Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere politikere vil undersøge muligheden for at tage autorisationen fra læger, der svindler økonomisk. Det gør man i Sverige og i Norge. Men ikke i Danmark. Det sker efter afsløringer fra TV 2 Fyn.
Sagen om svindel med regninger lander nu på sundhedsminister Magnus Heunickes (S) bord.
I går kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg ikke blot har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner over en årrække ved hjælp af regninger for fiktive behandlinger. Den ene af lægerne, Jette Aaen, har også flere gange været kritiseret for dårligt lægearbejde og har været sat under skærpet tilsyn for at udgøre en risiko for patientsikkerheden.
“Når man har svindlet med borgernes penge, og samtidig har været under skærpet tilsyn, mener jeg, det er dybt kritisabelt, at man kan blive ved.”
De to læger har fået frataget retten til at drive egen praksis og udskrive regninger. Men de har stadig deres læge-autorisation og kan derfor fortsætte med at arbejde som læger - for eksempel i lægevagten eller på en anden klinik.
Styrelsen for Patientsikkerhed skeler nemlig ikke til økonomisk svindel, når de tager stilling til, om en læge skal beholde sin autorisation eller ej.
Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge har også været kritiseret for dårligt lægearbejde
En af de to læger, der har erkendt snyd med regninger til regionen, har flere sager om lægefejl bag sig, blandt andet i sager om kræftknuder og stærke sovepiller. Kritikken er alvorlig, mener flere eksperter.
Læge Jette Aaen fra Svendborg har ikke blot været med til at svindle med regninger med sin kompagnon Ole Bjørn Rasmusen for op mod 1,8 millioner kroner. Hun har også været involveret i flere sager om lægefejl.
“Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt.”
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at Jette Aaen fire gange i årene 2006 til 2015 har fået kritik for lægefejl. Og en enkelt gang har hun været sat under skærpet tilsyn. Noget som kun ganske få læger oplever i løbet af deres karriere.
- Det er meget alvorligt, siger Else Schmidt, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.
I alt har Jette Aaen fået 12 klager i perioden 2006 og frem til i dag. Ole Bjørn Rasmussen har fået syv klager i perioden 2004 og frem til nu. Ingen af klagerne mod ham har dog ført til kritik.
I 2011 vurderede Jette Aaen en kræftknude i benet hos en patient fejlagtigt som en fedtknude, og hun blev sendt for sent til yderligere behandling.
Og i 2009 udskrev Jette Aaen i løbet af en 10-årig periode recepter på 3.000 sovepiller (100 piller tre gange om året) til en dement ældre kvinde - uden at Jette Aaen vel at mærke så patienten til konsultation i klinikken. Kvinden endte med at blive syg af medicinforgiftning af det stærkt afhængighedsskabende lægemiddel Flunipam, der kun bør ordineres i kortest muligt tidsrum og med mindst mulig dosis. Og skal sædvanligvis ikke ordineres til demente.
TV 2 Fyn har bedt Jette Aaen om et interview, men hun oplyser via sin lægesekretær, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.
Mogens Hüttel, der er tidligere overlæge på OUH og som har siddet syv år i Patientklagenævnet og derigennem behandlet hundredevis af klagesager mod læger, har læst sagerne for TV 2 Fyn. Ifølge ham er der i medicinsagen tale om mere end bare sjusket lægearbejde.
- Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt. Der er skærpede regler omkring, hvordan man skal håndtere benzodiazepiner, der er potente og virksomme. Det skal gives i korte perioder, i mindre mængder og med mindst mulig dosis.
- Det er dårlig lægegerning - slet og ret. Det er værre end sjusk. Den rigtige lægegerning ville være at tage en snak om det afhængighedsforhold kvinden var i og få hende ud af det, siger han.
På lægernes sorte liste
Efter medicinsagen og flere sager om kræftknuder, hvor Jette Aaen ikke rettidigt henviste patienter til udredning og behandling for kræft, blev Jette Aaen i 2012 sat under skærpet tilsyn, fordi hun kunne udgøre en risiko for patienternes sikkerhed.
Hun havde samtidig slet ikke svaret på en henvendelse fra Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed i marts 2011 om en redegørelse vedrørende sagen om sovepiller fra 2009. Jette Aaen havde ingen forklaring på, hvorfor hun ikke havde svaret.
Det er ikke hverdagskost for læger at havne på tilsynslisten. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der lige nu 10 læger under skærpet tilsyn i hele landet. Det tal skal holdes op imod, at der er 43.773 læger i landet med dansk autorisation, hvilket svarer til 0,02 procent.
Det at komme på tilsynlisten er meget alvorligt, fortæller Else Schmidt.
Tip os
Har du oplevelser med lægehuset i Korsgade 24 i Svendborg, som du vil dele med os. Skriv til journalisterne Stefan Brix eller August Sandberg på brix@tv2fyn.dk eller ausa@tv2fyn.dk.
- Der er vi oppe i topkategorien af grovhed. Der bliver man fulgt nøje af myndighederne, og der er jo som regel en grund til det. Det kan være, man har udført procedurer, som er udenfor, hvad der er gængs acceptabelt i lægeverdenen. Det kan også være at man har haft en utilstedelig ordination af lægemidler. Det vil typisk gælde i et halvt eller helt år for at sikre, at man retter op. At blive sat under skærpet tilsyn vil de fleste være rigtig kede af og formentlig være påvirket af resten af deres karriere, siger hun.
Antallet af klager har været stigende de senere år. Antallet af klagesager hos Styrelsen for Patientklager er steget fra 6.885 afsluttede sager i 2015 til 9.260 afsluttede sager i 2020. Men klagerne fører sjældent til kritik af lægen. Ser man på de seneste fire års afsluttede klagesager, så gik lægen fri for kritik i 80,5 % af sagerne.
- De fleste læger vil opleve i deres karriere at få kritik, måske en eller to gange. Generelt er læger fagligt stolte og går altid på arbejde for at gøre sit bedste. Når der rejser sig en kritik, der ovenikøbet fører til et tilsyn, så er det noget, læger bliver voldsomt påvirket af og generelt tager virkelig til sig, siger Else Schmidt.
Ophævet efter to uger
Det skærpede tilsyn blev sat til at vare et år. Sagens akter viser, at hun beklagede udskrivningen af de mange piller, og at hun havde rettet op. Den forklaring godtog embedslægen, og efter bare to uger på myndighedernes sorte liste, blev Jette Aaens navn fjernet og tilsynet ophævet.
- Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, og der kan være mange grunde til, at det bliver ophævet efter to uger, men det lyder meget kort, at man kan nå at blive overbevist om, at man har rettet sin forkerte praksis til, siger Else Schmidt.
Mogens Hüttel stemmer i:
- Hvor tillidsvækkende er det, at det ophæves efter to uger og én samtale med embedslægen? Det forstår jeg ikke. Det bliver jo sat til at vare et år, for at man kan vurdere, om lægen har lært noget, så det var da oplagt at følge det i længere tid. Ord alene gør det ikke, siger han.
Mogens Hüttel mener, det er helt fair at stille spørgsmålstegn ved deres lægegerning i lyset af svindlen med offentlige midler.
- Jeg siger ikke, at det giver sig selv, at hvis du svindler med regninger, laver du også automatisk dårligt lægearbejde. Jeg synes, jeg kan se noget, der tyder på et mønster i sammenhængen mellem en mulig afregningssvindel og især medicinsagen. Det er så let bare lige at indtelefonere en ny recept, ligesom det er let i et tillidsbaseret afregningssystem at udskrive ekstra eller større regninger, siger Mogens Hüttel.
- Hvis du bliver grebet i at lave økonomisk svindel, så sænker du jo barren for, hvad der også er acceptabelt indenfor det faglige område. Så jeg synes, det er helt rimeligt, også med hensyn til patienterne, at der sættes fokus på det, siger han.
Styrelsen holder øje
Som en konsekvens af svindelsagen har lægeparret af regionen fået frataget sit ydernummer fra september, hvor klinikken derfor skal være afhændet. Men de har stadig deres autorisation, og kan derfor arbejde videre som læger - for eksempel i en anden lægepraksis eller på et hospital.
Det vækker harme hos Henriette Hoberg. Hun stoppede som patient i klinikken for ganske nylig, efter hun fandt ud af, at lægerne havde udnyttet hendes CPR-numre til at tjene penge på fiktive konsultationer og operationer, hun aldrig havde fået.
- At hun har fået frataget sit ydernummer, gør jo ikke, at hun er blevet en dygtigere læge. Det fjerner ikke, at hun har svindlet og bedraget. Hun har fået kritik flere gange og har været under skærpet tilsyn. Men hun kan alligevel fortsætte et andet sted, siger hun.
- Jeg synes det er forkasteligt, at de kan blive ved med at praktisere, når de er blevet politianmeldt, og at nogen holder hånden over og under dem. Der skal ryddes op, og der skal ryddes ud, siger Henriette Hoberg.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har bemyndigelse til at fratage en læge sin autorisation. De ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men skriver på mail:
"Vi kan bekræfte, at vi er bekendt med sagen og aktuelt er ved at oplyse, om der er forhold, der har betydning for patientsikkerheden. Vi kan ikke kommentere yderligere på den konkrete sag."
Ifølge Region Syddanmark er omkring 2.000 patienter stadig tilknyttet lægepraksissen i Svendborg.
Derfor nævner vi navnene på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at Jette Aaen udover den økonomiske svindel også flere gange har været i myndighedernes søgelys for kritisabelt lægearbejde.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Men efter TV 2 Fyns afsløringer mener flere politikere, at de danske regler bør laves om.
- Når man har svindlet med borgernes penge, og samtidig har været under skærpet tilsyn, mener jeg, det er dybt kritisabelt, at man kan blive ved, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.
- Hvis man har øjnene rettet mod nogen, der gør sig uheldigt bemærket på enten det faglige eller det økonomiske område, er man nødt til at kigge hele vejen rundt, siger hun.
Det samme mener formanden for Sundhedsudvalget, Venstres Jane Heitmann. Efter at have læst TV 2 Fyns artikler om sagen har hun stillet flere spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke.
- Sagen fra Svendborg er dybt bekymrende. At en læge både tilsyneladende kan svindle økonomisk og samtidig gennem adskillige år være i myndighedernes søgelys for ikke at leve op til gængs faglig standard, siger Jane Heitmann.
- Vi er nødt til at få afdækket, om der er brug for, om vi skal indrette autorisationslovgivningen på en anden måde end i dag og om det kunne give mening at ændre lovgivningen som den er i Norge.
Fire læger stoppet i Norge
Hvis sagen var opstået i Sverige eller Norge, havde de to læger fra Svendborg måske ikke kunnet fortsætte. For her fjerner man autorisationen fra læger, der bedrager økonomisk.
- Sundhedspersonale gives særskilt tillid på vegne af fællesskabet og forvalter fællesskabets penge. Systemet er afhængig af, at denne tillid ikke misbruges. Derfor giver loven mulighed for, at sundhedspersonale kan få frataget autorisationen på grund af økonomiske forhold, skriver statssekretær Erlend Svardal Bøe fra Helse- og omsorgsdepartementet i Norge i en mail til TV 2 Fyn.
Efter sag om millionfusk: Region bruger millioner på øget kontrol med læger
Efter TV2 Fyns afdækning af opsigtsvækkende sag om millionfusk med honorarudbetalinger til to læger fra Svendborg, er Region Syddanmark nu klar til at opruste kontrollen betragteligt.
- I bagklogskabens klare lys burde vi have gjort det her for lang tid siden, erkender næstformand.
Opdateret
Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.
Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.
Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner.
Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger.
Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.
Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.
Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.
Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.
- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.
Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?
- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.
De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?
- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.
Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale.
Hvem udbetaler Region Syddanmark til?
Region Syddanmark udbetaler honorar til 1.948 ydernumre. De fordeler sig således:
- Almen praksis: 353
- Vagtlæger: 321
- Praktiserende speciallæger: 155
- Tandlæger: 278
- Fysioterapeuter: 411
- Kiropraktorer: 62
- Fodterapeuter: 146
- Psykologer: 171
- Apoteker: 51
Kilde: Region Syddanmark
Sydfynsk lægepar svindlede i årevis
Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn.
Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol.
Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Det sker i sager hvor læger eller andet sundhedspersonale har snydt for høje beløb eller hvis svindlen har stået på længe eller er sket gentagne gange. Ofte handler det om at der begås fiktiv journalføring. I hele 2019 og 2020 mistede fire norske sundhedspersoner sin autorisation som et resultat af det, som de i Norge refererer til som en værdighedsregel.
- Der er brug for en diskussion af, om vi også skal have et værdighedskriterie, fordi det er helt afgørende, at der er tillid mellem patient og læge.
"Går ikke ud over patienterne"
Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at stille op til interview om sagen.
Tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Schmidt forsvarer den danske model.
- Jeg synes, det er to spor. Selvfølgelig skal man ikke lukke øjnene for svindel. Men det handler om patienternes sikkerhed. Og det er jo ikke sikkert, at det går ud over patienterne, at en læge rapser i kassen, siger hun.
Den forklaring giver Jane Heitmann dog ikke meget for.
- For mig er det helt afgørende, at man som patient kan have tillid til den læge, man sidder overfor. Og jeg forstår godt, hvis der er patienter derude, der finder det svært at have tillid på baggrund af den her sag, siger hun.
Vi ville gerne have interviewet sundhedsminister Magnus Heunicke om sagen. Via sin presseafdeling oplyser ministeren, at han kigger på sagen, men først vil udtale sig, når han har besvaret spørgsmålene fra Jane Heitmann.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Jette Aaen. Hun fortæller, at hun ikke har noget at tilføje.
Lægeklinikken i Svendborg har fortsat cirka 2000 patienter tilknyttet. Og de to læger behandler altså stadig patienter hver dag indtil september, hvor klinikken skal være afhændet.
Derfor skriver vi navnene på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at Jette Aaen udover den økonomiske svindel også flere gange har været i myndighedernes søgelys for kritisabelt lægearbejde.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her