Er video en advarsel?

Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.

Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.

- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.

Men hans skæbne er uvis.

Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.

Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.

- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.

Ekspert: - Ustabilt og usikkert

Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.

Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.

Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.

- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.

Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.

- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.

Asylsager sat i bero

Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.

Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.

Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.

Vækker debat på Christiansborg

Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.

Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.

Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.

- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.

Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.

- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.

- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.

Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.

- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.

Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.

Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.

Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.

- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.

Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.

Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.

- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.

Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.

ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.

- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.

På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.

Effekt på diabetiker-mus

Flere millioner mennesker verden over har type 2-diabetes, og antallet af personer med sygdommen er stadig stigende. I Danmark er antallet af type 2-diabetikere mere end firdoblet siden 1996, skriver forskerne.

Over en 16 ugers periode har forskerne undersøgt gulerøddernes effekt på mus, der har fået fremkaldt type 2-diabetes.

- Vores studie viste, at gulerødder påvirkede sammensætningen af tarmens mikrobiom – de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen og spiller en vigtig rolle i fordøjelse og sundhed. Hos musene, der spiste gulerødder, blev der observeret en sundere balance mellem tarmbakterierne, forklarer projektkoordinator Morten Kobæk Larsen, lektor ved Klinisk Institut, SDU.

Grunden til, at gulerødder har vist sig at have en gavnlig effekt, skyldes, at de indeholder bioaktive stoffer, der øger cellernes evne til at optage sukker og dermed hjælper med at regulere blodsukkeret.

De samme bioaktive stoffer findes også i blandt andet persille, selleri og pastinak.

Der er dog forskel på, hvor mange stoffer rodfrugterne indeholder.

Den lilla gulerod “night bird” indeholder forholdsvis høje koncentrationer - og så er det bedst at spise gulerødderne rå eller let tilberedte.

“Det er fra banken”

Ved alle tilfældene har gerningspersonerne brugt den samme fremgangsmåde.

En person ringer op og udgiver sig for at være fra banken. Herefter sendes et bud, som i virkeligheden er en anden gerningsperson til at afhente forurettedes kreditkort, som så efterfølgende misbruges i nærliggende kontantautomat.

- Det man skal, hvis man bliver forsøgt svindlet er, ikke at lade sig presse og i stedet smække røret på. Man kan efterfølgende tage kontakt til ens egen bank eller et familiemedlem, hvis man har brug for at blive betrygget i, at man har gjort det rigtige, siger Finn Wegner Petersen.

Ofrene, der enten har fået franarret eller forsøgt franarret deres kreditkort, er i alderen 55-94 år.

Fyns Politi offentliggør billeder af én af de formodede gerningsmænd, der hæver penge i en hæveautomat i Østergade i Faaborg den 6. januar. Har man oplysninger, der kan være relevante, kan politiet kontaktes på telefon 114.