Oversete kræftknuder og stærke sovepiller: Svindellæge har også været kritiseret for dårligt lægearbejde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En af de to læger, der har erkendt snyd med regninger til regionen, har flere sager om lægefejl bag sig, blandt andet i sager om kræftknuder og stærke sovepiller. Kritikken er alvorlig, mener flere eksperter.
Læge Jette Aaen fra Svendborg har ikke blot været med til at svindle med regninger med sin kompagnon Ole Bjørn Rasmusen for op mod 1,8 millioner kroner. Hun har også været involveret i flere sager om lægefejl.
En aktindsigt som TV 2 Fyn har fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at Jette Aaen fire gange i årene 2006 til 2015 har fået kritik for lægefejl. Og en enkelt gang har hun været sat under skærpet tilsyn. Noget som kun ganske få læger oplever i løbet af deres karriere.
Sygeplejerske Gitte viser sin løn frem: Kan ikke genkende de 42.800 kroner
Nu stiller to fynske sygeplejersker sig frem med deres lønseddel for at nuancere debatten om deres løn.
Der fyger tal frem og tilbage, når der diskuteres løn i forbindelse med sygeplejerskernes forestående strejke.
Derfor står Gitte Fremlev Schrøder, der er ansat som sygeplejerske på gynækologisk afdeling på OUH, frem med sin lønseddel for at give et håndgribeligt eksempel på en løn for en i hendes branche.
Hun har 20 års arbejdserfaring og en specialuddannelse som kontinenssygeplejerske.
For sine 30 timer per uge fik hun i maj en grundløn på 26.244,25 kroner.
Desuden fik hun lidt mere ind på lønkontoen end normalt, fordi feriegodtgørelsen, som bliver udbetalt to gange om året, faldt denne måned.
Gitte Fremlev Schrøder mener, man skal se tallene i kontekst. For det handler også om det, der leveres for prisen.
- Jeg synes nogle gange, folk glemmer, hvad det er for et arbejde, vi har. At vi står med et kæmpe ansvar hver dag, siger hun.
Forstå løntallet 42.800 kroner
Den borgerlige tænketank Cepos har skrevet, at en sygeplejerske tjener 42.800 kroner i det, der kaldes bruttoløn.
Tallet er dog taget for måneden januar, og det er ikke nødvendigvis et retvisende billede for lønnen resten af året.
Da bruttolønsbegrebet foruden pension nemlig indeholder aften-, nat- og weekendtillæg ses det i eksemplet, at det er måneden, hvor jule- og nytårstillæg bliver udbetalt.
Altså fik sygeplejerskerne mere udbetalt i det eksempel, tænketanken tog udgangspunkt i, fordi det var en måned med mere genetillæg.
I virkeligheden var den gennemsnitlige bruttomånedsløn i 2020 på 40.656 kroner, skriver B.T.
Gitte Fremlev Schrøder mener slet ikke, man kan bruge tallet, fordi det netop inkluderer pension og tillæg.
- Der er ingen, jeg kender, som kan genkende det billede med de 42.800 kroner, siger hun og uddyber:
- Det er jo grundlønnen, man skal sammenligne med, for mig bekendt, hvis man sammenligner med socialrådgivere og lærere eksempelvis, så har de ikke samme nat- og aftenarbejde.
Schrøder er selv en af dem, som, hvis hun arbejdede fuld tid, ville nærme sig Cepos tal. Hendes bruttoløn i maj ville være knap 42.000 kroner på grund af hendes 20 års erfaring og tillæg, hvis hun arbejdede fuld tid. Alligevel når hun ikke helt derop.
Deltid til debat
Når folk nævner fuld tid som en måde at tjene flere penge, køber gynækologi-sygeplejersken det ikke.
Gitte Fremlev Schrøder forklarer, at mange sygeplejersker føler sig nødsaget til at arbejde deltid ligesom hende selv for at få livet i balance.
- Jeg har en god kollega, som arbejder fuld tid, og hun kan nogle gange få fri klokken 15 og være nødsaget til at møde ind klokken 23 til en nattevagt, siger hun.
Man har nemlig nogle steder lavet en lokal aftale, som gør, at man kan fravige reglen om 11 timers hvile. Så er der kun krævet otte timers hvilepause.
Og netop det med de kun otte timers hviletid genkender Annberrit Olsen, som er sygeplejerske i akutmodtagelsen, også.
- For at kunne få vagtplanen til at hænge sammen har man lavet en aftale om otte timers hvile, og det tager jo alt sammen på kræfter.
Annberrit Olsen, der blev færdiguddannet i 2019, husker ikke, hvornår hun sidst havde en arbejdsuge på 37 timer, som hun ellers er ansat til. Derudover fortæller hun også, at hun mener ansvar og løn ikke stemmer overens.
- Vi står og laver livreddende hjælp på daglig basis på akutmodtagelsen, og det får jeg 726,73 kroner i funktionstillæg for om måneden.
Sygeplejerskernes grundløn som oplyst af DSR:
En nyuddannet sygeplejerske ansat på det regionale område får efter overenskomsten en grundløn på 25.114 kroner om måneden (løntrin 4 + centralt aftalt tillæg).
Efter otte år stiger lønnen til 29.023 kroner om måneden (løntrin 6 uden tillæg)
Og efter ti år stiger lønnen til 30.414 kroner om måneden (løntrin 6 + et tillæg)
- Jeg oplever tit at blive mødt med argumentet om, jeg selv har valgt mit fag og arbejde, men hvis det ikke er, fordi folk selv er i krise, så er det ofte, at de ikke ved, hvad vores arbejde og arbejdsforhold indeholder.
"Væk hele december"
Annberrit Olsen siger, at hun som næsten nyuddannet sygeplejerske godt kan komme op på en god løn, men så betyder det også, at hun knokler.
- I december var jeg stort set ikke hjemme, så det er alle tillæggene, der tæller op. Hvis jeg tager en ekstra weekendvagt ud over de to, jeg har i forvejen, så bliver det jo nødt til at give noget.
Annberrit Olsen så gerne, at folk hæftede sig i et andet regnestykke, end det der giver bruttolønnen.
- Hvis jeg arbejdede 37 timer om ugen uden overarbejde eller aftenarbejde, så ville jeg have en grundløn på 26.221,27 kroner.
Annberrit Olsen mener ligesom sin kollega ikke, det er retfærdigt at bruge bruttolønsbegrebet fra tænketanken Cepos til at eksemplificere deres løn.
Tallet indeholder også lønstatistik fra sygeplejersker med større tillæg på grund af uddannelse eller funktion.
Den forholdsvis nyuddannede Annberrit Olsen skal vente seks år, før hun stiger til næste løntrin. Der er nemlig otte år, før man stiger i grundløn som sygeplejerske.
Hvilket er en af grundene til, at hun stemte nej til det mæglingsforslag, der altså nu skal strejkes om.
Gitte Fremlev Schrøder stemte til gengæld ja, selvom hun heller ikke er tilfreds med lønnen. Hun følte, at sygeplejerskerne var meget alene, da de andre faggrupper godtog deres overenskomst, forklarer hun.
Se udsnit fra de to sygeplejerskers lønseddel her:
Og her Annberrit Olsens lønseddel:
- Det er meget alvorligt, siger Else Schmidt, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen.
I alt har Jette Aaen fået 12 klager i perioden 2006 og frem til i dag. Ole Bjørn Rasmussen har fået syv klager i perioden 2004 og frem til nu. Ingen af klagerne mod ham har dog ført til kritik.
I 2011 vurderede Jette Aaen en kræftknude i benet hos en patient fejlagtigt som en fedtknude, og hun blev sendt for sent til yderligere behandling.
Og i 2009 udskrev Jette Aaen i løbet af en 10-årig periode recepter på 3.000 sovepiller (100 piller tre gange om året) til en dement ældre kvinde - uden at Jette Aaen vel at mærke så patienten til konsultation i klinikken. Kvinden endte med at blive syg af medicinforgiftning af det stærkt afhængighedsskabende lægemiddel Flunipam, der kun bør ordineres i kortest muligt tidsrum og med mindst mulig dosis. Og skal sædvanligvis ikke ordineres til demente.
Hundredvis af patienter i klemme: Lægefusk kan give en hel by lægemangel
Flere end 2.000 patienter skal skifte læge, når et fuskende lægepar fra Svendborg stopper til efteråret. Men byens resterende klinikker har umiddelbart kun plads til 1.600 af dem. Derfor skal der handles, hvis ikke der skal opstå lægemangel.
Når over 2.000 patienter tilknyttet lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen i Svendborg skal skifte læge som følge af sagen om bedrageri for op mod 1,7 millioner kroner, vil 410 patienter risikere at stå uden læge.
Byens resterende klinikker kan nemlig i udgangspunktet kun modtage 1.685 af de i alt 2.095 patienter, der lige nu er tilknyttet klinikken. Og derfor er der altså 410 patienter i overskud.
Og det er et problem, som man skal håndtere. Det mener Vibeke Syppli Enrum, der er medlem af Regionsrådet for Enhedslisten.
- Jeg synes, det er gået for langsomt. Man burde fra start have sagt, at her er der noget, der er så usædvanligt, så her bliver vi nødt til at benytte os af utraditionelle fremgangsmåder. En del af sagen er overladt til andre myndigheder, men det, der må være regionens politiske mål, det er at sætte borgerne i centrum, siger Vibeke Syppli Enrum.
Stor sag
Sagen om bedrageriet hos Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen begyndte at rulle, da TV 2 Fyn i april kunne afsløre, at et lægepar var blevet afsløret i at snyde med fakturaer for op mod 1,7 millioner kroner de seneste tre år.
Beløbets størrelse gør ifølge en ekspert sagen fra Fyn til en af de groveste af sin slags nogensinde.
Parret har mistet retten til at drive selvstændig praksis - men altså først fra september, hvor deres lægepraksis skal være afhændet og ydernummeret solgt videre til en ny læge.
Siden TV 2 Fyn første gang skrev om sagen den 21. april, er mindst 537 patienter stoppet hos Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen. Det viser helt nye tal, som TV 2 Fyn har bedt om hos Region Syddanmark. 17 patienter er kommet til, eftersom regionen stadig henviser nye patienter til klinikken. Noget som har ført til kritik.
I tabellen ses udviklingen hos lægeklinikken, siden TV 2 Fyn første gang skrev om sagen.
Uge | Afgang af patienter | Tilgang af patienter | Samlet |
---|---|---|---|
15 | 9 | 3 | -6 |
16 | 133 | 2 | -131 |
17 | 125 | 4 | -121 |
18 | 84 | 1 | -83 |
19 | 83 | 2 | -81 |
20 | 44 | 2 | -42 |
21 | 29 | 3 | -26 |
22 | 30 | - | -30 |
Samlet | 537 | 17 | -520 |
Regionen har ansvaret
Hos Region Syddanmark understreger afdelingschef for praksisområdet, Frank Ingemann Jensen, at problemet kun opstår i det tilfælde, at Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen ikke lykkes med at sælge deres ydernummer til en ny læge.
- Det er regionen, der har ansvaret for, at alle mennesker i Region Syddanmark er tilmeldt en læge. Hvis en læge stopper, så har vi flere metoder, så vi kan sikre, at nogle nye kommer til at tage over. I langt de fleste tilfælde lykkes det at få solgt sin praksis, forklarer Frank Ingemann Jensen
Hvis det ikke lykkes at sælge ydernummeret videre, har regionen flere muligheder for at undgå den værst tænkelige situation; at hundredvis af patienter står uden læge. Det første er at overtale nogle af de andre klinikker til at tage flere patienter ind, end der kræves af dem.
En lægeklinik kan afvise at optage flere patienter, hvis man har 1.600 patienter tilknyttet, så det afhænger af, om klinikkerne er villige til at tage flere ind.
- Hvis det ikke lykkes at få solgt, så spørger vi lægerne i området, om de har mulighed for at overtage ydernummeret og patienter. Hvis det ikke lykkes, så har vi også mulighed for at skaffe nogle nye læger til området. Det kan være ved at spørge de eksisterende læger, om de har lyst til at udvide med en ekstra læge. Hvis det heller ikke lykkes, så har regionen mulighed for at oprette et midlertidigt lægetilbud, så vi sikrer, at alle kan være tilmeldt en læge, fortæller Frank Ingemann Jensen.
Derfor nævner vi navne på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Venstres Bo Libergren, der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, forsikrer, at man ikke kommer til at stå i en situation, hvor borgere i Svendborg vil stå uden læge. Og han er fortrøstningsfuld over, at problemet bliver løst, hvis det ikke lykkes Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens at sælge deres praksis videre.
- Jeg er ikke bekymret for lægedækningen i Svendborg. Hvis jeg skulle være bekymret, så var der andre steder i regionen, hvor jeg ville være mere bekymret end i det fynske, siger Bo Libergren.
TV 2 Fyn har bedt Jette Aaen om et interview, men hun oplyser via sin lægesekretær, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.
Mogens Hüttel, der er tidligere overlæge på OUH og som har siddet syv år i Patientklagenævnet og derigennem behandlet hundredevis af klagesager mod læger, har læst sagerne for TV 2 Fyn. Ifølge ham er der i medicinsagen tale om mere end bare sjusket lægearbejde.
- Jeg er tabt for ord. Det stod på i 10 år. Det er meget alvorligt. Der er skærpede regler omkring, hvordan man skal håndtere benzodiazepiner, der er potente og virksomme. Det skal gives i korte perioder, i mindre mængder og med mindst mulig dosis.
- Det er dårlig lægegerning - slet og ret. Det er værre end sjusk. Den rigtige lægegerning ville være at tage en snak om det afhængighedsforhold kvinden var i og få hende ud af det, siger han.
På lægernes sorte liste
Efter medicinsagen og flere sager om kræftknuder, hvor Jette Aaen ikke rettidigt henviste patienter til udredning og behandling for kræft, blev Jette Aaen i 2012 sat under skærpet tilsyn, fordi hun kunne udgøre en risiko for patienternes sikkerhed.
Hun havde samtidig slet ikke svaret på en henvendelse fra Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed i marts 2011 om en redegørelse vedrørende sagen om sovepiller fra 2009. Jette Aaen havde ingen forklaring på, hvorfor hun ikke havde svaret.
Det er ikke hverdagskost for læger at havne på tilsynslisten. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der lige nu 10 læger under skærpet tilsyn i hele landet. Det tal skal holdes op imod, at der er 43.773 læger i landet med dansk autorisation, hvilket svarer til 0,02 procent.
Det at komme på tilsynlisten er meget alvorligt, fortæller Else Schmidt.
Tip os
Har du oplevelser med lægehuset i Korsgade 24 i Svendborg, som du vil dele med os. Skriv til journalisterne Stefan Brix eller August Sandberg på brix@tv2fyn.dk eller ausa@tv2fyn.dk.
- Der er vi oppe i topkategorien af grovhed. Der bliver man fulgt nøje af myndighederne, og der er jo som regel en grund til det. Det kan være, man har udført procedurer, som er udenfor, hvad der er gængs acceptabelt i lægeverdenen. Det kan også være at man har haft en utilstedelig ordination af lægemidler. Det vil typisk gælde i et halvt eller helt år for at sikre, at man retter op. At blive sat under skærpet tilsyn vil de fleste være rigtig kede af og formentlig være påvirket af resten af deres karriere, siger hun.
Antallet af klager har været stigende de senere år. Antallet af klagesager hos Styrelsen for Patientklager er steget fra 6.885 afsluttede sager i 2015 til 9.260 afsluttede sager i 2020. Men klagerne fører sjældent til kritik af lægen. Ser man på de seneste fire års afsluttede klagesager, så gik lægen fri for kritik i 80,5 % af sagerne.
- De fleste læger vil opleve i deres karriere at få kritik, måske en eller to gange. Generelt er læger fagligt stolte og går altid på arbejde for at gøre sit bedste. Når der rejser sig en kritik, der ovenikøbet fører til et tilsyn, så er det noget, læger bliver voldsomt påvirket af og generelt tager virkelig til sig, siger Else Schmidt.
Ophævet efter to uger
Det skærpede tilsyn blev sat til at vare et år. Sagens akter viser, at hun beklagede udskrivningen af de mange piller, og at hun havde rettet op. Den forklaring godtog embedslægen, og efter bare to uger på myndighedernes sorte liste, blev Jette Aaens navn fjernet og tilsynet ophævet.
- Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, og der kan være mange grunde til, at det bliver ophævet efter to uger, men det lyder meget kort, at man kan nå at blive overbevist om, at man har rettet sin forkerte praksis til, siger Else Schmidt.
Efter sag om millionfusk: Region bruger millioner på øget kontrol med læger
Efter TV2 Fyns afdækning af opsigtsvækkende sag om millionfusk med honorarudbetalinger til to læger fra Svendborg, er Region Syddanmark nu klar til at opruste kontrollen betragteligt.
- I bagklogskabens klare lys burde vi have gjort det her for lang tid siden, erkender næstformand.
Opdateret
Det bliver fremover sværere for læger at snyde med honorarudbetalingerne.
Et politisk flertal i Region Syddanmark er nu parat til at bruge en millioner kroner på it-robotter, der bedre kan opfange udsving i honorartildeling til læger og opruste kontrolindsatsen med 1,8 millioner kroner til ansættelse af tre ekstra kontrollanter i regionens praksisafdeling. I forhold til det nuværende kontrolniveau er der tale om en betragtelig oprustning.
Beslutningen kommer efter, at TV 2 Fyn har afdækket sagen om to sydfynske læger, der fuskede med ydelserne. Regionen har politianmeldt lægerne og indgået en tilbagebetalingsaftale på 1,1 millioner kroner.
Fem hovedpunkter til en styrket kontrolindsats er allerede udpeget, og konkret foreslår regionen at afsætte en million kroner til udvikling af IT-robotter, der skal kunne opdage mistænkelige mønstre i udbetalinger af ydelser til praktiserende læger.
Robotterne skal gennemsøge databasen over de afregnede ydelser og honorarer for mistænkelige ydelsesmønstre, og dermed opdage store afvigelser inden for enkeltydelser, som ikke umiddelbart giver udslag i de faste kontrolstatistikker.
Desuden skal der ifølge forslaget bruges 1,8 millioner kroner til at ansætte tre nye medarbejdere. Det fremgår af et notat fra udvalgets dagsorden.
Lige nu er der tre ansatte, som beskæftiger sig med økonomi, data og kontrol med regionens udbetalinger til på praksisområdet. Region Syddanmark vurderer, at hvis en øget kontrolindsats kan betyde en besparelse på en promille, vil regionen kunne spare fem millioner kroner om året.
Poul-Erik Svendsen (S), næstformand i Region Syddanmark, mener, at det er en rigtig god idé at opruste på kontrollen med læger.
- Det er helt klart nødvendigt. Socialdemokraterne giver fuld opbakning til øget kontrol. Det er i alles interesse, også i lægernes interesse, at der ikke dukker de her historier op med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at få et bedre kontrolsystem.
Er det du siger her så et udtryk for, at kontrollen reelt ikke har været god nok?
- Ja. Jeg vil ikke placere ansvaret hos embedsværket. Det er et politisk ansvar, at vi ikke har været prioriteret kontrollen tilstrækkeligt.
De her sager er jo dukket op med jævne mellemrum gennem adskillige år. Hvorfor har det taget jer så lang tid at nå til en erkendelse af, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig?
- I bagklogskabens klare lys burde vi også have gjort det her for lang tid siden. Det er så ikke sket. Men nu gør vi noget, siger Poul-Erik Svendsen.
Regionen udbetaler årligt cirka 4,9 milliarder kroner til praktiserende sundhedspersonale.
Hvem udbetaler Region Syddanmark til?
Region Syddanmark udbetaler honorar til 1.948 ydernumre. De fordeler sig således:
- Almen praksis: 353
- Vagtlæger: 321
- Praktiserende speciallæger: 155
- Tandlæger: 278
- Fysioterapeuter: 411
- Kiropraktorer: 62
- Fodterapeuter: 146
- Psykologer: 171
- Apoteker: 51
Kilde: Region Syddanmark
Sydfynsk lægepar svindlede i årevis
Region Syddanmarks fokus på kontrol med udbetalinger til læger sker i kølvandet på en række afsløringer fra TV 2 Fyn.
Afsløringerne går blandt andet på, hvordan lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fra Svendborg over en årrække har snydt Region Syddanmark for op mod 1,7 millioner kroner.
Svindlen er blandt andet sket ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført, ligesom de i nogle tilfælde har opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Det er altså blandt andet den type svindel, som regionen nu foreslår at sætte en stopper for med en øget kontrol.
Både Region Syddanmark og en tidligere patient har politianmeldt lægerne fra Sydfyn.
Derfor nævner vi navne på læger
TV2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Mogens Hüttel stemmer i:
- Hvor tillidsvækkende er det, at det ophæves efter to uger og én samtale med embedslægen? Det forstår jeg ikke. Det bliver jo sat til at vare et år, for at man kan vurdere, om lægen har lært noget, så det var da oplagt at følge det i længere tid. Ord alene gør det ikke, siger han.
Mogens Hüttel mener, det er helt fair at stille spørgsmålstegn ved deres lægegerning i lyset af svindlen med offentlige midler.
- Jeg siger ikke, at det giver sig selv, at hvis du svindler med regninger, laver du også automatisk dårligt lægearbejde. Jeg synes, jeg kan se noget, der tyder på et mønster i sammenhængen mellem en mulig afregningssvindel og især medicinsagen. Det er så let bare lige at indtelefonere en ny recept, ligesom det er let i et tillidsbaseret afregningssystem at udskrive ekstra eller større regninger, siger Mogens Hüttel.
- Hvis du bliver grebet i at lave økonomisk svindel, så sænker du jo barren for, hvad der også er acceptabelt indenfor det faglige område. Så jeg synes, det er helt rimeligt, også med hensyn til patienterne, at der sættes fokus på det, siger han.
Styrelsen holder øje
Som en konsekvens af svindelsagen har lægeparret af regionen fået frataget sit ydernummer fra september, hvor klinikken derfor skal være afhændet. Men de har stadig deres autorisation, og kan derfor arbejde videre som læger - for eksempel i en anden lægepraksis eller på et hospital.
Park flyder med kondomer og sprutflasker:
- Pinligt at være en generation, der ikke kan rydde op efter sig selv
Munke Mose er ofte fyldt med affald dagen efter fest. Kommunen rydder op, men det er pinligt, mener 18-årige Nicklas Langer.
Kondomer, pizzabakker, tomme sprutflasker og meget andet affald flyder fredag formiddag i Munke Mose i det centrale Odense efter nattens fester i parken.
Og sådan er det ofte, når vejret er godt og odenseanerne samler sig under solen på græsplænen.
Men det betyder også, at Odense Kommune skal bruge penge og ressourcer på at rydde op, så parken ikke flyder med affald.
- Det er jeg selvfølgelig dybt imod. Jeg synes, det er skandaløst - også af de unge. Nu har jeg været hernede et par dage efter og se. Det ligner jo herrens mark.
Sådan lyder det fra 18-årige Nicklas Langer, der lige nu er i gang med et sabbatår.
Noget af fritiden bruger han blandt andet i Munke Mose, hvor han ofte hygger sig med vennerne.
Unge skal rydde op
Han mener, at unge som ham selv, skal blive bedre til at rydde op, når de har festet.
- Jeg synes, det er pinligt at være en generation, hvor man ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv. Så har de ældre en ret til at kalde os for curlingbørn, når vi ikke engang kan finde ud af samle et papkrus op.
Ifølge Nicklas Langer er der flere organisationer, som tager ud om søndagen og samler skrald. Han er selv medlem, og glad for at affaldsindsamlingen sker.
- Det burde vi i realiteten ikke gøre, men det er sådan landet ligger. Og det er forkert, siger Niklas Langer.
Odense Kommune har fredag ikke haft mulighed for at fortælle, hvordan der bliver ryddet op i Munke Mose.
Det vækker harme hos Henriette Hoberg. Hun stoppede som patient i klinikken for ganske nylig, efter hun fandt ud af, at lægerne havde udnyttet hendes CPR-numre til at tjene penge på fiktive konsultationer og operationer, hun aldrig havde fået.
- At hun har fået frataget sit ydernummer, gør jo ikke, at hun er blevet en dygtigere læge. Det fjerner ikke, at hun har svindlet og bedraget. Hun har fået kritik flere gange og har været under skærpet tilsyn. Men hun kan alligevel fortsætte et andet sted, siger hun.
- Jeg synes det er forkasteligt, at de kan blive ved med at praktisere, når de er blevet politianmeldt, og at nogen holder hånden over og under dem. Der skal ryddes op, og der skal ryddes ud, siger Henriette Hoberg.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har bemyndigelse til at fratage en læge sin autorisation. De ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men skriver på mail:
"Vi kan bekræfte, at vi er bekendt med sagen og aktuelt er ved at oplyse, om der er forhold, der har betydning for patientsikkerheden. Vi kan ikke kommentere yderligere på den konkrete sag."
Ifølge Region Syddanmark er omkring 2.000 patienter stadig tilknyttet lægepraksissen i Svendborg.
Derfor nævner vi navnene på lægerne
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte.
TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at Jette Aaen udover den økonomiske svindel også flere gange har været i myndighedernes søgelys for kritisabelt lægearbejde.
TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her