De er i finalen i Et sundere Syddanmark: Det skal der forskes i
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To fynske projekter med i finalen. ADHD-ramte skal have bedre hjælp og gigtpatienter kan hjælpes med transplantation af sundere tarmbakterier.
Hvad skal der forskes i på Fyn og i det syddanske område?
Det skal fynboerne og jyderne være med til at bestemme i projektet Et sundere Syddanmark.
I dag valgte forskningsrådet i Region Syddanmark, hvilke fem projekter seerne kan vælge imellem. I alt ti projekter var med i udvælgelsen.
Et af de projekter, der kom igennem nåleøjet, er projektet REHAB inden for børne- og ungdomspsykiatrien på OUH.
Projektet skal undersøge, hvordan man kan hjælpe børn og unge med ADHD ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien. Forbilledet er en model, der hedder REHAB, der bruges overfor selvmordtruede børn og unge.
- Tre procent af alle børn i Danmark rammes af ADHD, og mange har det skidt, selv om de er i behandling.siger Niels Bilenberg, der er professor ved ADHD-centret på OUH.
Generelt klarer de sig også dårligere end søskende, der ikke har ADHD, viser undersøgelser.
Syptomerne er blandt andet koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
Tre af de fem projekter er indstillet af sygehusene i Vejle, Esbjerg og Sønderjylland, mens de to sidste er fra Fyn.
Forskerne ved sygehuset i Esbjerg deltager med et projekt om svangerskabsforgiftning, Sygehus Sønderjylland er med i konkurrencen med et projekt om samrbejde mellem plejehjem, kommune, praktiserende læge og sygehus hos ældre patienter, mens sygehuset i Vejle deltager med et projekt om hudkræft.
Et sundere Syddanmark: Overvældende mange idéer til forskning i sundhed
Syddanskerne har i stor stil taget godt imod opfordringen om at komme med forslag til, hvad der skal forskes i inden for sundhed.
Whiplash, PAH, tarmiskæmi, RLS og sarkoidose. Sådan lyder navnene på nogle af de mere ukendte sygdomme, som fynboerne og jyderne gerne ser, at forskerne bliver klogere på til næste år.
I alt er der kommet 405 forslag til, hvad Region Syddanmark skal afsætte to millioner forskningskroner til.
- Det er meget overvældende og viser stor interesse for at engagere sig i, hvad forskerne skal beskæftige sig med, siger formanden for Styregruppen for Et sundere Syddanmark, Kurt Espersen fra Region Syddanmark.
Interesse fra hele landet
Blandt de mange idéer er der også forslag om at forske i mere udbredte og kendte lidelser som for eksempel gigt, lavt stofskifte, kræft og epilepsi.
- Der er utrolig stor bredde i de mange forslag, og interessen kommer ikke kun fra syddanskerne. Vi har også fået forslag fra nordjydere, sjællændere og bornholmere, fortæller Kurt Espersen.
Projektet "Et Sundere Syddanmark" bliver afviklet i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV Syd og og TV 2/Fyn.
Hvad er vigtigt for syddanskerne?
De 405 forslag skal nu gennemgås, og til februar udpeger regionens strategiske forskningsråd fem projekter, et fra hvert af regionens hospitaler, til den endelige finale til april.
Her er det op til alle syddanskere at afgøre, hvilket forskningsprojekt, der løber med de to millioner kroner.
- Interessen for at bidrage med ideer til forskningen giver vores forskere vigtig inspiration og giver et billede af, hvad syddanskerne mener er vigtigt, at vi får større viden om, siger styregruppens formand.
Projektet startede for to år siden under titlen "Et sundere Fyn". I år er projektet udvidet, så det omfatter hele Sydanmark og forskningspuljen der dystes om, er udvidet til to millioner kroner mod tidligere en million kroner.
Det andet projekt fra Fyn hedder Flora. Det går ud at hjælpe gigtpatienter ved flytte tarmbakterier fra sunde tarme til patienterne med dårlig tarmflora. Det mindsker gigtsmerterne, viser allerede gennemførte behandlinger.
Projektet skal omfatte 80 patienter, hvor halvdelen af patienterne ikke får behandlingen, men rent vand i stedet for.
Derefter sammenlignes patienternes oplevelse og symptomer efter behandlingen.
De nye forskningsprojekt, som forsker og Ph.d-studerende Maja Skov Kragsnæs, involverer samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og blodbanken på OUH og har allerede været afprøvet i praksis i et mindre set-up.
Et sundere Syddanmark er et citizen science-projekt, hvor man bruger patenternes viden og medvirken til at forbedre forskningen. TV 2/Fyn, SDU og OUH startede projektet for to år siden, og sidste år vandt samarbejdet
Ud over TV 2/Fyn, SDU og sygehusene i Region Syddanmark deltager også TV 2/Syd for første gang. De projekter, som seerne i Region Syddanmark vælger skal vinde de to millioner, får henholdsvis 1 million for en førsteplads og 600.000 og 400.000 kroner for en anden og en tredjeplads.
Først efter sommerferien går præsentationen af projekterne og selve konkurrencen i gang. Udskydelsen skyldes det kommende folketingsvalg.
Du kan dog allerede nu læse ansøgningerne fra de deltagende finale-projekter her: