Udligning kan få stor betydning for fattige fynske kommuner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et nyt udligningssystem vil gøre stor forskel for den enkelte borger i fattige, fynske kommuner, mener ekspert.
Omtrent 100 politikere og embedsfolk var tirsdag samlet til seminar i Assens.
Dagens emne var det såkaldte udligningssystem, der kort fortalt går ud på, at rige kommuner giver penge til fattige. Men systemet fungerer ikke.
Borgmester: Fordeling af penge mellem kommuner er helt skæv
Det nuværende udligningssystem har spillet fallit, mener Svendborg Kommunes borgmester, Bo Hansen (S).
Den økonomiske ulighed mellem kommunerne vokser og vokser, og det skyldes det nuværende udligningssystem. Det mener borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S).
Han oplever, at andre kommune kan tilbyde deres borgere et bedre serviceniveau end i Svendborg.
- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min. Det er for længst knækket over i et A og et B-hold. Det tror jeg, de fleste vil anerkende, siger han.
Som eksempel peger han på en opgørelse fra februar 2018, da den tidligere regering havde planer om at lave en udligningsreform.
- Der viste den, at Svendborg Kommune havde et strukturelt underskud på 30 og 54 millioner kroner. Så det er i den omegn for den del, der handler om Svendborg Kommune. Vi mangler reelt mellem 30 og 50 millioner, siger Bo Hansen.
Stor forskel på pris og service
Ifølge Bo Hansen, er der kommuner hvis største spekulation består i, hvad de skal stille op med deres penge. På den anden side står andre som Svendborg Kommune "med den ene endeløse besparelse efter den anden".
- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min, siger han.
Den økonomiske udligning mellem kommunerne nu gør, at pris og service mange steder ikke hænger sammen, mener borgmesteren:
- Der er Langeland et godt eksempel, for de har Danmarks højeste skatteniveau, men vi ved alle sammen godt, at de ikke har Danmarks højeste serviceniveau. Det er et meget karikeret eksempel på, at det er helt skævt.
Han ønsker sig en reform af systemet, som gør, at alle har ens forudsætninger, så kommunalbestyrelser alt efter politisk ståsted kan skrue op eller ned for skatten og dermed serviceniveauet.
- Det er at give nogle ens forudsætninger. Ellers skal man bare beslutte, at i Danmark er der nogle himmelvide forskelle, alt efter hvor man bor. Det har jeg bare ikke hørt nogen ønske sig. Derfor er man nødt til at give alle ens forudsætninger.
Det mener i hvert fald flere fynske borgmestre, der peger på, at pengene bliver fordelt skævt. En af dem er Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, som har indbudt til seminaret.
- Det vil være det største, der er sket for kommunerne siden kommunesammenlægningen, hvis man får lavet en reform, hvor man får rettet op på de påviselige fejl, der er i det, siger han.
Borgmestrene i henholdsvis Svendborg og Langeland Kommune har ligeledes kritiseret systemet.
- På Fyn har jo både socialdemokrater, en SF-borgmester og Venstre-borgmestre, og vi arbejder sammen, for det er fuldstændigt de samme skismaer, vi arbejder med, siger Søren Steen Andersen.
Vigtigt for fynske kommuner
Det forventes, at regeringen i februar kommer med et nyt bud på, hvordan et udligningssystem kan skrues sammen, og der er meget på spil for flere af de fynske kommuner.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Det mener Arne Ullum, der har fulgt debatten om en ny reform tæt. Han er chefredaktør på mediet NB Økonomi og holdt oplæg på dagens seminar.
Ifølge ham vil en ændring kunne mærkes hos den enkelte borger.
- Det er meget, meget kontant afregning. Det handler simpelthen om, hvor god skal dagplejen være, hvor meget ældrepleje, hvor tit skal de ældre have gjort rent, hvor gode vilkår skal du have i folkeskolen, skal der være penge til lejrskoler?
- Sådan som jeg ser spillet og det, der foregår på Christiansborg i øjeblikket, så vil man fokusere på at hjælpe formentlig de 15-25 fattigste kommuner. Der er mange data, der tyder på, at en del af de fynske kommuner vil ryge med i den gruppe. I hvert fald hvis det er de 25 fattigste, siger han.
Større sandsynlighed for bred aftale
Under den tidligere regering forsøgte man sig også med at reformere udligningssystemet, men i april 2018 opgav regeringen og den daværende indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøl-Bille, at nå til enighed med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Arne Ullum vurderer dog, at der er større sandsynlighed for en bred aftale i denne omgang.
- Der er en helt afgørende forskel. Det er, at det ikke er Liberal Alliance og Konservative, der svinger taktstokken, siger han.
Assens forventer gaveregn: - Vi må stå til at få flere penge
Borgmesteren i Assens er blandt det store flertal af borgmestre, der forventer at få flere penge i en ny udligningsreform. Ikke alle får ønskerne opfyldt, siger professorer om udligning, som vil efterlade en del skuffede borgmestre.
Syv ud af ti borgmestre forventer gaveregn til egen kommune
Der er store forventninger, men også meget på spil, når den socialdemokratiske regering til februar fremsætter et forslag til en ændring af udligningen mellem landets rige og fattige kommuner.
En rundspørge viser, at syv ud af ti borgmestre forventer, at den kommende reform af udligningssystemet vil sende flere penge til netop deres kommune.
Den er foretaget af nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af KL. 64 borgmestre har svaret, 46 borgmestre svarende til 72 procent siger ja.
Borgmester i Assens Søren Steen Andersen (V) mener, at Assens er værdigt trængende.
- Hvis udligningsloven skal leve op til sit formål, om at alle kommuner skal kunne tilvejebringe nogenlunde det samme serviceniveau til nogenlunde den samme skat, så er det klart, at vi må stå til at få flere penge, siger Søren Steen Andersen.
Assens budgetterer næste år med at bruge 40 millioner kroner mindre, end de egentlig har lov til på service og knap 100 millioner kroner mindre på anlæg.
Også i Halsnæs Kommune forventer borgmester Steffen Jensen (S) flere penge til den ydre egn af Sjælland.
- Halsnæs er en af de kommuner, der helt faktuelt har et større strukturelt underskud end andre kommuner. Så hvis landet skal hænge sammen, og der skal være nogenlunde lige muligheder for at levere service, så forventer jeg klart flere penge, siger Steffen Jensen.
Heller ikke Halsnæs Kommune har råd til at udnytte deres andel af servicerammen.
Men de forventningsfulde borgmestre kan ikke alle få deres ønsker opfyldt i en udligningsreform, lyder svaret fra Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Det tror jeg ikke, de skal regne med. Systemet er grundlæggende et nulsumsspil, så hvis nogen skal have mere, skal andre have mindre. Det er svært at forestille sig, at syv ud af ti får deres ønsker opfyldt, siger Kurt Houlberg til Ritzau.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh kan heller ikke få regnestykket til at gå op.
- Det burde have været omkring 50 procent af kommunerne, hvis forventningerne skulle stemme overens med det, der er muligt. Ellers skal der friske penge ind i udligningen.
- Det kan man selvfølgelig ikke udelukke, men hvis man spørger ministeren, så bliver svaret nok som udgangspunkt nej, siger Per Nikolaj Bukh til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
En tredjedel af landets borgmestre tror ikke på, at det vil lykkes regeringen at lave en reform inden næste kommunalvalg.
Det lykkedes ikke for den tidligere VLAK-regering i sidste valgperiode.
- Dybest set var den daværende VLAK-regering dybt uenige internt. Venstre stod slet ikke bag ved det udspil, der kom, og derfor tror jeg, at man begår en stor fejl analytisk, hvis man tror, at det udspil, vi så sidste gang, var udtryk for Venstres politik.
Selv med en ny aftale, tror redaktøren dog ikke på, at man har hørt det sidste til debatten om udligningssystemet.
- Kommunerne er så økonomisk pressede, at de kommuner, som ikke får nogen penge - og det, tror jeg, ender med at være mellemgruppen af provins- og landkommuner - vil stadig være meget utilfredse. Det er en sag, vi kommer til at høre mere om, men jeg tror også, at regeringens strategi er at blive enige med Venstre hurtigt og fremlægge et forslag, som der reelt er flertal for, få det gennemført og så få balladen overstået i god tid inden de kommende kommunevalg og folketingsvalg.
Opgør: Fynske borgmestre forventer retfærdighed
På Fyn er der store forventninger til retfædighed, når Folketingets forhandlinger om udligningssystemet begynder til næste år.
Syv ud af ti borgmestre forventer at få flere penge til kommunekasserne, når udligningsreformen til næste år skal genforhandles. Det gælder også for flere af de fynske borgmestre.
Udligningsreformen har til hensigt at skabe lige forudsætninger for kommunerne, uanset hvor de befinder sig i landet, så borgerne kan forvente den samme kommunale service, men sådan forholder det sig ikke længere, siger borgmestrene.
- Der er større spænd i, hvor stor skatteudskrivning man har. Og der er også et større spænd i, hvilken service man kan tilbyde sine borgere, siger borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune, og tilføjer, at spændet er vokset de senere år.
- Det er sådan at når du har høj skat, så har du lav service, og så du har lav skat, så har du høj service. Og det har aldrig været meningen med udligningsloven. Det kan man læse på side 1 i udligningsloven for at få bekræftet, siger Søren Steen Andersen.
Søren Steen Andersen har tidligere kridtet banen op og til mediet Kommunal Sundhed blandt andet sagt, at "... hvis status quo fortsætter, vil vi også i fremtiden være nødt til at skære i kernevelfærden og droppe store dele af vores forebyggende indsats".
Fakta
Hidtil har den kommunale udligning været et såkaldt nulsumsspil, hvor man flytter penge mellem kommunerne. Hvis den model fortsætter, bliver det svært at få regnestykket til at gå op, hvis syv ud af ti vil have flere penge.
Pilen peger mod øst
På Fyn peger pilen ét sted hen, hvis udligningen skal være mere retfærdig. Og det er mod øst og hen over Storebælt.
- Hovedstadskomunerne har i gennemsnit en lavere skatteprocent og bruger flere penge på velfærd end os andre.
- Så det er der, man primært skal kigge hen. Der kan også være enkelte andre kommuner, men der er i øjeblikket et misforhold mellem hovedstaden og resten af landet, når vi ser på nøgletallene, siger Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det giver Søren Steen Andersen sin sydfynske kollega ret i og tilføjer, at det ikke giver mening, at der er 34 kommuner rundt om hovedstaden, som - oveni det udligningsssystem som alle landets 98 kommuner er en del af -, har deres eget udligningssystem.
- Du er nødt til at have det hele lagt ud på bordet og have kigget på, hvordan ser kommunerne ud, hvad er det for nogen indkomststørrelser man har, når man bor her eller der og hvad er behovene rundt omkring, påpeger Søren Steen Andersen.
Højere skat end gennemsnittet
Alle Fynske kommuner har et højere skattetryk end landsgennemsnittet. Det vil borgmester Morten Andersen (V), Nordfyns Kommune, gerne have ændret, så man kommer på niveau, og det kommer til at koste.
- Jeg synes, at med det serviceniveau vi præsterer, der bør vi også kunne have en skatteprocent der er på landsgennemsnittet.
- Så hvis den skal være det, så vil det svare til at Nordfyns Kommune skal have omkring 40 til 45 millioner kroner mere fremadrettet for, at kunne sænke skatten til landsgennemsnittet. Det svarer til én skatteprocent.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
Asta omdanner ikonisk "gå-ud-sted" til techno og lysshow
Asta Leonora Sandvad arrangerer fester, du normalt ikke møder, torsdag aften på Boogies. Under navnet Thursday Rave Club bliver rammerne på Boogies i Odense omdannet til en hyldest af techno og det fælleskab, der følger med. Det handler i stor grad om en fælles kærlighed for den musik, og det miljø som hører til den musik, fortæller Asta Leonora Sandvad. Forestillingen om technomiljøet er, at det er et sted, hvor der bliver taget mange stoffer, og at mange drikker sig fra sans og samling. Asta Leonora Sandvad fortæller også, at hun oftere ser folk, der er ædru til arrangementerne, end folk, der vælter rundt fulde og påvirkede. Hun tilføjer, at det er en misforståelse om miljøet, som hun ofte oplever.
LYD
DEL
LYD
DEL
Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul
kopieret!
Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.
Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.
I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.
Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag
kopieret!
Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.
I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.
Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.
Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.
Magtesløse sønderjyder
På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.
Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.
Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.
Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.
Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.
Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.
Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.
I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.
Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her