9. maj. 2020 kl. 19:31
Fyn
Sune Jørgensen / Morten Albek (fotograf)

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Sloth kan i sit personlige træningscenter ikke få lov til at give personlig træning én til én før august. Han forstår ikke, at hans træningscenter sammenlignes med et traditionelt fitnesscenter. 


Claus Sloth driver et af landets største personlige træningscentre i Odense, og han får ikke lov til at åbne før august - på samme tidspunkt som landets fitnesscentre.

Læs også: Den Fynske Landsby ærgrer sig: Må vente endnu en måned
Gå tilbage Del
9. maj. 2020 kl. 9:52

Den Fynske Landsby ærgrer sig: Må vente endnu en måned

Jeanette Torndahl/Redigering: Kasper Buur Nielsen

Der er ærgrelse i Den Fynske Landsby, hvor der skal holdes lukket indtil i hvert fald 8. juni. Museumsdirektøren håber, at frilandsmuseet får sommersæsonen med. 


I næsten to måneder har Den Fynske Landsby i Odense været lukket ned som følge af coronavirus, og som mange andre fulgte ledelsen spændt med i, om frilandsmuseet i Odense kunne åbne i maj. Sådan bliver det dog ikke.

- Vi var lidt ærgerlige over, at vi ikke er med i den anden fase. Vi har Den Fynske Landsby, som er så smuk i øjeblikket. Det er forår. Der kommer lam. Der kommer kid. Dyrene er kommet ud på markerne. Træerne blomstrer, og det hele kommer op af jorden, så vi havde håbet på, at vi kunne have åbnet Den Fynske Landsby i midten af maj, siger Torben Grøngaard Jeppesen, der er museumsdirektør for Odense Bys Museer.

- Når det er sagt, har jeg egentlig en forståelse for, at der er prioriteringer, der skal tages, og alt ikke kan åbnes på én gang, forklarer han.

Genåbner i juni

Hvis alt går vel, kan Den Fynske Landsby og andre museer forvente at åbne 8. juni som led i den tredje fase af genåbningen af Danmark, som siden midten af marts har været lukket ned.

- Det er meget rart. Så har vi noget at arbejde hen imod, siger Torben Grøngaard Jeppesen.

- Vi skulle meget gerne have sommersæsonen med, fortæller museumsdirektøren, der er klar over, at det nok er begrænset, hvor mange udenlandske turister der kommer på besøg denne sommer.

Den Fynske Landsby, der indeholder gårde og huse, som de så ud i 1800-tallet, har været lukket ned siden 12. marts.

At hans livsværk bliver sat i samme bås som traditionelle fitnesscentre, undrer ham.

- Vi er ikke et trænings- eller fitnesscenter, som man kender det. Vi er et personligt træningscenter, og derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor vi er kommet ind under den kategori, siger Claus Sloth til TV 2/Fyn.

Bygger på gammel opfattelse

Han håber, at politikerne vil få en anden forståelse for, hvilken forretning han driver, og hvordan den adskiller sig fra andre træningscentre.

- Det bygger på en gammel opfattelse af, hvad et træningscenter er. Det kan være, at et fitnesscenter bare var et fitnesscenter for ti år siden, men det er det ikke mere, siger Claus Sloth.

“Det bygger på en gammel opfattelse af, hvad et træningscenter er”

— Claus Sloth, personlig træner

Hvis man førhen arbejdede som personlig træner som ham og hans kollegaer, var de traditionelt set ansat i et fitnesscenter, men i dag sammenligner han sin forretning mere med en fysioterapeut, en kiropraktor eller en frisør.

- Vi har personlig træning én til én, ligesom en fysioterapeut har genoptræning, fortæller Claus Sloth.

Her er forskellen

Han mener derfor, at hans personlige træningscenter skal behandles på lige fod med andre liberale erhverv, der igen kan åbne for kunder og ikke skal vente - ligesom fitnesscentrene - til august.

- Den helt store forskel er, at kunderne kun kommer, når vi har en aftale med dem. I et fitnesscenter har du et medlemskort, og så kan du træne, når du har lyst. Det er også en del af vores pakke, men 80 procent kommer direkte for den personlige træning, forklarer Claus Sloth, hvis træningscenter er 1.200 kvadratmeter stort, og som regel kun har ti personer i centret ad gangen, inklusive fem personlige trænere.

Læs også: Fakta: Her kan der genåbnes i fase 2
Gå tilbage Del
7. maj. 2020 kl. 19:51
Fyn

Fakta: Her kan der genåbnes i fase 2

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Storcentre, restauranter og caféer kan åbne igen, og de ældste elever kan komme tilbage i skole.


Partierne var torsdag indkaldt til forhandlinger på Marienborg om næste fase af genåbningen af Danmark.

Der er torsdag aften landet en aftale mellem partierne og eksempelvis kan storcentre nu åbne fra mandag.

Åbningen af fase to sker i mindre faser. Det betyder, at nogle kan åbne med det samme, mens andre må vente til 18. maj.

Her er en oversigt over genåbningens fase 2:

Disse må åbne med det samme:

  • Professionel idræt uden tilskuere kan åbne straks.

  • Udendørs idræts- og foreningsliv.

  • Zoologiske anlæg, hvor gæsterne er i bil.

  • Flere privatansatte kan møde fysisk ind på arbejde.

  • Disse kan åbne fra 11. maj.

  • Storcentre og hele detailhandlen.

Disse kan åbne fra 18. maj:

  • Restauranter, caféer og lignende kan åbne dørene fra 18. maj. Statsminister Mette Frederiksen fortæller på pressemødet torsdag, at det også inkluderer værtshuse. Der er dog en række retningslinjer, der skal overholdes.

  • Eleverne fra 6.–10. klasse. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer. Det gælder også klubtilbud.

  • Efterskoler.

  • Folkekirken og trossamfund.

  • Ind- og udlån på biblioteker.

  • Undervisning og eksamener med krav om fysisk fremmøde. Desuden åbner særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), erhvervsuddannelser (EUD) og Forberende Grunduddannelse (FGU).

Genåbningen hviler på fem sundhedsfaglige elementer

Fase 2 af genåbningen af Danmark beror blandt andet på en offensiv teststrategi og smitteopsporing.

Danskerne har været gode til at efterleve sundhedsmyndighedernes rettigheder om blandt andet afstand og hygiejne under coronakrisen.

Derfor kan fase 2 af genåbningen af Danmark påbegyndes. Eksempelvis kan de ældste skoleelever komme tilbage i skole, mens restauranter og caféer også kan servere for gæster igen.

Genåbningen hviler dog på en en række sundhedsfaglige elementer herunder en offensiv teststrategi.

Disse fem elementer hviler genåbningen af Danmark på:

  • En offensiv teststrategi med testning både i et sundhedsspor og et samfundsspor, smitteopsporing og isolation af smittede. Der gennemføres repræsentativ testning af befolkningen i faste tidsintervaller og ud fra en klar plan.

  • Brug af værnemidler, blandt andet for at beskytte de sårbare grupper.

  • Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om fysisk afstand.

  • Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om god hygiejne.

  • Superspredning skal undgås.

Kilde: Statsministeriet

Med andre ord er der ikke tale om et fitnesscenter, hvor der ofte er fyldt med mennesker, der bruger de samme maskiner, og hvor de kan komme og gå, når det passer dem, mener han.

Yogainstruktør: Fitnesscentre er meget større

Han støttes af yogalærer Signe Valentin Kej, der driver et yogastudie i Odense. Hun forstår heller ikke, hvorfor hun ikke må åbne for sin yogaundervisning før august.

- I mit og andres yogastudier er det meget organiseret bevægelse. Der er en instruktør og et lille yogahold, og vi kan godt leve af de små yogahold, siger instruktøren.

Læs også: Tarup Center klar til genåbning: Sådan kommer det til at foregå
Gå tilbage Del
8. maj. 2020 kl. 18:12

Tarup Center klar til genåbning: Sådan kommer det til at foregå

Ole Holbech

Det bliver et lidt anderledes Tarup Center, der genåbner mandag. Skilte og streger på gulvene skal mindske risikoen for smitte, når du handler. 


I snart to måneder har Tarup Center og de andre af landets storcentre holdt lukket som følge af coronaviruspandemien, men det bliver der lavet om på på mandag, hvor indkøbscentret i det nordvestlige Odense åbner igen.

- Det summer af liv herude. Butikkerne er gået i gang med så småt at klargøre til åbningen, siger centerchef Kim Lynbech til TV 2/Fyn.

Han forsikrer, at Tarup Center i løbet af weekenden vil lave de sidste småjusteringer, så kunderne igen trygt kan vende tilbage til centret.

- Det handler om at være helt klar med hånddesinfektion ved indgangene og skiltning dertil, siger Kim Lynbech.

- Vi bruger den gode, gamle højreregel, som alle kender, så vi får skiltet med gulvmærker, hvor vi beder folk om at holde til højre, når de bevæger sig i centergangene, forklarer han.

Besøgstal halveret i centret

I løbet af de seneste par måneder har Tarup Center ikke holdt fuldstændig lukket. Supermarkedet Løvbjerg har holdt åbent, så kunderne fortsat har kunnet købe indkøbsvarer, mens centrets slagter, apoteker og fiskehandler ligeledes har holdt butikken åben trods coronavirus.

Ifølge centerchefen har pandemien dog gjort, at antallet af besøgende i centret har været halveret.

En af de butikker, der gør klar til at åbne mandag, er garnbutikken Hobbii. I modsætning til andre butikker i centret, der er klar til genåbning, vil det være første gang, at butikken åbner.

Rengøring, skilte og indkøbskurve

Hobbii skulle efter den oprindelige plan have åbnet 26. marts, men to uger før den officielle åbning blev butikken ramt af nedlukningen af Danmark og nåede således aldrig at åbne sin nye butik i centret. Butikken er dog næsten 100 procent klar nu.

 - Lige nu er vi ved at gøre lidt rent. Det er lige de sidste krampetrækninger. Vi skal have lidt skilte på rundt omkring. Poserne skal lægges på plads, og indkøbskurvene er gjort klar, så kunderne kan få noget at samle deres lækre varer i, siger Hobbiis butikschef, Malene Kristensen.

Tarup Center, der i alt indeholder 44 butikker, genåbner mandag formiddag klokken ti, men flere af centrets butikker har udvidede åbningstider, så det er muligt at komme ind i centret allerede klokken 06.15.

Derudover er der forskel på, hvordan udøverne bruger omklædningsrum og badefaciliteter, hvor der i et fitnesscenter kan være større risiko for at sprede smitte.

Fitnesscentre kan efter planen tidligst åbne som en del af fase fire i genåbningen i Danmark. Det forventes at ske i starten af august, men det afhænger af, hvordan coronavirus spreder sig i samfundet hen over sommeren.

For 1 time siden
Tophistorie
Anders Bøttcher

Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.


Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.


Men der var noget, som ikke gav mening.


- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.


Men det havde de ikke.


Det var hendes lille Willie.


Liv eller død

Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.

En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.

Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.

Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.

Gitte Krupsdahl / Privatfoto
Willie Krupsdahl kort efter en operation på OUH.

Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.

De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.

Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.

Hun tog ingen chancer.

- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.

Hvad er CHARGE?

  • CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.

  • Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:

    • C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)

    • H – Hjertemisdannelser

    • A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)

    • R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling

    • G – underudviklede Genitalier (kønsdele)

    • E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse

  • De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør

  • Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.

  • Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.

  • Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.

    Kilde: Sundhed.dk

Ustyrlig appetit på livet

Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.

Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.

Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.

Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.

Anders Bøttcher

- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.

I går kl. 18:22
Tophistorie
Anton Kranf

Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.


Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.


- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.


Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.


Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.

- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.

Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.

- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.

Ejendomskonge afviser

Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.

- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:

- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.

Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.

- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.

Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.

- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.

Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:

- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.

Sådan har der set ud i Diana Klos' lejlighed.

Beboerrepræsentation på vej

Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.

Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.

Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.

- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.

Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.

Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.

Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.

For 2 timer siden
Linda Engelbrekt Larsen/Den Fynske Redaktion

Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.

Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.

Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.

Ida Alstrup Klausen

Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.

I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.

- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.

Og deltagerne synes også, at det er sjovt.

- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.

Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.

Privatfoto

Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.

- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.

Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.

- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.

Hvad er en flashmob?

En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.

Kilde: lex.dk

Anton Kranf

Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.

- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Anton Kranf

Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.

- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.

Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.

- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.

En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.

Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.

Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.

- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.

- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.

Anton Kranf

Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.

Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.

I en besked skriver han:

- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.

Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.

Malthe Noes

Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.

Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.

Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.

Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.

- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.

I går kl. 9:58

Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.


Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.


- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.


Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:


- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.

Sikker i sin sag

Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.

Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?

- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.

Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.

- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.

I går kl. 8:40
Fyn
Ukendt

442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.


Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.


Forlanger redegørelse

Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.

- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund  må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.

Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.

- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.

Læs også: Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 20:27

Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt

Tim Kyhn

442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.

- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.

Læs også: En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 6:00

En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken

Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her