Kraftig vind og uforsvarlig sikring af en sættevognstrailer.
Det er ifølge Havarikommissionen forklaringen på, at otte personer mistede livet, og 18 blev kvæstede, da et lyntog 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.
Det skriver kommissionen i sin endelige rapport, der kortlægger, hvorfor ulykken kunne ske.
- På baggrund af undersøgelserne konkluderes, at sættevognstraileren med overvejende sandsynlighed var læsset korrekt (...), men at låsen, der skulle sikre sættevognstraileren på lommevognen, ikke fungerede korrekt, lyder det i rapporten, der strækker sig over 181 sider.
- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget.
OVERBLIK OVER ULYKKEN:
Sættevognstraileren, som kendes fra lastbiler, blev fragtet i en såkaldt lommevogn via godstoget. Her var den sikret med blandt andet en såkaldt kongetap. Men sikringen kunne ikke modstå den kraftige blæst.
Beregninger fra DTU viser, at en sættevogn med samme vægt og tyngdepunkt som den i ulykken blæser af ved en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet.
- Der er målt vindstyrker på op til 21,6 meter i sekundet i perioden omkring ulykkestidspunktet, hvilket sandsynliggjorde, at vindstyrken var tilstrækkelig til at blæse sættevognstraileren af, skriver kommissionen.
Det er Havarikommissionen, der som myndighed har undersøgt, hvorfor ulykken kunne ske. Havarikommissionen undersøger ulykker og hændelser på jernbaneområdet med henblik på at forbedre jernbanesikkerheden og forebygge ulykker.
Fire anbefalinger
På baggrund af rapporten har Havarikommissionen opstillet fire anbefalinger. Kommissionen anbefaler blandt andet Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA), at "alt sikkerhedskritisk udstyr på godsvogne identificeres og håndteres i det europæiske vedligeholdelsesregime."
Derudover bør Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen sikre, at fragtfirmaerne DB Cargo og Scandinavia A/S indhenter sikkerhedsrelevant viden hos deres medarbejdere.
Samtidigt bør flere myndigheder ifølge kommissionen overveje at opdaterede sikkerhedsmæssige krav til vindrestriktioner og kvalitet af vindmålinger.
Slutteligt foreslår Havarikommissionen, at DSB undersøger muligheden for forbedret fastgørelse af indendørs lyspaneler i tog af typen IC4.
Ulykke har ført til ændringer
Allerede i begyndelsen af januar udkom Havarikommissionen med de forløbige forklaringer på togulykken på Storebælt.
Den gang lød konklusionen i tråd med nu, at ulykken skete som følge af den kraftige vind og en utilstrækkelig låsemekanisme på lommevognen.
Derfor valgte Trafikstyrelsen 8. januar indføre nye regler for kørsel med jernbanegods i blæst. Det betyder blandt andet lavere hastigheder på godstransport, når vindstyrken rammer 15 meter i sekundet, og et totalforbud for godstransport ved storm.
Den maksimalt målte vindstyrke omkring ulykkestidspunktet var 21,6 meter i sekundet, skriver Havarikommissionen.
Samtidigt indførte man et midlertidigt forbud mod at køre med lommevogne.
Sidenhen har Det Europæiske Jernbaneagentur udgivet en handlingsplan med anbefalinger til vedligehold og kontrol af låsemekanismer, der anvendes til at fastholde sættevogne på lommevogne.
