Læge Jette Aaen fra Svendborg har ikke blot været med til at svindle med regninger med sin kompagnon Ole Bjørn Rasmusen for op mod 1,8 millioner kroner. Hun har også været involveret i flere sager om lægefejl.

En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at Jette Aaen fire gange i årene 2006 til 2015 har fået kritik for lægefejl. Og en enkelt gang har hun været sat under skærpet tilsyn. Noget som kun ganske få læger oplever i løbet af deres karriere.

- Det er meget alvorligt, siger Else Schmidt, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen. 

I alt har Jette Aaen fået 12 klager i perioden 2006 og frem til i dag. Ole Bjørn Rasmussen har fået syv klager i perioden 2004 og frem til nu. Ingen af klagerne mod ham har dog ført til kritik.

I 2011 vurderede Jette Aaen en kræftknude i benet hos en patient fejlagtigt som en fedtknude, og hun blev sendt for sent til yderligere behandling.

Og i 2009 udskrev Jette Aaen i løbet af en 10-årig periode recepter på 3.000 sovepiller (100 piller tre gange om året) til en dement ældre kvinde - uden at Jette Aaen vel at mærke så patienten til konsultation i klinikken. Kvinden endte med at blive syg af medicinforgiftning af det stærkt afhængighedsskabende lægemiddel Flunipam, der kun bør ordineres i kortest muligt tidsrum og med mindst mulig dosis. Og skal sædvanligvis ikke ordineres til demente.

TV 2 Fyn har bedt Jette Aaen om et interview, men hun oplyser via sin lægesekretær, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen. 

Mogens Hüttel, der er tidligere overlæge på OUH og som har siddet syv år i Patientklagenævnet og derigennem behandlet hundredevis af klagesager mod læger, har læst sagerne for TV 2 Fyn. Ifølge ham er der i medicinsagen tale om mere end bare sjusket lægearbejde.

- Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt. Der er skærpede regler omkring, hvordan man skal håndtere benzodiazepiner, der er potente og virksomme. Det skal gives i korte perioder, i mindre mængder og med mindst mulig dosis. 

- Det er dårlig lægegerning - slet og ret. Det er værre end sjusk. Den rigtige lægegerning ville være at tage en snak om det afhængighedsforhold kvinden var i og få hende ud af det, siger han.

På lægernes sorte liste

Efter medicinsagen og flere sager om kræftknuder, hvor Jette Aaen ikke rettidigt henviste patienter til udredning og behandling for kræft, blev Jette Aaen i 2012 sat under skærpet tilsyn, fordi hun kunne udgøre en risiko for patienternes sikkerhed.

Hun havde samtidig slet ikke svaret på en henvendelse fra Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed i marts 2011 om en redegørelse vedrørende sagen om sovepiller fra 2009. Jette Aaen havde ingen forklaring på, hvorfor hun ikke havde svaret.

Det er ikke hverdagskost for læger at havne på tilsynslisten. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der lige nu 10 læger under skærpet tilsyn i hele landet. Det tal skal holdes op imod, at der er 43.773 læger i landet med dansk autorisation, hvilket svarer til 0,02 procent.

Det at komme på tilsynlisten er meget alvorligt, fortæller Else Schmidt.

- Der er vi oppe i topkategorien af grovhed. Der bliver man fulgt nøje af myndighederne, og der er jo som regel en grund til det. Det kan være, man har udført procedurer, som er udenfor, hvad der er gængs acceptabelt i lægeverdenen. Det kan også være at man har haft en utilstedelig ordination af lægemidler. Det vil typisk gælde i et halvt eller helt år for at sikre, at man retter op. At blive sat under skærpet tilsyn vil de fleste være rigtig kede af og formentlig være påvirket af resten af deres karriere, siger hun.

Antallet af klager har været stigende de senere år. Antallet af klagesager hos Styrelsen for Patientklager er steget fra 6.885 afsluttede sager i 2015 til 9.260 afsluttede sager i 2020. Men klagerne fører sjældent til kritik af lægen. Ser man på de seneste fire års afsluttede klagesager, så gik lægen fri for kritik i 80,5 % af sagerne.

- De fleste læger vil opleve i deres karriere at få kritik, måske en eller to gange. Generelt er læger fagligt stolte og går altid på arbejde for at gøre sit bedste. Når der rejser sig en kritik, der ovenikøbet fører til et tilsyn, så er det noget, læger bliver voldsomt påvirket af og generelt tager virkelig til sig, siger Else Schmidt.

Ophævet efter to uger

Det skærpede tilsyn blev sat til at vare et år. Sagens akter viser, at hun beklagede udskrivningen af de mange piller, og at hun havde rettet op. Den forklaring godtog embedslægen, og efter bare to uger på myndighedernes sorte liste, blev Jette Aaens navn fjernet og tilsynet ophævet.

- Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, og der kan være mange grunde til, at det bliver ophævet efter to uger, men det lyder meget kort, at man kan nå at blive overbevist om, at man har rettet sin forkerte praksis til, siger Else Schmidt.

Mogens Hüttel stemmer i:

- Hvor tillidsvækkende er det, at det ophæves efter to uger og én samtale med embedslægen? Det forstår jeg ikke. Det bliver jo sat til at vare et år, for at man kan vurdere, om lægen har lært noget, så det var da oplagt at følge det i længere tid. Ord alene gør det ikke, siger han.

Mogens Hüttel mener, det er helt fair at stille spørgsmålstegn ved deres lægegerning i lyset af svindlen med offentlige midler.

- Jeg siger ikke, at det giver sig selv, at hvis du svindler med regninger, laver du også automatisk dårligt lægearbejde. Jeg synes, jeg kan se noget, der tyder på et mønster i sammenhængen mellem en mulig afregningssvindel og især medicinsagen. Det er så let bare lige at indtelefonere en ny recept, ligesom det er let i et tillidsbaseret afregningssystem at udskrive ekstra eller større regninger, siger Mogens Hüttel.

- Hvis du bliver grebet i at lave økonomisk svindel, så sænker du jo barren for, hvad der også er acceptabelt indenfor det faglige område. Så jeg synes, det er helt rimeligt, også med hensyn til patienterne, at der sættes fokus på det, siger han.

Styrelsen holder øje

Som en konsekvens af svindelsagen har lægeparret af regionen fået frataget sit ydernummer fra september, hvor klinikken derfor skal være afhændet. Men de har stadig deres autorisation, og kan derfor arbejde videre som læger - for eksempel i en anden lægepraksis eller på et hospital.

Det vækker harme hos Henriette Hoberg. Hun stoppede som patient i klinikken for ganske nylig, efter hun fandt ud af, at lægerne havde udnyttet hendes CPR-numre til at tjene penge på fiktive konsultationer og operationer, hun aldrig havde fået.

- At hun har fået frataget sit ydernummer, gør jo ikke, at hun er blevet en dygtigere læge. Det fjerner ikke, at hun har svindlet og bedraget. Hun har fået kritik flere gange og har været under skærpet tilsyn. Men hun kan alligevel fortsætte et andet sted, siger hun.

- Jeg synes det er forkasteligt, at de kan blive ved med at praktisere, når de er blevet politianmeldt, og at nogen holder hånden over og under dem. Der skal ryddes op, og der skal ryddes ud, siger Henriette Hoberg.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har bemyndigelse til at fratage en læge sin autorisation. De ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men skriver på mail:

"Vi kan bekræfte, at vi er bekendt med sagen og aktuelt er ved at oplyse, om der er forhold, der har betydning for patientsikkerheden. Vi kan ikke kommentere yderligere på den konkrete sag."

Ifølge Region Syddanmark er omkring 2.000 patienter stadig tilknyttet lægepraksissen i Svendborg.

Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.

Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.

Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner. 

Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger. 

Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.

Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.

Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.

Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.

- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.

Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?

- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.

De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?

- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.  

Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale. 

Sydfynsk lægepar svindlede i årevis

Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn. 

Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner. 

Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted. 

Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol. 

Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.