Lauge er demensven: - Man skal huske at være god mod demente
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Elever fra 2.a på Odense Friskole uddannes som demensvenner i ny forsøgsordning. Lykkedes forsøget, skal uddannelsen spredes til flere skoler.
I trygge omgivelser på Odense Friskole bliver små kommende demensvenner undervist.
Torsdag startede eleverne i 2.a på demensvenner-uddannelsen. Inden dagen er omme bliver Lauge Søndergaard og klassekammeraterne certificerede demensvenner.
- Når man er dement, kan man ikke huske så godt. Man kan for eksempel ikke huske, hvor man har lagt sine nøgler. Det betyder, at hjernen er gået lidt i stykker. Vi har lært, hvordan man kan hjælpe dem, forklarer Lauge Søndergaard.
Jytte er demensven: Det er forfærdeligt at se et menneske forsvinde
Jytte Laugesen er demensven og har selv haft demens tæt inde på livet. Og det er også én af grundene til, at hun nu har arbejdet som frivillig i 10 år.
Hvert eneste år rammes tusindvis af danskere af demens. Og i denne uge sætter TV 2 og TV 2/FYN fokus på demens under temaet Husk livet.
“Min personlige holdning er, at så vil jeg hellere rammes af alle mulige andre sygdomme, end jeg vil rammes af demens. Du forsvinder som menneske for os alle sammen.”
Jytte Laugesen er demensven i Odense, og hun har gennem et årti været frivillig på plejecentret i Ejlstrup, hvor hendes mor også boede. Indtil i 2008, hvor hun døde. Jytte Laugesens mor var dement.
- Min mor kunne jo blive meget vred. Hun kunne sige det værste til sine medborgere, fortæller Jytte Laugesen.
- Det er ganske forfærdeligt. Min personlige holdning er, at så vil jeg hellere rammes af alle mulige andre sygdomme, end jeg vil rammes af demens. Du forsvinder som menneske for os alle sammen.
En demensven er ikke det samme som en besøgsven, der kommer forbi og bruger tid med den demente. En demensven er med til at nedbryde tabuer og misforståelser omkring sygdommen.
Er du egentlig selv bange for at blive dement?
- Hvis jeg skal være rigtig ærlig - så ja. Det er den sygdom, som jeg frygter allermest. Tænk at miste sin personlighed. Man kan ikke kende sine børn, siger Jytte Laugesen.
Hvad ville du gerne blive mødt med, hvis du skulle blive ramt som din mor?
- Nøjagtig som jeg bliver mødt i dag. Jeg er stadig Jytte - jeg er stadig mig. Frivillige skal også tage hensyn, men jeg forsøger at være mod dem , som jeg selv gerne modtages.
Se hele interviewet med Jytte Laugesen her.
Odense Kommune søger lige nu 3.000 demensvenner - nu er der 1.000.
- Man skal ville det. Det skal ikke være din samvittighed, der skal afgøre det.
På Alzheimerforeningens Facebookside kan du se Kaj fortælle om, hvorfor demensvenner er vigtige. Og du kan læse mere om demensvenner her.
I Odense og omegn findes der godt 3.000 mennesker med demens, og Odense Kommune har derfor en strategi om at uddanne mindst lige så mange demensvenner.
Uddannelsen i skolen er en forsøgsordning, men kommunen håber, at uddannelsen kan spredes ud på flere skoler.
Uddannet til at give en hjælpende hånd
På Odense Friskole uddannes eleverne i demens og lærer, hvordan de kan hjælpe demente af Ane Caspersen, projektleder i Demensvenligt Odense.
“Når man er dement, kan man ikke huske så godt. Man kan for eksempel ikke huske, hvor man har lagt sine nøgler. Det betyder, at hjernen er gået lidt i stykker”
- De skal være klar til at give en hjælpende hånd til mennesker med demens, hvor de støder på dem. Det kan være i supermarkedet, i svømmehallen eller i gaden, hvor man bor. Så skal de være klar til at hjælpe, hvis der er noget at hjælpe med, fortæller hun.
Demensvennerne i Odense består blandt andet af buschauffører, bibliotekarer, civile og altså snart Lauge Søndergaard.
Hans fremtid som demensven virker strålende. I hvert fald hører han efter i undervisningen.
Odense vil være demens-venlig by
Odense skal være en demensvenlig by, som er i front for udvikling, viden og tilbud på demensområdet. Kommunen har netop sat gang i et 3-årigt projekt, som skal gøre byen mere demensvenlig og være bedre til at inkludere mennesker med demens.
Onsdag blev der afholdt en workshop for demente og deres pårørende i Odense. Her skulle de fortælle, hvad de ser som de største udfordringer i hverdagen.
Samtidig blev et treårigt projekt lanceret af Ældre- og Handicapforvaltningen. Et af fokuspunkterne i projektet er at få indrettet byrummet i Odense, så mennesker med dement har mulighed for at deltage i aktiviteter, selv tage bussen, gå på biblioteket og i det hele taget foretage ting, der er vigtige for at få en meningsfuld hverdag.
Første skridt i projektet 'Demensvenligt Odense' er at afklare, hvad det er for nogle problemer som demente møder i hverdagen.
- Demensvenligt Odense er et atypisk projekt, hvor vi ikke har lagt en plan for vores indsatser, men hvor vi taget fat på de konkrete udfordringer, der er i byen, efterhånden som de bliver synlige for os. Det er ikke os, der definerer problemerne - men derimod de borgere, der har en demensdiagnose tæt inde på livet, siger rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Skov Nielsen.
- Det er vigtigt at huske, når man møder en dement, at man ikke direkte skal hjælpe dem. Hvis det ligner, de har det svært, så skal man hjælpe dem. Man kan spørge dem, hvad de skal have hjælp til.
- Alle skal være demensvenner
Uddannede som demensvenner går turen for Lauge Søndergaard og klassekammeraterne videre mod Byhuset lige rundt om hjørnet, hvor faglig koordinator Anne-Mette Mundt Andersen og en gruppe demente venter.
- Vi skal allesammen være demensvenner i samfundet. Børnene har en stor åbenhed og er nysgerrige på det. Hvis de får det at være demensvenner ind allerede som små, synes jeg, vi er startet et godt sted, fortæller Anne-Mette Mundt Andersen.
Hun synes, at dagen med børnene og de demente er gået rigtig fint, og hun oplever, at de hygger sig i hinandens selskab. Lauge Søndergaard ved i hvert fald, hvordan han skal opføre sig.
- Man skal huske at være god mod folk, der er demente, siger han.
