17. feb. 2022 kl. 21:53
Morten Albek

Virksomheder får afslag på stribe - skoler kan ikke skaffe lærlinge nok

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

70 procent af erhvervsskolerne oplever ikke at kunne give virksomheder indenfor teknologi, byggeri og transport nok lærlinge. Fagforening forventer problemet vokser.

Hver morgen står Matias Kronborg Lohmann op, drikker en kop kaffe og cykler glad på arbejde.

Læs også: Millioner på vej til Fyn: Fyn skal være robotteknologiens hovedstad
Gå tilbage Del
4. feb. 2022 kl. 9:00
Fyn

Millioner på vej til Fyn: Fyn skal være robotteknologiens hovedstad

Jeanette Torndahl Fournier

Fyn skal være Danmarks erhvervsfyrtårn for robot- og droneteknologien. Derfor bevilliger Erhvervsministeriet et trecifret millionbeløb til udvalgte projekter.

Robot- og droneteknologien er allerede nu under stor udvikling på Fyn. Men den udvikling skal accelerere, og Fyn skal ses som Danmarks hovedstad for robotteknologi. 

Derfor bevilliger Erhvervsministeriet 108 millioner kroner, som skal fordeles mellem flere fynske projekter under et såkaldt erhvervsfyrtårn. Pengene kommer fra førstedelen af en pulje på en halv milliard kroner, som er blevet fordelt mellem projekter i hele landet.

På Fyn drejer det sig blandt andet om udvikling af robotter og droner, som skal printe bygninger i cement, støbe vindmølletårne og fragte blodprøver med droneambulancer. Men også udvikling af ny teknologi til ø-færger i Sydfynske Øhav, som i langt højere grad skal være selvsejlende.

- Udpegningen er en blåstempling af det store arbejde, der er lagt i at transformere Fyn til et globalt robotmekka og af det store potentiale, der fortsat findes. Bevillingen betyder, at vi nu puljer kræfterne i et bredt fællesfynsk konsortium, hvor vi vil styrke vækst og udvikling på tværs af hele Fyn inden for robotter og spirende væksterhverv som droner og maritim højteknologi, siger Kenneth Muhs, formand for Business Region Fyn, der er en del af Erhvervshus Fyn i en pressemeddelelse.

Ifølge Kenneth Muhs er ambitionen, at Fyn skal være et internationalt kraftcenter for fremtidens højteknologiske brancher og nye job, virksomheder og arbejdskraft til hele Fyn. 

Knudepunkt for robotteknologi

En del af beløbet går til udviklingen af teknologi til autonome færger. Her skal Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn og Sydfynske Øhav danne rammen om et nyt testområde for grøn og selvsejlende skibsfart.

Den nye teknologi skal blandt andet bruges som en hjælp i den daglige færgedrift. Målet er, at man vil udvikle de løsninger, der kan gøre, at færgerne bliver ligesom det, vi kender fra biler i dag. At de hjælper os med at parkere, og at de advarer os, når der ikke er afstand foran.

“Det har været en drøm længe, og nu kan man sige, at den drøm bliver til en realitet.”

— Bo Hansen, borgmester, Svendborg

På færgerne skal teknologien være med til at justere energiforbrug, forholde sig til vind og vejr og navigere i et mere og mere pakket Sydfynske Øhav. En af testfærgerne bliver færgen Højestene, som sejler mellem Svendborg, Skarø og Drejø. 

Og der er brug for teknologien, mener havnechefen på Svendborg Havn, som derfor hilser pengene meget velkommen.

- Det er dejligt, og det er en kærkommen tradition, vi har her på Sydfyn for at arbejde med selvsejlende færgedrift og udvikling og teknologi. Det vil have stor betydning for vores færgedrift i fremtiden, at der bliver sat midler af til det, siger havnechef Christian Steffensen.

Gevinst for hele Sydfyn

At der nu er et stort millionbeløb på vej til de sydfynske kommuner, er ikke bare en stor gevinst for robotteknologien. Det er også en stor anerkendelse for den maritime udvikling, der længe har været undervejs på Sydfyn.

- Det betyder rigtig meget. Det, vi gerne vil skabe, er et dansk knudepunkt for testning og udvikling af højteknologi til fremtidens kystnære søfart. Det har været en drøm længe, og nu kan man sige, at den drøm bliver til en realitet med de her penge, siger Svendborgs borgmester, Bo Hansen. 

Med den nye titel som robotteknologiens hovedstad bliver der sat ekstra turbo på udviklingen af hidtil usete robotter, droner og avanceret teknologi frem mod 2030. 

Fynsk robotrevolution

Andre fynske projekter, der også kan se frem til at modtage penge, er HCA Airport og produktionen af kæmpe konstruktioner på Odense Havn. 

Fra Erhvervsministeriets side er ambitionen, at lufthavnen i Beldringe skal være en af Europas førende dronelufthavne, hvor der blandt andet bliver fokuseret på menneskedrevne droner. Og på Odense Havn skal der etableres verdens største center for robotter, som skal hjælpe med at bygge platforme til blandt andet vindmøller. 

- Det er fantastisk, at vi nu sammen med partnerne i NextGen Robotics kan sætte lys i det fynske fyrtårn. Som anerkendt forskningsinstitution kan SDU i samarbejde med virksomhederne være med til at skabe flere og mere sikre arbejdspladser i tunge industrier som energisektoren og byggebranchen, mens vi også skaber nybrud på droneområdet og udvikler teknologi til autonom skibsfart, siger dekan på Det Tekniske Fakultet Henrik Bindslev.

Bevillingen skal benyttes inden midten af 2023. 

Fynske fyrtårne

1. På Odense Havn vil Syddansk Universitet og partnere skabe verdens første center for robotbaseret produktion af megakonstruktioner, til offshore, huse og broer.

2. UAS Denmark Testcenter og HCA Airport udvides med højteknologiske testfaciliteter og vil skabe Europas mest attraktive testhub for avanceret droneteknologi.

3. Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø vil skabe et dansk testmekka for udviklingen af intelligente teknologier til fremtidens autonome Ø-færger.

4. Robotternes Hus vil skabe et internationalt udstillingsvindue for Danmark som robotnation.

Kilde: Erhvervshus Fyn

Cyklen bliver parkeret ved virksomheden Lars Broe Rustfri stål A/S. Her arbejder Matias Kronborg Lohmann som lærling for at blive udlært rustfri klejnsmed.

Morten Albek
Matias Kronborg Lohmann har været ansat som lærling i syv måneder. Han er færdig med sin uddannelse om knap 3,5 år.

Skoler kan ikke møde efterspørgslen

Men det er langt fra alle virksomheder, der er har unge som Mathias Kronborg Lohmann gående. 

“Der er små ungdomsårgange, og erhvervsuddannelserne er i voldsom konkurrence med gymnasierne”

— Lars Hansen, formand, Dansk Metal Odense

70 procent af landets erhvervsskoler oplever ikke at kunne give virksomheder indenfor teknologi, byggeri og transport det antal lærlinge, virksomheden efterspørger. Det viser en ny rundspørge foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Samtidig svarer 84,2 procent af erhvervsskolerne, at udfordringen med at rekruttere lærlinge til ovenstående brancher er blevet større gennem det seneste år.

Brancher i mangel på lærlinge

Så mange erhvervsskoler har svaret 'ja' til, at skolen oplever at måtte afvise virksomheder, der efterspørger lærlinge.

  • 70 procent afviser virksomheder indenfor teknologi, byggeri og transpor 
  • 65 procent afviser virksomheder indenfor fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • 53,32 procent afviser virksomheder indenfor kontor, handel og forretning
  • 30,43 procent afviser virksomheder indenfor omsorg, sundhed og pædagogik


Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening

I disse tal gemmer sig blandt andet elektriker-, murer- og smedevirksomheder. 

Det unge pust er en mangelvare

Selvom virksomheden Lars Broe Rustfri stål A/S har fornøjelsen af at have Matias Kronborg Lohmann og syv andre lærlinge gående, mærker direktøren stadig udfordringen med rekruttering af lærlinge. Lars Broe oplever, at gymnasierne "stjæler" de unge mennesker.

- Jeg kan ikke forstå, at der ikke er flere unge mennesker, der vil ind i det, vi laver, siger han.

Med for få lærlinge uddanner virksomheden for få svende, og i sidste ende betyder det, at virksomheder må takke nej til udbudte opgaver.

Morten Albek
Lars Broe, der er direktør hos Lars Broe Rustfri stål A/S, synes, at lærlingene giver et vigtigt ungt pust i værkstedet.

Men det er ikke det eneste, der nager ved manglen på lærlinge.

- Det giver et godt ungt pust at have unge mennesker herinde, siger Lars Broe.

- Og har de flair for det, så lærer de hurtigt at bruge hænderne. (...) Jeg elsker at arbejde med nogen, hvor man kan flytte noget.

Også studenter kan blive lærlinge

Udfordringen med gymnasierne genkender formand for Dansk Metal Odense, Lars Hansen.

- Der er små ungdomsårgange, og erhvervsuddannelserne er i voldsom konkurrence med gymnasierne, siger han.

Læs også: Fyn her og nu: Liveblog flytter
Gå tilbage Del
25. feb. 2023 kl. 10:28
Opdateret: 30. apr. 2023 kl. 17:56
Fyn

Fyn her og nu: Liveblog flytter

Louise Koustrup

Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.

Her og nu:

Følg opdateringerne herunder

Derfor ser han det også som en mulighed, at man gør studenter opmærksomme på, at de også kan tage en erhvervsuddannelse efter gymnasieårene. 

Derudover nævner han virksomhedernes mulighed for at give løn under grundforløb.

Dansk Metal Odense forventer, at der det næste halve år bliver en større mangel på smede, end situationen er i dag.

Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Frederik Zeuner

Person fundet livløs i havn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.

- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.

Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.

Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her