Uffe Ellemann-Jensen er død, 80 år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den tidligere toppolitiker Uffe Ellemann-Jensen er natten til søndag sovet ind efter længere tids sygdom.
Danmarks tidligere udenrigsminister og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er søndag sovet ind. Det oplyser Venstre.
Den tidligere toppolitiker er sovet ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, Alice, og sine fire børn, Claus, Helene, Karen og Jakob samt ti børnebørn.
Sidste år fortalte Uffe Ellemann-Jensen til Kristeligt Dagblad, at en gammel kræftsygdom igen var begyndt at vise sig.
Mandag blev han indlagt på Rigshospitalet, og hans søn og nuværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen forlod torsdag Folkemødet på Bornholm for at være sammen med sin far.
Uffe Ellemann-Jensen var født i Haarby. Han blev 80 år.
Uffe Ellemann-Jensen kom med en fortid som journalist for DR og Børsen ind i Folketinget i 1977 og fik en fremtrædende rolle i dansk politik.
I 1982 blev han udenrigsminister under Poul Schlüter (K), og to år senere blev han formand for sit parti, Venstre.
Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister, da Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten, som ville forandre EF-samarbejdet til unionen EU.
Efterfølgende var han med til at få det danske EU-medlemskab i hus i kombination med fire danske forbehold for EU-samarbejdet. Det til trods for, at forbeholdene aldrig blev hans kop the.
Uffe Ellemann-Jensens berømte citater
- If you can't join them, beat them, blev muligvis Uffe Ellemann-Jensens mest ikoniske kommentar gennem tiden.
Tidligere formand for Venstre og mangeårig udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var notorisk kendt for sine gyldne citater gennem årene.
Her er syv citater, som den nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen har stået bag:
* Sagt under interne uroligheder i Venstre i 1979:
- Det er bedre at have rene negle end jord mellem ørerne.
* Sagt om Maastricht-aftalens forkastelse og Danmarks europamesterskab i fodbold i 1992:
- If you can't join them, beat them.
* Sagt om sit ikoniske citat om Maastricht-aftalens forkastelse og Danmarks EM-sejr - et citat, som han ifølge sig selv havde forbedret meget grundigt:
- Skal man improvisere, skal det være godt forberedt
Dagen inden folketingsvalget i 1998 var Uffe Ellemann-Jensen den 10. marts på forsiden af Ekstra Bladet. Her blev han citeret for et citat, han angiveligt aldrig selv har sagt.
Alligevel er det et citat, som kom til at forfølge ham, og en forside, som ifølge nogle ligefrem var med til at koste Uffe Ellemann-Jensen valgsejren og statsministerposten:
- Den er hjemme.
* Skrevet om Muhammed-tegningerne:
- Min gamle, kloge far sagde engang: Ytringsfrihed er en ret til at skrive og tale, ikke en pligt! Men naturligvis: Ytringsfriheden er i sin natur ubegrænset, og den gælder for alle, også de dumme og provokerende.
* Sagt om Jyllands-Posten også i forbindelse med Muhammed-tegningsdebatten i 2008:
- Nu må flæberiet høre op. Nu er jeg træt af at blive svinet til i jeres spalter. Så må I lægge sag an mod mig, hvis I tør.
* Sagt om udlændingedebatten i 2013:
- Jeg er opdraget i et frit og liberalt hjem. Jeg har aldrig følt mig truet af andre kulturer, andre kulører eller andre måder at tænke på. Om 30 år vil der være stadig flere kulører i hovedet på de folk, der går rundt på vores gader. Og vi vil selv bevæge os meget mere rundt. Det er også nødvendigt, at vi åbner os, hvis vi stadig vil stå stærkt til den tid.
* Sagt om en kommentar fra politisk kommentator Hans Engell i 2021:
- Det er - undskyld mit franske - noget forbandet vrøvl. Der er bestemt også svinebønder og kvægbønder, som går i rene støvler og tøj. Dem finder du nok flest af, så derfor er det noget vrøvl.
Kilder: Altinget, B.T., DR, Ritzau.
If you can't join them ...
Da danskerne 1. juni i år skulle stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet, begejstrede udsigten til at gøre et af forbeholdene til fortid derfor Uffe Ellemann-Jensen.
- Jeg har ventet i 30 år, så det var et skønt øjeblik endelig at kunne gøre noget for at slippe af med det elendige forbehold, som jeg jo selv var den, der skulle handle på plads. Ih, det har naget mig i alle de år, sagde han til TV 2 på valgdagen.
Det danske nej til Maastricht-traktaten faldt sammen med, at det danske landshold i fodbold vandt Europamesterskabet i 1992.
I den forbindelse blev Uffe Ellemann-Jensen også bagmand til et af dansk politiks mere kendte citater, da han på vej ind til et møde med de andre europæiske ledere ytrede:
- If you can't join them, beat them (hvis du ikke slutte dig til dem, så vind over dem, red.)
I et opslag på Facebook skriver sønnen og Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, at hans far påvirkede mere end de fleste.
- Han blev 80 år, og han levede et langt og fantastisk liv, hvor han både nåede, oplevede og påvirkede mere end de fleste, skriver Jakob Ellemann-Jensen.
NEKROLOG: Politisk kæmpe og Danmarks ansigt udadtil
"Den er hjemme" er et af de mest kendte citater i dansk politik nogensinde, selv om manden, som er citeret for at sige ordene, rent faktisk aldrig sagde dem.
Men legendarisk er Ekstra Bladets forside fra 1998 under folketingsvalgkampen. Der stod "Træt og sejrssikker Uffe i nat: Den er hjemme".
Den "Uffe", som der blev refereret til, var den daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen, der rakte ud efter statsministerposten. Et billede af Uffe Ellemann-Jensen fyldte det meste af omtalte forside sammen med teksten.
Missionen glippede dog, og Poul Nyrup Rasmussen (S) kunne fortsætte som statsminister.
Men selv om Uffe Ellemann-Jensen, som døde søndag i en alder af 80 år, aldrig blev statsminister, vil han blive husket som en af de største profiler i dansk politik nogensinde.
Både for det han opnåede politisk, for sine rappe replikker og sin humor, for sine mange kendte citater, altså dem han rent faktisk sagde, og altså også for ét meget kendt citat, som han aldrig havde sagt, men som der stadig den dag i dag bliver henvist til i mange politiske sammenhænge. I særdeleshed i forbindelse med valg.
- Billedet er jo ikke til at løbe fra. Men teksten - den er hjemme - var ikke noget, jeg har sagt. Så dum var jeg trods alt ikke, sagde Uffe Ellemann-Jensen engang i et interview med DR om forsiden.
- Men det var journalistens konklusion på det hele. Så det var altså ikke mig, der sagde det. Jeg bandede den forside langt væk. Og det var der mange andre, der også gjorde, tilføjede Uffe Ellemann-Jensen.
Han var Venstres formand i 14 år fra 1984 til 1998.
Uffe Ellemann-Jensen personificerede i mere end ti år Danmarks udenrigspolitik. Han var udenrigsminister i en forandringens tid, fra 1982 til 1993, hvor jerntæppet i Europa faldt, og nye nationer skød frem.
Inden den politiske karriere begyndte, var den cand.polit.-uddannede Uffe Ellemann-Jensen gået journalistvejen. Blandt andet i DR og med en kort periode som ansvarshavende chefredaktør på Børsen.
Men ligesom sin far, journalisten Jens Peter Jensen, blev Uffe Ellemann-Jensen medlem af Folketinget for Venstre.
Det var i 1977, da Venstre fik et katastrofevalg og blev halveret fra 42 til 21 mandater i Folketinget. Men blandt de udvalgte var Uffe Ellemann-Jensen, der hurtigt skulle gøre stor karriere i partiet.
Året efter valget blev den veltalende journalist politisk ordfører, og i 1984 kunne han sætte sig til rette i formandsstolen hos Venstre.
Allerede i 1982 var Uffe Ellemann-Jensen blevet udpeget som udenrigsminister i Firkløverregeringen under ledelse af daværende statsminister Poul Schlüter (K), hvis parti dengang var storebror i blå blok.
Det skulle der siden blive lavet om på i Uffe Ellemann-Jensens periode som Venstre-formand.
Hans tid som udenrigsminister blev også kendetegnet af de mange såkaldte politiske næser, det vil sige kritik, han blev udstyret med af et flertal i Folketinget. Hverken næser eller den dertilhørende kritik gjorde dog indtryk på Uffe Ellemann-Jensen.
TV 2 kunne i 2010 fortælle, at Uffe Ellemann-Jensen var blevet udstyret med ikke færre end 80 næser i sin tid som minister.
Det skete ikke mindst i sikkerhedspolitikken i 1980'erne, hvor et politisk flertal var uenig i den linje, som regeringen med den glødende Nato-tilhænger Uffe Ellemann-Jensen førte.
Flertallet pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet, hvilket han ikke brød sig om. Selv kaldte Uffe Ellemann-Jensen næserne for "hædersnæser".
- Jeg førte en klar Nato-politik. Og der var et folketingsflertal, der ikke var rigtig kloge. Det kunne jeg så ikke lige tage hensyn til, sagde Uffe Ellemann-Jensen i 2010 til TV 2.
Uffe Ellemann-Jensen, der også var premierløjtnant af reserven, var i 1995 klar til at forlade dansk politik, da Nato skulle finde en ny generalsekretær. Men Frankrig sagde nej, og så gik posten til spanske Javier Solana.
I 1998 var Uffe Ellemann-Jensen tæt på at blive statsminister ved folketingsvalget, men socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen beholdt i sidste ende posten med snæver margin.
Mange politiske iagttagere har spekuleret i, hvis og i så fald hvor meget "Den er hjemme"-forsiden havde af indflydelse på valgresultatet dengang.
Uffe Ellemann-Jensen takkede af som formand for Venstre kort efter valget og forlod Folketinget efter valget i 2001. Han havde på det tidspunkt siddet i Folketinget i knap 25 år.
Han helligede sig derefter bestyrelsesarbejde og skrev adskillige bøger.
Samtidig øsede han af sin viden i tv-programmet "Ellemann/Lykketoft" sammen med den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft, som han også skrev samtalebogen "Du Store Verden" med.
Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, Alice, og sine fire børn, Claus, Helene, Karen og Jakob samt ti børnebørn.
Blandt børnene er Karen Ellemann og Jakob Ellemann-Jensen begge gået i fars fodspor som medlemmer af Folketinget for Venstre. Sidstnævnte endda som Venstres nuværende formand og statsministerkandidat forud for det næste folketingsvalg.
- Den tillid, som mange gode mennesker har vist dig i dag, vil du kunne leve op til. Det ved jeg, sagde Uffe Ellemann-Jensen i en videohilsen til Jakob Ellemann-Jensen, da sidstnævnte tilbage i 2019 blev valgt som Venstres formand.
- Du er ikke bare blevet partiformand, du er blevet leder af en stor folkelig bevægelse, som en dag igen vil komme til at lede Danmark, lød det videre.
Uffe Ellemann-Jensen var stolt over at se sin søn som Venstres formand.
- Det kan være en ensom post ved rorpinden, især når det stormer, men der er jeg tryg ved at have dig på den rorpind og til at sætte kursen. Må vinden fylde dine sejl, var de afsluttende ord fra Uffe Ellemann-Jensen til sønnen dengang.
Nu er de sidste ord sagt fra Uffe Ellemann-Jensen, der gennem længere tid har været syg af kræft.
På Folkemødets åbningsdag, 16. juni, skrev Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann på Facebook, at deres far var blevet indlagt på Rigshospitalet, og at de var taget hjem for at være sammen med faren og resten af familien.
- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde Uffe Ellemann-Jensen til Berlingske i marts i år.
Og han tilføjede:
- Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode.
BLÅ BOG: Ellemann vandrede fra Børsen ind i Folketinget
Før Uffe Ellemann-Jensen satte sig på posten som udenrigsminister, var han blandt andet redaktør på Børsen.
En af dansk politiks mest markante skikkelser er død.
Tidligere formand for Venstre og mangeårig udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er natten til søndag død efter længere tids sygdom. Han blev 80 år.
Her er blå bog om Venstres tidligere formand og Danmarks forhenværende udenrigsminister:
* Navn: Uffe Ellemann-Jensen.
* Født: 1. november 1941 i Haarby, Fyn.
* Død: 19. juni 2022.
* Søn af: folketingsmedlem og redaktør Jens Peter Jensen og Edith Ellemann.
* Uddannelse:
1960: Student fra Birkerød Statsskole.
1962-1969: Cand.polit. ved Københavns Universitet.
* Erhvervskarriere:
1962-1964: Ansat ved Forsvarsstaben.
1964-1967: Sekretær i Kødindustriens Fabrikantforening.
1967-1970: Journalist på Berlingske Aftenavis, leder af erhvervsredaktionen 1969-1970.
1970-1975: Økonomisk-politisk medarbejder ved DR's TV-Aktualitetsafdeling.
1975-1976: Ansvarshavende redaktør på Børsen.
* Parlamentarisk karriere:
1977: Stillede op til Folketinget for Venstre i Aarhus.
1978-1982: Venstres politiske ordfører.
1979: Blev medlem af partiets hovedbestyrelse.
1982-1993: Udenrigsminister.
1984-1998: Formand for Venstre.
2001: Forlod Folketinget.
1995-2000: Præsident for Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa (Alde).
* Udvalgte tillidshverv:
1993-2012: Formand for Det Udenrigspolitiske Selskab.
1993-2002: Bestyrelsesmedlem i Royal Greenland.
1996-1999: Bestyrelsesmedlem i Danmarks Nationalbank.
2002-2006: Bestyrelsesformand for Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder.
2002: Tildelt storkorset af Dannebrogordenen.
* Andre roller:
Har haft en fast blog på Berlingske og har været benyttet som kommentator om særligt udenrigspolitik.
Var sammen med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft vært på udenrigsmagasinet "Ellemann & Lykketoft" på TV 2 News.
Er forfatter til en lang række bøger.
* Privat: Efterlader sig hustruen Alice Vestergaard samt fire børn: Claus Ellemann-Jensen (født 1966), Helene Ellemann-Jensen (født 1967), Karen Ellemann (født 1969) og Jakob Ellemann-Jensen (født 1973).
Kilder: Folketinget, danmarkshistorien.dk, Altinget, Ritzau
246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning
kopieret!
En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.
Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.
Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.
- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.
- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.
Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.
Gammel gård i dårlig stand
Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.
Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn.
En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner.
Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.
Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.
“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”
Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.
- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.
Ville opføre rækkehuse
Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.
Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.
Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Her lå gården
Uheldigt med nedrivning
Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".
Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.
“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”
- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.
Tvangsauktion
Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.
- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.
Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.
- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.
Manglende lokalplan
Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.
- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.
Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.
Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.
23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.
- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.
Et "gap" for nedrivning
Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse. 26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.
- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.
For værdifuld til nedrivning
Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.
- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.
Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.
Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.
Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27
- 2014
Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg - 2018
Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden - August 2018
Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen. - 27. nov. 2018
Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning. - 9. januar 2019
§14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning. - 3. juli 2019
Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion - 12. september 2019
Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps - 23. juni 2020
Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan - 25. juni 2020
Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse - 26. juni 2020
Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning - 26. juni 2020
Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse - September 2020
Ejendommen rives ned
Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”.
Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”.
Unikt og vild stemning af gamle dage
Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.
- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.
Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse.
- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.
Styrelse: Undgå nedrivning
Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.
Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.
- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.
Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden
Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen.
Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.
- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.
Kan bygningen blive revet ned?
- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt. Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser.
Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.
- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam.
I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig.
Her voksede Morten Korch op
Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch.
Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.
Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter.
Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde.
Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt.
Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise.
"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag
kopieret!
En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.
Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.
PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg
kopieret!
Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.
Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.
Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.
På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.
Slog storalarm
Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.
I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.
På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.
Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.
For groft
Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.
Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.
Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.
Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.
Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.
Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.
Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.
Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain
kopieret!
Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.
Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.
Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.
En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.
GOG sejrer knebent mod bundhold
kopieret!
Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.
På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.
End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.
De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.
GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.
Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene
kopieret!
Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.
- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.
Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.
Kommune indfører gratis parkering
kopieret!
Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.
Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.
Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
LYD
DEL
LYD
DEL
Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist
kopieret!
En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.
Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.
Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.
Axelsen i spil til kæmpe hæder
kopieret!
Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.
Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.
Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.
Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager
kopieret!
En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.
Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.
En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her