Egeskov Slot lider i varmen: Udtørrer voldgraven kan det ødelægge slottet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tørken er på vej til at få masser af konsekvenser overalt i landet. Også på Egeskov Slot er det nu ved at stramme til.
- Prøv at se. Det er jo altså ret massivt.
Egeskov Slots direktør, Henrik Neelmeyer, peger ud over en af slottets søer, der lige nu er væsentligt mindre, end den var for bare en måned siden.
Tørken og det varme sommervejr har fået vandet i søen til at fordampe, så lige nu er der en stor, mudret bred på søen. Det plejer det ikke at være, og det gør Henrik Neelmeyer bekymret.
“Som fordampningen er lige nu med den vind og det vejr, vi har lige nu, så går der cirka ti dage, før det begynder at blive kritisk. Så er det alvorligt”
- Det giver to problemer. Der er rigtig mange fisk i søen, og dem vil vi gerne redde. Gedder og skaller og andet. Så dem bjerger vi og putter ned i den ende af voldgraven, der stadig har vand.
- Og så er søen jo vores forsyning til at regulere vandstanden i voldgraven. Så det giver et ret stort problem, når den her sø bliver tom, forklarer direktøren.
For problemet med manglende vand i søen sender dermed også aben videre til slottets voldgrav, der ligger ved siden af søen – og rundt om slottet.
I yderste konsekvens falder vandet i voldgraven så meget, at de 2.000 egestolper, som selve slottet står på, bliver fritlagt. Gør de det, er der alvorlig risiko for, at de begynder at gå i forrådnelse.
Landmænd kan få behov for forsikring mod tørke
I USA er forsikring mod tørke allerede udbredt. I Danmark har landmændene ikke den mulighed endnu. Men det kan blive nødvendigt, mener landbrugsorganisation. På Langeland bjærger landmand den ringeste høst i mands minde.
- Det, jeg har høstet indtil videre, er den ringeste høst i mine 31 år som landmand. Kvaliteten fejler ikke noget, men kernerne er små og for få.
Sådan lød det for nylig fra Langelands-landmand Hans Jakob Clausen, da han for første gang i år sænkede sin mejetærskers skærebord i vinterbyggen.
Den ringe høst får økonomiske konsekvenser. Landbrugsorganisationen Landbrug og Fødevarer vurverer, at tørken kommer til at koste landmændene 4,5 milliarder kroner i tabt fortjeneste.
“Jeg tror, at vi kommer til at se meget større ekstremer i vejret i fremtiden. Det er jo meldingen fra forskere over hele verden.”
I dag er det ikke en mulighed at forsikre sig mod tørkeskade, men i takt med at klimaet forandrer sig, og vejret bliver mere ekstremt, kan landbruget meget vel få brug for en sådan forsikring.
Sådan lyder det nu fra Troels Toft, sektordirektør for planteavl hos landbrugets videnscenter, Seges.
- Jeg tror, det er meget realistisk, at vi skal arbejde i de baner fremadrettet. Der skal selvfølgelig være et ønske fra landmændene om det, men vi er klar til at gå videre med det, hvis de vil det ude på de danske bedrifter, siger han til Landbrugsavisen.
Det er den værste tørke nogensinde registreret, vi oplever i øjeblikket. Mange sammenligner med tørkesommeren 1992. Men situationen er ifølge Troels Toft endnu værre i år.
Han fortæller til TV 2/Fyn, at vandunderskuddet i år er det største, siden man begyndte at måle tilbage i 1970.
Mere ekstremt vejr
I dag kan landmænd forsikre sig mod haglskader, men ikke mod tørkeskader. I USA er det ganske udbredt at forsikre sig mod tørkeskader.
Over for landbrugsavisen vurderer Troels Toft, at vi i fremtiden kommer til at se flere lignende tørkeperioder.
- Jeg tror, at vi kommer til at se meget større ekstremer i vejret i fremtiden. Det er jo meldingen fra forskere over hele verden. Sidste år havde vi nærmest ingen sommer, og efteråret var et af de mest fugtige i nyere tid, og nu er vi i den modsatte grøft. Derfor tror jeg også, at vi skal til at gøre noget ved problemet, siger han.
Tankbiler i pendulfart
Så slemt er det ikke endnu, men situationen er alvorlig på Egeskovs område, fortæller direktør Henrik Neelmeyer.
- Vi har to muligheder. Vi kan lave et beredskab, som vi har planlagt med tankbiler, der fra nogle boringer her i nærheden kan køre i pendulfart ind med vand til voldgraven.
- Den anden mulighed er, at vi indkapsler den ene halvdel af voldgraven nede omkring slottet, så vi tager det vand, der er tilbage i den anden halvdel, og flytter over. Det vil vi dog helst ikke, for når man tømmer en voldgrav, kommer der til at lugte ret grimt, når solen skinner på. Så det bliver nok tankbil-løsningen, når vi når der til, siger Henrik Neelmeyer.
Han fortæller, at det er fem år siden, han sidst har set søen været så tømt for vand. Også dengang måtte de tage fiskene væk, og det mere end 450 år gamle slot var i reel fare for alvorlige skader.
Så slem er sommerens tørke dog ikke. Endnu.
- Som fordampningen er lige nu med den vind og det vejr, vi har lige nu, så går der cirka ti dage, før det begynder at blive kritisk. Så er det alvorligt, siger direktøren.
Tørke sender dyr til slagtning: - Vi har aldrig set noget lignende
Landmænd kan ikke få foder nok til dyrene, der derfor slagtes tidligere end beregnet. Landbrugets egne eksperter kalder situationen den værste nogensinde.
De fynske landmænd kan ikke producere nok foder på grund af tørken. For at undgå at dyrene sulter, har flere landmænd måtte sende deres dyr til slagtning.
Det er knastørt i hele landet, og selvom solen tager sig et velfortjent hvil i disse dage, er der lange udsigter til regn - dermed er der også uoverskueligt længe til, at foderdepoterne igen kan fyldes op.
- Der er dyr, der er sendt til slagtning allerede nu, fordi man ikke kan se sig ud af den her situation, fortæller Troels Toft, sektordirektør i landbrugets videnscenter Seges.
Stress og panik
Allerede nu er flere landmænd begyndt at fodre med vinterfoder, og sektordirektøren har aldrig oplevet tilsvarende.
- Vi har ikke set noget lignende før. Vi har målt og regnet på det siden 1970, og det her er det værste nogensinde. Det er et stort problem at få foder nok, siger han til TV 2/Fyn.
Karl Kampp fra Tved har været landmand i 25 år, og i år er det en daglig kamp at holde liv i hans 250 kreaturer.
- Jeg har ikke prøvet noget lignende. Stress, panik - hvad skal man kalde det. Jeg tænker, at alle kvægbønder har svært ved at sove om natten, siger han.
Frygter 2018
Det ser slemt ud på Fyn, men endnu værre ser det dog ud andre steder i landet.
- Vi har fået nogle tordenbyger tilbage i midten af juni, og så har vi overvejende god jord på Fyn. Det hjælper da på det. I Vestjylland, hvor jorden er mere sandet og ikke kan holde på vandet, er det katastrofalt, fortæller Troels Toft.
Flere landmænd frygter, at høsten 2018 kommer til at koste dem rigtigt mange penge.
- Det bliver alvorligt. Der skal brede skuldre til at bære, hvis man mister en årsløn, siger Troels Toft.
Kornpriserne i butikkerne
Endnu vil forbrugerne dog ikke mærke, at priserne på mel og andre kornprodukter stiger.
Vejret i resten af verden kan holde priserne på normalen.
- Det vil være afgørende, hvordan høsten ser ud i midt-vesten i USA, i Sydøsteuropa og Rusland, hvor man også producerer meget korn. Hvis det er sådan, at der er tørke der på samme tid, bliver der mangel på korn, og så stiger prisen. Så stiger prisen på brødet ude ved bageren også, forklarer Troels Toft.
Ifølge TV 2 Vejret skal landmændene vente til 16. juli med at få lidt vådt fra himlen. Der er dog ikke tale om mange millimeter, og temperaturerne på omkring 25 grader vil hurtigt få de savnede dråber til at fordampe.
Godt forberedte
Umiddelbart er der ikke ret meget regnvejr på vejrudsigten for Egeskov Slot i de næste mange dage. Holder det stik, skal en af de to nødplaner iværksættes. Det bliver en bekostelig affære, fortæller direktøren.
- Vi synes ikke, det er morsomt. Det kommer til at koste rigtig mange penge, uanset hvad vi gør.
Til gengæld er der potentielt enorme konsekvenser, hvis de ikke gør noget.
- Det er endnu værre, for så ødelægger vi fundamentet på slottet, og vi skal helst ikke have slottet til at vælte. Men i værste fald skal det jo også repareres på en eller anden måde. Så det er jo ret store konsekvenser. Så der er ikke nogen anden vej, andet end at få det løst. Der skal være fugtigt omkring fundamentet, siger Henrik Neelmeyer, der dog understreger, at der er lang vej til, at slottet kan risikere at kollapse.
- Så skal vi være meget ekstreme. Der er vi heldigvis så forberedte og kan gøre mange ting. Så det er meget teoretisk, siger Henrik Neelmeyer.
Der er endnu 10-15 centimeter vand over de gamle egeplanker i voldgraven rundt om Egeskov Slot, der er bygget i 1554.
Panik på rideskolerne: Tørken giver store problemer med at skaffe foder
Tørken skaber enorme udfordringer for de fynske rideskoler og hesteejere, der oplever en kamp om den sparsomme mængde græs og hø, der kan bruges som hestefoder.
Mange fynske dyreejere og landmænd er på vej i panik.
Tørken har fået græsset på markerne til at visne væk. Det betyder, at køer, får og heste, der ellers skulle gå og græsse, i stedet bliver nødt til at spise af vinterfoderet.
“De plejer jo at kunne gå på græs indtil midt i august uden at skulle suppleres, men allerede nu er det et problem. Det er ikke først til vinter, det starter nu”
Problemet er bare, at vinterfoder er der næsten heller ikke noget af. For når græsset ikke gror, så er der ikke noget at slå af til hø, wrap og ensilage.
- Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget som det her. Vores leverandør har sagt, at hvis ikke det snart begynder at regne, kan han ikke levere den mængde, vi har bestilt. Han har fået 500 baller ind, men vi skal i hvert fald bruge 900-1.000 baller, måske flere. Så vi er kun halvvejs. Og hvis ikke der kommer vand, kan han ikke slå mere til os, siger Lene Uldael Kruse, der er kasserer i Fyens Rideklub i Odense.
- Det er frustrerende. Vi kan ikke rigtig gøre noget ved det udover at håbe, at der kommer vand. Vi står og overvejer, hvad vi skal gøre nu. For det er det samme, der sker alle steder. Så det er rigtig svært at få foder hjem, siger Lene Uldael Kruse.
Desperationen breder sig
Hos Sydfyns Rideklub fortæller formand Nanna Wittenhoff, at hele situationen omkring manglen på foder opleves som desperat hos de mange rideklubber og hesteejere.
- Jeg har folk, der kommer forbi med trailer og spørger, om de ikke må få bare en enkelt balle wrap, fordi de ikke kan finde noget her og nu. Og problematikken er jo lidt, at når det er så tørt, så gror græsset ude på foldene ikke. Vi har smidt gødning, og det har slet ikke haft nogen effekt. Det har slet ikke groet, siger Nanna Wittenhoff.
“De plejer jo at kunne gå på græs indtil midt i august uden at skulle suppleres, men allerede nu er det et problem. Det er ikke først til vinter, det starter nu”
Og fordi tørken er faldet så tidligt på sommeren, får det også tidligt konsekvenser for hestene, forklarer formanden.
- De plejer jo at kunne gå på græs indtil midt i august uden at skulle suppleres, men allerede nu er det et problem. Det er ikke først til vinter, det starter nu, siger Nanna Wittenhoff.
Selv har hun været forudseende og har sikret den mængde foder, som de får brug for i de næste mange måneder.
- Jeg har været rigtig heldig. Jeg har haft nogle gode leverandører igennem årene, som jeg har haft et tæt samarbejde med. Det er rigtig vigtigt, når man har hesten som levebrød, siger Nanna Wittenhoff.
Rives væk
Formanden følger med i forskellige grupper og på hesterelaterede sider på Facebook, og overalt er fodermanglen et emne for debat. Både store rideskoler og private hesteejere mangler.
- Hvis der bliver sat noget til salg, så bliver det revet væk. Og folk er endda begyndt at byde lidt op i pris, fordi der er mangel på det rundt omkring, siger Nanna Wittenhoff.
Det samme oplever Lene Uldael Kruse. Hun frygter, at en fortsat tørke kan give store økonomiske konsekvenser for rideskoler, stutterier og private hesteejere.
“Jeg har aldrig nogensinde oplevet noget som det her.”
- Hvis det fortsætter, vil der også komme til at mangle korn og flere forskellige ting, så det kan jo også komme til at gå ud over vores foderpriser. Det vil belaste os enormt meget, siger Lene Uldael Kruse.
Selv om situationen efterhånden er tilspidset, ligger hun ikke søvnløs på grund af tørken. I stedet krydser hun fingre for, at vi snart får noget regnvejr.
- Jeg kan godt sove om natten. Jeg satser på, at vi finder en løsning. Selvfølgelig er det problematisk, men vi satser på lidt regn, siger Lene Uldael Kruse.
