Et sundere Syddanmark: Overvældende mange idéer til forskning i sundhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Syddanskerne har i stor stil taget godt imod opfordringen om at komme med forslag til, hvad der skal forskes i inden for sundhed.
Whiplash, PAH, tarmiskæmi, RLS og sarkoidose. Sådan lyder navnene på nogle af de mere ukendte sygdomme, som fynboerne og jyderne gerne ser, at forskerne bliver klogere på til næste år.
“Det er meget overvældende og viser stor interesse for at engagere sig i, hvad forskerne skal beskæftige sig med”
I alt er der kommet 405 forslag til, hvad Region Syddanmark skal afsætte to millioner forskningskroner til.
- Det er meget overvældende og viser stor interesse for at engagere sig i, hvad forskerne skal beskæftige sig med, siger formanden for Styregruppen for Et sundere Syddanmark, Kurt Espersen fra Region Syddanmark.
Skriv til forskerne: De glemte sygdomme skal frem
Stor interesse fra borgere i hele Region Syddanmark, som har skrevet til forskerne for at sætte fokus på de oversete sygdomme
Knapt 80 borgere har skrevet til forskerne for at få dem til at interessere sig for de glemte sygdomme. Der er kommet forslag indenfor en række lidelser, som borgerne mener bliver overset.
- Det synes jeg er mange. Det vidner om en stor interesse for det her. Det er da spændende, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen til TV 2/Fyn.
“- Jeg kunne godt tænke mig, at forskerne undersøgte, hvordan man stopper slidgigt, når man først har fået den konsateret”
Man kan stadig skrive ind og besvare spørgeskemaet frem til og med søndag den 18. november. Svarene tager koncerndirektøren i Region Syddanmark med til forskerne.
Indtil nu har de fleste peget på stofskiftesygdomme og sygdommen sarkoidose. Forslagene kan fortælle forskerne, hvilke områder borgerne finder interessante, når de skal stemme om fordelingen af to millioner kroner i Et Sundere Syddanmark til foråret.
Betændelse flere steder
Anne Mette Hansen fra Vejle er en af de seere, der har skrevet ind. Hun vil gerne have mere forskning om sygdommen sarkoidose, der rammer immunforsvaret, og kan give betændelsestilstande flere steder i kroppen. Det gælder for eksempel lunger og led.
- Det er hårdt og det gør ondt i led og muskler. Jeg kunne godt tænke mig at der blandt andet blev forsket i, hvordan det starter. Om det er arveligt, det ved man ikke rigtig noget om endnu og så få noget bedre medicin, siger hun.
Sygdommen kan komme og gå, men lægerne har ingen kur. Anne Mette Hansen er sygemeldt og kan ikke arbejde. Op mod 50.000 danskere har eller har haft sarkoidose med omkring 400 nye tilfælde hvert år.
Ole Hilberg er professor i lungemedicin på Vejle Sygehus og SDU og mangler viden om sygdommen, selvom det er over 100 år siden sygdommen blev opdaget. Lægerne kender endnu ikke årsagen til, at den opstår.
- Man troede tidligere, det kunne være noget med bakterier eller noget andet, men dybest set kender man ikke årsagen. Man ved at immunsystemet spiller en stor rolle, fortæller han.
Farvel til landsholdet
I Odense har 27-årige Frederik Mikelsons også skrevet et forslag til forskerne. Han er ramt at slidgigt i højre håndled efter et brud i forbindelse med karrieren som landsholdsspiler i volleyball. Skaden er sket for næsten 10 år tilbage, men i sommer fik han diagnosen.
- Jeg kunne godt tænke mig, at forskerne undersøgte, hvordan man stopper slidgigt, når man først har fået den konsateret, siger han.
Han bliver dagligt mindet om sygdommen ved tunge løft af for eksempel sin datter eller når han skal vaske op.
Op mod 300.000 danskere er diagnosticeret med slidgigt. Halvdelen af dem har så store smerter, at de har problemer med at gå eller bære.
Frederik Mikelsons prognoser er uvisse, og lægerne kan ikke sige, om der går to eller ti år før han får mange smerter og mister førligheden i sit håndled.
- Jeg synes, det er ærgerligt hvis en gut som mig på 27 år ikke kan bruge sin højre hånd. Det er da tab af nogle evner og tab af noget produktivitet og i sidste ende et tab for samfundet, mener han.
Udover de to forslag, så har borgerne også svaret, at de ønsker mere forskning indenfor stofskiftesygdomme, sclerose og psoreasis. Alle forslagene bliver taget videre til forskerne på sygehusene i regionen.
Kurt Espersen er formand for Region Syddanmarks Forskningsråd og er dermed formand for den gruppe, der skal udvælge de fem forskningsprojekter, som skal kæmpe om forskningsmillionerne i Et Sundere Syddanmark.
- Det er måske ikke de områder, hvor man hører om de store resultater og hvor borgerne føler, at der er behov for endnu mere forskning. Der findes ingen fonde eller andre bevillinger, ligesom man har med hjertesygdomme eller inden for kræft, der samler mange penge ind. Hvis jeg sad som forsker, ville jeg ihvertfald være virkelig interesseret i det her, siger han.
Interesse fra hele landet
Blandt de mange idéer er der også forslag om at forske i mere udbredte og kendte lidelser som for eksempel gigt, lavt stofskifte, kræft og epilepsi.
- Der er utrolig stor bredde i de mange forslag, og interessen kommer ikke kun fra syddanskerne. Vi har også fået forslag fra nordjydere, sjællændere og bornholmere, fortæller Kurt Espersen.
Projektet "Et Sundere Syddanmark" bliver afviklet i et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV Syd og og TV 2/Fyn.
Hvad er vigtigt for syddanskerne?
De 405 forslag skal nu gennemgås, og til februar udpeger regionens strategiske forskningsråd fem projekter, et fra hvert af regionens hospitaler, til den endelige finale til april.
Her er det op til alle syddanskere at afgøre, hvilket forskningsprojekt, der løber med de to millioner kroner.
- Interessen for at bidrage med ideer til forskningen giver vores forskere vigtig inspiration og giver et billede af, hvad syddanskerne mener er vigtigt, at vi får større viden om, siger styregruppens formand.
Projektet startede for to år siden under titlen "Et sundere Fyn". I år er projektet udvidet, så det omfatter hele Sydanmark og forskningspuljen der dystes om, er udvidet til to millioner kroner mod tidligere en million kroner.
Et sundere Syddanmark: Du afgør, hvad der skal forskes i
To millioner kroner til forskning i sundhed sættes på højkant i projektet "Et Sundere Syddanmark" - borgerne bestemmer, hvad der skal forskes i.
Nu kan du være med til at bestemme, hvad der skal forskes i på dit lokale sygehus.
Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget at oprette en pulje på to millioner forskningskroner, som skal fordeles i projektet "Et Sundere Syddanmark" - en slags "X Factor" for forskere. Borgerne i regionen skal afgøre, hvilke af fem forskningsprojekter på regionens sygehuse, der skal have bevilliget penge. Konkurrencen bliver afgjort til april og afvikles i samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn, TV SYD og regionens fem sygehuse.
“Vi vil gerne involvere syddanskerne i, hvordan vi gør sundhedsvæsenet bedre.”
- Vi vil gerne involvere syddanskerne i, hvordan vi gør sundhedsvæsenet bedre og i en tid hvor sociale medier og andre platforme spreder budskaber om sundhed og sygdom og fylder rigtig meget, så er det her med til at styrke den direkte dialog mellem forskere på ene side og almindelige mennesker på den anden side. Det tror jeg er rigtig vigtigt, forklarer formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V).
DISSE FEM SYGEHUSE ER MED:
- Sydvestjysk Sygehus
- Sygehus Lillebælt
- Sygehus Sønderjylland
- Odense Universitetshospital
- Psykiatrien i Region Syddanmark
Inspiration fra Fyn
Inspirationen til "Et Sundere Syddanmark" kommer fra konkurrencen "Et Sundere Fyn", der i 2017 og 2018 blev afviklet i samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og TV 2/Fyn.
Efter to succesfulde år mener regionsrådet nu, at tiden er inde til at udbrede konkurrencen til hele regionen og dermed også Syd- og Sønderjylland.
- Det har været en succes på Fyn og derfor er jeg som regionsrådsformand glad for, at det er borgere i hele regionen, der nu får mulighed for at være med. Når vi udvider set-up'et og der er flere penge, så vil der også være flere projekter der kan tilgodeses, siger formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V).
Borgerne bestemmer over to millioner kroner
Samtidig udvides præmiesummen fra én million kroner til to millioner kroner. Pengene kommer dels fra regionens forskningspulje (en million kroner), dels fra de tre vindende sygehuse, der matcher beløbet fra regionens forskningspulje.
- Det gør helt bestemt en forskel, at det er borgerne, der er med til at beslutte hvad pengene skal bruges til. Det er en meget direkte prioritering, siger Stephanie Lose (V) til TV SYD.
SÅDAN BLIVER PENGENE FORDELT:
I alt to millioner kroner fordeles til de tre projekter, der får flest stemmer:
1. præmie: 1 million kroner
2. præmie: 600.000 kroner
3. præmie: 400.000 kroner
Afstemningen åbner i april 2019, og projekterne med flest stemmer vinder.
Har du en god idé til forskerne?
Allerede i dag åbner TV 2/Fyn og TV SYD op for, at borgerne kan indsende deres idéer til regionens forskere, der kan bruge borgernes input til udvikle forskningsprojekter med afsæt i borgernes liv.
Du kan indsende dit forslag her - måske vil det inspirere forskerne til at forske i netop dét, du synes er interessant.
Der er behov for at knytte forskningen på sygehusene tættere sammen med de borgere, der bor i regionen, forklarer regionsrådsformand Stephanie Lose (V):
- Nogle gange har borgerne nogle andre ønsker til, hvad forskningen skal koncentrere sig om end det som forskerne gerne vil forske i. Det her med, at man som forsker kan få borgernes input og de er med til at bestemme, det er med til at gøre, at det bliver mere nærværende for regionens borgere, siger regionsrådsformanden.
En stærkere relation mellem borgere og forskere
På TV SYD er direktør Betina Bendix glad for, at regionsrådet nu har valgt at inddrage hele regionen:
- Vi ser det som et utroligt spændende projekt, og vi glæder os meget til at være med til at bygge en stærkere relation mellem borgerne og forskerne. Jeg er sikker på, at der er et stort potentiale for nytænkende og spændende forskningsprojekter også på sygehusene i Syd- og Sønderjylland, siger Betina Bendix.
Også forskning på de mindre sygehuse
En af tankerne bag "Et Sundere Syddanmark" er også at udbrede kendskabet til den forskning, der foregår på alle regionens sygehuse. Der bliver således ikke kun forsket på Odense Universitetshospital og i psykiatrien, men også på både Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt, hvor professor Anders Jakobsen formand for sygehusets forskningsråd:
- Forskning og behandling skal ses i sammenhæng. Man kan ikke på længere sigt have en behandling, der ikke er forskningsbaseret, og derfor er det er det helt afgørende, at vi har et højt forskningsniveau på alle sygehusene, siger Anders Jakobsen til TV SYD.
“Det er helt afgørende, at vi har et højt forskningsniveau på alle sygehusene.”
I følge regionsrådsformanden er det vigtigt, at alle regionens sygehuse spiller en rolle i forskningen:
- Forskningen har en værdi i sig selv, der forhåbentlig giver bedre patientbehandling, men også fordi vi ved, at gode forskningsmiljøer er et rekrutteringsparameter og er med til at skabe attraktive faglige miljøer, som medarbejderne gerne vil være en del af. Dermed er det med til at styrke det samlede sygehus, siger Stephanie Lose (V).
De kommende måneder kan forskerne på alle fem sygehuse indsende forslag til projekter, der skal være en del af "Et Sundere Syddanmark." Hvis du har lyst til at inspirere forskerne, så indsend dit forslag her.
Til februar bliver det offentliggjort, hvilke fem projekter, der bliver en del af "Et Sundere Syddanmark".
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her