Så er der dato på: Nu kommer det tredje spor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
1. april begynder første etape af udvidelsen af Danmarks hovedfærdselsåre - Fynske Motorvej. Bilister kan se frem til otte sparede minutter om dagen, når arbejdet er færdigt.
Det har været længe undervejs, men nu sker der for alvor noget. Det tredje spor på Fynske Motorvej er på vej. Om lidt mere end en uge går første etape af udvidelsen til tre spor i gang. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Anlægsarbejdet begynder 1. april, hvor man udvider strækningen mellem Odense V og Gribsvad, som ligger ved afkørsel 55 Aarup, til tre spor. Arbejdet med første etape forventes at være færdigt inden udgangen af 2020. Robin Højen Madsen er projektleder for første etape af udvidelsen.
Fynske borgmestre rykker efter udvidelse på E20
Der er brug for mere plads på den fynske motorvej. Derfor opfordrer blandt andre fynske borgmestre regeringen til at prioritere en udvidelse.
"Gevinsterne ved E20-udvidelse holder i kø"
Sådan starter et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten tirsdag morgen. Det koster penge og forsinkelser for pendlere, danske virksomheder og rigtig mange danske familier, står der som det første efterfulgt af en lang række tal og argumenter for, hvorfor en udvidelse er en gevinst for hele Danmark.
Bag debatindlægget står Stephanie Lose, regionrådsformand i Region Syddanmark (V), Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia (S), Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense (S), Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart (S) og Søren Steen Andersen, borgmester i Assens (V).
Læs hele debatindlægget her.
Politikerne bag indlægget forsøger at råbe regeringen op i håb om at få gang i en motorvejdsudvidelse af den fynske motorvej fra Nørre Aaby til Odense motorvejskryds.
Mere trafik koster samfundet
I indlægget bliver der især lagt vægt på, at E20 bliver mere og mere trafikeret:
- Her passerer 84 procent af personbilstrafikken og 94 procent af lastbiltrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. I løbet af de senere år er trængslen tiltaget kraftigt, og på dele af Fynske Motorvej kører der i dag over 60.000 køretøjer dagligt, står der i debatindlægget.
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2003 at starte processen med at undersøge og på længere sigt udbygge mortovejen over Fyn fra fire til seks spor. Men som de skriver i debatindlægget, er det 13 år senere kun blevet til ti kilometer mellem Middelfart og Nørre Aaby.
Odenses borgmester, Peter Rahæk Juel (S), har tidligere deltaget i kampen om penge til udvidelse af Den Fynske Motorvej:
- E20 er jo ikke kun et fynsk problem. Det er landsdækkende, fordi E20 binder landet sammen. Når der er kø og uheld, så koster det penge, fordi varer og værdier ikke kan komme frem, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2/FYN i februar.
Ulykker på mototvejen
I debatindlægget slår politikerne især ned på den fare, som trængslen på vejene skaber.
- Alene fra 2014 til 2015 steg antallet af ulykker på strækningen med 37 procent, og Odense Universitetshospital har i samme periode registreret hele 66 procent. flere personskader som følge af ulykker på motorvejen, står der i debatindlægget.
Ifølge Peter Rahbæk Juel koster de mange ulykker samfundet.
- Jeg vil faktisk mene, at den dyreste løsning, det er, hvis vi ikke prioriterer en udvidelse af motorvejen, både målt i penge og menneskeliv, siger han.
Ifølge forfatterne bag debatindlægget ligger der allerede penge og venter på at blive brugt.
- Lige nu ligger der 4,2 milliarder kroner i Infrastrukturfonden, som endnu ikke er blevet øremærket. De penge skal ikke ligge og samle støv, når de i stedet kan investeres klogt i en udvidelse af Fynske Motorvej til gavn for samfundsøkonomien og for danskerne. Vi vil derfor opfordre transportministeren og de transportpolitiske ordførere på Christiansborg til at finde finansieringen til udvidelse af Fynske Motorvej, skriver de i indlægget.
- Det er en af landets hovedfærdselsårer, som vi går i gang med at opgradere nu. Der er både mange pendlere på Fyn og mellem landsdelene. Fynske Motorvej binder Danmark sammen fra øst til vest, men vi skal have gjort noget ved den trængsel, som trafikstigningen har medfør, siger han i pressemeddelelsen.
I 2010 kørte der i gennemsnit 59.723 biler på motorvejen i løbet af et døgn. I 2018 var det tal steget til 79.234. Det er en stigning på næsten 33 procent. Analyser fra Vejdirektoratet viser, at pendlere, der kører frem og tilbage på dagens mest spidsbelastede punkter kommer til at spare 28 timer på årsbasis. Det er otte minutter om dagen, hvis man kører frem og tilbage 200 dage.
Massiv motorvejskø i myldretrafikken efter flere uheld
Massiv kødannelse på den vestlige del af Fynske Motorvej torsdag eftermiddag, oplyser politiet. Det sker efter flere uheld på motorvejen.
En række færdselsuheld har resulteret i massiv kødannelse på Fynske Motorvej omkring Aarup og Ejby torsdag eftermiddag. Det oplyser Fyns Politi.
- Der er massiv kødannelse i det vestgående spor på Fynske Motorvej på grund af flere færdselsuheld mellem afkørsel 55 og afkørsel 56, oplyser Fyns Politi.
Kort efter kunne Fyns Politi oplyse, at motorvejen er blevet ryddet for køretøjer og afspærringer.
- Der er tæt trafik derude, men det glider. Der var heldigvis ingen personskade, lyder det fra Fyns Politi.
Forlænget rejsetid
Ifølge Vejdirektoratet er der forlænget rejsetid på op til 25 minutter.
- Vi forventer normal trafik sidst på eftermiddagen, oplyser Vejdirektoratet.
Politiet råder derfor bilister til at køre af ved afkørsel 55 og benytte Rute 161 for at undgå motorvejskøen.
Opdatering
Når arbejdet med udvidelsen går i gang kommer det til at betyde en generel hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen på strækningen.
Vejdirektoratet har tegnet kontrakt med entreprenørfirmaet M.J. Eriksson, som kommer til at stå for første etape af udvidelsen.