Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboerne på landets plejecentre er isolerede og må ikke få besøg af pårørende på grund af smittefare fra corona. Derfor vil Kerteminde Kommune nu udstyre borgerne på byens plejehjem med iPads, så de ældre kan opretholde kontakten med pårørende over nettet.
Så længe Danmark er lukket ned, skal borgere på Kerteminde Kommunes plejehjem kunne komme i kontakt med sin familie ved hjælp af programmer som Facetime og Skype.
Det mener kommunens borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
- Vi står i en situation nu, hvor der ikke kan komme besøgende ind på plejecentrene. Det kan gøre beboerne ensomme og pårørende utrygge i forhold til, hvordan det går med deres nærmeste, fortæller han.
Erik frygter coronavirus på plejehjem: - Det er ikke godt med snotklude på bordene
Der passes ekstra godt på de ældre på de fynske plejehjem på grund af coronavirussen. Erik Rasmussen frygter, at han og de andre beboere ikke ville kunne klare det, hvis de bliver smittet.
Coronavirus er farligst for ældre og svage mennesker, viser en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der bliver passet ekstra godt på de ældre på landets plejehjem.
- Jeg er bange for, at de ældre herovre skal få virussen, siger Erik Rasmussen, der bor på Plejecenter Egevang i Ullerslev.
Plejecentret i Nyborg Kommune har som mange andre stillet ekstra meget håndsprit frem, så beboere, personale og besøgende kan mindske risikoen for, at smitten spreder sig.
Besøgende mødes af stopskilt
Sundhedsstyrelsen har siden tirsdag rådet folk, der har rejst i eksempelvis Kina, Norditalien eller andre steder, hvor coronavirussen har spredt sig mest, til at holde sig væk fra sygehuse og plejehjem de første 14 dage efter hjemkomsten.
På Plejecenter Egevang i Ullerslev følger man Sundhedsstyrelsens anbefalinger med et stopskilt ved indgangen.
- Besøgende på plejecentrene bliver mødt med en plakat om, at vi beder dem om ikke at komme ind, hvis de har været i risikoområder inden for de seneste 14 dage, siger Birgitte Toft, der er områdeleder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Nyborg Kommune.
- Stopskiltet indikerer, at her bør du lige bremse op og læse, og så har vi sat håndsprit inden for døren, tilføjer centerleder Rikke Berg Petersen på Egevang, hvor beboerne har fået gode råd med på vejen til at undgå smitte.
Dårlig idé med klude på bordene
Det glæder Erik Rasmussen, der frygter, at han eller andre på plejehjemmet ikke ville kunne klare at blive smittet med coronavirus.
- Hvis vi får det, er det ikke sikkert, vi kan stå igennem med det, siger Erik Rasmussen.
- Jeg er bange for at få smitten. Derfor passer jeg på, og ligesom de andre sørger jeg for at holde mig ren og desinficere mig. At pudse næse og så lægge alle kludene på bordene, er heller ikke godt, forklarer plejecenterbeboeren.
Statens Serum Institut: Alvorlig sygdom for ældre
Dødsraten for personer over 80 år er ifølge WHO på 21,9 procent i Kina. Det er endnu for tidligt at sige, hvordan en tilsvarende dødsrate ser ud i Europa.
Statens Serum Institut følger nøje udviklingen i spredningen af coronavirus.
Steen Ethelberg, der er afsnitleder på Statens Serum Institut, mener, det er klogt af plejehjemmene at passe ekstra godt på de ældre i disse tider.
- Det er en sygdom, der især er alvorlig for ældre mennesker og folk med anden alvorlig sygdom i forvejen, og derfor vil det naturligvis give mening at prøve at beskytte de mennesker på plejecentre og hospitaler, siger Steen Ethelberg.
Så mange er blevet smittet i Danmark
Yderligere fem personer er i løbet af torsdagen blevet testet positiv for covid-19 i Danmark.
Dermed er antallet af smittede danskere på 20. Samtidig er 286 danskere i karantæne - en stigning på 74 i forhold til torsdag morgen. Den første dansker, der blev smittet, Jakob Tage Ramlyng, er torsdag aften blev meldt rask.
Flere af de smittede er blevet testet positiv efter rejser til Norditalien, som er det område i Europa, hvor coronavirussen på nuværende tidspunkt er mest udbredt.
Hvis du bliver syg
- Covid-19 kan vise sig med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær.
- Symptomerne ses op til 14 dage, efter man er udsat for smitte.
- Hvis du inden for de seneste 14 dage har været i et land med covid-19-smittespredning, eller hvis du har været i tæt kontakt med en person med covid-19, så ring til lægen, hvis du er syg.
- Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Derfor har kommunen nu taget initiativ til, at alle borgere på kommunens plejehjem skal have adgang til internettet kvit og frit.
- Fysisk ligger internettet jo derude i forvejen. Indtil nu har det været et tilbud, som kan tilkøbes når man flytter ind på plejecentrene, men nu synes vi som kommune, at det kunne være et godt tiltag, at det bliver tilgængeligt for alle, siger borgmesteren.
Klar til at hjælpe beboerne
På Birkelund Plejecenter i Langeskov synes de, at det er en god idé med gratis internet, og de har nu indkøbt fire iPads til beboerne.
- Vi tænker rigtigt meget i, hvordan vi kan få en mere normal hverdag igen. Lige nu har vi det godt. Vi er underbemandede, men vi er ikke kritisk ramt endnu, så må vi gøre det så godt vi kan for beboerne, fortæller leder af plejecenteret, Mette Bastholm og fortsætter:
Tomme plejecentre skal i brug: Patienter sendes tidligere hjem fra sygehusene
Både Nordfyns Kommune og Odense Kommune arbejder på at frigøre plads til coronasmittede i sygehusene. Det skaber begejstring på OUH.
Først skulle kommunerne løse problemet med lukkede skoler og vuggestuer. Nu gør de sig klar til at tage imod patienter fra sygehusene for at gøre plads til coronasmittede.
Mandag flyttede seks borgere ind på Fredensbo-centeret i Særslev, men det er kun midlertidigt.
- Det, vi gør, helt lavpraktisk, er, at vi arbejder på at udvide vores kapacitet af midlertidige pladser – altså boliger, hvor vi kan have folk boende, mens de er så syge, at de har brug for professionel og sundhedsfaglig hjælp, fortæller Judith Poulsen, der er chef for sundhed og rehabilitering i Nordfyns Kommune.
Nordfyns Kommune forbereder sig på pres på sygehusene, og som et led i den plan, har de lavet midlertidige boliger på Fredensbo i Særslev.
- Dem, der kan være her, kan komme fra sygehuset, hvor man siger, at vedkommende har brug for sundhedsfaglig observation og vedkommende kan ikke være i eget hjem, fortæller Judith Poulsen.
Nordfyn er ikke alene
Det er ikke kun Nordfyn, der forsøger at aflaste sygehusene på Fyn. Også i Odense gør de en indsats for at frigøre plads til coronasmittede på sygehusene.
- Vi forbereder hele vores store drift til at kunne tage sig af situationen både hygiejnemæssigt og med værnemidler, fortæller chef for sundhed i Odense Kommune, Charlotte Scheppan.
Også Odense Kommune vil frigøre pladser på sygehusene ved at tilbyde midlertidige pladser i kommunen.
- Vi har 20 pladser klar ude på et plejecenter, vi nedlagde sidste år. De er klar til at blive taget i brug, fortæller hun.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at en ordning som den, de indviede mandag i Særslev, bliver nødvendig. Det kan også gøres på andre måder, forklarer hun.
- Vi kan klare rigtig meget, også hos folk som bor alene, ved at skabe de rette hygiejnemæssige og værnemæssige forhold.
OUH får travlt
Det er initiativer, der bliver brug for.
- Det kan være nødvendigt at flytte nogle af de patienter, vi har i forvejen, hjem til kommunerne lidt tidligere for at frigive plads til den her ekstra mængde syge, vi vil få i den her periode, fortæller lægelig direktør for OUH, Michael Dall.
Derfor er det en god idé at frigøre pladsen. Man skal som patient dog ikke være nervøs for, at man bliver sendt hjem uden at være klar til det, fortæller den lægelige direktør.
- I stedet for at komme hjem på femtedagen, kan det være, at man kommer hjem på fjerdedagen, siger Michael Dall.
Kommunerne er også klar til at gøre endnu mere for at lette presset på sygehusene.
- Vi er i tæt dialog med regionen om, hvad er det, de forventer. Vi er så forberedte, som vi kan være på nuværende tidspunkt med det, vi kender. Så tager vi den derfra, siger Judith Poulsen.
Borgmestrene har kapacitet
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, er indtrykket, at borgmestrene i de fynske kommuner har styr på situationen.
- I flere kommuner er man nu begyndt at se sig omkring efter ledig kapacitet i form af kommunale boliger og tidligere plejehjem. Det er der for eksempel i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Nyborg Kommune. Der er et demenscenter, der er under ombygning, som også kan bruges.
De patienter, der vil blive sendt ind i de midlertidige boliger, vil få brug for behandling i hjemmet, men ifølge borgmestrene skal det nok gå, forklarer Jesper Buch.
- Der er meldingen altså, at det skal vi nok blive i stand til at håndtere.
Det er dog ikke frygten for manglende kapacitet, der fylder hos de fynske borgmestre.
- Den største frygt lige nu er, at sundhedspersonalet bliver smittede. Der skal jo være nogen medarbejdere, sygeplejersker og hjemmehjælpere, der skal tage sig af de patienter, der bliver udskrevet.
Derfor har flere af kommunerne også rakt ud efter hjælp.
- I flere kommuner har man gjort det, at man har rakt ud efter pensioneret sundhedspersonale, for at høre om de vil kunne træde ind. Det, jeg har forstået, det er, at hjælpsomheden er stor, fortæller han.
Se hele Jesper Buchs analyse her:
- Vi er meget opmærksomme på, at de ikke må blive ensomme af at være her. Vi er deres familie lige nu, mens vi er arbejde.
For dem, er det ikke helt fremmed at skulle hjælpe beboerne med at komme i kontakt med deres pårørende.
- Vi bruger det jo faktisk lidt allerede. Der er nogen der har ringet op fra min telefon, hvor de har facetimet mens jeg har holdt mobilen, siger Mette Bastholm.
Det kan skabe gode oplevelser for både beboere og pårørende, men også for det plejepersonale, der passer på de ældre
- Det har været sjovt at stå som mellemmand, når beboerne kigger op på en og smiler. Vi får nogle gode ting med i den her situation, som er specielle for os alle sammen, fortæller hun.
Sættes i gang i løbet af ugen
Beslutningen om at tilbyde plejehjemsbeboerne gratis internet blev truffet i mandag, fortæller borgmester Kasper Ejsing Olesen.
- Jeg ved ikke, om det er nået helt ud på plejecentrene endnu, men nu, hvor Danmark skal være lukket et par uger mere, så giver det endnu mere mening at gøre det, siger han
Selvom de først lige har fået besked, er plejecentrene dog i fuld gang med at forberede sig.
- Vi skal dog lige finde ud af rent praktisk, hvordan vi gør det her, fortæller plejehjemslederen.
Fire unge mænd forsøgte en decembernat i 2023 at detonere en så stor bombe, at den kunne have slået flere mennesker ihjel. Deres plan mislykkede dog, og sprængladningen gik aldrig af.
Nu risikerer de fængsel på livstid i en stor og alvorlig sag, der skal for retten i næste måned.
Tirsdag kom det imidlertid frem, at Fyns Politi har anholdt endnu fire personer i sagen. De fremstilles i grundlovsforhør 9.30 onsdag.
Men de fire tiltalte, som skal for retten i februar, udsatte potentielt mange mennesker for fare. Hvis bomben var eksploderet ude på gaden, ville den have været livsfarlig for folk ud for den.
Det vurderer Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
- Når man laver sprængninger i fredstid, er den militære sikkerhedsafstand for en 5 kilo sprængladning på murværk en radius på 600 meter. Hvis man er tættere på end 100 meter, er der betydelig risiko for at komme til skade, siger Peter Hald.
TV 2 Fyn har fået aktindsigt i anklageskriftet mod de fire unge mænd, og her bliver man klogere på, hvad det var for en 4,434 kilo tung bombe, de tiltalte ville sprænge i luften.
Kan få mindre bygninger til at falde sammen
Det var plastisk sprængstof af mærket Fordyn Dynamite, og begynder man at læse om det, finder man ud af, at det blandt andet bruges til at sprænge klipper og beton i stykker.
Det er med andre ord kraftige sager.
Peter Hald fortæller også, at sådan en bombe kan få mindre bygninger til at falde sammen, og placerer man den op ad en mur, vil den sprænge et så stort hul, at en mand kan kravle igennem det bagefter. Var den eksploderet ude på Nyborgvej, kunne den have slået folk på gaden ihjel med trykvirkningen og nedfaldende bygningsdele.
- På indersiden af muren ville den også være livsfarlig på grund af trykvirkningen og flyvende mursten. Den ville rive et stort hul i muren og sende murbrokker ind i bygningen, siger han.
- Man skal ret tæt på en “lille” ladning på 5 kilo for at blive slået ihjel af trykket. Sprængstykker når meget længere, men med dem er det tilfældigt, om du bliver ramt.
To varetægtsfængslet: Forsøgte at sprænge bombe i Odense
To mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter forsøg på bombesprængning med plastisk sprængstof i Odense.
Fyns Politi gennemførte lørdag en aktion, hvor fem personer blev anholdt mistænkt for forsøg på bombesprængning.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
To mænd på 18 og 19 år er efter aktionen blevet sigtet for sammen med flere gerningsmænd at forsøge at lave en bombesprængning, ved at have placeret plastisk sprængstof på Nyborgvej i Odense den 30. december 2023 klokken 03.30, fremgår det af pressemeddelelsen. De andre tre personer er blevet løsladt.
Politikredsen vil ikke fortælle hvor stor mængden af sprængstof i bomben var, men ifølge Ekstrabladet var der 4,5 kilo plastisk sprængstof, som skulle være antændt med et kanonslag.
Fyns Politi fik fredag eftermiddag de to sigtede varetægtsfængslet, efter et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg som startede klokken 13.30. Varetægtsfængslingen skal foreløbigt vare i fire uger, oplyser politiet til TV 2 Fyn.
På Nyborgvej i Odense, hvor sprængningen blev afværget, holder bandegrupperingen NBV til. Banden er ifølge en risikovurdering fra NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) i åben konflikt med Vollsmose-banden V.O.
Politiet har dog ingen kommentarer til TV 2 Fyn om, hvorvidt det er bandekriminalitet der er tale om i forbindelse med gårsdagens episode. Fyns Politi ønsker generelt ikke at kommentere yderligere på den igangværende efterforskning, lyder det.
Plastisk sprængstof
Plastisk sprængstof har en konsistens som marcipan, der kan formes og anbringes på steder, hvor eksempelvis dynamit ikke kan anvendes. Sprænggelatine, som er nitroglykol gelatineret med cellulosenitrat, er det mest almindelige plastiske sprængstof, ifølge lex.dk.
Sprængstoffet bruges primært i militære sammenhænge, men bruges også af private aktører til eksempelvis industrielle sprængninger. Det kræver dog tilladelse af politiet at opbevare og bruge sprængstoffet.
Flere gange i år er det lykkedes kriminelle at udløse eksplosioner ved beboelsesejendomme i Odense. Senest i Lærkeparken i Vollsmose, hvor en krysantemumbombe raserede en opgang. Det skete den 25. december.
Den 22. september blev en form for bombe detoneret ved et hus i Bredagerløkken i Odense. Politiet har siden bekræftet at denne hændelse efterforskes som banderelateret. En 59-årig kom til skade ved sprængningen.
Anklageskriftet beskriver også, hvordan de fire tiltalte først forsøgte at komme ind i opgangen på Nyborgvej for at sprænge bomben der. Var det lykkedes, kunne trappen falde sammen, dørene ind til lejligheden ville blæse ind, og de 25 personer, der var i lejlighederne den 30. december, ville være i livsfare, vurderer Peter Hald.
Bomben skulle ifølge anklageskriftet detoneres ved hjælp af et såkaldt Cobra 8-kanonslag. Det er et kraftigt kanonslag, men til at antænde dynamit duer det ikke.
- Der er ikke smæk nok på, siger Peter Hald.
Mislykkede to gange
Det var i dagene mellem jul og nytår i 2023, at bomben skulle eksplodere på Nyborgvej i Odense.
Ifølge anklageskriftet forsøgte tre af de tiltalte første gang at komme ind i opgangen den 28. december klokken 23.50, hvor der på dette tidspunkt opholdt sig 19 personer rundt om i lejlighederne. Men det lykkedes ikke at få adgang, og de tiltalte forlod stedet.
Natten til den 30. december kom de så tilbage. Nu med den fjerde medtiltalte. Omkring klokken 03.30 forsøgte de igen at få adgang til opgangen, og det var på dette tidspunkt, at der opholdt sig 25 personer derinde. Men heller ikke denne gang lykkedes det, og i stedet blev sprængstoffet gjort klar til at eksplodere ude foran opgangen.
Det fejlede også, fordi en politibil ankom til stedet og forstyrrede de fire tiltalte. To af dem blev anholdt umiddelbart efter, og de sidste to blev anholdt i løbet af efteråret 2024.
Konflikt mellem personer, der færdes i bandemiljøet
De tiltalte er henholdsvis 18, 19, 20 og 20 år. Den yngste er svensk statsborger, og det er politiets teori, at han blev hyret til at fragte sprængstoffet over Øresund.
Spørger man Peter Hald, giver det god mening, at bombens indhold skulle komme fra Sverige. Det er ikke noget sprængstof, man bare lige går ud og køber i et byggemarked.
- Men Sverige er én stor klump granit med lidt jord og nogle svenskere ovenpå. De sprænger ofte for at få klipper væk, og der skal ikke meget mere end en uærlig entreprenør eller mellemhandler til, før sprængstof kan ende, hvor det ikke skal, siger han.
Står det til anklagemyndigheden skal den 18-årige svensker udvises, ligesom to af de andre gerningsmænd skal det. Alle fire risikerer fængsel på livstid.
Udover at have forsøgt at sprænge bomben er de også tiltalt for at have indført, transporteret og besiddet sprængstoffet både rundt på Fyn og rundt i Danmark. Den 19-årige er også tiltalt for at have stjålet en bil den 30. december 2023. Han og en af de 20-årige er tilmed tiltalt for at have været i besiddelse af mindst 31,46 gram kokain og 128,05 gram skunk med henblik på videreoverdragelse.
- En onsdag, hvor der er mest gråvejr, og der kan også være lidt dis og tåge fra morgenstunden, lyder det fra TV 2’s meteorolog Andreas Nyholm.
Både morgenen og eftermiddagen bliver umiddelbart tør, mens der midt på dagen og ud på aftenen godt kan komme lidt regn.
Dagen bliver mild og vindstille med 5-6 varmegrader, men fynboerne må desværre indstille sig på at undvære solen, som ellers tittede frem tirsdag.
Det er dog en håbefuld meteorolog, der leverer dagens vejrudsigt:
- Det ser pænere ud frem mod weekenden, hvor februar starter.
kopieret!
Villads kom på OUH den 25. oktober efter at have overlevet en voldsom trafikulykke. I Tommerup-tragedien mistede tre af hans venner - alle meget unge mænd - livet.
Siden Villads’ indlæggelse har hans forældre kritiseret hospitalets manglende krisehjælp. Blandt andet har Sidsel Nordbo gjort opmærksom på, at der gik flere dage, fra hendes søn var vågnet, til han kunne få en samtale med en psykolog.
OUH har tidligere udtalt, at der findes krisehjælp på hospitalet - både den fra et konkret støtteberedskab, der kan tilkaldes, og den der ligger i den omsorg, personalet udviser.
Men støtteberedskabet blev ikke tilkaldt under Villads’ hospitaltophold, mener Sidsel Nordbo.
- Jeg har svært ved at se, at det findes, når det ikke bliver aktiveret i en situation som vores.
På baggrund af tragedien valgte det konservative regionsrådsmedlem Roya Moore at stille forslag om at oprette et helt nyt beredskab i Region Syddanmark.
Det forslag blev mandag stemt ned.
Et ‘ærgerligt’ resultat
Det er en skuffet Roya Moore, der må erkende sit nederlag i regionsrådet.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt. Jeg anerkender, at hele regionsrådet ikke bakker op om forslaget, men jeg finder det meget ærgerligt. Jeg mener stadigvæk, der er brug akut kriseberedskab, der kan tilbydes til borgere og patienter, lyder det fra politikeren.
Familie følte sig svigtet i tragedie - de fik hjælp, siger OUH
Da 17-årige Villads forrige fredag forulykkede i en bil med tre af sine venner, var der ikke nogen krisehjælp at få efterfølgende.
Sådan oplevede Villads' far og mor timerne efter ulykken, hvor de selv måtte overbringe deres søn den forfærdelige besked om, at hans tre venner alle var omkommet i ulykken.
I følge cheflægen på intensivafdelingen på OUH, Jørgen Fisker, er det selvfølgelig beklageligt, at familien ikke føler sig grebet.
Men han forklarer samtidig, at familien rent faktisk har fået krisehjælp på sygehuset.
- Den får man faktisk automatisk, uden at man måske egentlig som patient eller pårørende er opmærksom på det.
- Det er sådan, at alle vores medarbejdere på anæstesiafdelingen og intensivafdelingen har meget stor erfaring i at håndtere både patienter og pårørende i krise.
Jørgen Fisker fortæller også, at afdelingen er indstillet på at se på, om den kunne have gjort noget bedre.
Der findes ifølge cheflægen på OUHs intensivafdeling allerede krisehjælp. Er det ikke effektivt nok?
- Jeg anerkender, at vi har dygtigt sundhedspersonale, som gør deres bedste hver dag. Forslaget handler overhovedet ikke om at tale om, at de ikke er dygtige. Det handler om, at vi har en eksisterende beredskabsplan, der ikke lever op til de udfordringer, som patienter og pårørende oplever.
Ifølge politikeren har hun fået flere henvendelser fra folk, som har oplevet samme manglende hjælp som Sidsel Nordbo og hendes familie.
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at slippe sagen.
- Jeg vil tage sagen op i social- og psykiatriudvalget, som jeg er medlem af.
Og det håber Sidsel Nordbo, der kommer noget ud af.
- Lige nu er det utroligt skuffende, for det er vores store håb, at andre ikke skal opleve det, vi gjorde. Det er den eneste grund til, at vi stiller op i medierne - vi vil gerne sætte fokus på problemet.
Ulvedal Osts franske leverandør tilbagekalder Morbier-oste, der er solgt gennem den danske ostehandler, efter en stikprøve har vist fund af E.Coli-bakterier.
Ostene er solgt i supermarkeder, specialbutikker og ved andre forhandlere, og det er dem med pakkedato i perioden 25. november 2024-27. januar 2025, der nu ikke skal spises.
Ulvedal Ost skriver i en pressemeddelelse, at kunder kan få pengene tilbage ved at henvende sig i den butik, hvor osten er købt.
kopieret!
Flere skoler i landet modtog tirsdag morgen trusselsmails.
På Fyn og de omkringliggende øer har tre uddannelsesinstitutioner modtaget truende mails. Det gælder blandt andet Tved Skole og Tåsinge Skole i Svendborg Kommune.
Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune fortæller, at de som det første kontaktede politiet for at få en vurdering af truslen.
- Vurderingen var, at det var en trussel, der ikke var rettet lokalt specifikt, og dermed var der heller ikke anledning til, at vi skulle foretage evakuering eller sætte andet i værk, siger Kathrine Vestergaard Hyttel.
Ifølge Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel kan man være helt tryg ved at sende sine børn i skole i morgen.
Flere fynske skoler har modtaget trusselsmail
Opdatering 14.00 med navn på to af skolerne.
Flere skoler i landet har tirsdag modtaget trusselsmails. Det skriver Ritzau.
Det gælder også på Fyn og de omkringliggende øer, hvor Fyns Politi på X nu oplyser, at tre uddannelsesinstitutioner har modtaget truende mails.
Både Tved Skole i Svendborg og Tåsinge Skole er blandt de berørte, oplyser kommunen til TV 2 Fyn.
- Vi følger situationen og samarbejder med øvrige politikredse, skriver Fyns Politi.
Derudover oplyser Fyns Politi, at der "umiddelbart" ikke er grund til bekymring.
- Vi beder om, at man anmelder, hvis man har modtaget mailen, skriver politikredsen.
Tidligere sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel, at der var tale om én institution.
- Vi har modtaget én anmeldelse fra en uddannelsesinstitution. Vi har en god dialog med uddannelsesinstitutionen, og vi er blevet enige om, at det vil skabe mere panik at sende en patrulje. Der er ingen grund til panik, og alle skal forholde sig, som de plejer, siger Mads Boel.
Henviser til anden politikreds
Ifølge B.T. er der tale om en bombetrussel, der ikke er rettet mod de enkelte skoler. Derfor anbefaler Rigspolitiet heller ikke de pågældende skoler til at evakuere.
Mads Boel har ikke yderligere og henviser til Østjylland Politi, der har overtaget den samlede efterforskning.
Hverken Rigspolitiet eller Østjylland Politi oplyser, hvor mange der har modtaget den enslydende mail.
Nordjyllands Politi skriver på X lidt efter klokken 10 tirsdag, at kredsen ikke har modtaget anmeldelser i sagen. Det samme gælder Bornholms Politi.
kopieret!
Tirsdag kunne Odenses politikere sole sig i lyset fra en forladt HA-rockerborg.
Men kampen mod den organiserede kriminalitet er langt fra slut.
Nu skal der kigges nærmere på nogle af Fyns mest kriminelle - og mest udgiftstunge - familier.
Pengene, der fosser ud af kommunekassen, og kriminaliteten, der blomstrer i Odense, skal være slut.
For borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har tirsdag erklæret krig.
/- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
Ifølge flere kilder med kendskab til det kriminelle miljø, er nogle af de otte mest kriminelle familier enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense. Til sammen har de fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner.
Voldsom kriminalitet
TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.
Fremtidens OB bliver uden Alasana Manneh. Spilleren skifter til skotske Hibernian F.C.
- Alasana har været hos os i 2,5 år og har i skiftende omfang været stamspiller. Særligt i den igangværende sæson i NordicBet Ligaen har han bidraget med godt pasningsspil og gode dødbolde, siger Troels Bech, der er sportsdirektør i OB, inden han fortsætter:
- Vi har med fem måneder tilbage af kontrakten modtaget et tilbud, vi har accepteret.
Den 26- årige gambiske landsholdsspiller har spillet 60 kampe i blå og hvide striber,
- Det er ikke nemt at tage herfra, men det er en spændende mulighed for at prøve noget nyt, og jeg er glad for det her skifte, lyder det fra hovedpersonen selv.
“Elon Sucks” og “I bought this before Elon went crazy”. To eksempler på klistermærker, som har været at finde på flere Tesla-biler siden Elon Musk erklærede sin kærlighed til den amerikanske præsident, Donald Trump tilbage i efteråret.
Ifølge tal fra Bilbasen.dk er der også færre og færre, der søger på Teslas biler på brugtbils-hjemmesiden.
Men Tesla-ejer Allan Corfitsen tager sig ikke af virakken og den efterhånden omstridte ejer af gigant-virksomheden, Elon Musk.
- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.
Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.
- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.
TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.
- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.
Hun skammer sig dog ikke over sin bil.
- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.
Færre søgninger
Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.
Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.
Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.
| Antal søgninger på Bilbasen |
|---|
| Tesla Model Y: |
| 2023: 167.000 |
| 2024: 151.000 |
| Tesla Model 3: |
| 2023: 161.000 |
| 2024: 144.000 |
Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.
- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.
Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.
- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.
Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.
- Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.
Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.
- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.
Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.
Da en række nu anholdte og tiltalte personer forsøgte at sprænge en opgang i Odense i luften, havde det rod i konflikter mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i byen. Det skriver Ritzau.
Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Hele otte mennesker har ifølge Fyns Politi medvirket i sagen fra 30. december 2023, og tirsdag blev fire af dem anholdt i en storstilet politiaktion i Odense og Esbjerg.
Men politiet har også måttet kigge ud over landegrænserne, for blandt de tiltalte er en 18-årig svensker. Ifølge Ritzau er det politiets opfattelse, at han blev hyret til at bringe sprængstoffet fra Sverige til Danmark.
kopieret!
Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19, 19, 21 og 22 år i en koordineret aktion. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
De er alle anholdt i en sag, hvor flere personer i slutningen af 2023 forsøgte at sprænge ca. 4,4 kg plastisk sprængstof i en opgang til en ejendom på Nyborgvej i Odense.
En bombe af en størrelse, der kunne have haft fatale konsekvenser.
- På det pågældende tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen, hvorfor en sprængning ville medføre, at deres liv blev udsat for alvorlig fare, skriver Fyns Politi.
To af de anholdte personer i alderen 19 år og 22 år sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to anholdte i alderen 19 år og 21 år sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.
Alle de anholdte vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, skriver politiet. Fire andre personer er allerede tiltalt.
Bag de mange anholdelser ligger et stort politiarbejde.
Politiet har ledt efter gerningsmændene
Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.
Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.
- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.
I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.
- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.
De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.
Odense Kommune har i årevis kæmpet for at få lukket rockerborge, og nu er det lykkedes den at få lukket helt ned for Hells Angels' klubhus på Petersmindevej.
Men kriminaliteten forsvinder ikke alene af den grund, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- I Odense er den i høj grad flyttet ind i de her multikriminelle familier.
Derfor vil han nu sætte hårdt ind mod netop den gruppe.
- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.
Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.
I krig mod kriminaliteten
Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.
Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?
- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.
Opdateret 15.50: Driften skulle være normal fra omkring klokken 16.
Problemer ved letbanestoppet Vestrebro Station sætter letbanen ud af spil i flere timer tirsdag eftermiddag.
Det er strækningen fra Odense Idrætspark til Odense Banegård, der er påvirket, og der vil i stedet blive indsat erstatningsbusser.
- Der skal tilkaldes en svejser, så man hurtigst muligt kan genoptage driften. Det er tidligere gået hurtigt, men man skal regne med to-tre timer, måske mere, før driften er oppe at køre, lyder det fra Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Ø. Petersen.
Brugere kan finde opdateringer på Odense Letbanes hjemmeside.
Driften mellem Hjallelse Station og Odense Banegård er normal.
Børn, der er født mere end 12 uger for tidligt, har brug for akut behandling.
Derfor glæder det Anja Klamer, der er ledende overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH, at hendes afdeling modtager fire millioner kroner til at øge og optimere intensivbehandlingen af for tidligt fødte børn.
- Den udfordring, vi havde tidligere, var, at vi var nødt til at flytte vores børn til et andet afsnit på hospitalet, og det gav nogle afbrudte patientforløb, siger hun.
Med det nye tilskud kan børnene være på neonatal-afdelingen under hele deres forløb. Samtidig sikrer beløbet, at der kan være en sygeplejerske ved siden af hvert kritisk syge barn døgnet rundt.