Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Havarikommissionens endelige rapport for Storebæltsulykken kaster lys over, hvordan det kunne gå så galt.
Kraftig vind og uforsvarlig sikring af en sættevognstrailer.
Det er ifølge Havarikommissionen forklaringen på, at otte personer mistede livet, og 18 blev kvæstede, da et lyntog 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.
Det skriver kommissionen i sin endelige rapport, der kortlægger, hvorfor ulykken kunne ske.
- På baggrund af undersøgelserne konkluderes, at sættevognstraileren med overvejende sandsynlighed var læsset korrekt (...), men at låsen, der skulle sikre sættevognstraileren på lommevognen, ikke fungerede korrekt, lyder det i rapporten, der strækker sig over 181 sider.
- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget.
OVERBLIK OVER ULYKKEN:
- Ulykken skete 2. januar 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
- Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.
- Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
- Otte passagerer mistede livet, mens togpersonalet var i god behold. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Ingen børn mistede livet.
- 18 passagerer blev kvæstet i ulykken; fire af dem kom alvorligt til skade.
- Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.
Kilder: DSB, Fyns Politi, Havarikommissionen og Banedanmark.
Sættevognstraileren, som kendes fra lastbiler, blev fragtet i en såkaldt lommevogn via godstoget. Her var den sikret med blandt andet en såkaldt kongetap. Men sikringen kunne ikke modstå den kraftige blæst.
Beregninger fra DTU viser, at en sættevogn med samme vægt og tyngdepunkt som den i ulykken blæser af ved en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet.
- Der er målt vindstyrker på op til 21,6 meter i sekundet i perioden omkring ulykkestidspunktet, hvilket sandsynliggjorde, at vindstyrken var tilstrækkelig til at blæse sættevognstraileren af, skriver kommissionen.
Ulykkestog skal destrueres i respekt for de afdøde
Toget fra den største togkatastrofe i Danmark i 30 år hugges op, og tognummeret er ikke længere i brug.
Toget fra togulykken 2. januar på Storebæltsbroen, der kostede otte passagerer livet, kommer ikke ud at køre igen.
Det står til at blive hugget op og destrueret. Det skriver Avisen Danmark.
- Vi har besluttet, at når Havarikommissionens endelige rapport kommer, skal toget destrueres fuldstændigt. Det skal bare ikke ud at køre igen, siger Per Schrøder, direktør for drift i DSB, til avisen.
Efter ulykken, som er den største togkatastrofe i Danmark i over 30 år, blev vraget transporteret til et værksted i Aarhus.
Efter at politiet og Havarikommissionen har undersøgt toget, er det pakket ind i plastik og overgivet til forsikringsselskabet.
- Toget kunne muligvis godt renoveres, men det er totalskadet.
- Der er følelser i det her modsat en brand i et tog, og i respekt for de afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges, siger Per Schrøder til avisen.
Han understreger dog, at den endelige beslutning ligger hos forsikringsselskabet.
Ligesom efter en flykatastrofe, hvor de ulykkesramte flyafganges numre tages ud af brug, gælder det samme for ulykkestoget.
Afgangen klokken 5.19 fra Aarhus 2. januar hed ICL 210, men den afgang har siden ulykken heddet ICL 212.
- For mig har det været helt naturligt at ændre nummeret på togafgangen. Vi gør det af hensyn til personale og kunder, for at de ikke skal associere sig med togkatastrofen, siger Per Schrøder til Avisen Danmark.
De foreløbige resultater fra Havarikommissionen tyder på, at en kombination af kraftig vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.
Undersøgelserne tyder på, at en trailer fra et forbikørende godstog rev sig løs på lavbroen og ramte lyntoget.
Havarikommissionens endelige rapport ventes klar omkring årsskiftet.
Det er Havarikommissionen, der som myndighed har undersøgt, hvorfor ulykken kunne ske. Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på at forbedre jernbanesikkerheden og forebygge ulykker.
Fire anbefalinger
På baggrund af rapporten har Havarikommissionen opstillet fire anbefalinger. Kommissionen anbefaler blandt andet Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), at "alt sikkerhedskritisk udstyr på godsvogne identificeres og håndteres i det europæiske vedligeholdelsesregime."
Derudover bør Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen sikre, at fragtfirmaerne DB Cargo og Scandinavia A/S indhenter sikkerhedsrelevant viden hos deres medarbejdere.
Samtidigt bør flere myndigheder ifølge kommissionen overveje at opdaterede sikkerhedsmæssige krav til vindrestriktioner og kvalitet af vindmålinger.
Slutteligt foreslår Havarikommissionen, at DSB undersøger muligheden for forbedret fastgørelse af indendørs lyspaneler i tog af typen IC4.
Ulykke har ført til ændringer
Allerede i begyndelsen af januar udkom Havarikommissionen med de forløbige forklaringer på togulykken på Storebælt.
Den gang lød konklusionen i tråd med nu, at ulykken skete som følge af den kraftige vind og en utilstrækkelig låsemekanisme på lommevognen.
Endelig afklaring: Sygeplejerske blev del af togkatastrofen på Storebælt
På onsdag fremlægger Havarikommissionen deres endelige undersøgelsesrapport om ulykken på Storebæltsbroen. Noget sygeplejerske Louise Nordstjerne ser frem til.
Onsdag fremlægger Havarikommissionen den endelige undersøgelsesrapport om togulykken på Storebæltsbroen, hvor otte passagerer mistede livet og 16 blev kvæstet.
I Nyborg ser sygeplejerske Louise Nordstjerne frem til en afklaring på togulykken. Hun var med til at tage imod de mange togpassagerer, der var med det forulykkede tog.
2. januar 2019 afgik lyntog 210 fra Nyborg Station klokken 07.26. Det var på vej mod København, men allerede få minutter efter afgang fra Nyborg Station blev det ramt af en sættevognstrailer på Storebæltsbroens vestbro. Sættevognstraileren havde revet sig løs fra et modkørende DB Cargo godstog.
- Der var enkelte, som havde nogle småskrammer og blodstænkt på sig. Der var nogle, der kom med glasskår på kroppen, som vi var ude at få renset af, fortæller hjemmesygeplejerske Louise Nordstjerne om dengang, hun uventet kom til at spille en rolle for de katastroferamte togpassagerer.
Til daglig er hun en del af Nyborgs hjemmepleje, og altså ikke en del af beredskabet, men på grund af togulykkens katastrofale omfang fik myndighederne brug for ekstra hænder til de tilskadekomne togpassagerer.
- Jeg sad på kontor den dag, og så kom min leder og sagde, at der var sket en kæmpe ulykke, fortæller hun.
Endelig rapport kommer onsdag
I marts udkom Havarikommissionen med en foreløbig rapport, hvor der blev givet en forklaring på dele af ulykken. Men kommissionen beskrev også en række punkter, der skulle undersøges yderligere frem mod den endelige rapport.
Derfor forventes det, at rapporten på onsdag blandt andet slår fast, om vindmålerne på Storebæltsbroen var placeret korrekt. I dag står vindmålerne på broens sydside og dermed kan broen have givet vindmålerne læ på grund af vindens retning. Dermed kan det være, at de ikke målte den korrekte vindstyrke.
- Der kan være rigtig stor forskel på, om vindmålerne står i læ eller ej. Især når man har vinde fra nord, for så er lævirkningen på sydsiden meget større, fortæller Jakob Mann, der er professor i vindenergi og atmosfærisk turbulens på DTU.
Vindstyrke tæt på grænseværdi
Vindstyrken under togulykken var tæt på 21 meter i sekundet, hvilket var den tidligere grænseværdi for, hvornår vindfølsomme godstog skulle sætte hastigheden ned. Og netop derfor er det relevant, om vindmålerne stod korrekt på Storebæltsbroen.
- Vinden på sydsiden var målt til at være under den kritiske værdi på 21 meter i sekundet, men ikke særlig meget under. Der skulle ikke ret meget til, før vinden var over den kritiske værdi, så det kan meget vel være, at vinden har været overskredet, forklarer Jakob Mann.
Nogle børn angst i blæsevejr
Sammen med mange andre går hjemmesygeplejerske Louise Nordstrøm fra Nyborg et år efter togulykken og håber at Havarikommissionens kan fortælle hvad der konkret skete dengang:
- Jeg håber, der kommer nogle svar på, hvad der gik galt, så man kan gøre det bedre en anden gang, fordi det har virkelig haft voldsomme konsekvenser, fortæller hun.
For hende er det vigtigste, at undersøgelsesrapporten kan være med til at genskabe tryghed omkring det at krydse Storebælt i tog i fremtiden. Frygt og utryghed må ikke overtage:
- Jeg har også hørt om nogle, hvis børn er angst, når det blæser, fordi de ved, at mor kører over med toget hver dag.
Derfor valgte Trafikstyrelsen 8. januar indføre nye regler for kørsel med jernbanegods i blæst. Det betyder blandt andet lavere hastigheder på godstransport, når vindstyrken rammer 15 meter i sekundet, og et totalforbud for godstransport ved storm.
Den maksimalt målte vindstyrke omkring ulykkestidspunktet var 21,6 meter i sekundet, skriver Havarikommissionen.
Samtidigt indførte man et midlertidigt forbud mod at køre med lommevogne.
Sidenhen har Det Europæiske Jernbaneagentur udgivet en handlingsplan med anbefalinger til vedligehold og kontrol af låsemekanismer, der anvendes til at fastholde sættevogne på lommevogne.
kopieret!
Flere personer er kommet til skade, efter en svalegang er styrtet sammen under et byggeri i det populære Munkebjerg Park i Odense M.
Ifølge Fyns Politi er der "umiddelbart tale om tre personer, som er involveret i ulykken". Personernes tilstande er uvis.
Politi og Beredskab Fyn arbejder lige nu på stedet og er massivt til stede. Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 13.43 fredag.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Massivt til stede
Ifølge Sunniva Pedersen-Reng er Fyns Politi massivt til stede ved ulykkesstedet.
- Vi arbejder lige nu på stedet, og ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Sunniva Pedersen-Reng, der ikke kan komme ulykkens alvorsgrad nærmere.
Sammenstyrtningen er sket på en ejendom, hvor arbejdere har været i gang med at opføre en ekstra etage. Det er i formentlig i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Det drejer sig om svalegangen ved fjerde sal i bygning 13.
På X skriver Fyns Politi:
- Politi og redning er lige nu tilstede omkring Munkebjergvænget i forbindelse med en alvorlig hændelse. Vi melder mere ud snarest.
Et større område er afspærret, og Fyns Politi arbejder på at afhøre vidner ved og omkring ulykkesstedet.
Flere tilskadekomne
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at “tre personer er involveret i ulykken”.
Om der er tale om beboere i ejendommen, eller personer der arbejdede på stedet, oplyser Fyns Politi ikke. Det uddyber heller ikke, hvor slemt tilredt personerne er.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, har politiet afspærret et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, siger han til TV 2 Fyn.
Han fortæller videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra koncerndirektør, Frederik Barfoed.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skriver Fyns Politi, at myndighederne er ved at evakuere beboere i den ejendom, hvor ulykken skete.
Der er oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skriver Fyns Politi.
Evakueringscentret åbner klokken 17 fredag, og der vil blive tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejder Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet. Et øjenvidne har desuden beskrevet, at en kran arbejder på stedet.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her