Kritik af lodtræknings-forskning: De spiller hasard med liv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynsk forskningsprojekt i modvind i Regionsrådet. Politikerne finder det uforsvarligt at lave lodtrækning i forskning om akuthjælp til hjertestop.
Et millionprojekt til forskning i hjertestop på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet hænger i en tynd tråd.
I det præhospitale udvalg har politikerne i Region Syddanmark sagt nej til, at forskerne laver lodtrækningsforsøg, når de vil dokumentere, om frivillige akuthjælpere forbedrer patienternes overlevelse og prognose.
Politikerne vil ikke gå med til, at man sammenligner prognoserne for en gruppe patienter, der får supplerende hjælp fra frivillige førstehjælpere, med en anden gruppe patienter, der får den eksisterende hjælp.
“Du skal trække lod om to mennesker. Det er etisk uforsvarligt”
- Problemet er, at man skal trække lod. Du skal trække lod om hjælpen til to mennesker. Det er etisk uforsvarligt. Vi kan ikke lægge navn til, at man for eksempel på Langeland kun sender akuthjælpere ud hver anden gang, siger Thyge Nielsen.
Christian Torp-Pedersen er professor i cardiologi og sidder i styregruppen for de kommende forsøg med akuthjælpere i Region Hovedstaden. De er på vej med et lignende lodtrækningsforsøg, hvor akuthjælpere bliver alarmeret hver anden gang, der er alarmopkald til hjertestop.
- Det er uetisk ikke at lave disse forsøg, når vi om lidt skal sende hundrede tusinder af frivillige førstehjælpere afsted i hele landet. Det er nu, vi har en mulighed for at undersøge det her, før det bliver rullet ud i hele landet, siger han.
Borgerne valgte
I maj 2017 vandt Hans Mickley og hans team af forskere fra hjertemedicinsk afdeling på OUH en million kroner til forskning i effekten af akuthjælpere ved hjertestop uden for hospitalet.
De vil undersøge, om patienter får en forbedret prognose med hjælp af de frivillige førstehjælpere kombineret med et gps-styret tilkaldesystem.
Fyn har talt: Vinderen af en million kroner er fundet
Hans Mickley har vundet en million kroner til at forske i hjertestartere gennem Et sundere Fyn.
Projektet Et sundere Fyn er afsluttet, og fynboerne har stemt. Præmien på en million kroner til forskning går til projekt om hjertestartere.
Flere end 12.000 fynboer har stemt på de fem forskningsprojekter i Et sundere Fyn, og vinderprojektet er fundet.
Forskningsprofessor Hans Mickley og hans projekt om hjertestartere strøg til tops med 34 procent af stemmerne.
Løbet var tæt, lige indtil afgørelsen faldt mandag aften. Her trak hjertestarterprojektet for alvor fra. Projektet om tilbagefald af brystkræft fik 25 procent af stemmerne og leddegigt 19 procent af stemmerne.
Indslagene om de fem fynske forskningsprojekter er blevet set af mere end 250.000 seere på TV 2/FYN. Det glæder Region Syddanmarks formand, Stefanie Lose (V).
- Langt over 10.000 har stemt og en kvart million har set tv-klippene. Det, synes jeg da, er en succes, siger formanden.
Hun vil ikke love, hvor stort et beløb regionen vil udlove til forskning næste år, men hun håber, at projektet med at lade fynboerne bestemme kan gentages.
- Jeg tror, det er den vej, vi skal fremover. At vi sammen med patienterne belutter, hvad vi skal forske i, fortæller Stefanie Lose.
Det skal pengene bruges til
I Region Syddanmark vil der statistisk set være cirka 850 hjertestop uden for hospitalet per år. Nu vil Hans Mickley sammen med et team undersøge, om flere patienter overlever og får en forbedret prognose med de frivillige akuthjælpere på den sydfynske ø.
- Vi skal være sikre på, at det bliver en kvalificeret hjertemassage. Er den nu så god, som vi håber og tror? Og virker hjertestarterne? Det vil vi gerne forske i, siger Hans Mickley.
Forskningsprojektet bygger på et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og det GPS-styrede tilkaldesystem FirstAED. Dansk Folkehjælp forventer at uddanne 1.600 førstehjælpere, og projektet kommer til at dække Region Syddanmark og Sjælland.
Du kan se liveudsendelserne herunder.
Over 12.000 fynboerne stemte om det mest relevante blandt en række projekter, og de fleste valgte hjertestopprojektet.
Helt usædvanligt har en række repræsentanter fra forskningsprojektet fået foretræde for politikerne i Region Syddanmark mandag, før de skal stemme om det på regionsrådsmødet.
Det bliver ansøger af forskningsprojektet Hans Mickley foruden en række ledende overlæger fra SDU og OUH foruden direktør Kim Brixen.
Men hvis regionsrådet vender tommelfingeren ned på mandag, så kan forskerne ikke gennemføre det.
- Det er at spille hasard med folks liv. Og tænk på det personale i alamcentralen, der får til opgave kun at alarmere en akuthjælper til hver anden hjertepatient på Langeland. Det kan vi ikke, mener Thyge Nielsen.
På Langeland har de i en årrække brugt akuthjælpere, der via mobiltelefon bliver tilkaldt via den gps-styrede FirstAed-app, som også lokaliserer den nærmeste hjertestarter. Resultater fra øen har vist, at den første frivillige førstehjælper ankom før ambulancen i 94 procent af registrerede alarmkald.
Mangler dokumentation
Men der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at hjertelungeredning fra frivillige førstehjælpere forbedrer prognosen for patienter med hjertestop uden for hospital.
I Region Hovedstaden er de på vej med et stort lodtrækningsforsøg blandt frivillige førstehjælpere, der bliver alarmeret ved hvert andet alarmopkald ved hjertestop.
- Vi er overbeviste om, at det gavner. Men vi er også overbeviste om, at der er en risiko ved at sende frivillige ud midt om natten til noget, de ikke er vant til. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi undersøger, om den gavn, vi gør, overstiger de risici, vi tager, mener Christian Torp-Pedersen.
Projektet Danmark Redder Liv er et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAed, som har udviklet det benyttede gps-styrede tilkaldesystem.
De vil lave et såkaldt randomiseret studie, hvor patienter i tilfældig rækkefølge får enten den eksisterende hjælp, altså fra eventuelle vidner og alarmkald 112, eller den eksisterende hjælp suppleret med tilkald af frivillige førstehjælpere.
Laura skal forske i hjertestop så flere overlever
Laura Sarkisian Jangaard skal bruge det næste år på at forske i hjertestop udenfor hospitalet. Hendes ph.d. skal hjælpe flere til at overleve
"Forskerreden" står der på det hvide skilt udenfor kontoret.
Det er her 30-årige Laura Sarkisian Jangaard kommer til at arbejde med sin ph.d. i hjertestop det næste års tid.
På Hjertemedicinsk afdeling på OUH får de alle patienter med hjertestop ind fra hele Region Syddanmark. I gennemsnit overlever kun 1 udaf 10 patienter et hjertestop udenfor sygehuset.
“Når vi ser, hvor dårligt de har det og hvor ringe en overlevelse, de har, så er det som læge ekstra spændende at være med til det her. Det er motiverende at prøve at gøre noget for dem, som måske kan øge deres overlevelse”
- Når vi ser, hvor dårligt de har det og hvor ringe en overlevelse, de har, så er det, som læge ekstra spændende at være med til det her. Det er motiverende at prøve at gøre noget for dem, som måske kan øge deres overlevelse, siger hun.
Fynboerne bestemte
1. maj stemte over 12.000 fynboer om, hvad de mener, lægerne skal forske i. Hans Mickley og teamet bag projektet om hjertestartere vandt en million kroner. Pengene har været med til at betale for ph.d-ansættelsen.
Forskningsprojektet bygger på et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAed.
De vil undersøge, om patienter i andre dele af Danmark overlever og får en forbedret diagnose med frivillige akuthjælpere, som man har set det på Langeland.
Erfaringer fra Langeland
Der findes ingen lignende studier, som har vist, om det har en gavnlig effekt at sende de frivillige førstehjælpere ud.
Laura Saikisian Jangaards ph.d. bygger videre på erfaringerne fra Langeland med at bruge frivillige førstehjælpere ved hjertestop. Modellen bliver nu bredt ud til hele Region Syddanmark og Region Sjælland. Fra årsskiftet begynder hun at registrere data fra de første borgere med hjertestop i projektet.
For at teste effekten sender man førstehjælpere ud til hveranden alarm med hjertestop. Den anden halvdel får hjælp som den er i dag. Det skal vise, om de frivillige rent faktisk gør en forskel.
- Det er den eneste måde, vi kan finde ud af, om det faktisk giver en forbedret overlevelse at bruge frivillige, siger Hans Mickley, der er forskningsprofessor på Hjertemedicinsk afdeling på OUH.
Hvis resultaterne efter et halv år viser en tydelig effekt af de frivillige eller det modsatte, så slutter forsøget. Er der ikke noget entydigt resultat, fortsætter projektet de næste to år.
Planen er også at undersøge, hvordan frivillige reagerer psykisk, når de skal forsøge at genoplive medborgere.
- Vi skal undersøge, hvordan deres reaktioner er, når de oplever så voldsom en ting som det at genoplive andre. Vi har set andre steder, at de frivillige har kørt for hurtigt, at de selv er kommet galt afsted og har været involveret i trafikulykker. Kommer de til skade eller kommer de til at skade patienten endnu mere, end patienten var før? siger Laura Saikisian Jangaard.
International interesse
Udover Langeland er der også lavet studier i Sverige og Holland. Men lægerne ved ikke, om man kan overføre erfaringerne fra udenlandske storbyer og et lille dansk øsamfund til de danske regioner.
Forskellig befolkningstæthed, vekslende antal af førstehjælpere, antal af ambulancer, geografiske afstande og antal af hjertestartere kan gøre en forskel.
- Resultaterne af det her projekt har ikke kun stor national interesse, men vil også internationalt set få en stor betydning, siger Hans Mickley.
Afhandlingen omfatter også en nærmere undersøgelse af, hvilke typer hjerterytme-forstyrrelser, patienter med hjertestop har haft udenfor hospitalet.
Nationalt ja og regionalt nej
Den Nationale Videnskabsetiske Komité har sagt god for forskningsprojektet. Men De Regionale Videnskabetiske Komitéer i Region Syddanmark mener ikke, etikken er i orden.
Det gælder også politikerne i det præhospitale udvalg.
Hvis du mener, det er etisk uforsvarligt, må det jo være, fordi I mener, det virker at sende frivillige akuthjælpere ud, er det så ikke uetisk ikke at dokumentere effekten, så man kan udbrede den?
- Vi ved, at det gør en forskel på liv eller død, om du får hjælp hurtigt. Det vil vi altså ikke have, man skal trække lod om. Vi ved godt, at mange forskningsprojekter er med kontrolgrupper, hvor man ikke får medicin. Hvis det så viser sig, at patienten bliver dårligere, vil man gå i gang med en behandling, og så vil patienten altid blive reddet. Det kan man jo ikke her, hvis det først er for sent med en hjertestarter, kan du ikke redde folk.
Thyge Nielsen mener, at forskerne bliver nødt til at finde en anden måde at undersøge tallene på i områder, der ikke i forvejen har en hjertestarter.
Men man kan ikke sammenligne tallene fra geografisk forskellige områder som for eksempel Odense og Rudkøbing med hinanden, er det så valid forskning?
- Så stor forskel er der ikke på geografien. Det mener vi nu med vores husmandsfilosofi er lige så godt. Hvis alternativet er, at nogen kunne få hjælp og overleve, så mener vi, at det vejer tungere end om et forskningsprojekt kun er 98 procent validt, mener Thyge Nielsen
Det er usædvanligt, at nogen kommer og argumenterer over for politikerne i Regionsrådet inden et møde. Men det sker på mandag, hvor forskerne vil forsøge at overbevise politikerne om projektet.
- Der er da stadig en mulighed for, at de kan overbevise os. Men det bliver op af bakke på mandag, siger Thyge Nielsen.
Fakta om hjertestop
I Danmark er der årligt mellem 3.500 og 4.000 personer, som får uventet hjertestop uden for hospital.
70 procent af hjertestop uden for hospitalet sker i private hjem, hvor overlevelsen er på otte procent.
DC-stød givet inden for tre-fem minutter kan resultere i overlevelsesrater på mellem 50 og 70 procent.
For hvert minut, der går inden DC-stød, mindskes sandsynligheden for overlevelse mellem 10 og 12 procent
Kilde: Trygfonden
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.