"Lad nu for H... børn lege" og "Brug iPad'en som skærebræt"
Artiklen er mere end 30 dage gammel
På TV 2/FYNs Facebookside skummer forargelsen over. Det sker efter TV 2/FYN fortalte om, at Svendborg Kommune truer med at lukke den private børnehave, Askelæ, fordi de nægter at indføre tablets i børnehaven.
Linda Viendahl skriver:
"Lad nu for helved de børn lege med mudder og pinde, det andet skal de sgu nok lære"
I Rudolf Steiner-børnehaven Askelæ i Svendborg har man bevidst valgt digital læring fra. Der er ingen tablets eller computere til børnene.
- Vi er slet ikke imod digitalisering i det hele taget, men det er vi på det her alderstrin. Børnene i førskolealderen skal have lov til at opleve og bruge deres sanser og motorik for at få den allerbedste base til senere hen i livet, og der synes vi, de digitale medier er meget velkomne, fortalte børnehaveleder Anette Kiilerich til TV 2/FYN fredag.
Men Svendborg Kommune truer med at lukke børnehaven, hvis ikke institutionen lever op til kommunens krav om digital læring.
Politikere til børnehave: Indfør iPads eller flyt ud af kommunen
Skal kommunen eller børnehaven bestemme, om børnene skal lære digitalt eller ej? Det spørgsmål har skabt stor uenighed i Svendborg.
Rudolf Steiner-børnehaven Askelæ vil ikke have digitale værktøjer som en del af pædagogikken og børnenes hverdag i institutionen.
Men det skal de, ellers må de flytte ud af Svendborg Kommune.
Det er den kontante udmelding fra flere sydfynske politikere fra Svendborg Kommunes Børn- og Ungeudvalg, som TV 2/FYN har talt med fredag.
Dansk Folkepartis Dorthe Ullemose står sammen med Mads Fredeløkke (V) fast på retningslinjerne i kommunens vision for læring og dannelse, der kræver brug af digitale læringsmidler i alle kommunens dagtilbud og institutioner.
Dorthe Ullemose kalder Askelæ for 'rigide', hvis de nægter at indføre bare så meget som en årlig digital temadag, og også Mads Fredeløkke holder fast i retningslinjerne, selv om det kan få direkte konsekvenser for, om der også fremover skal være en Rudolf Steiner-børnehave i Svendborg.
Bred uenighed
Formanden for Børn- og Ungeudvalget, Mette Kristensen (V), er uenig med sin gruppekollega og vil give Askelæ dispensation for reglerne, mens Susanne Gustenhoff (Ø) vil tage sagen op i udvalget endnu en gang.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arne Ebsen (Tværsocialistisk Liste), og socialdemokraten Pia Dam havde for travlt til at fortælle TV 2/FYN, hvad hendes holdning er.
Sagen kort:
Børnehaven Askelæ er havnet i en skarp strid med Svendborg Kommune.
Kommunen vedtog tilbage i april måned 2014 en vision for læring og dannelse, som gælder alle kommunens børn og unge, og i den kan man blandt andet læse, at daginstitutionerne skal sørge for at udnytte informationsteknologiens læringsmuligheder.
Børnehaven ser dog kommunens krav om IT i alle daginstutioner som uforeneligt med det pædagogiske værdigrundlag, som børnehaven bygger på.
Derfor har de søgt om dispensation for reglerne, hvilket er blevet afslået
De Konservatives medlem af udvalget, Andreas Pless, mener, at kommunen skal holde fast i kravet om, at alle dagtilbud skal give børnene digitale kompetencer og 'udnytte digitaliseringens og informationsteknologiens læringsmuligheder.'
Askelæ må rette ind
De krav har Børnehaven Askelæ søgt om dispensation for, hvilket er blevet afslået. Derfor må Askelæ rette ind og følge kommunens digitale krav.
- Jeg synes, det er vigtigt, at børnene får nogle digitale kompetencer, for det vil der blive brug for på et senere tidspunkt i deres liv. Der er digitale krav hele vejen igennem uddannelsessystemet, siger Andreas Pless.
Men de her børn er jo tre år gamle?
- Det er korrekt.
Man kunne argumentere for, at det er lige lovlig tidligt?
- Ja ja, og det kan man selvfølgelig sige, at det er det også. Men vi lægger heller ikke til grund for, hvor lang tid de her digitale kompetencer skal være en del af læringen. Her er det bare noget, der ligesom skal indgå, så man får en forståelse for det. Vi siger ikke, de skal sidde med en iPad hver dag. Vi siger, at der skal være en digital retningslinje og integration i institutionen. Det kunne være en skærm på væggen eller en temadag en dag om året med digital læring.
Betyder det, at du tror, at der er fare for, at der er børn i Danmark, der går igennem en hel barndom og ungdom uden at opdage de digitale medier - hvis ikke de bliver introduceret for det i børnehaven?
- Nej, det siger jeg egentlig ikke. Men det er en vægt, vi har lagt politisk, at det er en af de ting, der hører med.
Men er forældrene ikke bedre til at træffe det valg, end I er?
- Jo. Og det er jo heller ikke, fordi vi nødvendigvis skal gå ind og blande os. Der er også mulighed for, at forældrene kan give dem de digitale kompetencer, når de kommer hjem.
Det frie valg
Det her handler meget om det frie valg, som instituionerne har haft omkring børnenes hverdag. Kan du forstå, at de (Askelæ og forældrene på institutionen, red.) føler, at I overskrider en grænse ved at gå ind og pille ved noget, der er så vigtigt for nogle forældre?
- Nej. Det kan jeg faktisk ikke. Vi vil jo også prøve at respektere det frie valg, men jeg siger heller ikke, at de digitale midler skal integreres fuldstændig. Vi siger ikke, at børnene skal have en iPhone eller en iPad med i børnehave. Det handler om nogle retningslinjer, der bliver stukket ud, og så er det, om man ønsker at dispensere for dem eller ej.
Børnehaven står fast. De vil ikke, for det skal kommunen ikke bestemme. Det er både personale og forældre enige om. Så i realiteten kan det betyde, at der ikke kan være sådan en institution i Svendborg Kommune. Er du enig i det?
- Det er jeg ked af. Vi har jo ingen hensigt om at lukke nogen eller lukke den her børnehave, fordi de ikke har digitale kompetencer. Jeg synes også, at vi kommunemæssigt har prøvet at indgå et kompromis og sige 'hvad med en temadag, var det ikke en mulighed?' Og derfor er jeg da lidt ærgerlig over, at det bliver en principsag for dem også.
De føler ikke, at I har prøvet at imødekomme dem og forstå, hvor de kommer fra?
- Det synes jeg, at vi har. Vi har haft et møde med dem, eller vores formand har, om at få det her til at lykkes, så jeg synes da, vi er lykkedes. Så jeg er ærgerlig over, at det slet ikke har været muligt at finde et kompromis. Det vil være ærgerligt, hvis det viser sig, at de ikke ønsker at drive videre, fordi de skal have digitale kompetencer med ind i deres dagligdag.
Hvem er bedst til at træffe valg for børnene
Man kan undre sig over, at du som konservativ har den holdning, at forældrene ikke er de bedste til at træffe det her valg for børnene?
- Ja.
Hvordan hænger det sammen?
- Ja, men altså. Nu tror jeg ikke nødvendigvis, at.. Altså. Ja, det er jo selvfølgelig et godt spørgsmål. Jeg har den overbevisning, at digitale kompetencer er en vigtig del af læring og trivsel og det fremtidige liv. Derfor synes jeg, man skal have kendskab til det allerede fra starten af. Det er klart, at vi respekterer selvfølgelig det frie valg langt hen ad vejen.
Men det gør I så ikke her?
- Jeg gør i hvert fald ikke. Det kan godt være, du kan finde nogle konservative, som har en anden overbevisning, end jeg har.
Det her er ikke noget, forældrene er i stand til at træffe det bedste valg om?
- Jo, men det synes jeg jo også, at de er. Forældrene har jo stadig den mulighed..
Men så skal de jo flytte deres børn til en anden institution i en anden kommune?
- Det kommer an på, om de vælger at prioritere, som de gør jo. Vi har lagt de her retningslinjer ud, som gælder for alle, og der har vi valgt ikke at give dispensation for Askelæ.
Og sådan bliver det ved med at være?
- Det synes jeg. Hvordan det bliver udmøntet, er ikke min opgave. Jeg synes, det er ærgerligt, at det når til det her punkt, hvor det bliver en principsag. At man ikke engang vil lave en temadag. Det synes jeg er ærgerligt.
Fakta om det kommunale tilsyn:
Alle dagtilbud, private som offentlige, skal godkendes af det kommunale tilsyn. Får man en anmærkning af tilsynet, kan dagtilbuddet ikke godkendes.
Børnehaven Askelæ fik i december 2015 en anmærkning af tilsynet, fordi de nægter at acceptere Svendborg Kommunes rammer for digital læring i dagtilbud.
Efterfølgende klagede Askelæ over, at kommunen fastholder planen om digital læring som grundlag for en anmærkning.
Den sag ligger lige nu til afgørelse i Statsforvaltningen. Får kommunen medhold i sagen, er Askelæ de facto ikke længere godkendt til at drive dagtilbud i Svendborg Kommune.
(Opdateret mandag den 31/10-16 klokken 13.48)
Og det har fået flere brugere på TV 2/FYNs Facebookside til at kommentere og diskutere.
Hvad er det for noget pjat?
Fía Rubeksen har skrevet:
"Selvfølgelig skal de ikke have digital læring i børnehaven. Hvad er det for noget pjat at tilbyde så små børn digital underholdning. Det kan de lære hjemme, hvis forældrene mener der er brug for det."
Connie Nielsen bakker børnehaven op: "Ville også vælge sådan en børnehave i dag hvis jeg kunne/skulle."
Leo Mathis Berry mener, at man kan bruge en tablet til skærebræt:
"For syv sytten da, lad nu vores børn være børn - Bagværk og madlavning er åbenbart ikke læring for børn - Bedre om de brugte iPads'ne som skærebræt."
En tablet er ikke lig med børneparkering
Men Line Adler Øberg mener, at en tablet ikke behøver betyde, at pædagogerne parkerer børnene i et hjørne:
"Digital læring behøver jo ikke at betyde at ungerne placeres i timevis med en ipad.
Man kan sagtens vægte udeliv og fri leg rigtig højt og samtidig finde plads til digital læring indimellem.
Digital leg kan også motivere til aktivitet. Et barn der spiller minecraft kan finde på at lege mindcraft i sandkassen bagefter. At der så er for mange læringsmål til institutionerne er en anden sag, men får man tilskud skal man også følge loven."
Børnehave nægter digital læring: Kommunen truer med lukning
Svendborg Kommune skal ikke bestemme om digitale medier skal være en del af dagligdagen for børnene i den private børnehave Askelæ. Det mener både pædagoger og forældre.
Om onsdagen er der bagning på programmet. Sådan er det hver onsdag i Rudolf Steiner børnehaven, Askelæ.
Faste rutiner og genkendelighed i dagens program er udgangspunktet. Nærhed, øjenkontakt og friheden til selv at finde på, hvad der skal leges, er målet.
- Vi er slet ikke imod digitalisering i det hele taget, men det er vi på det her alderstrin. Børnene i førskolealderen skal have lov til at opleve og bruge deres sanser og motorik for at få den allerbedste base til senere hen i livet, og der synes vi, de digitale medier er meget velkomne, lyder det fra børnehaveleder, Anette Kiilerich.
Kommunen vil ikke give dispensation
Børnehaven Askelæ er havnet i en skarp strid med Svendborg Kommune.
Kommunen vedtog tilbage i april måned 2014 en vision for læring og dannelse, som gælder alle kommunens børn og unge, og i den kan man blandt andet læse, at daginstitutionerne skal sørge for at udnytte informationsteknologiens læringsmuligheder.
Børnehaven ser dog kommunens krav om IT i alle daginstutioner som uforeneligt med det pædagogiske værdigrundlag, som børnehaven bygger på.
- Vi har en enig forældregruppe, som siger, vi har valgt den her børnehave, fordi den har den profil, den har. At kommunen så vil gå ind og blande sig og ensrette institutionerne i kommunen, det synes jeg, er en træls tendens. Det er hjerteblod i Steiner pædagogikken, at man venter med at introducere IT til børnene er ældre, siger formanden for forældrebestyrelsen, Maria Iben Mathiesen.
“- Vi har slet ikke i sinde at give os, fordi det er imod vores holdning til, hvad vi tror, der er godt for børnene, og vi vil gerne give dem det allerbedste.”
Svendborg Kommune kom i december måned sidste år på tilsynsbesøg. Her blev det klart, at børnehaven ikke kunne bestå kommunes tilsyn, fordi man altså har afslået at indføre læring via f.eks. computer eller iPad.
Børnehave: Vi vil hellere lukke end bøje os for kommunens krav
Siden har børnehaven med opbakning fra Daginstutionernes Landsforening indklaget spørgsmålet for Statsforvaltningen.
- Vi har slet ikke i sinde at give os, fordi det er imod vores holdning til, hvad vi tror, der er godt for børnene, og vi vil gerne give dem det allerbedste, siger børnehaveleder, Anette Kiilerich.
Det vides endnu ikke, hvornår Statsforvaltningen træffer afgørelse i sagen.
Fakta om det kommunale tilsyn:
Alle dagtilbud, private som offentlige, skal godkendes af det kommunale tilsyn. Får man en anmærkning af tilsynet, kan dagtilbuddet ikke godkendes.
Børnehaven Askelæ fik i december 2015 en anmærkning af tilsynet, fordi de nægter at acceptere Svendborg Kommunes rammer for digital læring i dagtilbud.
Efterfølgende klagede Askelæ over, at kommunen fastholder planen om digital læring som grundlag for en anmærkning.
Den sag ligger lige nu til afgørelse i Statsforvaltningen. Får kommunen medhold i sagen, er Askelæ de facto ikke længere godkendt til at drive dagtilbud i Svendborg Kommune.
(Opdateret mandag den 31/10-16 klokken 13.49)
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Politiker raser over trusler mod Tinderbox: - Nu må galskaben stoppe
Det ryster byrådsmedlem Claus Skjoldborg Larsen (S), at der er kræfter, der forsøger at få lukket Tinderbox.
Efter ulovlige koncerter: Nu vil nabo også lukke Tinderbox - koste hvad det koste vil
Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboers bestyrelse vil have lukket Odense-festivalen Tinderbox.
Dyrskuepladsens Naboer er den forening, der netop har fået medhold i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen og ved Restaurant Bondestuen har været ulovlige.
Michael Nielsen bor tæt på Tusindårsskoven, hvor festivalen er blevet holdt i en årrække. Ifølge ham har han klaget om gener fra festivalen flere gange, men lige lidt har det hjulpet, siger han.
- Kommunen tager ikke vores klager alvorligt, for der sker ingen ændringer. De ignorerer alle klager. Det tvinger os ud i, at så må tingene ophøre.
Michael Nielsen har endnu ikke vendt sagen med Dyrskuepladsens Naboers øvrige bestyrelse, men slår fast, at hvis foreningen ikke vil være med, så klager han selv over Odense Kommune.
Koste hvad det koste vil
Michael Nielsen mener, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i en artikel i Fyens Stiftstidende har indrømmet, at Odense Kommune ikke har de korrekte tilladelser til at lade Tinderbox blive afholdt i Tusindårsskoven på lovlig vis.
Det har givet ham blod på tanden.
- Vi skal have stoppet de ulovligheder nu. Danmarks lov gælder også for Peter Rahbæk Juel, og det skal han lære. Hvis ikke på den nemme måde, så på den hårde måde, siger bestyrelsesmedlemmet.
Dyrskuepladsens Naboer har oplyst, at foreningen har brugt omkring 600.000 kroner på klagesagerne om Dyrskuepladsen og Restaurant Bondestuen.
Det er et beløb, Michael Nielsen er parat til at ofre igen.
- Koster det 600.000 kroner, så koster det 600.000 kroner. Jeg har ikke tillid til Odense Kommunes juridiske afdelingen mere.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Rahbæk Juel.
Helt konkret har Michael Nielsen fra Dyrskuepladsens Naboer lørdag udtalt, at han vil klage over Odense Kommune med håb om at få aflyst festivalen.
- Nu må galskaben stoppe. Stopper de ikke, før hele byen er ødelagt, siger Claus Skjoldborg Larsen.
Chokafgørelse i klagesager: Kæmpekoncerter afholdt ulovligt i årevis
To principielle afgørelser fra Planklagenævnet slår fast, at kæmpekoncerterne på Dyrskuepladsen i Odense i årevis er blevet afholdt ulovligt.
Koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det står klart, efter at Planklagenævnet har givet Nils Skeby og beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboer medhold i to klager.
Foreningen har torsdag modtaget afgørelserne på klagerne. Et enigt Lokalplannævn har underkendt Odense Kommune i sagerne.
Mere præcist har Odense Kommune afgjort, at anvendelsen af arealerne på Dyrskuepladsen ikke er lokalplanligtig, og derfor kunne der gives tilladelse til koncerterne. Det er den afgørelse, som Planklagenævnet nu har underkendt.
- Planklagenævnet ophæver afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gældende, skriver Planklagenævnet i afgørelsen, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Det samme gør sig gældende i sagen om Bondestuen, der i årevis har afholdt koncerter på en parkeringsplads.
En principiel sag
Beboerforeningen Dyrskuepladsens Naboers advokat Håkun Djurhuus kalder det to meget klare afgørelser.
- Afgørelserne er truffet af et enigt planklagenævn med formanden i spidsen. Det giver det en ekstra styrke, siger Håkun Djurhuus, der er advokat og partner i advokatvirksomheden Lundgreens.
Han slår fast, at kommunen ikke har haft det fornødne plangrundlag for at give tilladelserne. Derfor har koncerterne været afholdt ulovligt.
Der er ifølge topadvokaten ikke mulighed for at få ændret afgørelsen uden at gå rettens vej.
- Det eneste, man kan gøre, hvis man ønsker at omgøre det, det er at gå til domstolene, siger Håkun Djurhuus.
- På det grundlag, der forelægger nu, der kan de ikke gennemføre de her koncerter - hverken ved Bondestuen eller ved Dyrskuepladsen. Det vil være ulovligt, siger Håkun Djurhuus.
Kommune vil udarbejde ny lokalplan
Odense Kommune kan forsøge at lave en lovliggørelse, men det vil ifølge Håkun Djurhuus være vanskeligt.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, siger Håkun Djurhuus.
Han kalder det en stor og principiel sag.
- Hvis man vil lave sådan nogle koncerter, så skal man uden for byerne og i en vis afstand til boliger. Ellers tror jeg ikke, det er realistisk, siger Håkun Djurhuus.
Odense Kommune planlægger at opgradere Dyrskuepladsen, så den i fremtiden kan rumme større koncerter og events med op til 70.000 mennesker. I den forbindelse ønsker kommunen at udarbejde en ny lokalplan for området for at "fremtidssikre planlægningen af Dyrskuepladsen. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.
Står med blandede følelser
Hos formanden for foreningen Dyrskuepladsens Naboer, Nils Skeby, vækker afgørelserne blandede følelser.
- Det er lidt ambivalent for mig lige nu. Vi er selvfølgelig tilfredse med, at afgørelsen er blevet som den er blevet, siger Nils Skeby.
- Dengang vi gik i gang med det her, gjorde vi det, fordi vi tænkte, at det her, det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger han.
Han er bedrøvet over situationen.
- Jeg er sådan set også utroligt ked af det på vegne af de mennesker, der går til koncerter hos Bondestuen og på vegne af Bondestuen som virksomhed. De har jo handlet i god tro, siger Nils Skeby.
Han understreger dog, at han ikke er imod koncerter som sådan.
- Det er jo ikke sådan, at hverken jeg eller de andre medlemmer i foreningen, ikke kan lide koncerter. De skal bare foregå de rigtige steder, siger Nils Skeby.
Så sent som i sommer blev der afholdt en kæmpe koncert med Bruce Springsteen på Dyrskuepladsen. Med et publikum på 53.000 var koncerten den største enkeltstående koncert på fynsk grund nogensinde.
Det tyske metalband Rammstein spillede på Dyrskuepladsen i sommeren 2023 for 45.000 tilskuere.
Odense Kommune har også først modtaget afgørelserne i dag. Her kommer de som en overraskelse.
- Afgørelsen kommer naturligvis bag på mig, men jeg har ikke yderligere kommentarer, før jeg har haft mulighed for at læse den grundigt igennem og drøfte den med kommunens jurister og andre relevante fagpersoner, udtaler afdelingschef i By- og Kulturforvaltningen Martin Petersen i en skriftlig kommentar til TV 2 Fyn.
Michael Nielsen mener ikke, at der ikke er de nødvendige tilladelser ved Tusindårskoven, til at Tinderbox kan blive afholdt der.
- Det mener jeg, at det er. Jura er kompliceret, men uanset hvad skal vi have det til at fungere. Tinderbox skal de ikke røre ved, lyder modsvaret fra det socialdemokratiske byrådsmedlem.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre restaurantens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved Restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 53 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 53 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her