Borgmester: Gør vi intet, slår det bunden ud af kommunekasse
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tidligere i år rejste Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S), en debat om hvor meget pleje der skal være gratis, når samfundets rigeste i fremtiden bliver gamle.
Han mener, at ting som eksempelvis rengøring, bør være en del af privatøkonomien, hvis tegnebogen er polstret nok - også selvom man er så gammel, at man ikke kan selv. Nu melder Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S), sig også på banen. Han mener nemlig noget i samme retning.
- Det kommer simpelthen til at slå bunden ud af kommunekassen, hvis man ikke gør noget lignende. Jeg taler ikke om, at det skal ske i morgen, men måske om 10-20 år, kan det være nødvendigt at bede nogle om at betale selv for den praktiske hjælp, siger han.
Han understreger dog, at man ikke skal bede folk om at betale for personlig pleje, men mener godt praktisk hjælp kan pålægges egenbetaling for folk, hvor har et vist økonomisk råderum.
- Når vi kigger ud i fremtiden bliver det svært at få kommunernes økonomi til at hænge sammen. Jeg bliver jo selv en af dem, som skal have hjælp ude i fremtiden, så jeg har endda personlige aktier i sådan en ændring. Alligevel mener jeg, at det vil være rigtigt at bede folk om at betale for nogle ting selv, konstaterer han.