Tre dræbt ved siloulykke - men hvordan går det de sårede
kopieret!
Tre har allerede mistet livet siden ulykken på Flemløse Biogas for en uge siden.
Men endnu ved offentligheden ikke, hvordan det går med de kvæstede.
Seks blev kørt til behandling på fynske sygehuse efter et fald ned igennem en silo på 25 meter.
Hos OUH oplyser kommunikationståfgiver Lise Ravn Jedzini, at man ikke kan oplyse om de tilskadekomnes tilstand.
- Det følger af sundhedsloven, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. I praksis betyder det, at vi er yderst varsomme med at udtale os om patienters tilstand. Det er en rettighed at komme på sygehuset uden at nogen andre kan få informationer om ens helbredstilstand. Dette gælder uanset om der er tale om presse, pårørende, offentlige myndigheder mv., hedder det i svaret til TV 2 Fyn.