde med SOSU Fyn og på og at rekruttere ufaglærte til faget.
Svendborg
- Her er der en række initiativer med overskrifter som: ”Fra ledig til SOSU”, ”Mentorordning”, ”Prisuddeling”, ”Jobrotation”, ”Brobygning”, ”Adopter en 7. klasse”, ”On boarding” og ”Tænketank”.
- Derudover arbejde man målrettet med at rekruttere flygtninge, der i deres integrationsforløb bliver ansat på plejecentre for at lære at begå sig på en arbejdsplads og for at få interesse for faget.
Ærø
- Der blev afsat 800.000 kroner af til konkrete indsatser for at fastholde personale og 1 mio. kroner til nyansættelser på området i 2021. Samme beløb er afsat i 2022.
- Der er fuld løn under grunduddannelserne, der er mulighed for snusepraktik, hjælp til at finde bolig lokalt og et tæt samarbejde med beskæftigelsesområdet.
Faaborg-Midtfyn
- Der er afsat to mio. kroner i til at styrke rekruttering og fastholdelse.
- Der er indsatser som bedre ledelse og trivsel, bedre rammer for praktikantvejledning, der er ansat tre mentorer, der støtter elever under skoleophold, og der er ansat unge under 18 år i spirerjob på plejehjem.
Nordfyn
- Der er afsat 1,7 mio. kroner til bedre ledelse, mentorordning og introduktion af nye elever på uddannelsen.
- Der er fokus på at være til stede på messe, på sociale medier og ved de fællesfynske initiativer og på at få medarbejdere til at gå senere på pension.
- Her vil man også i gang med at kigge på mulighederne for udenlandsk arbejdskraft.
Middelfart
- Her arbejder man for at fokusere på rekruttering og fastholdelse med blandt andet mere fleksible arbejdsforhold, inddragelse af medarbejdere ifm. at finde løsninger og branding af området.
Assens
- Her er der fokus på mere og bedre markedsføring af uddannelserne, der er fokus på rekruttering via jobcentrene og en professionalisering af praktikforløbet skal mindske frafald.
- Her er der også mulighed for, at skoleelever kan komme i spirerjob fra 2022.
- Der er afsat 1,5 millioner kroner til rekruttering i årene 2022-2024.
Video lagde nettet ned: Kunder i svime over "magisk" musikseance
kopieret!
Det er ikke gået manges næse forbi, at der udspillede sig lidt af et "magisk" øjeblik i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, hvor tre tilfældige kunder greb hver sit instrument og fik Bing Crosbys “White Christmas” til at lyde som om, at de havde spillet sammen i årevis.
Her dagen derpå, at TV 2 Fyn bragte historien, er det da også nogle betagede kunder, som TV 2 Fyn møder i selvsamme musikbutik.
- Magisk. Fantastisk. Det er jo noget, musik kan. Det bringer bare folk sammen, siger kunde Lise Berlin.
- Ærgerligt
Og hun var ikke den eneste, som kommenterede den atypiske musiktrio:
- Jeg synes, det er herligt at komme ind i en butik, og så har der lige været "jam". Jeg skulle have været her dengang. Det er lidt ærgerligt, at jeg først kommer nu, siger kunde Søren Lind.
Onsdag har videoen på butikkens facebookside rundet en halv million afspilninger.
Indehaver af musikbutikken, Kristian Lassen, tror, at “den urolige tid, vi lever i”, ligger til grund for den massive interesse, videoen har fået.
- Så er det dejligt at se, at der faktisk er nogle mennesker, der bare kan gå ind og snakke på det samme sprog lynhurtigt. Og det er altså det sprog, der hedder "musik", siger han.
Tirsdag oplyste Kristian Lassen til TV 2 Fyn, at kvinden, der sad på gulvet, var ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret gik i gang med at spille og i samme moment inddrog kvinden. Kort efter samlede en tredje person en såkaldt maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og tilsluttede sig.
Episoden udspillede sig 9. december.
"Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand
En seance, hvor kunder, der ikke kender hinanden, fatter et instrument og begynder at spille sammen, går lige nu viralt.
Episoden udspillede sig i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, og indehaver Kristian Lassen har efterfølgende lagt videoen på Facebook.
- Det er magi, siger Kristian Lassen til TV 2 Fyn.
Han fortæller, at kvinden, der sidder på gulvet, er ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret går i gang med at spille og i samme moment inddrager kvinden.
- Og så er der en tredje person, der samler en maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og begynder at spille med, siger Kristian Lassen.
Breder sig til hele verden
Videoen på butikkens facebookside er i skrivende stund blevet vist tæt på 400.000 gange og delt mere end 1.100 gange.
Kristian Lassen tror, at årsagen til den massive interesse skal findes i, at der lige nu er uro i verden, og at det kan være “rart, at nogle mennesker bare sætter sig ned og spiller sammen”.
- Musik er et sprog, som dem, der kan spille, kan tale sammen, siger Kristian Lassen, der har været musiklærer i 30 år og “aldrig har oplevet noget lignende”.
Da Kristian Lassen opfattede, at noget var i gærde, skyndte han sig at hente sin telefon for at optage episoden.
- En spontan seance af folk, der ikke kender hinanden, og som kan spille sammen, skal foreviges, siger han.
Episoden udspillede sig 9. december.
Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser
kopieret!
10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.
Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.
Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.
Store beløb
Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.
- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.
- Dybt frustrerende
Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.
- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.
Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.
- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.
- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.
Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?
- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.
DJØF står fast
Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.
Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.
- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.
Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.
I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.
Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet
kopieret!
En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.
- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.
Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej
kopieret!
Opdatering klokken 20.40
Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.
Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Flere penge er ikke midlet mod børnefattigdom, mener politiker
kopieret!
Julestemningen på Christianborg blev alvorlig, da løsningen på børnefattigdom i dag blev diskuteret.
I det blå hjørne stod Rosa Eriksen (M), som ikke mener, at løsningen er at give de økonomisk svageste i samfundet flere penge - også selvom hun selv kommer fra et hjem, hvor der blev søgt julehjælp.
Men i den røde hjørne stod Victoria Velasquez (Ø) og var uenig. Hun tror netop på, at det vil skabe en større ro for dem på ydelser, hvis der var flere penge at gøre med.
Debatten kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn de seneste dage har kunnet fortælle, at flere søger julehjælp, og at børnefattigdommen er steget.
Ekstra pakke cigaretter
For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.
Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.
Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.
Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.
Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.
I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.
En hjælp, han ikke ville være foruden
- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.
Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?
- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.
Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.
En af dem har været Claus.
Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.
Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.
- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.
Behovet findes ikke kun i december
Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.
- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.
Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.
- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.
Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.
- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.
Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien
Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.
Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.
En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.
Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.
- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.
- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.
Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.
- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?
Et sidste juleønske til Christiansborg
Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.
Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.
- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.
- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.
Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).
- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).
Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.
Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.
- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.
Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig. I hvert fald i følge tal fra Danmarks Statistik, der viser at børne fattigdommen er steget i Danmark for første gang i siden 2017.
- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.
Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.
- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.
Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.
De er dem, de andre børn ikke vil lege med
I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.
Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.
- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.
Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.
For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.
- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.
Hvornår er man fattig i Danmark?
I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.
De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.
I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.
Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.
Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Flere fattige rækker ud efter hjælp
Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.
- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.
En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.
Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.
Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.
“Julemandens” hjælpere
Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.
Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.
For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.
- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.
Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.
- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.
20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.
En stabil økonomi giver ro
En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.
- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).
Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.
- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.
Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?
- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).
Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?
- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).
- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).
Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste
kopieret!
Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.
Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.
- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.
Kunderne kårer
Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.
Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.
At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:
- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.
Gratis kage
Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.
Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.
Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.
Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.
Væltet lastbil spærrer hovedvej i begge retninger
kopieret!
Opdatering klokken 20.47
Oprydningsarbejdet er nu færdigt, og alle spor er igen farbare.
Opdatering klokken 18.01
Vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard oplyser til TV 2 Fyn, at der nu er åbnet for trafik i nordgående retning. Oprydningsarbejdet er stadig i gang.
Af indtil videre ukendte årsager er en lastbil væltet på Faaborgvej nær Ringe på Midtfyn.
Uheldet gør, at Faaborgvej er spærret lige nord for Faaborgvej 2, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.
- Vejen kommer til at være spærret i nogle timer endnu. Der skal en kran og noget stort udstyr til at fjerne lastbilen, siger han.
Ifølge vagtchefen er lastbilen “fuld af 32 ton valle”, der er et mejeriprodukt.
Føreren af lastbilen er ikke kommet noget til. Politiet skal nu vurdere, om han skal have taget en blodprøve.
Krydset mellem Faaborgvej og Lervangsvej er frit til, at bilister kan passere via Lervangsvej, og ellers er der flere mindre veje, der kan bruges til omkørsel.
Regning på en halv milliard kroner: Middelfart-familie slipper, men hvad med en anden fynbo?
kopieret!
Hvis ikke de tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling har haft problemer med nattesøvnen, får de det nu.
Statens advokat og de øvrige kuratorer i konkursboet kræver 500 millioner kroner i erstatning hos den tidligere ledelse i de to selskaber.
Det oplyser Miljøministeriet i en mail til fagmediet CleantechWatch.
Dermed står det også klart, at familien Østergaard fra Middelfart formentlig slipper for videre tiltale.
Hvem skal have regningen?
Det er Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der i sidste ende var hovedaktionærer i de to konkursramte selskaber.
Det var de igennem flere selskaber - blandt andet SDK Freja, hvor de sidder i bestyrelsen.
Ministeriet sætter ikke navn på, hvilke personer der er omfattet af kravet, men skriver, at der er tale om både medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling
Umiddelbart op til konkursen i januar bestod Nordic Waste-ledelsen af administrerende direktør Lene Lange, formand Søren Gran Hansen og bestyrelsesmedlemmerne David York, Christan Ørnholm Nielsen og Henrik Klausen.
Med undtagelse af Lene Lange var de også gengangere i ledelsen hos DSH Recyckling.
Interessant fynbo
Set med fynske briller er især navnet Christian Ørnholm Nielsen interessant.
Christian Ørnholm Nielsen ejede ifølge CVR-registret mellem ti og 15 procent af Nordic Waste gennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Ifølge senest tilgængelige regnskab tjente Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab 25,4 millioner kroner på salg af ejerandele i “en associeret virksomhed” i 2023.
Men efterfølgende har han ifølge ledelsesberetningen købt nye værdipapirer for stor set samme beløb. Men deres værdi er uden nærmere forklaring nedskrevet til 0 kroner i værdi.
I 2021 og 2022 har Christian Ørnholm Nielsen hævet i alt 6,7 millioner kroner i udbytte fra holdingselskabet. Selskabet har en egenkapital på 3,7 millioner kroner.
Den ukendte fynbo
Christian Ørnholm Nielsen var medstifter af Nordic Waste og har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han miljø & udviklingsdirektør.
Kuratorerne i konkursboet efter Nordic Waste har endnu ikke vurderet, om der skal rejses krav mod udbyttebetalinger til ejerne af Nordic Waste og DSH Recycling.
De krav forventer kuratellet at behandle grundlaget for ”i begyndelsen af det nye år”, skriver ministeriet ifølge CleantechWatch.
Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste
Christian Ørnholm Nielsen var administrerende direktør i Nordic Waste efter virksomhedens egne rådgivere ifølge flere medier advarede om jordskred.
Det er ikke blot hovedaktionæren i Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, der kommer fra Fyn.
Uden for den lille by Horne ved Faaborg bor en ung og for offentligheden ukendt forretningsmand. Han har fortsat tætte forbindelser til virksomheden, der i øjeblikket er centrum for, hvad eksperter kalder Danmarks største miljøkatastrofe.
Huset uden for Horne er nybygget og i samme grå nuance som hestestalden. Der er havudsigt, videoovervågning og elektrisk låge i indkørslen. I haven ligger legetøjet frit. Børnenes gynge klaprer i vinden.
Christian Ørnholm Nielsen er ikke hjemme. Som aktionær og medlem af bestyrelsen i Nordic Waste arbejder den 36-årige forretningsmand ifølge hans hustru i døgndrift lige nu.
TV 2 Fyn opsøger den fynske forretningsmand for at bede ham hjælpe med at kaste lys over, hvad der ifølge ham er op og ned i sagen om det nu konkursramte Nordic Waste.
Direktør og bestyrelsesmedlem
Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Umiddelbart en yderst indbringende forretning.
Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.
Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.
Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.
Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.
Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.
Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred.
Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne.
Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.
Ny virksomhed med fart på
I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen.
- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.
Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.
- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.
I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Ørnholm Nielsen.
Odense-kaptajn indlagt med "flimrende syn" efter vanvidstackling
kopieret!
Aalborg Pirates Oliver Kiljunen fik to spilledages karantæne, efter han søndag tacklede Odense Bulldogs-kaptajn Daniel Baastrup-Andersen så hårdt, at sidstnævnte måtte en tur med ambulancen til OUH.
Det skriver Metalligaen.dk.
- Jeg blev indlagt søndag og CT-Skannet, fordi jeg havde flimrende syn på venstre side. Heldigvis så skanningen god ud, men jeg var på hospitalet til mandag. I løbet af natten mellem søndag og mandag blev jeg vækket hver anden time og fik taget forskellige prøver, forklarer Daniel Baastrup-Andersen, der nu er hjemme og føler en stille bedring:
- De første par dage har jeg haft svært ved at kigge på telefonen og tv'et, lyder det videre.
Bulldogs vandt kampen 4-1.
Kommunes prestigeprojekt får milliondonation
kopieret!
Onsdag fik den nye Arena Svendborg doneret en million kroner til energi- og klimabesparende tiltag af Fonden SEF. Det er trods, at det dyre byggeri til kommende sportsevents ellers bliver finansieret af kommunen.
Et så stort byggeri har et stort CO2-aftryk, og det er derfor at foreningen Ryttervejens Venner har søgt og fået en donation fra Fonden SEF til at gøre området mere grønt. Blandt andet skal der opføres solceller og laves biodiversitet ude foran arenaen.
Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), mener, at der er tale om et stærkt fællesskab i Svendborg, hvor kommunen samarbejder med erhvervsfolk, foreninger og fonde om projektet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her