Hvem skal bestemme, hvornår du skal dø?
Det er et etisk dilemma, som har floreret i medierne i mange år. Undersøgelser viser, at den danske befolkning har været for aktiv dødshjælp - altså at lovgivningen skulle ændres.
Det er jo det samme som at sige til læger og sundhedsvæsnet, at de skal slå et andet menneske ihjel. Det er jo et kæmpepres for lægerne.
Senest viste en undersøgelse i Kristeligt Dagblad i 2017, at 72 procent af danskerne svarede nej til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skulle fastholde sit forbud mod aktiv dødshjælp.
Etisk Råd står dog fast ved, at det skal være ulovligt, og at vi i stedet for skal fokusere på alternative løsninger.
- Det er meget mere vigtigt, at vi taler om den palliative behandling frem for aktiv eller passiv dødshjælp. Jeg tror, vi skal fokusere på, hvordan vi kan smertelindre terminale patienter i den sidste tid, siger Bolette Jørgensen, der er næstformand for Etisk Råd.
Etisk Råd er en gruppe på 17 mennesker, som rådgiver Folketinget om de etiske spørgsmål, der måtte være som for eksempel aktiv dødshjælp.
Palliativ behandling
I dokumentaren “Din død, dit valg?” stiller den kræftsyge Per Andkjær spørgsmålet om, hvorfor han ikke selv kan få lov at bestemme, hvornår han skal dø.
- Hvis jeg bare kunne ligge inde i min seng med alle mine kære omkring mig. Få en sprøjte og så var det dét. Det må da kunne lade sig gøre, siger Per Andkjær.
Og det argument kan Bolette Jørgensen godt sætte sig ind i.
- Jeg kan godt forstå ham. Vi mennesker har jo et behov for selvkontrol. Vi kigger jo i noget, som er meget angstfyldt. Men jeg må bare sige, at det ikke er en menneskeret at blive slået ihjel. Der er to ting, vi ikke kan kontrollere her i livet. 1. hvornår vi kommer til og 2. hvornår vi skal herfra igen, siger Bolette Jørgensen til TV 2/Fyn.
Forskel på at have valget og være fri for valget
Ifølge næstformanden er der en kæmpeforskel på at have valget om aktiv dødshjælp og at være fri for valget.
- I første omgang synes jeg, det handler om at beskytte dem, der gerne vil være fri for valget. Bliver aktiv dødshjælp først en mulighed, så er det noget, borgerne kan forholde sig til. Det er noget, der bliver inddraget i den tillid, der skulle være mellem en læge og en patient, siger Bolette Jørgensen.
AKTIV OG PASSIV DØDSHJÆLP
I Holland har aktiv dødshjælp været lovligt siden 2002. Og antallet af rapporterede sager, hvor aktiv eller passiv dødshjælp har været årsag til døden, er mangedoblet, siden det kom til i 2002.
1.882 sager i 2002 er steget til 6.126 sager i 2018.
- Lægerne i Holland klager over presset, som ligger på patienterne. Derudover klager de også over det følelsesmæssige pres, som hører med, når lægerne skal give den dødelige dosis, siger professor i etik Theo Boer fra Holland.
Lægerne skal give sprøjten
Hvis jeg bare kunne ligge inde i min seng med alle mine kære omkring mig. Få en sprøjte og så var det dét. Det må da kunne lade sig gøre.
Hvis aktiv dødshjælp skulle blive lovligt i Danmark, ville det være lægerne, som skulle give det dødelige sprøjt. Og det er et pres og en byrde, som Bolette Jørgensen ikke mener, man kan tillægge et andet menneske.
- Det er jo det samme som at sige til læger og sundhedsvæsnet, at de skal slå et andet menneske ihjel. Det er jo et kæmpepres for lægerne, siger Bolette Jørgensen.
