Jan betaler for manglende rengøring:
- Det er en mikrohjælpepakke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis du alligevel har budgetteret med penge til rengøring eller frisør, så betal alligevel, selvom du ikke får noget for pengene, lyder opfordringen fra Jan Jørgensen i Stige.
Jan Jørgensen fik en idé til, hvordan man i det små kan være med til at holde hånden under de virksomheder, der nu er trængte på grund af coronavirus.
Idéen opstod, da det var tid til at få besøg af rengøringshjælpen. Han aflyste rengøringen, men valgte alligevel at betale for en rengøring, han reelt ikke modtager.
Corona-jobbank: Over 1.500 står klar til at hjælpe
Siden Region Syddanmark åbnede for corona-jobbanken har både læge- og sygeplejerskestuderende sprunget til for at hjælpe sundhedsvæsenet, skulle det blive nødvendigt.
Både sygeplejerskestuderende og lægestuderende har i stor stil skrevet sig op i Region Syddanmarks corona-jobbank.
På kun to døgn har hele 117 sygeplejerskestuderende søgt om at blive en del af regionens jobbank, og i alt er tallet 205.
“Jeg vil bare rigtig gerne hjælpe til, der hvor jeg kan”
Også 170 lægestuderende har tilsluttet sig listen over folk, der står klar til at give en hjælpende hånd, skulle sundhedsvæsenet få brug for det.
Mange af de lægestuderende er dog allerede en del af regionens vikarberedskab, og derfor anslås det af regionen, at det dobbelte antal lægestuderende er beredte, hvis der bliver brug for dem. Og selvom de ikke er færdiguddannede, kan de stadig bidrage.
- De lægestuderende har kompetencer på mange forskellige niveauer, og det er rigtig positivt, at vi som lægestuderende kan bruge de ressourcer og kapaciteter, vi har, mener formanden for Foreningen af Danske Lægestuderendes afdeling i Odense, Rasmus Eika Jørgensen.
Kan aflaste faste medarbejdere
“Selvfølgelig kan jeg ikke hamle op med en færdiguddannet sygeplejerske, men jeg kan hjælpe til med de mindre krævende opgaver”
Signe Vestbjerg er en af de medicinstuderende, der har skrevet sig op i regionens corona-jobbank.
Hun er i øjeblikket på syvende semester i sin uddannelse, og ved siden af studiet arbejder hun som sygeplejevikar og ventillatør - altså en medarbejder, der passer patienter i respirator.
- Jeg har arbejdet som sygeplejevirkar de seneste tre år, og jeg vil bare rigtig hjælpe til, der hvor jeg kan, fortæller Signe Vestbjerg og uddyber:
- Det kan godt være, at jeg ikke har de samme kvalifikationer som det faste personale, men jeg har nogle kvalifikationer, der ville kunne aflaste deres arbejde, siger hun.
Vil ruste studerende gennem uddannelse
I Foreningen af Danske Lægestuderende arbejder man i øjeblikket på, at flere studerende kan få samme kompetencer som Signe Vestbjerg gennem tillægsuddannelser.
- I samarbejde med regionen opretter vi flere sygepleje- og ventillatørkurser, og vi laver også modeller for, hvordan kapaciteten på uddannelserne kan opjusteres, fortæller Rasmus Eika Jørgensen og fortsætter:
- På den måde kan de lægestuderende varetage opgaver, der normalt varetages af sygeplejersker og sosu-assistenter, siger han.
I første omgang er det dog ikke alle tilmeldte lægestuderende, der får tilbudt ekstra uddannelse. Rasmus Eika Jørgensen fortæller nemlig, at der først skal skabes et overblik over, hvor mange af de tilmeldte i jobbanken der bliver brug for.
Usædvanelig situation
Den sygeplejerskestuderende Anne-Marie Kaas Nielsen har også tilmeldt sig regionens jobbank, fordi hun ganske enkelt mener, at hvis man kan hjælpe, så skal man også hjælpe.
“Som studerende er det her også en enestående mulighed for at få noget erfaring og viden, man ellers ikke ville have fået”
- Selvfølgelig kan jeg ikke hamle op med en færdiguddannet sygeplejerske, men jeg kan hjælpe til med de mindre krævende opgaver og på den måde give de færdiguddannede sygeplejersker mere tid til kritiske patienter, siger Anne-Marie Kaas Nielsen.
Derfor har hun ligesom mange andre givet tilladelse til, at OUH må kontakte hende, hvis de får brug for det.
- Lige nu står vi i en usædvanlig sitiuation, og sundhedsvæsenet er i forvejen presset. Hvis det pres øges, så kan vi risikere, at der mangler personale, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.
Unik læringsmulighed
Både hos de lægestuderende og hos de sygeplejerskestuderende har viljen til at hjælpe til altså været tydelig, også selvom de ikke besidder samme kompetencer som færdiguddannede.
- Der er en rigtig stor interesse blandt os studerende for at hjælpe der, hvor vi kan, fortæller den lægestuderende Signe Vestbjerg.
Og den sygeplejestuderende Anne-Marie Kaase Nielsen ser endda jobbanken som en unik mulighed for læring.
- Hvis jeg befandt mig i starten af min uddannelse, ville jeg nok ikke føle mig rustet til at varetage opgaver på sygehuset, men som studerende er det her også en enestående mulighed for at få noget erfaring og viden, man ellers ikke ville have fået, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.
Over 1.500 tilmeldte i alt
Ud over de mange studerende er der på listen også pensioneret sundhedsfagligt personale, der har tilbudt deres hjælp.
Listen tæller torsdag 1.552 syddanskere, der alle ønsker at lette det pres, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende uger.
Om Region Syddanmark i sidste ende kommer til at tage brug af de studerende, er dog endnu uvsit.
- Jeg har på mit budget en mand, der kommer og gør rent to gange om måneden, og det er jeg mægtig glad for, men nu i de her corona-tider gav det jo ikke nogen mening, at han kom og gjorde rent. Så jeg ringede og meldte rengøring fra, hvilket han også havde regnet med. Men så sagde jeg, at han bare skulle sende regningen alligevel, fortæller Jan Jørgensen.
Min egen lille hjælpepakke
Jan Jørgensen synes ikke, han spilder pengene, selvom han ikke får gjort rent, for det er ikke penge, han føler, han mister.
- Det var jo penge, jeg havde på mit budget, og så tænkte jeg, at jeg laver min egen lille hjælpepakke på den måde, siger han.
Jan Jørgensen håber, at andre vil tage idéen til sig om at bidrage med det, man alligevel havde budgetteret med at skulle bruge.
- Det kan være, man går til massør en gang om måneden. Det kan være, man går til fysioterapeut eller kosmetolog, eller hvad det nu kan være. Hvis man har de penge på sit budget, så kan man jo lige så godt skyde dem af imod de mennesker, som nu går og har brug for at få de penge og støtte dem lidt på den måde, siger Jan Jørgensen og fortsætter:
- Selvom man så ikke får servicen, så kan man bare lege, at man får noget for sine penge. På den måde gør vi vel en god gerning allesammen.
Man skal ikke tage brødet ud af munden på børnene
De seneste dage har rekordmange danskere meldt sig ledig, som en direkte konsekvens af coronavirus, der rammer mange erhverv rigtig hårdt i øjeblikket.
Jan Jørgensen er programmør og står ikke med det problem. Selv har han prioriteret rengøringshjælp på sit budget. Men han er også godt klar over, at det ikke er alle, der har ekstra penge til at give væk for ydelser, de ikke modtager.
- Det skal de selvfølgelig ikke. Hvis man bliver sendt hjem og ikke får sin løn eller ryger på dagpenge, jamen så kan man selvfølgelig ikke gøre det. Man skal gøre det, hvis man synes, man har plads i sit budget, og man er lige så heldig, som jeg synes, jeg er i det tilfælde her. Man skal jo ikke tage brødet ud af munden på sine børn.
- Lige da jeg fik idéen, synes jeg, den var megagod, men jeg kan da godt se, at der kan være nogle, der tænker, han kan sgu sagtens, men sådan er det ikke tænkt. Det er bare endnu en måde at hjælpe dem på, der måske er kommet i bekneb.
Glad for idéen
Henrik Marcussen er manden, der modtog Jan Jørgensens penge for en omgang rengøring, han ikke leverede. Han driver sit lille rengøringsfirma Max Service i Bogense, og han er glad for Jan Jørgensens initiativ.
Rundspørge: Ledigheden stiger på Fyn efter coronaudbrud
På to dage er antallet af nyledige steget med 326 procent i Odense Kommune. Men stadig ingen masserfyringer, oplyser det regionale arbejdsmarkedsråd.
Der er ekstraordinær travlhed i alle fynske jobcentre for tiden - også selv om mange jobcenter-medarbejdere arbejder hjemmefra.
Ledigheden er eksploderet i kølvandet på, at coronasmitten har bredt sig.
I Odense er antallet af nyledige dagpenge- og kontanthjælpmodtagere steget med 326 procent i ugens første to dage sammenlignet med de samme to dage sidste år.
Der blev registreret 321 nye ledige, når man har fratrukket dem, der kom i arbejde på de samme dage. Sidste år faldt ledigheden med 11 personer over de samme to dage - forstået på den måde, at der kom flere i arbejde, end der blev ledige.
Næsten en tredjedel af de nye dagpengesager var 3F'ere, der mistede jobbet.
Det Faglige Hus og Kristelig A-kasse fulgte efter med hver især 13 procent af de nye dagpengesøgende.
Stiger overalt
En rundspørge gennemført af TV 2/Fyn viser et tilsvarende billede i de øvrige fynske kommuner.
Frem til midten af sidste uge havde jobcentret i Assens 710-730 personer på dagpenge. Det tal er steget til 820 nu.
På Nordfyn har kommunen 675 a-kasse-forsikrede ledige. Tallet er steget med 74 personer siden torsdag i sidste uge.
Og i Svendborg kom 243 nye på dagpenge fra torsdag til i går. Det er cirka en tredjedel mere end normalt.
I Nyborg har jobcentret fået 103 nye forsikrede på dagpenge i denne uge mod 33 i samme uge sidste år.
Og i Faaborg-Midtfyn Kommune er der normalt 850 dagpengemodtagere på denne tid. Aktuelt er tallet 1.078.
Middelfarts jobcenterchef, Jeanette Johansen, kan på baggrund af kommunens opgørelse oplyse, at der de første ti dage af marts blev registreret 87 nyledige dagpengemodtagere, men 151 de efterfølgende ni dage.
Især den 16. marts var en sort dag. Den dag fik jobcentret 50 nye ledige på dagpenge.
Til formiddag var der fortsat ikke anmeldt massefyringsrunder i de fynske virksomheder til det regionale arbejdsmarkedesråd. Det var der til gengæld i Sydjylland, hvor to virksomheder har anmeldt ekstraordinært mange fyringer.
Ifølge Egon Vestergaard fra RAR-Fyn kan tilbageholdenheden have grund i, at mange virksomhedsejere først vil sætte ind i de mange forskellige støttemuligheder og redningspakker, som regeringen løbende vedtager.
Arbejdsmarkedsstyrelsens aktuelle tal om ledigheden netop nu
- Jeg blev da positivt overrasket, må jeg være ærlig at sige. Efterfølgende har jeg tænkt lidt over det, og det er en god ting at kunne hjælpe hinanden på den måde, så de små firmaer får lidt hjælp, siger han.
Omkring 50 procent af Henrik Marcussens privatkunder har afmeldt rengøring som følge af coronavirus, men der er stadig erhvervskunder, der fortsat skal have gjort rent.
Jan Jørgensen er ikke den kunde, der får Henrik Marcussens rengøringsfirma helskindet ud på den anden side af corona-krisen, men idéen er rigtig god, og den må gerne sprede sig.
- Det ville være fantastisk. Det ville jo kunne hjælpe de små handlende, som har brug for hver eneste mønt, der kommer ind, siger Henrik Marcussen.
Lad være med at spare de penge
Jan Jørgensen håber, at andre vil tage idéen til sig og er villig til at bruge lidt penge nu, selvom de ikke får noget konkret for dem.
- Ja, jeg tror da, der er mange af os, der har faste, ikke håndgribelige ting på vores budget, hvor man bare tænker, nå, så sparer jeg de penge i den måned her, men lad være med at spare dem.
Svært at skelne: Varmestue vil teste udsatte for corona
På natvarmestuen i Odense kan det være svært for personalet at gennemskue, om de udsatte borgere har coronavirus. Nu efterlyser lederen bedre mulighed for at teste de udsatte.
Når natvarmestuen på Østergade i Odense i disse dage holder åbent, er personalet nødt til at være ekstra opmærksomme, når en udsat borger kommer ind.
I forvejen oplever herberget, at mange af de hjemløse har forskellige helbredsproblemer. Derfor kan det være svært at gennemskue, om personerne er smittet med coronavirus, når de kommer for at overnatte.
- Vores personale har ikke mulighed for at vurdere, om det er deres daglige KOL, en smule lungebetændelse fra sidst, eller om det er corona, der er på vej. Så det er en rigtig vanskelig situation, vi sidder i på vores natherberg, fortæller Heinz Wolf, der er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Odense.
Tager flere forholdsregler
Hvis en udsat borger kommer ind på varmestuen med symptomer, vil en af de ansatte som det første spørge give personen mundbind på og spørge vedkommende, om han eller hun har brug for hjælp.
“Det er et kæmpestort problem, at vi på et tidspunkt kan løbe tør for personale og faktisk må lukke alle de her udsatte mennesker ud på gaden”
- Så vil vi hjælpe dem med at kontakte lægevagten og efter bedste evne beskrive, hvad det er, vi ser, og hvad det er, vi hører omkring den her socialt udsatte. Og så må vi følge de instrukser, der kommer fra den lægevagt, forklarer Heinz Wolf.
Hvis personen viser sig at udvise svære symptomer, vurderer han, at det kan blive nødvendigt at afvise borgeren.
- Vi har jo også hensyn til de fleste her, så hvis der er en socialt udsat, som er meget syg, og vi tænker, det er corona-lignende, så kan vi komme i den situation, at vi må bede vedkommende om ikke at komme her igen. Vi kan simpelthen ikke risikere smitte til både personale og til de andre, vi har sovende i vores natcafé, siger han.
Som følge af myndighedernes nye retningslinjer for, hvor mange man må være forsamlet, har varmestuen skåret antallet af pladser ned fra 30 til 10. Samtidig har de indført normeringer, så der ikke er så mange ansatte på arbejde, som normalt.
For at beskytte brugerne og de ansatte bedst muligt, er der også indført hyppigere rengøring.
- På den måde kan vi eventuelt strække den længere, hvis epidemien skulle vare i lang tid - hvad vi jo godt kan frygte, at den kan, siger han.
Håber på mere hjælp
I Politiken har ansatte på et af de københavnske væresteder allerede rakt hånden ud og bedt om hjælp til at teste flere af de udsatte borgere for coronavirus, og Heinz Wolf er enig i, at der er behov for klarere retningslinjer.
- Vi kan jo se frem til, at vi får rigtig mange socialt udsatte, som også bliver smittet. Så det er et kæmpestort problem, at vi på et tidspunkt kan løbe tør for personale og faktisk må lukke alle de her udsatte mennesker ud på gaden, fordi vi ikke har personale til at holde åbent mere, siger han.
Ville det være en hjælp at kunne teste dem, der kom forbi natherberget?
- Ja, det ville det, fordi det er rigtig svært at isolere og finde en plads til de her mennesker, hvis de er smittet. Så det ville være rigtig rart at vide, om det er almindeligt dårligt helbred, eller om det er coronavirus, de er smittet med.
Jan Jørgensen mener, der er god fornuft i at investere i sin lokale frisør, pizzeriaet på hjørnet eller hvad man nu bruger regelmæssigt, så det også findes efter coronakrisen.
Selv tror han, at Henrik Marcussen nok skal huske ham, når han skal gøre rent hos Jan Jørgensen igen.
- Mon ikke han kunne lokkes til at komme og pudse vinduer en ekstra gang, når vi engang får normale tider igen? Jeg tror, jeg får det tilbage med renters rente på et tidspunkt. Hvis ikke, overlever jeg nok også det, siger Jan Jørgensen.
