Ørbæk Marked aflyst: Formand bekymret for lokale foreninger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selv om folkene bag Ørbæk Marked står økonomisk stærkt, er formanden bekymret for lokale foreninger, der går glip af et større beløb.
Ørbæk Marked bliver ikke til noget i 2020. Det er konsekvensen af, at regeringen mandag aften forlængede forsamlingsforbuddet hen over sommeren.
Odense Håndbold ærgrer sig over afblæst sæson
Det bliver heller ikke til guld i denne sæson for Odense Håndbold, der tager sølvmedaljen. Sæsonen er slut på grund af coronavirus.
På et møde tirsdag har Dansk Håndbold Forbund (DHF) og klubberne besluttet at lukke sæsonen 2019-2020 ned.
Der vil ikke blive spillet mere håndbold i landets to bedste rækker hos både mænd og kvinder.
Det betyder blandt andet, at Odense Håndbold slutter som nummer to i dameligaen og dermed får sølv. Klubbens direktør, Lars Peter Hermansen, ærgrer sig over situationen.
- Vi er ekstremt kede af, at den er slut nu. Det kunne ikke være anderledes, siger Lars Peter Hermansen til TV 2/Fyn.
Chance for guld
Håndbolddirektøren kalder det en naturlig konsekvens oven på statsministerens pressemøde tirsdag aften, hvor større forsamlinger frarådes hen over sommeren.
Han vurderer ikke, at man kunne have færdigspillet de resterende kampe på et senere tidspunkt.
- Der er så mange ting, der skal gå op i en højere enhed - nationalt og internationalt, forklarer Lars Peter Hermansen.
- Jeg har svært ved at se, at det kunne have være gjort anderledes.
Hvordan vurderede du chancerne for guld?
- Godt spørgsmål. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi ville have gået benhårdt og 110 procent på at slutte øverst på skamlen - ligesom de seneste to sæsoner. Det skulle ikke være sådan i år, siger Lars Peter Hermansen.
Esbjerg havde fire point ned til fynboerne og vinder dermed guld. Odense Håndbold kvalificerer sig med sølvmedaljen til EHF Cup.
Hos herrerne betyder den pludselige sæsonafslutning også, at GOG slutter på en andenplads i ligaen. Også GOG er kvalificeret til EHF Cup.
- Først og fremmest er jeg rigtig, rigtig ærgerlig. Vi havde virkelig set frem til igen i år at skulle afholde Ørbæk Marked og have omkring 100.000 gæster hen over weekenden. Omvendt er der også fuld forståelse for beslutningen, siger Jesper Sommer Andersen, der er formand for Ørbæk Borgerforening, som arrangerer markedet.
Foreningen bag markedet står økonomisk stærkt og skal ifølge formanden nok klare årets aflysninger.
Uddeler halv million kroner til lokale
Han er dog mere bekymret for de lokale foreninger, der på grund af aflysningen mister penge i kassen, fordi de ikke i år får del i markedets overskud.
- Vi uddeler omkring en halv million kroner efter et marked, og det kommer angiveligt til at kunne mærkes ude i foreningskasserne, og det er jeg rigtig bekymret for, siger Jesper Sommer Andersen.
Ørbæk Marked skulle have været afholdt fra 12. til 14. juli. Markedet, der også er kendt som Fyns største folkefest, vender stærkt tilbage i 2021, forsikrer formanden.
- Vi går i gang med at kigge på 2021, og så kommer vi rigtig, rigtig stærkt tilbage. Det er der slet ingen tvivl om, siger Jesper Sommer Andersen.
Traditionsrigt marked siden 1900
Ørbæk Marked har været afholdt siden omkring 1900, måske endda tidligere. Det har dog ikke været afholdt hvert år i løbet af markedets mere end 100-årige historie.
Efter 1957 blev markedet for første gang i mere end halvt århundrede droppet, og der blev efterfølgende ikke afholdt markeder på Østfyn i flere årtier. I 1980 valgte Ørbæk Borgerforening dog at genstarte markedet, som har været afholdt siden.
Det er langtfra kun Ørbæk Marked, der mærker konsekvenserne af coronaviruspandemien. Også musikfestivalerne Tinderbox, Heartland og Midtfyns Festival samt H.C. Andersen Festivals har set sig nødsaget til at aflyse.