Linda Viendahl skriver:
"Lad nu for helved de børn lege med mudder og pinde, det andet skal de sgu nok lære"
I Rudolf Steiner-børnehaven Askelæ i Svendborg har man bevidst valgt digital læring fra. Der er ingen tablets eller computere til børnene.
- Vi er slet ikke imod digitalisering i det hele taget, men det er vi på det her alderstrin. Børnene i førskolealderen skal have lov til at opleve og bruge deres sanser og motorik for at få den allerbedste base til senere hen i livet, og der synes vi, de digitale medier er meget velkomne, fortalte børnehaveleder Anette Kiilerich til TV 2/FYN fredag.
Men Svendborg Kommune truer med at lukke børnehaven, hvis ikke institutionen lever op til kommunens krav om digital læring.
Og det har fået flere brugere på TV 2/FYNs Facebookside til at kommentere og diskutere.
Hvad er det for noget pjat?
Fía Rubeksen har skrevet:
"Selvfølgelig skal de ikke have digital læring i børnehaven. Hvad er det for noget pjat at tilbyde så små børn digital underholdning. Det kan de lære hjemme, hvis forældrene mener der er brug for det."
Connie Nielsen bakker børnehaven op: "Ville også vælge sådan en børnehave i dag hvis jeg kunne/skulle."
Leo Mathis Berry mener, at man kan bruge en tablet til skærebræt:
"For syv sytten da, lad nu vores børn være børn - Bagværk og madlavning er åbenbart ikke læring for børn - Bedre om de brugte iPads'ne som skærebræt."
En tablet er ikke lig med børneparkering
Men Line Adler Øberg mener, at en tablet ikke behøver betyde, at pædagogerne parkerer børnene i et hjørne:
"Digital læring behøver jo ikke at betyde at ungerne placeres i timevis med en ipad.
Man kan sagtens vægte udeliv og fri leg rigtig højt og samtidig finde plads til digital læring indimellem.
Digital leg kan også motivere til aktivitet. Et barn der spiller minecraft kan finde på at lege mindcraft i sandkassen bagefter. At der så er for mange læringsmål til institutionerne er en anden sag, men får man tilskud skal man også følge loven."