Inge har lige droppet diesel: Alle skulle prøve at køre på el
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Inge Priisholm fra Ringe skiftede den gamle dieselhakker ud med en elbil. Og hun har ikke fortrudt. Heller ikke, når hun skal besøge sønnerne i henholdsvis Frederikssund og Varde. Men hun er stadig en af meget få fynboer, der er gået over på el.
Få dage før jul kunne Inge Priisholm fra Ringe for første gang - og for den nette sum af 300.000 kroner - kalde sig elbil-ejer.
“ Jeg var ikke i tvivl, da jeg prøvede den. At det var noget, jeg kunne tænke mig. Og manden blev også hurtigt glad for den.”
- Jeg var ikke i tvivl, da jeg prøvede den. At det var noget, jeg kunne tænke mig. Og manden blev også hurtigt glad for den, siger Inge Prisholm.
Så nu står der en spritny Nissan Leaf hjemme i garagen på Midtfyn. Den er tilsluttet et ladeapparat, som Inge Prisholm fik med, da hun købte bilen.
Salget stiger: Men stadig forsvindende få elbiler på Fyn
Selvom salget af elbiler så småt begynder at røre på sig, så kører der stadig forsvindende få på de fynske landeveje. Under én procent af de fynske biler kører på el. Professor opfordrer til politisk handling.
Elbilerne er stadig et sjældent syn på de fynske landeveje. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for TV 2/Fyn.
“Der er sådan en stemning blandt folk. De er begyndt at overveje, om deres næste bil måske skal køre på el. Det er nogle tanker som ikke tidligere har været i hovederne på folk.”
Tallene viser, at der i alt kører 647 elbiler her på Fyn. Dermed udgør elbilerne blot 0,3 procent af den samlede fynske vognpark på 229.651 køretøjer.
Et nedslående antal, mener Henrik Wenzel, der er professor i cirkulær Økonomi på Syddansk Universitet.
Fokus på elbiler
- Elbiler reducerer drivhusgasudledningen. Men der findes stadig forsvindende få elbiler på Fyn.
- TV 2/Fyn undersøger elbilens muligheder og barrierer på Fyn.
- Vi har jo lovet hinanden nede i Paris, at vi skal prøve at holde os under halvanden grad temperaturstigning, og hvis ikke vi kan det så i hvert fald to. Det er sådan, det er formuleret. Og de halvanden grad, hvis ikke vi gør noget nu, så når vi det om syv år. Og de to grader har vi nået om 18 år, hvis ikke vi gør noget, siger Henrik Wenzel.
I december besluttede regeringen at forlænge afgiftfritagelsen på elbiler. Det betyder, at man de næste to år kan købe sig en elbil uden at betale afgift til staten af den. Fritagelsen gælder elbiler, som koster under 400.000 kroner.
Afgiftfritagelsen er et led i regeringens mål om en million elbiler på vejene inden 2030.
Tegn på gennembrud i 2019
Og elbilerne har altså stadig behov for et skub. I 2018 solgte de danske bilhandlere blot 1545 elbiler på landsplan. 2019 kan dog blive året, hvor salget endelig kommer i gang.
Det vurderer Casper Mysling, der forhandler Nissan i Svendborg.
“Vi har jo lovet hinanden nede i Paris, at vi skal prøve at holde os under halvanden grad temperaturstigning, hvis ikke vi gør noget nu, så når vi det om syv år. Og de to grader har vi nået om 18 år.”
Han er en af Nissans bedste elbilsælgere. Han solgte knap 50 elbiler sidste år.
- Der er sådan en stemning blandt folk. De er begyndt at overveje, om deres næste bil måske skal køre på el. Det er nogle tanker som ikke tidligere har været i hovederne på folk, siger Casper Mysling.
Han bakkes op af salgstallene. I løbet af de første tre uger af 2019 købte danskerne 200 elbiler. Det viser tal fra automobilimportørerne.
Til TV2 spåede Gitte Seeberg, direktør i AutoBranchen Danmark, også et gennembrud for elbilerne.
- Salget af elbiler begyndte at tage fart i andet halvår i 2018, og det fortsætter nu ind i det nye år. Forbrugerne har fået sikkerhed for de lave afgifter på kun 20 procent, og elbilernes rækkevidde er gennem større batterier også blevet stærkt udvidet. Så alt i alt udgør de grønne biler nu et klart alternativ til traditionelle biler for flere familier, sagde Gitte Seeberg til TV2.
Afgiftfri elbiler koster statskassen penge
- Når staten går ind og afgiftfritager elbiler, så mister den selvsagt penge.
- Finansministeriet har beregnet, at den grønne omstilling af transportsektoren vil koste omkring 88 milliarder kroner frem til 2030. Det er også inden 2030, at regeringen ønsker 1 millioner elbiler på de danske veje.
- I Norge buldrer elbilsalget. I 2018 udgjorde elbilerne 30 procent af alle solgte biler. I dag kører der cirka 200.000 elbiler i Norge. I Danmark kører der knap 10.000.
- Men også i Norge koster elbilsatsningen kassen. I Norge har de også sat afgiften på elbiler ned. Den norske stat regner med, at elbilerne bare i 2019 kommer til at koste deres statskasse cirka 20 milliarder kroner i tabte bilafgifter.
Hos Terminalen Odense, der blandt andet forhandler Hyundais nye elektriske satsning, Konaen, der kan køre over 400 kilometer på en opadning, erklærer filialdirektør Nikolaj Juul sig enig med Gitte Seeberg.
- Bilerne er efterhånden til at komme i nærheden af for penge, så almindelige mennesker også kan være med. Som forhandlere er det også først nu, at mange af os for alvor har det produkt, der kan overbevise forbrugerne. Men det føler vi, at vi har nu, siger Nikoal Juul.
Professor: politikere burde gøre mere
Men der er altså stadig lang vej, før Fyns 647 elbiler bliver til over 200.000.
På Syddansk Universitet spår professor Henrik Wenzel dog, at omstillingen kommer til at gå hurtigt:
- De fleste store bilproducenter i verden producerer jo elbiler nu, så det kommer væltende om ganske kort tid, siger professoren.
Afgifter på elbiler
- Når man taler om, at registreringsafgiften på elbiler sættes ned, så sætter man kort sagt afgiften, som staten lægger på biler, når man køber dem, ned.
- Registreringsafgiften skal ikke forveksles med den grønne ejerafgift, den afgift man tidligere kaldte vægtafgift, som man betaler en gang om året.
- I 2019 og 2020 er elbiler, som koster under 400.000 kroner, fritaget for registreringsafgift.
- Fra 2021 indfaser staten efter planen afgiften igen: I 2021 med 65 procent af satsen. 90 procent i 2022 og endelig den fulde afgift i 2023.
- Når afgiften indfases igen, får det ikke konsekvenser for dem, der allerede har købt en elbil. De fik den uden afgift og får ikke pludselig sendt en regning senere.
Han peger samtidig på, at i takt med, at flere investerer i en elbil, så bliver bilerne også billigere at producere og sælge. Han ville dog ønske, at politikerne ville støtte yderligere op om elbilerne. Han synes ikke politikerne gør nok for at fremme den grønne omstilling.
- Nej, det synes jeg ikke. Slet ikke i lyset af, hvor kort tid vi har til at handle. Jeg synes, de burde gøre væsentligt mere, siger Henrik Wenzel.
Finansministeriet har regnet ud, at den grønne omstilling vil koste 88 milliarder kroner frem mod 2030.
For et ladeabonnement til 600 kroner om måneden må hun lade så meget hun vil. Og det gælder både hendes ladestander hjemme og på alle ladefirmaets standere rundt om i landet.
- Og det kan jeg jo ikke købe meget benzin eller diesel for jo, siger Inge Priisholm.
Men Inge Prisholm er som elbilejer stadig en sjældenhed her på Fyn. En særkørsel for Danmarks Statistik viser, at der kun er 647 elbiler her på Fyn. Således udgør elbilerne blot 0,3 procent af Fyns samlede bilpark.
Elbil? Nejtak!
Vi mødte fire fynboer, der var ved at tanke deres bil ved motorvejen i Ringe. For dem var barrieren ikke prisen, men elbilernes rækkevidde.
Fokus på elbiler
- Elbiler reducerer drivhusgasudledningen. Men der findes stadig forsvindende få elbiler på Fyn.
- TV 2/Fyn undersøger elbilens muligheder og barrierer på Fyn.
- Rækkevidde og opladetid. Det er stadig ikke godt nok til, at jeg ville købe en elbil, lød det fra Niels Henrik Pedersen, automatiktekniker, Ringe.
Samme melding havde Anders Højgaard Nielsen, der til daglig er sælger hos Scanpipe i Odense:
- Før batterierne bliver større på de elbiler, vil det ikke have nogen interesse.
Det tredje spor skal være elektrisk
Alternativet foreslår, at elektrificere det kommende tredje spor mellem Odense Vest og Nørre Aaby, så elbiler kan oplade, mens de kører. Ekspert: Vi skal eksperimentere nu.
Alternativet er i weekenden samlet i Dok5000 på Odense Havn til det årlige landsmøde, hvor stemningen var grøn og de politiske visioner store. Et af de forslag, der kom på bordet, er en elektrificering af det tredje spor på motorvejen.
- Vi foreslår, at vi skal lave et forsøg med at få lagt strøm ned i motorvejen. Det er noget, man allerede forsøger sig med i Sverige på nogle strækninger. Lad os prøve at få lagt skinnerne ned, så vi kan undersøge, om det er den rigtige vej at gå, siger klimaordfører for Alternativet Rasmus Nordqvist.
Hvorfor lige nu og hvorfor lige på Fyn?
- Her er der en strækning, hvor det giver mening i forhold til at prøve det af. Og hvorfor lige nu? Fordi vi har rigtig, rigtig travlt. I forhold til klimakrisen skal vi omstille vores transportsektor.
Elektrificeringen foregår ved, at en strømførende skinne i vejen skal forsyne elbilen med strøm via en særlig gribearm under bilen. (se video herover)
Ekspert: Vi er der ikke endnu
Thomas Meier Sørensen, der er udviklingsingeniør ved DTU Elektro og Energistyrelsens danske ekspert i International Energy Assosiation, vurderer, at det er for tidligt.
- Det er bestemt spændende, og det er meget ambitiøst, men vi er ikke rigtig klar endnu, hvis du spørger mig. Jeg synes, at det ville være fremragende, hvis vi kørte nogle flere demonstrationsstrækninger, som svenskerne har gjort, forklarer han.
Thomas Meier Sørensen fortæller, at der kører en række forsøg verden over, hvor der bliver testet forskellige løsninger.
Sverige er både langt fremme, når det kommer til løsningen med slæbeskinnen, som er den model, Alternativet foreslår, og når det kommer til løsningen med pantografer, som man kender det fra tognettet. Men det var først i slutningen af 2017, at der blev etableret elektriske skinner på en strækning på to kilometer i Sverige, så der foreligger endnu ingen erfaringer at trække på.
I Sydkorea og i Frankrig tester de en model med trådløs opladning. (se video herunder)
- Der er ikke mange erfaringer med de her forsøg for at være helt ærlig. Man er ved at standardisere de løsninger, der er, og finde stærke og svage sider. Et fællestræk er dog, at alle tre typer har et tab af strøm på cirka 20 procent, forklarer Thomas Meier Sørensen.
Men Rasmus Nordqvist mener, at der må tages nogle chancer for at udvikle sig som klimanation:
- Man bliver nødt til at eksperimentere lige nu. Vi er et lille land, så vi har faktisk mulighed for at prøve ting af og så sælge den viden videre til andre lande.
Der skal være biler til vejen
Thomas Meier Sørensen vurderer at man kan ende med en investering, som ikke kommer nogen til gavn, hvis der ikke indsamles flere erfaringer fra andre lande.
- Der er meget forskel på, om det er en lille personbil eller om det er en stor lastvogn, og hvad energibehovet er. Vi ser jo med almindelige elbiler, at batterikapaciteten, når den i fremtiden måske begynder at nærme sig 200 kWh, så er der ikke det store behov for at lade undervejs. Selv på ret lange strækninger, siger Thomas Meier Sørensen og tilføjer:
- Man skal finde de strækninger, hvor behovet er. Og så skal man nok afvente lidt, indtil man er helt sikker på, hvad de andre lande, og dermed bil- og lastbilsfabrikanterne, egentlig ønsker at understøtte. Fordi ellers kan man godt risikere at bygge en meget lang strækning, som egentlig ikke bliver benyttet. Hvis ikke du kan købe biler, der kan køre på den, så er vejen ikke så interessant.
Knapt 200 millioner kroner
Løsningen er estimeret til at koste mellem syv og otte millioner kroner per kilometer. Det er cirka 180 millioner kroner for den 24 kilometer lange strækning på Fyn. Det, mener Venstres Jane Heitmann, der er medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, er for mange penge, når der ikke er større viden på området.
- Forslaget her er måske en lille smule for friskt. Det er relativ ny teknologi. Det ikke er rullet ud i større skala andre steder. At bruge minimum 180 millioner på noget, vi ikke ved, holder i fremtiden, det, synes jeg, er at gamble med borgernes penge, forklarer hun.
SF's Karsten Hønge, som også er medlem af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, siger også til TV 2/Fyn, at det er for tidligt. Han synes idéen om at teste elektriske veje er god, men han synes, at man skal starte på en kortere strækning.
Kan det ikke ende med at blive nogle dyre lærepenge Rasmus Nordqvist?
- Nej, vi har kunnet se, at den investering, man lavede i vindmølleindustrien i Danmark, i den grad har kunnet betale sig senere hen. Vi ved af erfaring, at når vi investerer i at blive klogere på den grønne omstilling, så kan vi også leve af det, forklarer Rasmus Nordqvist.
Alternativet vil finansiere elektrificeringen af motorvejen gennem rådighedsbeløbet fra deres finanslovsforslag. Det er på 32 milliarder kroner fra 2018-2021.
- Lad mig ganske kort minde om, at Alternativet har foreslået borgerløn, en 30 timers arbejdsuge, og at hæve udviklingsbistangen med fem procent. Alene det er jo en udgift på flere hundrede millarder, og som jeg har læst Alternativets finanslovsudspil, så er der i den sammenhæng et relativt lille råderum, siger Jane Heitmann.
Heidi Bendtzon fra Odense ville mangle motor-lyden:
- Jeg kan altså ikke lide, når man ikke kan høre motoren, så, nej.
Louise Hansen fra Steenstrup var ligeglad med lyden, men bange for at løbe tør for strøm:
- Det hjælper ikke noget, jeg kommer halvejs, og så fortæller den mig, at "nu kan du faktisk ikke køre længere."
240 km på en opladning
For Inge Priisholm betyder den kortere rækkevidde imidlertid ikke noget. Sønnerne bor i henholdsvis Varde og Frederikssund. Varde har de ikke været i endnu. Men Frederikssund gik fint.
- Det var en dag, hvor jeg havde været i Svendborg dagen før. Jeg havde kørt 130 på motorvejen, så derfor mente kørecomputeren ikke, vi kunne nå til Frederikssund på en opladning. Derfor valgte vi at holde ind i Slagelse for lige at lade i ti minutter. Men da vi kørte hjem havde vi kørt så pænt, at computeren sagtens mente, vi kunne nå hjem. Så der tog vi hele turen uden at lade.
Hvor langt har du prøvet at køre i den?
- Jeg har prøvet at køre 240 kilometer på en opladning. Det er det højeste indtil videre. Men i dagligdagen, hvor vi bare kører her på Fyn, er det sjældent, vi er udfordrede af rækkevidden.
Selv når turen kræver en opladning, er det ikke noget, der piner Inge Priisholm.
- Jeg vil som regel gerne have en pause, hvis jeg kører en længere tur. Så gør det ikke noget bare lige at køre ind til en hurtiglader og holde der 10-12 minutter. Tit står laderne et sted, hvor der måske er et storcenter. Så kan man jo gå derind, mens man venter.
Mål: En million elbiler
Men fynboernes ulyst til elbiler er altså dårligt nyt for klimaet.
“Jeg vil som regel gerne have en pause, hvis jeg kører en længere tur. Så gør det ikke noget bare lige at køre ind til en hurtiglader og holde der 10-12 minutter. Tit står laderne et sted, hvor der måske er et storcenter. Så kan man jo gå derind, mens man venter.”
Ifølge klimarådet står transportsektoren for 25 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Den udledning kan elbiler reducere. Såfremt altså, at de kører på grøn strøm.
En ny elbil udleder ifølge klimarådets beregninger cirka halvt så meget CO2 som en moderne fossilt drevet bil. I det regnestykke er medtaget brug af bilen og den udledning afdrivhusgasser, der sker i produktionen af bilerne.
Derfor har regeringen et mål om en million elbiler på de danske landeveje inden 2030.
Inge opfordrer: Prøv den
Men er det ikke dyrere at have en elbil? Den er jo dyr i indkøb, er den ikke?
- Nej, fordi den er jo afgift fritaget, så der er ikke så stor forskel længere, siger Inge Prisholm.
Eneste minus for den nye elbilejer er trækkrogen. Hun har krog på sin elbil, men den må kun laste 40 kilo. Den er altså kun beregnet til en cykel eller en bagageboks.
Alligevel tøver Inge Priisholm ikke med at anbefale andre at køre på el. Så til skeptikerne har hun ét budskab:
- Jeg synes, de skulle tage og booke en prøvetur. Så kan de jo se, om de bliver lige så solgt, som jeg var.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her