Se svar på nye spørgsmål
Katarzyna Stoklosa, professor på Center for Grænseforskning på Syddansk Universitet har i flere år forsket i grænseregioner mellem lande som Rusland og Ukraine, Polen og Ukraine, Polen og Tyskland samt Danmark og Tyskland. Hun har også selv boet i flere grænseregioner og kender til de konflikter, der ulmer i områderne - både personligt og altså også professionelt.
- Jeg er et barn af grænseregionerne, og jeg har forsket i de udfordringer, det giver både kulturelt, religiøst og økonomisk at bo i en grænseregion. Derfor ved jeg, at der er brug for gode relationer landene imellem for at bevare freden, siger Katarzyna Stoklosa.
Dorte fra Aabenraa spørger
De områder som Rusland har besat i Ukraine, vil de fremover være russiske og ikke tilhøre Ukraine mere?
Svar: Det vil fremtidige forhandlinger mellem Ukraine og Rusland vise. Realistisk er, at det vil være en lignende udvikling som på Krim og i de østlige regioner af Ukraine (Donetsk og Lugansk). Også Odessa og Mariupol er strategisk vigtige for Rusland.
Ole fra Haderslev spørger:
Kan man forestille sig at Putin vil bruge de syriske soldater til at begå terror i Europa, som modsvar på sanktioner (skjult russisk gengældelse)?
SVAR: Putin bruger allerede syriske soldater i sin krig imod Ukraine, men det har vist sig, at der ikke er ikke så mange syriske soldater vil kæmpe for Putin. Det var ikke været dagsorden Putin for at begå terror i Europa.
Suzan fra København N:
Er der lavet en fx opinionsundersøgelse af hvordan EU-borgere forholder sig til at vi fx lukker luftrummet over Ukraine?
SVAR: De fleste EU-borgere er skeptiske og i mod fordi det ville betyde en direkte konfrontation med Rusland. Men der findes også idealistiske EU-borgere (blandt andet mange forfattere og kunstnere) som gerne vil have den løsning.
Claus fra Aalborg spørger:
Udover A-våben hvorfor skal vi så frygte Russernes militær? Det virker som et militærhistorisk museum?
SVAR: Det er rigtigt. Eksperter siger, at den russiske arme bruger meget gamle strategier men Rusland bruger også meget brutale metoder fra det 20 århundrede og anvender dem imod civile borgere. Formålet er at demoralisere folk. Russiske militæreksperter forventer at disse metoder vil få det ukrainske folk til at overgive sig.
Mogens fra Odense spørger:
Flere medier beretter at nazismen er udbredt i Ukraine. Er det sandsynligt?
Svar: Nej, det er ikke sandsynligt. Det er ikke rigtigt. Den nazistiske bevægelse har ikke nogen reel betydning i den ukrainske hær og befolkning. Den er meget lille, og selvom den er farlig, har den ingen reel indflydelse på begivenhederne i landet eller opbakning i den ukrainske befolkning.
Camilla, fra Kokkedal spørger:
Hvilke nyheder er tilgængelige for russerne? Har de mulighed for at høre Vestens nyheder? Hvad er den almindelige russers forståelse af krigen?
Svar: Næsten alle vestlige, kritiske medier i Rusland er blevet lukket ned. Den sidste kritiske medium Novaja Gazeta (redaktør Dmitri Muratow) er ikke blevet lukket ned, men må ikke mere berette om krigen. Mange russere tror på Putins propaganda, om at det ikke handler om krige, men er en kamp for at befri landet fra nazister. Selv russere, som ikke tror på Putins fortolkninger siger: ”Det er vores land og vores folk. Så vi skal være solidarisk”.
Povl fra Faaborg spørger:
Hvad vil der evt. ske hvis Finland vil med i NATO ?
Svar: Det er Finlands helt egen af beslutning, om landet gerne vil blive en del af NATO. Rusland har ingen ret til al blande sig. Det er en suveræn beslutning af landet.
Amy fra Odense:
Hvorfor er Putin så bange for Ukraine, siden han stadigvæk tror, vi lever i en tid hvor verdens lande endnu ikke er fordelt?
Svar: Putin er ikke bange for Ukraine. Det handler sig om Putins historiske propaganda. Putin siger, at Ukraine aldrig har været en uafhængig stat, men kun en del af en russisk og sovjetisk stat.
Frederik fra Bogense spørger:
Skal vi frygte, at Putin vil gå så langt, at han vil bruge atomvåben, eller angribe et NATO-land?
Svar: For at forhindre Nato i at støtte Ukraine har Putin truet med at bruge nukleare våben, og det har allerede virket. De vestlige lande er blevet mere forsigtige med deres reaktioner. Problemet med Putin er, at der ingen analytikere er, der rigtigt kan forudsige, hvordan Putin vil reagere, og om han vil bruge atomvåben. For nogle uger siden havde de fleste vestlige politikere, analytikere og forskere sagt, at krigen i Ukraine ikke var realistisk, fordi Putin ville imødese for store økonomiske tab, men nu oplever vi en rigtig brutal krig på trods af alle analyser.
Kristen fra Nyborg spørger:
Ukrainerne (kosakker) - er de ganske uskyldige? Hvordan har ukrainerne behandlet det russiske mindretal, der er cirka 17 procent af befolkningen?
Svar: Den krig, vi oplever nu er en krig startet af Putins Rusland imod Ukraine og imod os som europæere. Hvis vi sammenligner med og tænker i gamle konflikter, kunne vi begynde mange kriger i Europa. Vi har også i andre europæiske lande oplevet undertrykkelsen af etniske og religiøse mindretal, men det har aldrig været en grund til at begynde en krig. Vores mål i Europa har været aldrig krig igen. Den slags bekæmpes med andre midler.
Hanne fra Odense spørger:
Hvis det værste sker, og Rusland vinder krigen, hvad sker der så med befolkningen. Kan og vil de, der er flygtet, komme hjem og til hvilket liv?
Svar: De fleste ukrainere, der er flygtet, vil gerne hjem igen. De elsker Ukraine, og de har haft et godt liv i Ukraine. De ville ikke flygte for at bo permanent i et andet land. De er drevet på flugt. Det er ikke sikkert, at det vil være muligt for dem at komme hjem, hvis Ukraine forsvinder fra landkortet.
Britta fra København spørger:
Kan man forestille sig, at russiske kirkesamfund inddrages i den forfærdelige situation, det ukrainske folk er i?
Svar: Den russisk ortodokse kirke vil altid understøtte Putin, selv om alle tre kirker i Ukraine (også den ortodokse) er imod krigen. Metropolit Onufrij, leder af den ortodokse kirke i Ukraine, har offentligt sagt, at krigen mellem Ukraine og Rusland skal afsluttes straks.
Søger du svar på et spørgsmål om krigen i Ukraine, kan du skrive til os i formularen herunder: