Patienter anmelder speciallæger på stribe: Krævede honorar for patient, der havde været død i tre år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I 42 tilfælde har speciallæger misbrugt deres overenskomst med regionerne, og næsten halvdelen af sagerne er opdaget af patienter. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget. I alt har speciallæger betalt over 27 millioner kroner retur til regionerne siden 2012.
Honorar for ydelser hos en død patient, opdigtede operationer og konsultationer, og opkrævning for kosmetiske operationer både hos sygesikringen og hos patienten.
Listen er lang over misbrug af overenskomsten mellem landets regioner og speciallæger.
En aktindsigt til TV 2 Fyn hos Speciallægelandssamarbejdsudvalget viser, at danske speciallæger har betalt over 27 millioner kroner tilbage til regionerne som følge af misbrug og misforståelser af overenskomsten.
Der er tale om i alt 42 sager siden december 2012. Seks af sagerne drejer sig om beløb på over en million kroner. I 14 af sagerne er beløbene på mindst 100.000 kroner.
- Når man begynder at udskrive regninger til døde personer, så er der et ret betydeligt problem. Og der er helt sikkert også et mørketal og endnu flere sager end de 42, fordi det langt fra er alle patienter, der klager eller tjekker op på, hvad lægen har taget af betaling for deres behandling, siger Niels Jørgen Langkilde, landsformand i Patientforeningen.
Tallene kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn i den seneste tid har afsløret en af de største svindelsager på lægepraksisområdet i nyere tid vedrørende lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, der menes at have svindlet for op mod 1,8 millioner kroner.
Lægeparret har erkendt svindel og indgået forlig for 1,1 million kroner, men er blevet politianmeldt af Region Syddanmark og har fået frataget sin ret til at drive egen lægepraksis fra september.
Vi har også afdækket, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner om ankesager i praktiserende lægers honorering. Men det er altså også et problem, der gør sig gældende for speciallægerne.
- Jeg er meget trist over, hvor meget I har kunnet grave frem. Det lægger op til, at der skal gøres noget ved det her. For det er stødende for almindelige mennesker, at der sker så meget snyd fra højtbetroede medarbejdere. Det er fint, man viser tillid. Men overdrevet tillid er der altid nogen, der misbruger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Borgere har opdaget misbrug
Seks af de 42 sager er fra Region Syddanmark, fire sager i Region Sjælland og 32 sager i Region Hovedstaden.
Region Midtjylland og Nordjylland har ikke haft sager i de godt ni år, hvor regionerne har registreret misbrug af overenskomsten.
Lægesagen fra Svendborg er ikke enestående: 22 sager om tilbagebetaling af honorarer
Konservativ gruppeformand i regionsrådet mener, at flere kontrollanter kan tjene deres løn.
Det er ikke kun den verserende lægesag i Svendborg, der har afsløret udfordringer i de praktiserende lægers aflønning.
En aktindsigt i det såkaldte Landssamarbejdsudvalg, der afgøre ankesager om praktiserende lægers honorering, viser, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner.
- Kontrollen er ikke god nok. Systemet bygger på tillid. Når man er praktiserende læge eller speciallæge, bestemmer man langt hen ad vejen sin egen indtægt. Hvis vi skal bevare familielægen, kræver det, at regionen bliver endnu mere skarp på at opdage det, der ligner snyd, siger regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K).
Ansæt flere
Han mener, at regionen burde skærpe kontrollen ved at ansætte to-tre yderligere medarbejdere til at assistere den ene medarbejder, der i dag sidder med området.
- Når man ser den samlede volumen af bedragerier og tyverier, tror jeg så rigeligt, at der er råd til at ansætte to-tre stykker, der kan holde øje med underlige og store regninger. De penge tror jeg er givet godt ud både i forhold til at indkræve pengene og for at sende et signal til læger og speciallæger om, at de bliver kikket i kortene, siger Morten Weiss Pedersen.
3 af de 22 sager er fra Region Syddanmark.
Mens sagen i Svendborg drejer sig om uregelmæssigheder og mistanke om svindel for op mod 1,7 millioner kroner, er de øvrige sager i økonomisk størrelse noget mindre.
I tre af de største sager er lægerne blevet bedt om at tilbagebetale henholdsvis 255.000, 221.000 og godt 100.000 kroner.
Men der er også større sager, hvor Landssamarbejdsudvalget ikke har oplyst beløbet, der skal tilbagebetales.
Det drejer sig eksempelvis om tilbagebetaling for 254 konsultations-honorarer, tilbageførsel af 204 regninger, korrektion af 40 regninger og tilbagebetaling fra 71 læger for ukorrekt honorering ved tolkebistand.
Sager fra Landssamarbejdsudvalget
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har haft 22 sager om uregelmæssigheder i afregning fra praktiserende læger de seneste 10 år. I det der kaldes landssamarbejdsudvalget
Tre af sagerne er fra Region Syddanmark
Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner, som TV 2 Fyn har fået.
Sagen fra svendborg handler om 1,1 mio kroner, I andre sager er der blandt andet beløb på 255.000, 222.000 og 111.000 kroner.
Det er tilsyneladende kun sagen fra Svendborg, der har medført fratagelse af ydernummer.
Der er uddelt bøder fra 20.000 kroner og ned til 5.000 kroner.
Flere sager drejer sig om fortolkning af overenskomsten. I tilfælde af uenighed i udvalget, der er ligeligt sammensat af læger og regions- og KL-repræsentanter, frafaldes sagerne, og i et enkelt tilfælde er en læge også sluppet uden sanktioner trods enighed i udvalget om, at lægen efter normale omstændigheder burde have været straffet.
“- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.00 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeninger, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen.”
Efter indstilling fra de praktiserende lægers organisation, PLO, blev det krav frafaldet, fordi der ikke er kutyme for, at læger, der har solgt deres praksis, skal sanktioneres.
Det harmer, mener Morten Weiss-Pedersen.
- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.000 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeningen, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen, siger Morten Weiss- Pedersen.
Kik på advokatnævnet
Han mener, at lægerne burde kikke på Advokatnævnets praksis.
Nævnet består af lige mange repræsentanter fra offentligheden og fra advokatbranchen med en dommer i spidsen.
- Uanset hvad man måtte mene om advokater, har de en meget kontant afregning af brodne kar i branchen. Lægerne burde kunne se en interesse i at følge samme ordentlige procedure. Man bør vide, at der kommer nogle meget tunge konsekvenser, hvis man stjæler skatteborgernes penge. For det er det, man gør, siger Morten Weiss-Pedersen.
Han ser gerne, at patienterne får mulighed for at få en kvittering med fra den praktiserende læge, så de kan se, hvad lægen har taget betaling for.
Det ville også tilgodese de 500.000-600.000 kroner, der ikke er digitale, siger det konservative regionsrådmedlem.
Han får støtte til det synspunkt af Niels Jørgen Langkilde, der er formand for Patientforeningen Danmark.
- Samtidig bør indholdet på kvitteringen være til at forstå for almindelige borgere og ikke bare et stykke papir, som kun kan læses af andre læger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener, der er langt flere sager, end dem, der når op til overfladen.
Og han så gerne, at der blev uddannet langt flere læger, så der var "råd" til at slå hårdere ned på dem, der snyder på vægten.
- I dag bliver vi nødt til at beholde dem, fordi vi har lægemangel, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener også, at lægernes overenskomst trænger til en revision, så den får en mere enkel udforming.
- I dag er det meget komplekst, og der er mulighed for at begå fejl, og så er det meget tidskrævende, siger han.
I op mod halvdelen af tilfældene er regionerne blevet gjort opmærksom på misbrug af overenskomsten af almindelige borgere, der har tjekket ydelserne på sundhed.dk.
Flere af borgerne har reageret på, at lægerne har trukket regionen for konsultationer og operationer, som aldrig har fundet sted, kosmetiske operationer, som patienten også selv har betalt for, og i et enkelt tilfælde blev en regning i 2013 efterfølgende afvist af regionen, fordi patienten var død i 2010.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget, der fungerer som ankeinstans for regioner og speciallæger i regionerne, har anonymiseret alle afgørelser, men TV 2 Fyn har kunnet identificere to af de afgjorte sager fra 2019 og 2020 til Region Syddanmark.
Sager fra Syddanmark
I sagen fra 2019 anmeldte Region Syddanmark en hudlæge til politiet, der dog frafaldt sagen, fordi det ikke kunne godtgøres, at der bevidst var snydt med ydelserne. Sagen blev afsluttet med en bod på 25.000 kroner til lægen og tilbagebetalingskrav på 219.000 kroner.
Oprindeligt ville regionen have frataget lægen retten til at praktisere.
I en anden sag, der omfatter tre regioner - herunder Region Syddanmark - erkendte en narkoselæge at have opkrævet 1,9 millioner kroner for meget for anæstesiydelser igennem flere år.
Speciallæge-landssamarbejdsudvalget besluttede i december 2020, at lægen skulle udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten.
Udelukkelse
Men fratagelse af retten til at praktisere er kun sket i to ud af 42 tilfælde.
I 2015 opdagede en tidligere patient på sundhed.dk, at der var opkrævet for 29 konsultationer i hendes navn, som hun intet kendte til.
Lægen blev i byretten pålagt at tilbagebetale 2,2 millioner kroner til regionen for en lang række uberettigede honorarer og midlertidigt frataget retten til at være læge.
Efter sag om millionfusk: Region bruger millioner på øget kontrol med læger
Efter TV2 Fyns afdækning af opsigtsvækkende sag om millionfusk med honorarudbetalinger til to læger fra Svendborg, er Region Syddanmark nu klar til at opruste kontrollen betragteligt.
- I bagklogskabens klare lys burde vi have gjort det her for lang tid siden, erkender næstformand.
Opdateret
Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.
Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.
Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner.
Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger.
Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.
Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.
Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.
Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.
- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.
Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?
- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.
De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?
- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.
Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale.
Hvem udbetaler Region Syddanmark til?
Region Syddanmark udbetaler honorar til 1.948 ydernumre. De fordeler sig således:
- Almen praksis: 353
- Vagtlæger: 321
- Praktiserende speciallæger: 155
- Tandlæger: 278
- Fysioterapeuter: 411
- Kiropraktorer: 62
- Fodterapeuter: 146
- Psykologer: 171
- Apoteker: 51
Kilde: Region Syddanmark
Sydfynsk lægepar svindlede i årevis
Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn.
Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol.
Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
I de fleste sager pålægges lægerne dog kun at betale de for meget betalte beløb tilbage, enkelte får en advarsel eller misbilligelse af udvalget. Kun i to tilfælde har en speciallæge fået en bod. I det ene tilfælde på 10.000 kroner. I det andet på 25.000 kroner.
- Lægerne bliver ikke straffet nok på deres levebrød. Straffen må være noget hårdere, især når systemet bygger på tillid. Man kører med så kompliceret et overenskomstsystem, at de kan sidde og undskylde sig med alle mulige ting, når de bliver afsløret i at tage for meget, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han foreslår at gøre aflønningen af lægerne afhængig af den tid, de bruger sammen med patienterne. I dag får lægerne en lang række forskellige takster for forskellige behandlinger. Derudover bør der være mere kontrol ifølge Niels Jørgen Langkilde.
- Det er helt klart, at når folk kan afsløre så meget ved selv at gå ind, har vi brug for mere kontrol. Enhver der har kørt sit gule sygesikringskort igennem, når man kommer til sin behandling, kan køre det igennem igen, når man er færdig og godkende de behandlinger, man har fået. Folk har en interesse i, at de ved, at de får noget for deres skattepenge.
7,2 millioner for meget
I 2013 måtte to øjenlæger betale 7,2 millioner kroner tilbage, fordi de havde behandlet og fået betaling af sygesikringen for alt for mange patienter i forhold til den grænse, overenskomsten fastsatte.
Sagen blev opdaget efter et anonymt tip.
Minister trækkes ind i sag om lægefusk: Politikere vil stoppe læger, der svindler økonomisk
Flere politikere vil undersøge muligheden for at tage autorisationen fra læger, der svindler økonomisk. Det gør man i Sverige og i Norge. Men ikke i Danmark. Det sker efter afsløringer fra TV 2 Fyn.
Sagen om svindel med regninger lander nu på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) bord.
I går kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg ikke blot har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner over en årrække ved hjælp af regninger for fiktive behandlinger. Den ene af lægerne, Jette Aaen, har også flere gange været kritiseret for dårligt lægearbejde og har været sat under skærpet tilsyn for at udgøre en risiko for patientsikkerheden.
“Når man har svindlet med borgernes penge, og samtidig har været under skærpet tilsyn, mener jeg, det er dybt kritisabelt, at man kan blive ved.”
De to læger har fået frataget retten til at drive egen praksis og udskrive regninger. Men de har stadig deres læge-autorisation og kan derfor fortsætte med at arbejde som læger - for eksempel i lægevagten eller på en anden klinik.
Styrelsen for Patientsikkerhed skeler nemlig ikke til økonomisk svindel, når de tager stilling til, om en læge skal beholde sin autorisation eller ej.
Men efter TV 2 Fyns afsløringer mener flere politikere, at de danske regler bør laves om.
- Når man har svindlet med borgernes penge, og samtidig har været under skærpet tilsyn, mener jeg, det er dybt kritisabelt, at man kan blive ved, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.
- Hvis man har øjnene rettet mod nogen, der gør sig uheldigt bemærket på enten det faglige eller det økonomiske område, er man nødt til at kigge hele vejen rundt, siger hun.
Det samme mener formanden for Sundhedsudvalget, Venstres Jane Heitmann. Efter at have læst TV 2 Fyns artikler om sagen har hun stillet flere spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.
- Sagen fra Svendborg er dybt bekymrende. At en læge både tilsyneladende kan svindle økonomisk og samtidig gennem adskillige år være i myndighedernes søgelys for ikke at leve op til gængs faglig standard, siger Jane Heitmann.
- Vi er nødt til at få afdækket, om der er brug for, om vi skal indrette autorisationslovgivningen på en anden måde end i dag og om det kunne give mening at ændre lovgivningen som den er i Norge.
Fire læger stoppet i Norge
Hvis sagen var opstået i Sverige eller Norge, havde de to læger fra Svendborg måske ikke kunnet fortsætte. For her fjerner man autorisationen fra læger, der bedrager økonomisk.
- Sundhedspersonale gives særskilt tillid på vegne af fællesskabet og forvalter fællesskabets penge. Systemet er afhængig af, at denne tillid ikke misbruges. Derfor giver loven mulighed for, at sundhedspersonale kan få frataget autorisationen på grund af økonomiske forhold, skriver statssekretær Erlend Svardal Bøe fra Helse- og omsorgsdepartementet i Norge i en mail til TV 2 Fyn.
Det sker i sager hvor læger eller andet sundhedspersonale har snydt for høje beløb eller hvis svindlen har stået på længe eller er sket gentagne gange. Ofte handler det om at der begås fiktiv journalføring. I hele 2019 og 2020 mistede fire norske sundhedspersoner sin autorisation som et resultat af det, som de i Norge refererer til som en værdighedsregel.
- Der er brug for en diskussion af, om vi også skal have et værdighedskriterie, fordi det er helt afgørende, at der er tillid mellem patient og læge.
"Går ikke ud over patienterne"
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at stille op til interview om sagen.
Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Schmidt forsvarer den danske model.
- Jeg synes, det er to spor. Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene for svindel. Men det handler om patienternes sikkerhed. Og det er jo ikke sikkert, at det går ud over patienterne, at en læge rapser i kassen, siger hun.
Den forklaring giver Jane Heitmann dog ikke meget for.
- For mig er det helt afgørende, at man som patient kan have tillid til den læge, man sidder overfor. Og jeg forstår godt, hvis der er patienter derude, der finder det svært at have tillid på baggrund af den her sag, siger hun.
Vi ville gerne have interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke om sagen. Via sin presseafdeling oplyser ministeren, at han kigger på sagen, men først vil udtale sig, når han har besvaret spørgsmålene fra Jane Heitmann.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Jette Aaen. Hun fortæller, at hun ikke har noget at tilføje.
Lægeklinikken i Svendborg har fortsat cirka 2000 patienter tilknyttet. Og de to læger behandler altså stadig patienter hver dag indtil september, hvor klinikken skal være afhændet.
Derfor skriver vi navnene på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at Jette Aaen udover den økonomiske svindel også flere gange har været i myndighedernes søgelys for kritisabelt lægearbejde.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Ingen af lægerne blev pålagt bod eller andre sanktioner for overtrædelsen.
Det samme gælder en sag, hvor en speciallæge blev pålagt at tilbagebetale, fordi lægen både tog betaling for ultralydsskanning og mammografiscreening.
Her blev speciallægen pålagt at betale 3,8 millioner kroner retur, men uden yderligere sanktioner.
Kun én lægeklage
En lang række sager vedrører såkaldt analogisering, hvor læger uretmæssigt har taget betaling for ydelser, der ikke er omfattet af overenskomstens takstliste.
I det tilfælde kan man i undtagelsestilfælde og akut opståede situationer, men netop kun i undtagelsestilfælde, opkræve en takst for en operation af sammenlignelig karakter.
I 41 ud af 42 sager er det regionerne, der har startet sagerne, men i et enkelt tilfælde har en speciallæge opkrævet 409.000 kroner i efterbetaling fra regionen for fejlagtig afregning.
Ved en nærmere granskning fandt regionen imidlertid modkrav for lægens overtrædelser af overenskomsten på 329.000 kroner - hvorefter regionen kun skulle betale 79.300 kroner tilbage til lægen.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her