I et nyt forskningsprojekt vil forskere på OUH undersøge, hvordan arbejdsrelateret stress påvirker den menneskelige hjerne. De har en hypoteste om, at der kan være genetiske faktorer, som kan gøre nogle disponeret for at udvikle stress, hvis de udsættes for netop dårligt arbejdsmiljø.
Med forskningsmetoden vil man kunne få et billede af, hvordan stress ser ud i hjernen. Det er et helt nyt perspektiv, hvor man før udelukkende har set på symptomer af stress.
- Vi ved godt, hvad der gør os syge på arbejdsmarkedet. Men vi mangler fysiske beviser for at kunne sige, hvor alvorligt det er, siger Saga Steinmann Madsen, der er ingeniør og PhD-studerende og ansøger til projektet.
Vi ved godt, hvad der gør os syge på arbejdsmarkedet. Men vi mangler fysiske beviser for at kunne sige, hvor alvorligt det er
Bevis for stress
Hun og forskerteamet bag er med i kapløbet om en milion kroner i Et Sundere Fyn med sit projekt Work Stress. Fire projekter kæmper om pengene og fynboerne bestemmer, hvem der skal vinde ved at stemme via SMS. Afstemningen begynder søndag den 15. april kl 19.45 og slutter mandag den 23. april kl 18.55.
De vil scanne hjernerne på 80 personer, der er blevet henvist af egen læge til Arbejdsmedicinsk Klinik. Lægen har vurderet, at de er så hårdt ramt, at lægen ikke selv har kunnet hjælpe.
Et stort panel af arbejdsmedicinere, læger og psykologer har efter internationale standarder vurderet forsøgspersonerne. Herefter er de blevet diagnosticeret med alvorlig arbejdsrelateret stress, i dette tilfælde af det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.
- Jeg har tidligere arbejdet som konsulent og har set mange mennesker brænde ud. Jeg har set lyset slukke i øjnene på grund af faktorer, som jeg mener vi faktisk kunne påvirke, hvis vi havde en viden der gjorde, at vi ville rykke os, siger Saga Steinmann Madsen.
Det bliver primært kvinder med mellemlange uddannelser, som for eksempel sygeplejersker og pædagoger, som projektet fokuserer på.
Scanningsbillederne krydstjekker man med forsøgspersonernes data fra Arbejdsmedicinsk Klinik. Dermed kan forskerne for første gang påvise, hvordan en hjerne med stress ser ud.
Man ved at dele af hjernen skrumper under stresspåvirkning, men ikke hvorfor. Det skal projektet Work Stress undersøge, hvis forskerne vinder kampen om forskningsmillionen.
- Via signalstoffer kan vi undersøge neurobiologien, om der simpelthen er nogle dele af nervesystemet i hjernen, der forsvinder og trækker sig tilbage og går til grunde eller dør. Vi kan se specifikt i hvilke systemer i hjernen, det sker, siger Saga Steinmann Madsen.
Landets dyreste sygdom
Stress og følgesygdomme er nu den dyreste sygdom i landet. Ifølge Stressforening bruger man i Danmark hver dag 112 millioner kroner på stressrelaterede sygdomme, og hver dag er 35.000 danskere sygemeldte med stress.
Stress på jobbet
Når en borger bliver sygemeldt med stress i dag, så kigger man udelukkende på de kropslige symptomer. Det kan være sitren i benene, følelsesløshed, svækket hukommelse og dårlig søvn. Det er efterfølgende symptomer, hvor det begynder at gå ud over kroppen.
Nu ønsker forskerne at kigge på andre dele af hjernen end de områder, der styrer de kropslige symptomer. Det er de funktioner inde i hjernen, hvor man føler sig motiveret i sit arbejdsliv. Det er nyt i stressperspektiv.
- Det betyder er vi kan se, om der er nogle af os, som nemmere bliver stressede end andre. Vi kan se, om nogle mennesker er arveligt disponerede, og om der er nogen, som man skal passe ekstra godt på. Er vi i virkligheden for snævre i vores definition og hænger stress og depression tættere sammen? siger Saga Stienmann Madsen.
Ny superscanner
OUH's nye scanner giver forskerne nye muligheder for at få nøjagtige billeder ved at kombinere MR-teknologien med PET-scanningen. kan se, hvilke processer der foregår i menneskekroppen.
De to teknologier kan nu opereres samtidig, og det vil give ny viden. Forskerne kigger på to af de fire grene forrest i hjernens dopaminsystem.
Den ene gren er belønningssystemet, hvor man kan se forsøgpersonernes lyst og motivation. Den anden forreste gren er der, hvor man løser opgaver.
Forsøgspersonerne bliver scannet både under afslapning og når de løser opgaver og skal tænke sig om. Ved at sammenligne deres billeder med raske mennesker, kan forskerne for første gang se billeder af stess i hjernen.
De kigger på nogle af de samme symptomer, som både dækker stress, depression og angt. Hver undersøgelse i den nye superscanner koster cirka 4.000 kroner, men forskerne mener, at hver en krone er givet godt ud.
- Selvom det koster nogle penge at lave disse scanninger, så er det forsvindende lidt i forhold til hvad stress koster samfundet. Hvis vi kunne være med til at skabe redskaber, det både kunne forebygge og at vi kunne blive bedre til at behandle og vide, hvor vi skulle behandle folk for stress, siger Saga Madsen.
Fakta om PET/MR-scanning
Projektet skal fortsætte i minimum i tre år, hvor lægerne håber at få lov at kigge på de samme mennesker igen om to år.
Hermed kan de se, om man kan komme sig efter stress, om der er langtidsvirkninger eller om hjernen ser anderledes ud i forhold til personer, der aldrig har haft stress.
