Ældre mand omkommet efter at bil kørte i havnen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er endnu uvist, hvad der førte til, at en ældre mand kørte i havnebassinet i Faaborg og omkom.
En ældre mand er afgået ved døden, efter at han tidligere lørdag eftermiddag kørte i havnen i Faaborg.
- Bil i havnen i Faaborg. Der er tale om en 82-årig mand fra lokalområdet. Tililende gjorde en heroisk indsats ved at springe i havnen og forsøge at redde manden op, hvilket desværre ikke lykkedes. Der er ikke tale om en forbrydelse, oplyser Fyns Politi på Twitter.
Mand på elcykel er død efter ulykke i rundkørsel
Elcyklist kørte med 30-40 kilometer i timen ind i siden på lastvogn nær Årslev på Fyn.
En mand er natten til lørdag død efter et sammenstød fredag mellem en elcykel og en lastvogn ved Årslev, oplyser Fyns Politi.
Ulykken skete ved 17.30-tiden fredag i en rundkørsel i Årslev hvor Ibjergvej, Svendborgvej og Kirstinebjergvej mødes.
En lastvogn bestående af en trækker og en sættevogn drejede ud i rundkørslen og skulle lige ud.
Elcykel kom drønende
Men fra en sidevej kom elcyklen i høj fart og ramte ind i siden på lastvognen, viser den foreløbige undersøgelse fra Fyns Politi.
- En lastbil befinder sig i rundkørslen og skal lige over. En cyklist kommer nordfra og kører ind i lastbilen og vælter. Cyklisten har så meget fart på, at han pådrager sig så svære kvæstelser, at han afgår ved døden i nat, siger vagthavende ved Fyns Politi Steen Nyland til TV 2/Fyn.
Umiddelbart tyder det på, at elcyklens fart var oppe på 30 til 40 kilometer i timen, oplyser vagtchefen.
Cyklisten, der var 62 år, pådrog sig alvorlige skader og blev straks indlagt på hospital. Men kvæstelserne kostede ham livet.
Ifølge vagtchefen kom den 62-årige fra lokalområdet.
Klokken 15.22 kørte bilen i havnen, og klokken 16.11 blev manden reddet op og erklæret død, oplyser politiet.
Det er uvist, hvorfor bilen kørte i havnen.
Øjenvidne forsøgte at redde manden
Ifølge fyens.dk sprang et øjenvidne fra en nærliggende båd straks i vandet i forsøget på at redde den ældre mand bag rattet.
Dybden gjorde det dog umuligt for vidnet, og først da redningsmandskabets dykkere kom frem, lykkedes det at komme ned til bilen.
Bilen ligger ifølge mediet på seks meters dybde i havnebassinet.
Næste skridt bliver at bjærge bilen, og den videre efterforskning skal så klarlægge forløbet.
Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.