Den ultimative målsætning er dog, som den plejer:

- Jeg går efter at vinde, som jeg altid gør, men jeg er også lidt mere afventende og fokuserer bare fuldt ud på at blive klar til første runde, siger han.

Fortryder ikke beslutning

Ved Sport 2024 blev Viktor Axelsen hyldet for sit fornemme år, hvor han modtog prisen Årets Sportsnavn.

Han fortryder på ingen måde beslutningen om at være til stede i Herning. Den betød, at han først landede i Malaysia mandag morgen – dagen inden sin kamp i første runde.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg tog til Herning og var del af arrangementet. Det var stort.

- Selvom det ikke er helt optimalt set med badmintonbriller, er det måske en mulighed for at lære noget – en udfordring i at blive klar hurtigere end normalt. Den udfordring vil jeg tage med opløftet pande og med mod på tingene, fortæller han.

Axelsen har vundet Super 1000-turneringen Malaysia Open to gange tidligere. Det var i 2022 og 2023. Sidste år nåede han semifinalen.

Hjælp til lektier

Man kan også lade være.

- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.

Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:

Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.

- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund. 

- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.

Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.

20 procent styres af eleverne

Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus. 

Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.

Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.

Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.

Er der evidens for, at modellen virker?

- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.

Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?

- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.

Eleverne glæder sig ekstremt meget

TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.

- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.

Samme følelse sidder hans klassekammerat med.

- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output. 

- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.

Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.

Hvor længe kører forsøget?

- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund. 

Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.

- Frustrerende

Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.

- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.

- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.

Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.

- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.

- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.

Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.

Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.

Malurt i bægeret

Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.

- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.

Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.

- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.

Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.

Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.

Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.