Mens vi moderne (over)forbrugere køber nyt it-udstryr som aldrig før, så er vi svært dårlige til at skille os af med det igen.

I stedet for at smide det kasserede udstyr ud, gemmer vi gamle bærbare computere, smartphones og tablets hjemme i skabe og skuffer.

Og adfærden hos eleverne i 3.X. på Nyborg Gymnasium adskiller sig ikke synderligt fra flertallets. TV 2/Fyn satte klassen stævne for at finde ud af, hvor meget kasseret it-udstyr, de ligger inde med.

- Jeg har 12 gamle telefoner, to computere og en iPad liggende. Og så vidt jeg husker har min far to computere og fire telefoner liggende. Og min lillebror har en iPad og to computere, han heller ikke bruger til noget, liggende derhjemme, fortæller Rasmus Lisewski, der går i 3.X.

Selvom der for eksempel for telefonernes vedkommende bliver solgt toenhalv millioner om året herhjemme i Danmark, så kan forskerne konstatere, at de aldrig når frem til affaldsleddet.

Det betyder med andre ord, at it-udstyr hober sig op et eller andet sted. Og forskernes bedste bud er, at udstyret hober sig op derhjemme.

Og det er ærgerligt. Både for klimaet og for it-udstyrets ejere, fortæller Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær økonomi på Syddansk Universitet.

- Telefoner indeholder blandt meget andet både guld og sølv, så der ligger en kæmpe ressource, som slet ikke bliver brugt, når vi undlader at smide dem ud. Og for det it-udstyr, der slet ikke er i stykker, er det jo helt skørt, at man ikke sørger for at bringe det i spil igen. Der findes for eksempel firmaer, der lever af at købe brugt it-udstyr, rense det for data og sælge det igen, siger Henrik Wenzel.

Chris får 300 kroner for sin iPhone

Derfor havde vi bedt eleverne i 3.X. tage deres kasserede it-udstyr med i skole.

Til gengæld stillede vi med telefon-reparationsfiormaet iReps dygtigste tekniker - og nuværende salgschef - William Hammer.

Han fik til opgave at vurdere elevernes it-udstyr. Både hvad det ville koste at reparere, og hvad hans firma kunne finde på at byde eleverne for deres kasserede it-udstyr, hvis de skulle få lyst til at sælge det.

Chris Petersen havde taget sin gamle iPhone med. Den gik i stykker i januar, og siden har den bare ligget hjemme.

- Den gad bare ikke tænde en dag, og så tænkte jeg, det var tid til at få en ny, siger Chris Petersen.

Og hvad så, hvis vi ikke var kommet i dag, så var den bare blevet liggende?

- Ja, det tror jeg egentligt. Jeg havde ikke tænkt over det. Jeg vidste faktisk ikke engang, hvor den lå, da jeg skulle finde den her i morges, siger Chris Petersen.

William Hammers umiddelbare vurdering, efter at have skilt telefonen ad, var dog, at det formentligt bare var batteriet, der var stået af.

- Som udgangspunkt ville vi nok give 300 kroner for den her, hvis du kom ned med den, lød tilbuddet.

Chris Petersen var langtfra den eneste i klassen, som havde taget it-udstyr med, som iRep godt vil betale penge for.

Og det overraskede slet ikke William Hammer.

- Der er ekstremt mange, der køber en ny telefon uden at tænke på, at de faktisk kan sælge den gamle. Men det er jo spild. Jeg plejer at sammenligne det med biler. Hvis man køber en ny bil, så lader man jo ikke den gamle blive stående hjemme i indkørslen, siger William Hammer.

Telefoner belaster klimaet

I et klimaperspektiv peger professor Henrik Wenzel også på, at især it-udstyr bør bruges så længe som muligt.

- For it-produkter, og det er altså både bærbare pc-er og tablets og mobiltelefoner, udgør det at udvinde materialerne ved minedrift og fremstille selve apparatet cirka 80 procent af klimabelastningen. Når først apparatet er taget i brug, så er klimabelastningen til gengæld ikke ret stor. Og det betyder altså, at lige præcis for de produkter, der gælder det om at få så lang levetid som muligt, forklarer Henrik Wenzel.

Dagens lektion gav da også stof til eftertanke til eleverne.

Blandt andet til Emma Vitting Koch. Hun fik vurderet sin ellers godt brugte iPhone til et sted mellem 600 og 800 kroner.

- Jeg vidste ikke, at den var så meget værd. Jeg tror bare, jeg havde tænkt mig at gemme den gamle hjemme i skuffen, når jeg engang skulle have en ny mobil. Men det kan jeg mærke, at den ikke kommer til nu, når jeg har fået det her at vide, siger Emma Vitting Koch.

Et nyt rum er på vej til udsatte unge på Bastionen i Nyborg. Det nye rum - læringsrummet - skal give udsatte unge bedre rammer for deres udvikling. Donationen på en kvart million kroner kommer fra Føtex i Nyborg, der via Salling Fondene har gjort donationen mulig, lyder det i en pressemeddelelse.

Det nye læringsrum skal hjælpe ikke-uddannelsesparate og udsatte unge mellem 16-25 år.

De unge vil på Bastionen få mulighed for at prøve kræfter med at arbejde i den virkelige verden, og læringsrummet skal hjælpe dem med at finde det rigtige fodfæste til uddannelse og fremtidige job.

Unge mennesker skaber en særlig synergi

Hos Nyborg Kommune, som også har del i projektet, får det nye læringsrum en varm velkomst.

- Samarbejdet og donationen fra Føtex er endnu et eksempel på, at vi skal tænke nyt og anderledes for at løse de udfordringer, vi står med i forhold til de udsatte unge. Vi har store forventninger til projektet, og er glade for, at Salling Fonden har set mulighederne i netop vores ide, siger borgmester i Nyborg, Kenneth Muhs.

For daglig leder på Bastionen, Tue Fabricius, giver donationen mulighed for at føje endnu en dimension af mangfoldighed til kulturhuset.

- Vi har allerede i dag et samarbejde med produktionsskolen i Søndersø, og de unge mennesker skaber en særlig synergi i huset.

- Min fornemmelse er, at vores hus og de mange mennesker, der bruger huset, giver de unge mennesker en helt ny dimension og en række positive oplevelser, uden at det hverken ligner en skole eller en klassisk arbejdsplads. Donationen giver os nu mulighed for at skabe et helt unikt tilbud til de unge, forklarer Tue Fabricius.