Svært at skelne: Varmestue vil teste udsatte for corona
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På natvarmestuen i Odense kan det være svært for personalet at gennemskue, om de udsatte borgere har coronavirus. Nu efterlyser lederen bedre mulighed for at teste de udsatte.
Når natvarmestuen på Østergade i Odense i disse dage holder åbent, er personalet nødt til at være ekstra opmærksomme, når en udsat borger kommer ind.
I forvejen oplever herberget, at mange af de hjemløse har forskellige helbredsproblemer. Derfor kan det være svært at gennemskue, om personerne er smittet med coronavirus, når de kommer for at overnatte.
- Vores personale har ikke mulighed for at vurdere, om det er deres daglige KOL, en smule lungebetændelse fra sidst, eller om det er corona, der er på vej. Så det er en rigtig vanskelig situation, vi sidder i på vores natherberg, fortæller Heinz Wolf, der er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Odense.
Tager flere forholdsregler
Hvis en udsat borger kommer ind på varmestuen med symptomer, vil en af de ansatte som det første spørge give personen mundbind på og spørge vedkommende, om han eller hun har brug for hjælp.
“Det er et kæmpestort problem, at vi på et tidspunkt kan løbe tør for personale og faktisk må lukke alle de her udsatte mennesker ud på gaden”
- Så vil vi hjælpe dem med at kontakte lægevagten og efter bedste evne beskrive, hvad det er, vi ser, og hvad det er, vi hører omkring den her socialt udsatte. Og så må vi følge de instrukser, der kommer fra den lægevagt, forklarer Heinz Wolf.
Hvis personen viser sig at udvise svære symptomer, vurderer han, at det kan blive nødvendigt at afvise borgeren.
- Vi har jo også hensyn til de fleste her, så hvis der er en socialt udsat, som er meget syg, og vi tænker, det er corona-lignende, så kan vi komme i den situation, at vi må bede vedkommende om ikke at komme her igen. Vi kan simpelthen ikke risikere smitte til både personale og til de andre, vi har sovende i vores natcafé, siger han.
Som følge af myndighedernes nye retningslinjer for, hvor mange man må være forsamlet, har varmestuen skåret antallet af pladser ned fra 30 til 10. Samtidig har de indført normeringer, så der ikke er så mange ansatte på arbejde, som normalt.
For at beskytte brugerne og de ansatte bedst muligt, er der også indført hyppigere rengøring.
- På den måde kan vi eventuelt strække den længere, hvis epidemien skulle vare i lang tid - hvad vi jo godt kan frygte, at den kan, siger han.
Håber på mere hjælp
I Politiken har ansatte på et af de københavnske væresteder allerede rakt hånden ud og bedt om hjælp til at teste flere af de udsatte borgere for coronavirus, og Heinz Wolf er enig i, at der er behov for klarere retningslinjer.
- Vi kan jo se frem til, at vi får rigtig mange socialt udsatte, som også bliver smittet. Så det er et kæmpestort problem, at vi på et tidspunkt kan løbe tør for personale og faktisk må lukke alle de her udsatte mennesker ud på gaden, fordi vi ikke har personale til at holde åbent mere, siger han.
Ville det være en hjælp at kunne teste dem, der kom forbi natherberget?
- Ja, det ville det, fordi det er rigtig svært at isolere og finde en plads til de her mennesker, hvis de er smittet. Så det ville være rigtig rart at vide, om det er almindeligt dårligt helbred, eller om det er coronavirus, de er smittet med.
Niels' jobsøgning er presset af corona: Det fynske jobmarked er gået i stå
Antallet af jobs på det fynske jobmarked er dalet drastisk efter corona-krisens indtog. Det oplever Niels Bjørk Nørlykke, der er én af Fyns jobsøgende.
- Kære Niels, i forbindelse med regeringens udmelding har vi besluttet at udskyde alle besøg udefra. Det betyder, at vi kommer til at udsætte vores aftale mandag den 16. marts.
Sådan var beskeden til Niels Bjørk Nørlykke fra en potentielt ny arbejdsgiver. Han var gået videre til anden runde i et ansættelsesforløb, men fik en melding om, at de havde valgt at aflyse samtalen. Nu er han i venteposition og håber, at ansættelsesforløbet genoptages.
- Intet er sikkert, fortæller den jobsøgende Niels Bjørk Nørlykke.
Han er uddannet cand. mag. i historie med en merkonom-uddannelse som overbygning. I april sidste år mistede han sit job og har været jobsøgende indtil nu.
Niels Bjørk Nørlykke trawler derfor jobopslag løbende, men lige for tiden er der ikke mange opløftende fund.
- Det har været lidt trist, må man sige. Normalt ligger der 30 til 40 nye jobopslag. Det er faldet til maks fem stykker om dagen nu. Det er lidt en bekymrende udvikling, hvis det kommer til at fortsætte, siger han.
Usikker situation
Regeringens tiltag har betydet, at rådighedsreglerne er blevet suspenderet. Det vil sige, at ledige ikke skal søge to jobs om ugen, som ellers tidligere var et krav.
Alligevel fortsætter Niels Bjørk Nørlykke sin jobsøgningsstrategi.
- Jeg går stadig ind og ser, om der er stillinger, jeg kan bestride. Jeg prøver også at række ud i mit netværk og høre, om der mangler nogen, forklarer han.
Men situationen er meget usikker, fortæller Niels Bjørk Nørlykke. Det er nemlig uvist, om suspenderingsperioden lægges oveni, når krisen er ovre.
- Vi ved jo ikke, om det her tager en måned, tre måneder eller et halvt år. Hvis det tager et halvt år, så vil jeg da håbe, at der bliver lagt et halvt år til, når jobmarkedet bliver nogenlunde stabilt.
Det er vigtigt for Niels Bjørk Nørlykke at få det afklaret, da det ellers kan forværre hans situation.
- Ellers går man og spekulerer over, hvad det ender ud i. Ender det ud i kontanthjælp? Det er jo ikke noget, jeg ønsker at opleve, siger den jobsøgende fynbo.
Håber på job
Niels Bjørk Nørlykke var naturligvis skuffet, da han fik beskeden om, at samtalen var aflyst. Men han kan godt forstå, at virksomhederne er forsigtige og træder på bremsen.
- Det er en ukendt situation, vi står i, erkender han.
Han håber, nogle af de mange tiltag har en effekt, og at situationen i landet snart normaliseres.
- Så kan der forhåbentligvis komme gang i arbejdsmarkedet igen, fortæller han.
Niels Bjørk Nørlykke vil dog gerne snarest muligt have et arbejde. Det ville betyde meget økonomisk og personligt for ham ikke at være ledig, fortæller han.
- Men som tingene er nu, er det nogle andre tanker man går med, slutter han.
