Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der bliver kun foretaget halvt så mange operationer på OUH sammenlignet med før coronakrisen.
På Odense Universitetshospital (OUH) og andre af landets sygehuse har man i løbet af de seneste uger forberedt sig på, at der kan komme et større antal patienter, som skal behandles for sygdommen covid-19.
13 mennesker i familien: Må vi tage i sommerhus i påsken?
Myndighederne fraråder rejseaktivitet, men der er ikke udstedt forbud, og mange danskere tager alligevel i sommerhus.
Det har skabt forvirring blandt danskerne, at statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, man skal lade være med at tage i sommerhus i påsken, fordi der samtidig ikke er direkte forbud imod det.
Både udlejere af sommerhuse og gæsterne er nu i knibe. Skal de tage i sommerhus eller blive hjemme?
Spørgsmål fra en fynbo
Må man benytte et lejet sommerhus i påsken?
Vi er en familie på 13!
Poul Erik Hansen
Poul Erik Hansen og hans familie giver hinanden en årlig julegave, som er et sommerhusophold for hele familien i Blåvand. Problemet er bare, at familien tæller 13 personer.
- Jeg kan ikke finde ud af, hvilke regler der egentligt er på området. Det er meget uklart, siger han.
Udlejeren har sagt, at familien Hansen gerne må være 13 mennesker samlet, når det er privat udlejning.
Vil hæve bødestørrelsen
Men for at fohindre coronasmitten, har regeringen indført et midlertidigt forbud mod forsamlinger på mere end ti personer. Det koster 1.500 kroner per person, hvis man ikke overholder den regel.
Regeringen har foreslået at hæve dette niveau til 2.500 kroner per person, men det skal forhandles politisk, før det kan træde i kraft.
Forbuddet skal forhindre borgere i at samles mere end ti stykker i det offentlige rum - både ude og inde. Også private arrangementer med over ti personer i for eksempel lejede lokaler forbydes.
Bøderne gælder dog ikke i private hjem. Så for Poul Erik Hansen er dilemmaet, om man kan kalde et sommerhus for privat.
- Efter min mening er det ikke et privat hjem, når man lejer noget. Så er det business, siger han.
Og han ønsker ikke at få besøg af en politibil i indkørslen til sommerhuset i sin påskeferie.
Men Poul Erik Hansen har ingen afbestillingsforsikring. Han håber at få familiens sommerhusophold flyttet til et andet tidspunkt.
Drop familiearrangementer
Spørger man en ekspert, er reglerne også klare. I hvert fald så vidt, at det er gæsterne og ikke udlejeren, der står med ansvaret.
Daniel Skov, der er ph.d. stipendiat på Juridisk Institut på SDU, ser forsamlingsforbudet som en klar henstilling til at droppe store familiearrangementer for eksempel i påsken. Også i sommerhuset.
- Der gælder et midlertidigt forbud mod at forsamle sig mere end ti personer, uanset hvor disse ti personer måtte befinde sig. Så uanset om familien på 13 befinder sig i et lejet sommerhus, på stranden eller et hvilket som helst andet sted, vil de kunne få en bøde for overtrædelsen af det midlertidige forsamlingsforbud, siger han.
Udlejerne får ingen bøder
I et sommerhus er der ikke adgang for offentligheden, og derfor kan sommerhusudlejeren som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig for, hvem der befinder sig i sommerhuset.
Derfor vurderer Daniel Skov, at sommerhusudlejere næppe vil kunne blive ramt af en bøde. Det, man kan straffes for i henhold til bekendtgørelsen, er at afholde eller deltage i arrangementer med flere end ti personer.
-Sommerhusudlejeren bør dog for god ordens skyld gøre opmærksom på, at forsamlingsforbuddet gælder, hvis lejeren har meddelt, at der kommer flere end ti gæster, eller sommerhuset har plads til flere end ti gæster. Men det er ikke sandsynligt, at en sommerhusudlejer vil kunne blive dømt for medvirken til overtrædelse af lovgivningen, siger Daniel Skov.
Storfamilier flytter booking
På kontorerne for sommerhusudlejning gløder telefonerne i disse dage med kunder, som gerne vil aflyse. Det gælder også hos Feriepartner i Middelfart.
Herfra peger ejer og direktør Torben Jersild på netop de mange storfamilier på over ti personer, der har ringet for at flytte deres booking.
- Vi flytter dem til nogle andre datoer, og det har kunnet lade sig gøre. De fleste husejere er meget fleksible. Men er det et privat hjem, når det er et sommerhus, eller er det ikke? Vores statsminister har ikke gjort det nemmere med de mange udmeldinger, siger han.
Sommerhusbesøg spreder smitte
Ifølge professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Trine Mogensen er der også gode grunde til, at det er bedst at blive hjemme fra familietræf i sommerhuset.
Hun råder storfamilierne til at lade være med et mødes, hvis de er over ti.
Ifølge hende kan udvidet rejseaktivitet fra eksempelvis hovedstadsområdet - der har flest smittede - til andre steder i landet også medføre smittespredning. Og det kan undgås, hvis folk bliver, hvor de er.
Ifølge Trine Mogensen opstår problemet, når mange potentielle smittebærere samles hos for eksempel købmænd eller i supermarkeder i områder, som ellers har været skånet for smitten.
- Da vil der være øget risiko for, at smitten breder sig mere i landet, siger Trine Mogensen
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Sygehusene er derfor begyndte at flytte blandt andet indlæggelser og planlagte operationer.
- Det sker for at mindske spredningen af corona, men også for at gøre sygehusene klar til at modtage coronasmittede patienter. Vi har brug for at inddrage flere sengepladser, og en del af medarbejderne skal videreuddannes, så de kan håndtere meget syge coronapatienter, sige lægelig direktør Michael Dall til TV 2/Fyn.
Så mange operationer udskydes
I løbet af uge 10 - inden coronavirussen for alvor spredte sig i Danmark - blev der foretaget cirka 6.500 operationer på OUH.
Allerede ugen efter faldt antallet til cirka 5.900, mens der i sidste uge - uge 12 - kun blev foretaget cirka 3.500 operationer. Det oplyser Region Syddanmark til TV 2/Fyn.
Operationer på OUH
Antal operationer fordelt per uge i 2020:
Uge 10: 6.500
Uge 11: 5.900
Uge 12: 3.500
Kilde: Region Syddanmark
Med andre ord er antallet af operationer næsten halveret i løbet af de seneste uger, hvor coronavirussen har spredt sig i Danmark. Der er dog forskel på, hvilke typer operationer der udskydes.
- Kriterierne er, om det er livsnødvendige operationer eller operationer, der sikrer patientens førlighed. Vi laver en kontrolleret nedlukning af de aktiviteter, som kan udsættes, uden at det går ud over patienternes helbredstilstand. De, der får udsat tider, vil få en ny tid på et senere tidspunkt. Er man for eksempel indstillet til at få et nyt knæ, så får man selvfølgelig operationen, når vi er ovre det værste pres fra coronaepidemien, siger Michael Dall.
Ambulante besøg erstattes af behandling i hjemmet
Derudover er tusindvis af ambulante besøg blevet omlagt til telemedicinske besøg, hvor patienten behandles i sit eget hjem.
Fra mandag 9. marts til torsdag den 26. marts er der i gennemsnit blevet udskudt eller omlagt 9.000 ambulante besøg om ugen på sygehusene i Region Syddanmark, heriblandt OUH.
- Vi udskyder de kontroller, operationer og så videre som er muligt, men det er også vigtigt at sige, at alle akutte behandlinger og behandling af alvorlige sygdomme som for eksempel kræft bliver gennemført. På samme måde vil aftaler, der efter en individuel lægefaglig vurdering ikke kan udsættes, også blive gennemført. Herudover prøver vi også at finde andre alternativer, så konsultationer kan gennemføres over video eller telefon. Det er vigtigt, at patienterne ikke holder sig tilbage fra at komme på sygehuset, hvis de har behov for behandling, forklarer Michael Dall.
Omvendt er antallet af telemedicinske besøg, hvor patienten behandles i eget hjem, steget voldsomt.
OUH lukker for besøgende
Det er fra torsdag ikke længere muligt at besøge patienter på sygehuset. Kun i helt særlige tilfælde vil pårørende få adgang.
Hvis du har planer om at besøge et familiemedlem eller en ven, der ligger på sygehuset, er det ikke længere muligt.
På Odense Universitetshospital (OUH) bliver der fra torsdag lukket for langt de fleste besøgende for at forhindre yderligere smitte med coronavirus.
- Det er nødvendigt for os at lukke smittekæden, som Sundhedsstyrelsen har meldt massivt ud omkring. En måde at gøre det på er at sikre os, at der ikke er unødigt trafik i sygehuset, og derfor skal der kun være dem, som skal være i sygehuset, siger lægelig direktør på OUH Michael Dall til TV 2/Fyn.
Stoppes ved indgangen
Vælger du alligevel at besøge sygehuset, vil du blive stoppet ved en af indgangene.
- Der vil være personale ved vores indgange, som vil give god rådgivning i forhold til, hvad man så skal gøre, forklarer Michael Dall.
Der er dog nogle få undtagelser, hvor det alligevel vil være muligt at komme på besøg.
Børn, kritisk syge og døende
I særlige tilfælde kan du få lov til at besøge en patient, hvis vedkommende er kritisk syg eller døende.
Hvis du skal besøge et barn eller være ledsager til en fødsel, vil det også være muligt at komme ind på sygehuset.
Hvis du bliver afvist i døren eller lader være med at tage på hospitalsbesøg, skal du ikke i stedet for sende blomster.
OUH: Send ikke blomster til patienter
OUH lukker også for blomsterbude, så man undgår unødig trafik på sygehuset - for at beskytte patienter og personale.
- Vi vil gerne bede om ikke at sende blomster. Send dem hjem til eller på et andet tidspunkt. Som det er nu, kan vi ikke have alle blomsterbudene i sygehuset, så vi kan beskytte dem, der er kritisk syge, siger Michael Dall.
- Vi bliver nødt til at have så få mennesker i sygehuset som overhovedet muligt, understreger han.
Det er endnu uvist, hvilket personale der vil stå ved indgangen og afvise besøgende.
Svær situation for pårørende
Michael Dall erkender, at det er ekstraordinær situation, der berører ham selv og sygehuset dybt.
- Der er ikke nogen tvivl om, at mit hjerte bløder. Vi har som sådan ikke besøgstider, netop fordi det er rigtig vigtigt for patienter at kunne have deres pårørende hos dem i en svær situation, siger Michael Dall.
Reglerne træder i kraft torsdag.
På OUH var der før coronakrisens udbrud cirka 4.700 telemedicinske konsultationer om ugen. I uge 11 var det steget til 7.200 konsultationer, og i sidste uge blev der foretaget omkring 10.000 telemedicinske konsulationer på OUH - altså mere end en fordobling sammenlignet med før coronakrisen.
- Vi kan faktisk nå rigtig lang gennem de digitale løsninger, når de bliver brugt rigtigt. Og der er jo også lavet videnskabelige studier, som underbygger brugen af telemedicinske konsulatationer. Derfor er det også noget, vi arbejder meget med i forvejen. Det afgørende er, at det er trygt, nært og nemt for vores patienter. Når det er sagt, så er der selvfølgelig også mange situationer på et hospital, som kræver, at vi er i rum med patienten. Det er selvfølgelig ikke her, vi bruger de digitale løsninger. Vi supplerer med dem, når det kan give mening, fastslår Michael Dall.
Seneste opgørelse viser, at der er 23 patienter med coronavirus indlagt på medicinsk afdeling på sygehuse i Region Syddanmark, primært OUH. 12 patienter ligger på intensiv afdeling og i respirator.
En ældre mand smittet med coronavirus er død på OUH.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.
- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.
I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.
- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.
Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.
Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.
I en besked skriver han:
- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.
Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.
Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.
Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.
Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.
Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.
- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.
Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.
Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.
Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:
- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.
Sikker i sin sag
Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.
Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?
- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.
Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.
- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.
442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.
Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.
Forlanger redegørelse
Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.
- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.
Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.
- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.
Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.
- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.
En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her