Han har før prøvet at stå ansigt til ansigt med et kæmpe rovdyr.

På en af hans tidligere ekspeditioner i Grønland kom en isbjørn tæt på. Uden at det kom til en farlig konfrontation.

- Isbjørne er meget nysgerrige. De kan godt komme tæt på. Men det er kun, når de er sultne, at de er farlige, fortæller eventyreren Erik B. Jørgensen.

Fynboen, der har en karriere bag sig i både Livgarden, Sirius-patruljen og senest Jægerkorpset, er sammen med et andet tidligere medlem af Sirius-patruljen, Jesper Ganc-Petersen, på vej på en fire måneder lang ekspedition i Grønlands-fareren Knud Rasmussens fodspor på tværs af det nordøstlige Grønland.

Deroppe lever blandt andet isbjørnene.

For at være på den sikre side, har Erik B. Jørgensen og hans makker både en pumpgun - et flerskuds haglgevær - og en riffel med.

På den måde kan isbjørne både skræmmes væk. Og til nød aflives, hvis de beslutter sig for at angribe.

- Vi har også en signalpistol med. Den kan vi bruge til at oplyse området med. Men vi kan også skyde med kanonslag, så en isbjørn får klar besked om at gå sin vej, håber Erik B. Jørgensen.

Sirius-patruljen

Eventyrerne har begge tidligere været en del af Sirius-patruljen, der som en del af Forsvaret blandt andet har til opgave at gennemføre overvågning og suverænitetshævdelse i det ubeboede Nordøstgrønland.

Som militærmand måtte han derfor gå med pistol. Et våben, der både kan skræmme ved varselsskud, og som kan bruges som sidste udvej i nærkontakt med en isbjørn.

Sådan bliver det ikke denne gang.

- Vi må ikke bære håndvåben. Vi kunne have fået tilladelse, hvis vi havde været en videnskabelig ekspedition. Men det har jeg ikke arbejdet i. Vi skal nok klare os med det, vi har, slår Erik B. Jørgensen fast.

- Velkommen til. Jeg er glad for, at i vil være med til at pakke noget mad til ekspeditionen.

Erik B. Jørgensen slår armene ud efter den - i nogles opfattelse - sikkert mærkelig velkomst. Men det er rigtig nok.

Foran ham står otte frivillige, der i løbet af en dag skal pakke al den mad, der står linet op på to lange borde. Maden er den proviant, der i løbet af - i værste fald - op til 130 dage skal holde liv i to mand og 16 slædehunde.

- Uden deres hjælp ville det tage mig flere uger at pakke maden i den rigtige rækkefølge og de rigtige poser, slår en glad Erik B. Jørgensen fast, mens han går rundt i laden på forældrenes gård ved Herrested på Midtfyn.

Fra Jægerkorpset til Grønland

Heri Herrested er han vokset op. Og det var her grundlaget for en karriere hos både Livgarden, Sirius-patruljen og senest Jægerkorpset blev lagt. I de seneste par år har han også været på tv, hvor han er blevet kendt som en kontant instruktør i TV 2-programmet Korpset.

Nu er han professionel eventyrer. Han lever af at opleve det usædvanlige og siden formidle det i bøger og til foredrag. Nu vender han blikket mod det nordøstlige Grønland.

- Jeg gør det, fordi jeg kan. Det handler om at få opfyldt en drengedrøm, røber eventyreren, der rejser sammen med et andet tidligere medlem af Sirius-patruljen, Jesper Ganc-Petersen.

I Knud Rasmussens fodspor

Ekspeditionen har som sådan ikke noget formål. Der ligger ingen videnskabelige opgaver bag.

- Hvis man endelig kan sige, at vi skal undersøge noget, så er det at finde de varder, altså stensætninger, som Knud Rasmussen og hans ekspedition efterlod mellem 1916-1918. Mange af dem kender man positionerne på, men der er nogle enkelte, som ikke er blevet besøgt siden. Det kunne være spændende at finde dem, indrømmer Erik B. Jørgensen.

Følg Erik B. Jørgensen på hans hjemmeside Komud.

Hvis det lykkes, kommer han til at stå ansigt til ansigt med datidens SMS eller Facebook. Forstået på den måde, at grønlandsfareren og hans ekspeditions-medlemmer efterlod skrevne beskeder i varderne.

Skulle der ske noget med ekspeditionen, så kunne man ihvertfald læse beretninger frem til en eventuel ulykke indtraf. Noget der skete jævnligt i datidens udforskning af de iskolde egne.

Ekspedition koster fire millioner

Den fynske eventyrerer føler sig parat til alt, hvad der kan ske på turen.

- Vi er godt forberedte. Vi får fløjet depoter ud med mad til både os og til hundene. De bliver stillet i lufttætte beholdere, så isbjørnene ikke kan lugte, hvad der er inden i.

Ekspeditionen koster fire millioner kroner i alt. For det beløb er de to deltagere alene afsted i 100 dage. Med sig har de 16 slædehunde, de lejer af en grønlandsk fanger.

Når turen er ved at være gennemført, støder de to mænds familier og sponsorer til på et fem dage langt ophold i sne og på is i det nordlige Grønland.

- Nu skal vi have pakket mad og det hele i en container, der så skal til Grønland. Midt i februar går vi i gang med en 14 dage lang træningslejr. Derefter begynder "Thule til Thule-ekspetionen".

TV 2/Fyn følger Erik B. Jørgensen og Jesper Ganc-Petersen på turen.