Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For at være sikker på at kunne give ilt til coronapatienter er der blevet sat en ekstra oxygentank op ved sygehuset i Odense.
Der er onsdag morgen blevet sat en stor oxygentank op ved Odense Universitetshospital, OUH.
Sygehuse vil kalde patienter ind igen: Nu håber Christian på sin operation
I den kommende til vil der igen blive kaldt patienter ind på sygehusene, men flere må væbne sig med tålmodighed nogle måneder endnu.
Statsminister Mette Frederiksen kunne på et pressemøde tirsdag melde ud, at landets hospitaler og sygehuse gradvist skal genåbne for patienter.
Det gælder også på Fyn, fortæller Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark.
- Det betyder, at vi nu vil have fokus på at have kapacitet til at håndtere covid-patienter samt have kapacitet til at åbne og hente patienter ind, vi tidligere måtte aflyse, siger han til TV 2/Fyn.
Den melding glæder pensionisten Christian Nielsen fra Nyborg, der inden nedlukningen fik opereret sit ene øje for grå stær.
- Og så skulle jeg have det venstre øje opereret den 20. Marts, men få dage inden lukkede de det hele ned, siger han.
Derfor må Christian Nielsen nu tage klap for sit venstre øje, når han skal se med det andet, der efter operationen ser normalt. Og da indgrebet almindeligvis tager under en halv time, håber han, at det er en af dem, der vil blive rykket frem.
Flere må fortsat have tålmodighed
Ifølge koncerndirektøren må flere af patienterne dog fortsat væbne sig med tålmodighed. Og det er Christian Nielsen også indstillet på.
- Jeg har fuld forståelse for, at de skal bruge deres ressourcer til det vigtigste, og det her er jo ikke dødeligt, siger han.
Regionen er gået i gang med at lave en lægefaglig vurdering af patienterne for at se, hvem der har størst behov for at blive kaldt ind.
- Nogle patienter kan måske vente et par måneder, før de skal kaldes ind. Vi vil have en stor bunke, der skal håndteres nu, siger Kurt Espersen.
Bekymret for covid-19
De patienter, der vil blive kaldt ind den kommende tid, behøver ikke at være bekymrede for, at genåbningen vil betyde en stor risiko for smittespredning på hospitalerne, fortæller koncerndirektøren.
- Vi vil fortsat gøre brug af video-konsultationer og kalder ikke mange patienter ind, der skal sidde og vente i venteværelset. Så vi vil stadig være restriktive omkring besøg på vores sygehuse. Hvis patienter bliver kaldt ind, kan de være rolige, vi skal nok passe godt på dem, siger han.
Regionen planlægger desuden at udvide åbningstiderne, så patienterne bliver spredt ud over dagen.
Hvis man alligevel føler sig utryg ved at møde ind på sygehuset, opfordrer Kurt Espersen til at kontakte afdelingen, man er blevet kaldt ind på.
- Det kan godt være, man kan komme til som den første eller sidste på programmet, så der ikke er så mange. Eller man kan lave andre tiltag, siger koncerdirektøren.
Det er gasleverandøren Strandmøllen, der i samarbejde med OUH har sat en ekstra tank op for at håndtere de mange coronapatienter på sygehuset.
- Behandlingen, som coronapatienter har behov for, kræver rigtig meget ilt. For at kunne dække behovet og være sikker på, at man ikke kommer i en nødsituation, hvor man ikke kan behandle patienterne, stiller vi en ekstra tank op, siger salgskonsulent Jacob Charles fra Strandmøllen til TV 2/Fyn.
Tale om en sikkerhedsforanstaltning
Normalt tager det flere måneder at sætte sådan en tank op på grund af godkendelser og lignende, men i samarbejde med sygehusets tekniske afdeling er det lykkedes Strandmøllen at få sat tanken op i løbet af fem dage hen over påsken.
Hvor meget øger tanken sygehusets iltkapacitet med?
- Lige omkring 50 procent. Man har to lignende tanke, som står et andet sted på sygehuset. Grunden til, at man ikke har sat tanken ved siden af dem, er, at hvis rørledningen til de to andre tanke bliver gravet over, er man på herrens mark i forhold til at forsyne hele sygehuset, forklarer Jacob Charles.
Med andre ord er der tale om en sikkerhedsforanstaltning med en ekstra tank med ilt, i og med tanken benytter nogle andre rør ind til sygehuset end de andre tanke.
Onsdag morgen blev der fyldt tusindvis af flydende oxygen i tanken, så den er klar til brug.
Ved den seneste opgørelse tirsdag var der indlagt 20 patienter med coronavirus på OUH.