Regningen for ikke at investere i ekstra klimasikring de næste mange år vil blive tårnhøj - og højere end det, det koster at beskytte kyster og huse mod vandets hærgen.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra DTU, som Berlingske har læst.
Her anslår forskere anført af klimaøkonom Kirsten Halsnæs, at der vil ske klimaskader efter skybrud og stormfloder for næsten 400 milliarder nutidskroner de kommende 100 år, hvis vi bare lader stå til.
Investerer vi derimod omkring 130 milliarder kroner i klimasikring, kan vi undgå de fleste af skaderne.