Havarikommissionen: Derfor mistede otte mennesker livet i togulykken på Storebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Havarikommissionens endelige rapport for Storebæltsulykken kaster lys over, hvordan det kunne gå så galt.
Kraftig vind og uforsvarlig sikring af en sættevognstrailer.
Det er ifølge Havarikommissionen forklaringen på, at otte personer mistede livet, og 18 blev kvæstede, da et lyntog 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.
Det skriver kommissionen i sin endelige rapport, der kortlægger, hvorfor ulykken kunne ske.
- På baggrund af undersøgelserne konkluderes, at sættevognstraileren med overvejende sandsynlighed var læsset korrekt (...), men at låsen, der skulle sikre sættevognstraileren på lommevognen, ikke fungerede korrekt, lyder det i rapporten, der strækker sig over 181 sider.
- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget.
OVERBLIK OVER ULYKKEN:
- Ulykken skete 2. januar 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
- Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.
- Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
- Otte passagerer mistede livet, mens togpersonalet var i god behold. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Ingen børn mistede livet.
- 18 passagerer blev kvæstet i ulykken; fire af dem kom alvorligt til skade.
- Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.
Kilder: DSB, Fyns Politi, Havarikommissionen og Banedanmark.
Sættevognstraileren, som kendes fra lastbiler, blev fragtet i en såkaldt lommevogn via godstoget. Her var den sikret med blandt andet en såkaldt kongetap. Men sikringen kunne ikke modstå den kraftige blæst.
Beregninger fra DTU viser, at en sættevogn med samme vægt og tyngdepunkt som den i ulykken blæser af ved en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet.
- Der er målt vindstyrker på op til 21,6 meter i sekundet i perioden omkring ulykkestidspunktet, hvilket sandsynliggjorde, at vindstyrken var tilstrækkelig til at blæse sættevognstraileren af, skriver kommissionen.
Ulykkestog skal destrueres i respekt for de afdøde
Toget fra den største togkatastrofe i Danmark i 30 år hugges op, og tognummeret er ikke længere i brug.
Toget fra togulykken 2. januar på Storebæltsbroen, der kostede otte passagerer livet, kommer ikke ud at køre igen.
Det står til at blive hugget op og destrueret. Det skriver Avisen Danmark.
- Vi har besluttet, at når Havarikommissionens endelige rapport kommer, skal toget destrueres fuldstændigt. Det skal bare ikke ud at køre igen, siger Per Schrøder, direktør for drift i DSB, til avisen.
Efter ulykken, som er den største togkatastrofe i Danmark i over 30 år, blev vraget transporteret til et værksted i Aarhus.
Efter at politiet og Havarikommissionen har undersøgt toget, er det pakket ind i plastik og overgivet til forsikringsselskabet.
- Toget kunne muligvis godt renoveres, men det er totalskadet.
- Der er følelser i det her modsat en brand i et tog, og i respekt for de afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges, siger Per Schrøder til avisen.
Han understreger dog, at den endelige beslutning ligger hos forsikringsselskabet.
Ligesom efter en flykatastrofe, hvor de ulykkesramte flyafganges numre tages ud af brug, gælder det samme for ulykkestoget.
Afgangen klokken 5.19 fra Aarhus 2. januar hed ICL 210, men den afgang har siden ulykken heddet ICL 212.
- For mig har det været helt naturligt at ændre nummeret på togafgangen. Vi gør det af hensyn til personale og kunder, for at de ikke skal associere sig med togkatastrofen, siger Per Schrøder til Avisen Danmark.
De foreløbige resultater fra Havarikommissionen tyder på, at en kombination af kraftig vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.
Undersøgelserne tyder på, at en trailer fra et forbikørende godstog rev sig løs på lavbroen og ramte lyntoget.
Havarikommissionens endelige rapport ventes klar omkring årsskiftet.
Det er Havarikommissionen, der som myndighed har undersøgt, hvorfor ulykken kunne ske. Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på at forbedre jernbanesikkerheden og forebygge ulykker.
Fire anbefalinger
På baggrund af rapporten har Havarikommissionen opstillet fire anbefalinger. Kommissionen anbefaler blandt andet Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), at "alt sikkerhedskritisk udstyr på godsvogne identificeres og håndteres i det europæiske vedligeholdelsesregime."
Derudover bør Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen sikre, at fragtfirmaerne DB Cargo og Scandinavia A/S indhenter sikkerhedsrelevant viden hos deres medarbejdere.
Samtidigt bør flere myndigheder ifølge kommissionen overveje at opdaterede sikkerhedsmæssige krav til vindrestriktioner og kvalitet af vindmålinger.
Slutteligt foreslår Havarikommissionen, at DSB undersøger muligheden for forbedret fastgørelse af indendørs lyspaneler i tog af typen IC4.
Ulykke har ført til ændringer
Allerede i begyndelsen af januar udkom Havarikommissionen med de forløbige forklaringer på togulykken på Storebælt.
Den gang lød konklusionen i tråd med nu, at ulykken skete som følge af den kraftige vind og en utilstrækkelig låsemekanisme på lommevognen.
Endelig afklaring: Sygeplejerske blev del af togkatastrofen på Storebælt
På onsdag fremlægger Havarikommissionen deres endelige undersøgelsesrapport om ulykken på Storebæltsbroen. Noget sygeplejerske Louise Nordstjerne ser frem til.
Onsdag fremlægger Havarikommissionen den endelige undersøgelsesrapport om togulykken på Storebæltsbroen, hvor otte passagerer mistede livet og 16 blev kvæstet.
I Nyborg ser sygeplejerske Louise Nordstjerne frem til en afklaring på togulykken. Hun var med til at tage imod de mange togpassagerer, der var med det forulykkede tog.
2. januar 2019 afgik lyntog 210 fra Nyborg Station klokken 07.26. Det var på vej mod København, men allerede få minutter efter afgang fra Nyborg Station blev det ramt af en sættevognstrailer på Storebæltsbroens vestbro. Sættevognstraileren havde revet sig løs fra et modkørende DB Cargo godstog.
- Der var enkelte, som havde nogle småskrammer og blodstænkt på sig. Der var nogle, der kom med glasskår på kroppen, som vi var ude at få renset af, fortæller hjemmesygeplejerske Louise Nordstjerne om dengang, hun uventet kom til at spille en rolle for de katastroferamte togpassagerer.
Til daglig er hun en del af Nyborgs hjemmepleje, og altså ikke en del af beredskabet, men på grund af togulykkens katastrofale omfang fik myndighederne brug for ekstra hænder til de tilskadekomne togpassagerer.
- Jeg sad på kontor den dag, og så kom min leder og sagde, at der var sket en kæmpe ulykke, fortæller hun.
Endelig rapport kommer onsdag
I marts udkom Havarikommissionen med en foreløbig rapport, hvor der blev givet en forklaring på dele af ulykken. Men kommissionen beskrev også en række punkter, der skulle undersøges yderligere frem mod den endelige rapport.
Derfor forventes det, at rapporten på onsdag blandt andet slår fast, om vindmålerne på Storebæltsbroen var placeret korrekt. I dag står vindmålerne på broens sydside og dermed kan broen have givet vindmålerne læ på grund af vindens retning. Dermed kan det være, at de ikke målte den korrekte vindstyrke.
- Der kan være rigtig stor forskel på, om vindmålerne står i læ eller ej. Især når man har vinde fra nord, for så er lævirkningen på sydsiden meget større, fortæller Jakob Mann, der er professor i vindenergi og atmosfærisk turbulens på DTU.
Vindstyrke tæt på grænseværdi
Vindstyrken under togulykken var tæt på 21 meter i sekundet, hvilket var den tidligere grænseværdi for, hvornår vindfølsomme godstog skulle sætte hastigheden ned. Og netop derfor er det relevant, om vindmålerne stod korrekt på Storebæltsbroen.
- Vinden på sydsiden var målt til at være under den kritiske værdi på 21 meter i sekundet, men ikke særlig meget under. Der skulle ikke ret meget til, før vinden var over den kritiske værdi, så det kan meget vel være, at vinden har været overskredet, forklarer Jakob Mann.
Nogle børn angst i blæsevejr
Sammen med mange andre går hjemmesygeplejerske Louise Nordstrøm fra Nyborg et år efter togulykken og håber at Havarikommissionens kan fortælle hvad der konkret skete dengang:
- Jeg håber, der kommer nogle svar på, hvad der gik galt, så man kan gøre det bedre en anden gang, fordi det har virkelig haft voldsomme konsekvenser, fortæller hun.
For hende er det vigtigste, at undersøgelsesrapporten kan være med til at genskabe tryghed omkring det at krydse Storebælt i tog i fremtiden. Frygt og utryghed må ikke overtage:
- Jeg har også hørt om nogle, hvis børn er angst, når det blæser, fordi de ved, at mor kører over med toget hver dag.
Derfor valgte Trafikstyrelsen 8. januar indføre nye regler for kørsel med jernbanegods i blæst. Det betyder blandt andet lavere hastigheder på godstransport, når vindstyrken rammer 15 meter i sekundet, og et totalforbud for godstransport ved storm.
Den maksimalt målte vindstyrke omkring ulykkestidspunktet var 21,6 meter i sekundet, skriver Havarikommissionen.
Samtidigt indførte man et midlertidigt forbud mod at køre med lommevogne.
Sidenhen har Det Europæiske Jernbaneagentur udgivet en handlingsplan med anbefalinger til vedligehold og kontrol af låsemekanismer, der anvendes til at fastholde sættevogne på lommevogne.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.