Det er usikkert helt til det sidste, om den danske landsholdsspiller Christian Eriksen bliver frisk nok til at komme på banen, når Manchester United søndag møder Chelsea i en storkamp i Premier League.
Danskeren sad senest over med en skade, da Manchester United i onsdags vandt en Liga Cup-kamp hjemme over Leicester med 5-2.
Hvis Eriksens skade viser sig at være mere alvorlig end som så, kommer den ubelejligt set med danske landsholdsbriller.
På tirsdag udtager Danmarks nye landstræner, Brian Riemer, sin første landsholdstrup, inden landsholdet samles ugen efter i Helsingør. Danmark spiller 15. og 18. november.